Full text of "Den Nye Kritiske Tilskuer 1777"

See other formats

Den uforbederlige bibliotekar

Niels Jensen
Skanning / foto af tekst.

https://uforbederlig.dk

Udarbejdet af Niels Jensen

AM 1

„„ te, Log 7 5 .

e far e 4 „ e bee, — 2 Aer.

ele He
5 3
e 9 3 0 fer e e

47 Hen Hen ibu e „en, & 4% . (ins. 76),« 7 ge hordesæe 2 ber ir en, Er

A ee van:

rr &. 1776. 1777. 1778. *
22 215 22 „bee 7 e, fe 7 ———
Koki, 1

FE Di. ve

0 ke Tilſ kuet
Indenlandſt og idenlardſt Literatur
for CV

r 2 1

1 Selk k⸗ ;

2 5 b 17 77.

Sige STN Setitabets Bekoſtning hos Paul german dede i ſtore Heliggeiſſtrade No. 141.
phsdor Aatgangen ſaaes tilkisbs for 8 Mark.

2 5 2 ig ek 1 Bos

8
1
*
— *
8.
a 1
KR
«
& by 2
U
*
— *
7 5 2
*
k: å
7 —
5
8
„
1
—
2 K
1 5
8
—.
ze -

i KN
aA 5
1 5
N 23
s 5 5
N
* Ed SA
1 .
2 —
4 i P-7 N 4
- i
i el ar å i
i 3 0
p 2 55 N ; på,
2 * 52 * ES: 4 12
* * — 99 >
KS «5 4 * ve *
v
ns Y
— * 143
8 0 =
* Ud de: od
- Sa «
AR * * ” 1
2 — 3 Ve, Te »
dl * * Øs a
11 5
l 1
- år sÅ
e 1 4 2
5 2 —
7 Cc; 2 7 2 7
82 * — 12 2
* * - N 11
— 40 2 I.
* x r 2 1 44
Nair e
— 2 .
*
7 7 — — a
Nr EN e
7 é BK 7 ' 1
0 3 5 8

Sumite materiam vellis, qui fcribitis æquam
Viribus; & veflate diu, quid ferre recuſent,
Quid valeant humeri.
Nee facundia deferet hune, nec luejdus ardo.

JJ.
3 N o

ræs
Fx me Presse me Fm ne & -… — — ——ñ—ä — . == —
0 -
* U *
2 —
— 5
—
— * 5 — —
2 2 —
2 « Tr
7 N 17 27 * . 7
7 rr
» * 192 AS: ANN
132 . 1 4
se
5 ts 1 i
z * i * 1

Cui lecta potenter erit res, 5

y 9
L 5 E
* —
ME" . „
bå i
i i
. RÅ 1
; x fø &
85 0
5 * —
* „ — |
: 4 7 —
5 3
Se RY 1
—
'

Horartius. 3

— '
,
'
SES
—
2
— - — —— — 2 — 2
'
— id '
…— . Å
- — *

NE FE ER

Regler og Nytte.

Ga mange Leere, og i ſer mange Skribeytere, giere fig et urigtigt Begreb om
„Kritiken, dens Beſtemmelſe og Nytte, vil det ikke være utienligt, ber at
erindee noget lidet derom. Materien fordrede et heelt Skrift. Vi maae

indſkreenke os til nogle Sider, for ikke at overtræde en Fortales Grændfer: Kritiken

3 3%

mage de og frembringe dobbelt Fordeel. For alle indfigtsfulde Leſere var det maaſkee
nok, at de havde en noyagtig og fuldſtendig Underretning om Skrifternes hele Indhold;

de ville da let ſelb kunne dømme om deres Verd. Men da Bøgerne i ethvert Land
"Blive faa mange, da de udenlandſke Skrifter ogſaa ber være bekiendte, da mange Læfere
behede at føres pan Sporet til felv at demme om, hvad der er flet eller got, da.
faa mange vove fig til at ſkrive uden Kundſkab, Indſigt, Smag og Bedemmelſe, da
unge Skribentere, ſom viſe agtværdige Naturgaver og Genie, ofte behøve at advares for
Feyl, og erindres om den rette Vey til HE Skribent⸗Wre og Fuldkommenhed, fag

Har man forenet Kritiken tilligemed Recenſtonerne. Og man har fundet fig vel derved,

naar de, ſom have paataget fig dette- vigtige og vanſkelige Arbeyde, have beſiddet og .
anvendt de fornødne Egenſkaber tilligemed en ſtedſevarende Flid, ; i

En lærd Kunſtdommer — vi tage nu Ordet i den ſnevrere Bemerkelſe ſom Jour—
naliſt — ber beſidde en grundig Indſigt i den Videnſkab, hvis Skrifter han foreta—
ger fig at bedomme, en fund Fornuſt, en udbredt Læsning, et neye Bekiendtſkab med Reg⸗

lerne, en beſtemt Smag, en frin Felelſe, megen Skarpſindighed, den ftørfte Upartiſkhed,

og de verdigſte Begreber om det Nyttige, det Heye, det Vigtige, det Wdle i fin Viden—
ſkab. Han ber længe betenke fig, ſerend han demmer, og være vandt til at fælde en

rigtig og vis Dom. Han ber intet andet elſke end Sandhed, giere fig faa fri fra

Fordomme ſom mueligt, og ved alle Bedommelſer fave det uryggelige Hyemeed at
gavne. Intet Savn, ingen Perſoner, intet Venſkab eller Had mage forblinde ham.

Naar han taget fig for at bedømme et Skkift, bor han leſe det mere end eengang; o—

veralt ſette fig i Forfatterens Sted; noye give Agt paa, hvad han virkelig har udrettet,
i det faſte Forſet, ikke at fortie det virkelige Gode og Nyttige; anſtille Sammenlignin—
ger imellem denne og andre Skribentere, for at ſee, hvad hans Forfatter har forud for

andre, hvad her er nyt, eller bedre og rigtigere ſagt, eller hvorvidt det var fornedent, at

ogſaa denne Skribent igientog, bvad andre har ſagt tilforn. Sandheder forglemmes
lige fad let ſom de beſte Underviisninger. De bør derfor idelig fornyes og igientages;
kun at det ikke altid ſkeer paa een og den ſamme Maade, Fra jo flere Kanter en Ting

betragtes, jo mere ſettes den i Lys; jo ſtorre Vished og Kundſkab fager man om den.

Bed Sammenligninger vogter Kunſtdommeren fig for: at fornerme noget Skrifts ſande
SBæcd. Ikke alle Prædifantere kan eller bor være en Mosheim, ikke alle Digtere kan
eller bee være en Virgil. Kun naar den geiſtlige Taler betræder omtrent ſamme Ba⸗
ne, kun naae Digteren vover ſig til Helte-Digtet, kan man ligne dem med hverandre,
ikke for at fee om Taleren er Mosheim, om Digteren er Virgil — han kau være

ſterre Taler end den ferſte, han kan være nær ved at opnage den ſidſte, uden dog at

være nogen af begge; hver bor have fit Originale — men for at fee, om han beſidder

nogle af diſſes væfentlige Skionheder, om han iagttog de veſentlige Regler, font diſſe
. havde fært af Naturen. Der Egne, ſom hver Skribent har for fig, legger han neye

Merke til, for at giere Reguſkab derfor i ſin Bedemmelſe. Nu overveyer ban, om
ikke Skribenten efter den Indfigt/eller de Gaver, han har viiſt, kunde have givet fit"
Strift ftørre Zuldfommenbeder, og derved blevet nyttigere, Diffe Mangler tilfiendegis

ver han i fin Bedømmelfe, for at giøre Skribenten opmerkſom derpaa, om han i en nøje
Udgave eller ved en anden Leyligbed vil opfylde dem, eller for at opvakke Lyſt hos andre 5
til at afhielpe dem. Han opregner andre Kilder, naar de ere ham bekiendte, hvoraf
Skribenten eller Leſerenſelv kan tilſette det manglende, og erindrer, hvad man endnu 2
mangler i den hele Videnſkab eller Kunſt. Fra Fuldkommenhederne og Manglerne
gaaer han over til Skienhederne og Feylene, i ſer hos Skrifter i de ſkisnne Videnſka⸗
ber. Diſſe bedemmer han efter Reglerne for den Videnſkab eller Kunſt, Skribenten
bar handlet om; ban maaler dem efter det Fuldkommenheds-, det Skienbeds⸗Ideal, ſom
man med en fund Fornuft og en ſikker Smag kan giere fig i enhver Kunſt og Biden
ſkab. Her erindrer Kunſtdommeren, hvad for et Ideal han har ſkabt ſig, efter Natu⸗
ren, efter de fuldkomneſte Mynſtere blant de gamle og nyere Meſtere. Idealet er intet
andet end en Samling af de ſterſte Fuldkommenheder, de udføgtefte Skionbeder, efter
alle Videnſkabens eller Kunſtens viſſeſte og fiinefte Regler. Det er en Abſtraktion af
alle Naturens og Kunſtens udvalgteſte enkelte Skienheder, et Billede, ſom ber ſpcve
for enhver Skribents, enhver ſkien Aands, enhver Kunſtners Hyne. Det ber være
det Fuldkomneſte, Rigtigſte, Hoyeſte, 2eEdelſte og Skionneſte, han kan foreſtille ſig.
Her mage Kunſtdommeren beſidde Genie, Indbildnings-Kraft, Forſtand og Smag nok
til at danne dette Ideal fuldkomment, derſom ban ellers vil demme rigtigt, ſikkert, og
lede Skribenten paa den rette Wen. Hans Bedommelſe efter dette Ideal er to Slags:
naar han dømmer i de alvrlige Videnſkaber, kan han, efter at have tilkiendegivet det
Gode, Nyttige og Rigtige, ban har fundet hos fin Skribent, tillige ſige de Mangler,
han har truffet paa, og hvorvidt. det Fuldkomne i denne Dogmatik, i denne Exegetik,
denne Lærebog, Hiſtorie, Mathematik, Artillerie-Kunſt o. ſ. v. endnu ſtager neden under
det Begreb, Kunſtdommeren gier ſig' om det Fuldkomne i diſſe Videnſkaber. Demmer
han om en Frembringelſe af de ſkienne Videnſkaber eller Kunſter, viſer han ligeledes
de Skienheder og Feyl, han har fundet hos denne Digter eller dette Kunſtarbeyde, og
da tilkiendegiver de Skienheder, han endnu ſavnede, efter det Ideal han har om den
naturligſte Fabel, det meeſt rørende Sorgeſpil, det meeſt opheyede Helte-Digt, den beſte
Ooverſettelſe, den ſkienneſte Grazie, den mandigſte Herkules, og de andre enkelte Dele af
diſſe Videnſkaber og Kunſter. Dette opvekker en nidkier Lyſt hos Skribenten, og en
Kappen hos andre Forfattere,” at komme Fuldkommenheds-Maalet endnu neermere, ved
en anden Leylighed at forene endnu flere og opnaage endnu ſtorre Skionheder.
g Kunſtdommeren tager fig ikke mere for, end han kan overkomme; han blander fig
ikke ind i de Videnſkaber, han ikke forſtager, og han holder fig aldrig for ufeylbar, eller
at han jo kan lere daglig, Hans Smag mage være almindelig i den Videnſkab, hvori
ban paatager fig at være Kunſtdommer. Philologien elſker ban aldrig med Udelukkelſe
af Moralen, aldrig Sergeſpillet med Udelukkelſe af Lyſtſpillet, aldrig Leeredigtet, og ikke
den anakreontiſke Ode. Han ber fornægte fin egen Lyſt til en enkelt Deel af eu Vi⸗
denſkab, og blot fre paa det, ban har for ſig. Han ber forene Varſomhed med Beſke⸗
denhed, men aldrig lade fig afſkroekke ved Spotterier fra at ſige Sandhed med Frimo⸗
dighed. Hans Domme bor altid være: ferſynede med. Beviſer, fag: klare og tydelige, at
. 2 — s i en

we;

* — 7 *

i Å 2 g

. 5 *

AV N
hver: ſom vil og kau ſee, maae fee, Hans Stiil her være ſammentrukket og dog todelig,
let og ædel, Han ber— boerken krybe eller gaae paa Stylter, hverken være kiedſommelig
vidtleftig, eller utydelig- fort. Hvor han ſinder Spoer til et opkommende Genie, en ung.
Skribent, ſom tegner til at blive en lard,, en duelig Mand, den opmuntrer Kunne

meren, og viſer ham den kette ærefulde Vey, paa Videnſkabernes Bane. Nen Skri⸗

bentere, ſom misbruge deres Pen til at: fordreye. i at ſorſvare ſradelige For⸗
omme, at anfalde den Uſkyldige, og betage den Velforkiente fin billige Roes; Skri⸗
bentere, ſom blive ved gt bedrage Læferen: med lerde Bogtyverier, eller elendige Rapſo⸗
dier, fon" Fornuſt, Smag, Vittighed og Derbarhed ofte mage vende Anſigtet fra med
Affkye og Bluſel, dem mage, dem: ber han- tugte med. Kritikens, og naar intet andet vil.
bielpe, med. Satirens Svobe Den, ſtolte Selvkloge. erindrer hay ſom, at der ogſg

ere andre Folk, Tom veed noget;“ den gabenbare Hykler, afdrager han Maffen, og den
falſke Vittige holder han Sandhedens Speyl for Hyne. Mod Spotteren, Pasqvil⸗

Lanten, Sprogforderveren, zog al falſk, Smag ber han være ſtreng, ſkarp; og den Dydi⸗ |

ge, den Indſigtsfulde, den egte Lerde og Vittige takker Kunſtdommeren, ſom befriede
ham for at begraves under, den: lalſke Lerdoms og d den, falſke Glimmers Pglladſer, lige
faa fortryllende ſom Circes Slotter. 23

Man beklager ſig, at firenge Jhurnaliſter⸗ bade boldt fan i mangen et got Skrift til

a bage. Ja, derſom de ere ubillige, falſk⸗ demmende, partiſke, hvem vil da for al ſin
1 5 bave det til Len, at 9 6 9 af en eee på et. et. 25 1 EEL 990 |

og. 1 ES hans Ward ; 490 vil være HAD Willeh at tildeele OR den . ien
Roes, og giere Publikum agtſom paa hans Fortieneſter, ſom det ber hans Pligt at viſe
den ſkeelende, falſße, overilede, nedrige eller flette Skribents Feyl. Kritiken ber aldrig
holde det gode Skrift tilbage, men det, var vel, om den kunde formage uduelige Skrj⸗
bentere til at nedlegge Pennen, eller bruge den. ret. .

„Hvem, ſperger man, giver Kunſtdommeren denne Ret til at ſige fu Dom offehtlig?

„ Hvem falder ham til atzvære ERR DON near.) — Hoem kaldte Skribenten til at

vere Skribent? Hoem gav Hiſtorie⸗Skriveren, Taleren, Digteren, Ret til at demme om
Fyrſternes, Kongernes-Handlinger, deres Dyder og, Laſter? boem, uden det Publicum

og den Eſterſlagt, ſom negter den flette Skribent fit. Bifald og giver det til den gode?

Hoem uden. Fornuften og Smagen, ſom ſtyrer Hiſtorie— Skriverens og Lovtalerens Pen,
naar de roeſe eller dadle? ſom ſkaber diſſe Digternes Meſterſtykker, der henrykker
Statsmanden ved Thronen og „Fruentimmeret ved ſin Sye⸗Ramme? Kunſtdommeren
bar ſamme Dommer over ſig, hvis Bifald opmuntrer hans Lyſt, eller befaler bam at ned⸗
legge Pennen. Med en Siel, blottet for Kundſkab, uden Skarpſindigbed, Smag. og
Folelſe vove man ſig kun ikke paa Banen. Publikum ſeer Doergen, ſom kryber op paa
Skuldrene af, andre, for at fies dem over Vonedet og . komme Mensen. til der lee;
et

—

— —

— — —

3
*

—

PEN

PS Ø 2 28
og = 2

ter anmeldte, andre ville belſt have muntre Skrifter; nogle gage alt Indholdet af Skrif—
terne og hvad af dem er bleven anfort, forbi, andre leſe gierne Siykker af Forfatterne. for
e Tx NERE * 3 i; 3 e

—

—4

—

de vigtigſte, koſtbareſte, og beſte Skrifter, og det ſom meeſt interreſerer det ſtorſte An⸗

meldet fig. for naſte Aar. De udenbyes "Herrer Subſkribentere, ſom have havt denne

Cſterretning. De Herrer Poſtmeſtere eller andre ſom beſtille 6 Ex. gotgieres Mark
paa Sættet aarlig. At ny

at kiende deres Smag og Stiil af egen Erfaring. Hoorledes ſpal vi forneye ſaa Mans
ge ſtridige Leſere? Ved at folge Middelveyen i alt dette, meene vi beſt at kunne til
fredsſtille alles Smag. At give Efterretning om alle Indenlandſke og Udenlandſke
Skrifter, det er den vidtleftigſte Tydffe Journal ſelv ikke i Stand til. Vi vælge derfor

kal af Leſere. Man har iagttaget, at den ſtorſte Deel af de bedemte Skrifter have vær |
ret theologiſke og til de ſkienne Videnſkaber henhorende. De ſidſte troe vi at være …
behagelige. for alle Leſere. Blandt de forſte fandt vi det ſterſte Antal, vi meente der-
for at burde tage fleeſt af dem. Herefter ville vi ftræbe. at give Efterretning om flee⸗
re i de andre Videnſkaber. Det hapde veeret os en let Sag at ſkrive de udenlandſke
Journaler ud, men vi have leſt dem uden at folge dem. Vi have leſt Skrifterne ſelv,
og demt efter vor egen Overbeviisning. Skulde Leſeren have fadet noget ſlettere; faa
bar han dog ikke fader det ſamme to Gange; og hvorfor ſkulde vi ſelge Stumper af det
paa Danſk, ſom enhver. allerede har loeſt i vore Leſe⸗Selſkaber, og ſom man ikke ſkietter
om at leſe tiere. Vi havde vel ſparet en ſtor Deel Moye, men kun fortient liden Tak
Dermed, — Det kommer allene an paa et ſterre Antal Subſkribentere, da vi ſtrax ſkal
levere et heelt Ark ugentlig og giere et Udtog af de beſte engelſke Journaler, ſiden diſ—
fe ſidſte Skriſter ere ſaa rare hos os. Had der indſendes af Breve eller Bøger leve⸗
res Poſtfri til Bogtrykker Hoͤecke No. 141; i ſtore Helliggieſtſtrede med Opfkrift til
Selſtabet for den nye kritiſke Tilſfkuer. De Beger ſom indſendes, kan ventes
ſnareſt bekiendtgiorde. Alle Udenlandſke Skrifter, Kobberſtykker og de indenlandſke
over 2 Rdlr. Verdie, ſom indſendes til Laans, kan afhentes 14 Dage efter hos Bog⸗
trykker Hoͤecke, ſom derfor imidlertid er anſparlig, og leverer et trykt af ham underteg⸗
net Beviis, hvilket igien gives tilbage, naar Bogen afhentes. Deres Navne, form
maatte behage at tilſende os vigtige Verker, ſkal med Takſigelſe af os erindres. Blandt
de Herrer Subſkribenteres Navne have vi og indrykket de nye tilkomne, ſom have

Aargang, ville behage at tilſende Hr. Hoͤecke Betalingen, da Qvitteringen derfor ſtrax
ſkal tilſendes dem. Sammeſteds beſtilles og Tilſkueren, og denne Aargang fages til⸗
kiebs for 8 Mark. De udenbyes Subſkribentere, ſom der paa Stedet ville betale
Porto, betale herefter for Aargangen 7 Mark, da de kan blive ſendte med de g⸗
gende Poſter hver fiortende Dag eller hver. Maaned, eller afleveres her i Staden til
vedkommendes Commiſſionairer. For andre, ngar Porto ſkal betales her, koſter Aar⸗
gangen 9 Mek. i Sielland og Lolland, 9. Mrk. 8. Sk. i Fybhn, og ro Mrk. i Jylland
og Slesvig, da de pan det neyagtigſte ſkal blive ſendte med de Kongelige agende Hams
borgſke og Jydſke Poſter hoer Maaned. Herom udbede vi os jo fer jo heller enhvers

tte og forneye Publikum ſkal være vor eeneſte og kiereſte Be⸗

lenning. Kiebenhaon den 24. Dec. 1777. 0 PEGE. KØ

« " 0
3 * — ̃ — ͤ —— 5 :
9 — — — —u— — —— — — „ * 4 . É
3 . Fr 3 „ SYGE 2 1 FE3-
. 3 5 8 5; * 0 2
3 > 3 SS DÅ Sub⸗
3 2 „ 5 . z &

anven

dee See eee

Hendes Majeſtæt Dronning Julia
na Marias

— 21 EN A. 135 10

Hr. Aagaard, Studioſus “/ A i
5 Aary, Studioſ. Aa kl É "355 . Se
— Aaſchov, Liv⸗Medikus.. j —
— Abildgaard, Sognepraſt paa u Cheer
— Adeler, Kammerherre. . 8.
— Atzer, Medailleu r: i n mann rr

— Ancher, Conferentz-Naadz. «c
— Ancher, Prof. Theol. 4; Odenſe. an.
Ancherſen, Etatzraad⸗ ike N 1

— „

Auguſtin, . 2

£ 0 Se så nente 3
; Hr. Baagse, edutsdlonk⸗Sußscktel Paa Opfoftrings: ;

Hufet.

— Balle, Dr. og Proſeſſor Sho 2 Ex.

— Bang, Aſeſſor. : 8

— Bang, Carſten, Sula D Aber. r
rener Studioſus. 3610 Sau 3 —

Subftribentetnes Navne. e

1 Å 12 Boje, Fuldmægtig paa komlett. 0 0
v. Aphelen, Juſtitzeaad. . — Boll, General⸗Fiſkal. un 110 *

— Atke, Famulus'hos. Wicker, 3 b rer

Hr. Bartholin, Juſtitzraad. 22 —
— Bartholin, Junker.

— Bartholin (Thomas Eichel) Studios.

— Baſtholm, Dr. og Sognepraſt i Helft *

— Bechman, Decanus. 2 .

— Bentzon, Capellan til Frue Kirke. Bat

— Birch, Praſt i Haagernp. 11 8 17 C] ER
— Bilſted, Groſſerer . 1 Fa oven dre

75 4— Blichenberg, Sogneprgſt t Wordingborg. j 5

— Blicher (Diderich Nikolai)

— Bradt, Fuldmegtig. 144 (1 117 SEER
— Bragel, Major. 5 j z

— Brandt, Fuldmægtig hos General-Fiſkalen.—
— Broder, e . N ;

— Brem, Studio SER DEN 165
— Buch, reſiderenbe Capelan-i i Sate Mader Fare
— Buch, Studioſus. 2 —
/ Bugge Ploſe lor. ue 18 a

— Bentz, Prokurator ved Hof⸗ og State: Retten. 5

— Bierfreund; Studioſ. 41 == <
— Biertegaard, Hoſmeſter ved" 3 BØD. —

— Borre, Agent. BEDES. ga BE E
v. Bract, Sekretaſr.

Mie ne —

2 —

ovn
Hr. Bugge (juntor) Keimen

— Buntzen, Diſpacheur og Mægler. 8 dd
1 — Buntzen, Groſſerer. d

Mad. Buſch, Poſtmeſter ent Horsens.

Hr. Cappel, Apoteker. i . i
— Carſtens, Sidder og Conſerentsraad.
— Carftenfen, Studioſus. 5
— Claſen, Ridder og General: Major.
— Colbiernſen, Juſtitzraad og Dab
— Cordtfen, Sekretair.

* * * 4

Hr. Damkier, Lotte Advokat.
— Dan, Cantellieraad.
Danckel.
— Diechmann, ſranſt Sprogmeſer.
— Dons Fuldmegtig paa norſke Poſchuut.
— Orachart, Studioſus.
— Dreyer, Praſt i Oſtruß .

E.
r Gar roset
== Ehrhard, Sekretair.
— Erichſen, Etatzraad.
— Eſchildſen, Kammerraad.
— Eſſendrop, Studioſus.

ö .

Hr. Fawer, Byeſkriver i Allinge p paa Wompehſ.

— Fick, Studioſns.
— Fiſcher, Juſtitzraad.
— rl, eee i Wishes

[ Grill,

Hr. Gierner, Fabrikmeſtrr

— Give, Kammerraad paa Gieddesdal.
Mad. Godiche.

Hr. Gondelach, Stüdloßzs.

[ Graae, Landsdommer paa Bornholm.
Cancellieraad og Poſtmeſter i Helſing:

der. 3 Er.
— Grundtvig, Sognepreſt. 2 Ex.
— Guldberg, Geheime Stats⸗Sekretair.
— Gyldendahl, Boghandler, 2 Er.

Hege
Hr. Haaber, Tancellieraad.
— Haaber, Klokker ved Nie Kleke,
— Hagerup, Juſtitzraad.
— Hammelov, Juſtitzraad.
— Hanſen, Hofſkriver.
— Harsdorff, Proſeſſor.
— Haſte.
— Heilman, Praſt i Lande
— Heinemann, Juſtitzraad.
— Hempel, Inſpekteur.
— Henningſen, Juſtitzraad.
— Hersleb, Sekretaire
— Heſſel, Kantor i Helſingser.
— Heyberg, Studioſus.
— Hoffmann, Kledekremmer.
— Hornemann, Proſeſſor. Th.
Hygom, P Jur.
5 . Prat.

— Jakobſen, Studioſus. ET
i

5
7

— Giorwell, Kongelig Bibliothekarius i Stotholm.

Hr. Jakobi, Etatzraad og Lekteur 155 abe

Hr.

Hr. Müller, Etatzkaab vg sten pes Papirs Forvaller.

— Møller, Sognepraſt i ſtore Hedinge.
— Moller, Capellan til Selliggeifeé Kirke.

: Møller, Studioſus.

I — Mork, Srudioſus.

Hk — ee Proviſor Pen Hof; bein.

4 2 1522832

i 9 2 *
Hr. Jenſenius, Archiater. 8 7
— Jeſſen, Studisſus.
— Jorgenſen, Studioſ.

Hr. Kall, Profeſſor. er

— Karup, Fuldmægtig.

— Kierulf, Cancelliſt. „ ) j

— Knudſen, Caucelliergad. I Hr. Nanneſtad, Dr. og. Profe. . n SN

— Kolpin, Juſtitzra dz. [ —Nielſen, Konferentzraad. i DENE BESES

— Koſod, Landsdommer. — Nymfen, Kammerherre, e.
— Nyerup, Srudiofug,… e

— Kroll, Slotspræſt. 8
, b Nn ee e c ah in 28 Fin 5.8
; g, 2 2 O. Fe nnn
Sør Lagerbringh „ Prof. i 1 Lund. Hr. Otzen, Poſtmeſter 1 Roeskile.
i 10 Cen i ιν er N

Wen ed fi vo ——
Hr. Palle, Fuldmagtig hos Amtmanden. —
— Peterſen,, Kapellan t Kolding.

Lange (Rasmus: e
— Lange, Praſt til Rodkiloe - r
— Laſſen, Sexkretair. Sek
— Laſſen, Porcellainshandler. '
— Lemming, Sognepraſt til Buchen Sire. É

SER ET:

— Leſſoe. å fars
F eemner

;
Q
* **

— Lovenſkiold, Kammerherr. a før. e Je Bøg lege .
— Lous, Proſeſſor. ee MANERESE ; e | 5 2

— Lund, Provſt | i Steige. Sd 5 Så 125 2 5 123 v 15 5 ice ig 11 R. i 0 5 10 . ES | i
— Lund, Iſenkrammer⸗ ret 2 Hr. Resmus (eich eig . ed. den fajnfte Stor, 3

le i Odenſe. 5 ;
"—— FMeersløv, Bedemand.

— Reſeldt, Fuldmægtig paa emen Gut:
kerhuus.

— — Reierſen, Sekretair.
pe Reierſen, See⸗Lieutenant.
— Rothe, Etatzraad. Jug
8 „ ER . e. 8
Hr. Schach, Kamnierherre hos Kongen.
— Schlegel, Juſtitzraad.

— Lund, adſͤͤngerende Poſtineſter f bob
== becher Cancellieraad.

M. 2 —— n
Hr. Martſeld, Juſtitzraad.
— Meineke, e
—Meinike. 5

— Melbye, reſiderende. Capellan tAſſens.

— Mentz, Brandtmajor.
— Metzburg, Legations⸗Sekretair. A
— Michelſen, Juſpesent paa Seyldugs Fabriken.

KS K's : |

Hr. Schmidt, Juſtitteod g, went Votkkue
— Schignning, i Inſtitzraad.

—ͤ— Schonheider, Hpöhrſte Bets Abpokee aer
— Schonning, Studi ol; Riez sh
— Schutte, didder og Konſerznrgap. Rude 5
— Synode 47. —

— Seidelin (Friderich) Alussmus bag Elerſes
Colegio. — n

— Sevel, Sonferentrdad, : ;
— Smidt, Poſtilſeſter 4 "Sting fed. r
— Gørenfen, Studi h
| — Gyandet, Studief e te TA
— Spengler, Kunſtkamndet vg9 ibo!
Hs. Excellentſe Geheimergad Stampe.

*
et

ETT

1 ln
— — —e— 2

7 Hr. Steenberg, Studioſus. ;
— Steffenſen, Btysgete W mitder 0

— Stoud.
— „ Suhm,” Kummerher d
— Suhr, Poſtmeſter k Ribe. . en e
— Sperdrup, Sognepraſt ei Norge.
W Tefl, Elis la 6 che gr.
— Thorlacius, Rector ved Kiøbenhavns Stole.
G58. Excell. Grev Thott, Statsminifter,
n Gir

Ng Ne

55
ne

113772 02

Arnd! al
KYST rede 2 4e 262 ig 3
tg

aucune * ng gi1g.
i 5 2 27 *
Jun

Car ele

401

„nen!

C. ee e!

z
s N

194 — 1

1
|

— 5 —

1
i

. Tode, Profeſſor.

— Traſkov, Profeſſor
ſeons Kirken. ig
— Trant, Juſtitzraad.

300. 18 785
og She til, i

…

— Trosler, Poſtbud. 5 i
— A 57 3 vid Bolmens Site; :
öh e e
A ee i

| Hr. Uldal, Juſtigraad og. Hoheſe Rets Advokat. ig
Å — Urne, Etatzraad og Amtmand paa Buha

t 9. —5
Hr. Vogelius, Sognepraſt til beliggeiges Kirke.
8
fin W. i Cg ;
Hr. Wadele, Horer ved den kae! . 1 Gel
T Wadum, Sekretgir .. —
— Wandel, Capellan i Aalborg. AMK: "Øg

— Warnſted, Kammerherre i Slesvig. 1675 å
— Waygggrd / oſtmeſter i i ene Er. 5
— Weinwich, Studioſus.

— Welling, Poſtmeſter 4, Kolding. 12 e.
— Wemmenhoy, Studioſus. ;

— Weyer, Poſtmeſter i i Kioge, ; 2 Er.

— Wiedewelt, Juſtitzraad. zog. Proffſpr. r.
3 Worføe,

—

122

fr 10

ee: 0 Aalſoe. i ble
i

— 2 —

1 —

„

Kritiſt Tilſtr

Nhe

E o ver

ae,

Indenlandſk og Udenlandſt Literatur.

No. 1.—

Sag

Dødens og Livets forftiellige Oprindelſe, i
im en Fort Yfhandling over Pauli Ord Romer:
i e nes 6 Kapitel 23 Vers, viiſt og ſorfattet af
Alexander Scheby, Praſt ved Hoſpitalet
„og. det reſidereende Kapellanie i Helſingoer.
Kiobenhavn 1776. trykt hos Morten gal:

ger. 8. 38 S. Salges hos Rothe paa
Borſen for 1 Mrk.

8 vorledes dette kan kaldes en Afhandling, er os
FSR gandſke ubegribeligt. Et Stykke af en Pradi⸗
keen, ſaadanne ſom diſſe gemeenlig dee ud, hvor man
i fhaffer vidt og bredt om hvert et Thi, og Men,
og Scaſom, og Efterſom, og med megen Vidt⸗
e loſtighed ſorklarer det, ſom alle forſtager, kan det

meget vel have veret; og for desmere at behage den

kierlige og veldommende Laſer faget dekte lærde

troe vi, bürde indeholde en grundig exegetiſk, kritiſt
eller philologiſk Forklaring over vanſkelige Steder,

ſkiellige Oprindelſe, deeler han i tvende Deele,
1) hvorfra Doden har ſin Oprindelſe.
Livet har ſin Oprindelſe, og tilſidſt ſkienker han Læfez
ren et Par Porismata pracica, efter den kiere
Starks Maade, til Anvendelſe.

lige, gandelige og evige Dod er en Folge af Syn⸗
den; det evige Liv er en Guds Naadegave for Chri-
ſti Skyld. Saa riig en Anledning diſſe give til roren⸗
de og hoyſt opbyggelige Betragtninger, ſaa kold og tvun⸗

gen har Hr. S. behandlet dem. Ofte taler han eudog

urigtig og ubeſtemt. S. 13. ſynes Forfatteren at beſkyl⸗

de Gud for Übillighed, naar han ſiger: „Straffede Sud

ſaa haardtſet Buds Overtredelſe (det ſorſte Buds til

Adam), ſom allene grundede ſig paa hansifrie Villie, det

er at ſige, ſom Gud ikke kunde forbyde, med mindre:
han ſaa fandt for got. „„ Denne falfke Tanke er her
meget uforſigtig fremſat. Var det ikke Guds viiſe

Henſigt, at Menneſket ſkulde ved Lydighed forhverve

ſig hans Naade? Grundede da ikke dette forſte Bud
fig lige ſagvel paa hans uforanderlige Hellighed og
Retfærdighed, ſom alle de dvrige. Stod det end⸗

eller en nat og vørende moralſk Betragtning over et ſkiont ei Guds frie Villie at udvelge, hvori Proven

i |

Navn. En Afhandling over et Sprog af SÉviften;
i

ſeerdeles betydeligt Sprog, her derimod finde vi en
1 los vandagtig Betragtning over et i fig felu meget

»klart Sprog, uden al Grundighed eller Fynd, og

uden zen eeneſte merkverdig og rørende Tanke. Hr.
TR ypperlige Thema: Dodens og Livets ſor⸗

—

ſkulde beſtage, faa var det dog efter hans Hellighed
og Retferdighed⸗ fornodent, at han burde ſdreſkrive
dem en Prove, og uͤdſore den Straf, ſom han havde
ſorkyndt, om de overtraadde den.
es Fornemmelſer i Livets.Overdaadighed „ har vi
Ene 3 — 8 7 al⸗

2) Hvorfra

Det hele Skrife
kan indfattes i diſſe bekiendte Sandheder: den time⸗

» At ſlove alle

—

Må

3 Nye kritiſk Tilſkuer

aaldrig hort førend hos denne gode Mand. Derſom han
Herefter ikke vil give os noget grundigere og ſmukkere,

N
—

Tor vi paa den kierlige Leſers Vegne gierne afloſe

ham fra. fit Løfte med Tiden at befordre flere ſaadan⸗

me Afhandlinger til Trykken.

Udenlandſk Literatur.

Salomonis Glaſſii Philologia ſacra his temporibus

accommodata à D. Jo. Aug. Dathio, Prof.
Lingvæ Hebr. ord. Tomus I. Grammati—
ca & Rhetorĩea ſacrs. Lipſiæ MDCCLXXVI,
Med. 8. 1404 Sider, foruden Fortale og
firedobbelt Regiſter. ö i!

Der maatte være en Fornarmelſe mod vore Leſſe⸗
e res Indſigt og Smag, om vi vidtløftig vilde
beviſe, hvor nyttigt det er, at de beſte Skrifter af
de forrige Aarhundrede paa nye oplegges, og beriges
med Opdagelſer, ſom ere Frugter af de ſeenere Tiders
Flid og Arbeydſomhed. De gieres da mere almeen⸗
nuyttige og behagelige, og fremſtille for Læferen, det
han ellers maatte, ſoge adſpredt i flere Skriſter.
Glasſtii Verk, fan ypperligt det end var, indeholdt
Regler, ſom ikke vare nokſom noyagtige; Sprogfor⸗
klaringer, ſom vare meget tvivlſomme, og overalt
mange Satninger, ſom e nu i vore Tider ikke kunde
antages, da de øftlige Sprog ere mere dyrkede, og
Fortolkningskunſten har vundet faſtere Regler. Det⸗
te foraarſagede, at den afdode Proſeſſor Faber, der
ellers er befiendt af fin Archaͤologie der Hebraͤer
og Beobachtungen uͤber den Orient, paatog
"fig at beſorge en nye Udgave af Slasſii Philologie.
Men denne haabefulde unge Mand blev ved en alt
for tidlig Dod berøvet os. Dog, Glasſius tabte
ikke ved at komme i den nervarende Udgivers Hæn=
der. En Mand, der forener den dybeſte Indſigt
ide oſtlige Sprog, med Fortolkningskunſtens ſunde⸗
ſte Regler og med en udføgt Smag, burde have
Arbeydet, og denne Mand er Hr. Dathe. —
Vi ville kortelig underrette vore Leſere, hvilke Hr D.
Fortieneſter ere ved denne Udgave, Den forſte Hoved⸗

Afdeeling i denne Tome indeholder den hellige Gram⸗

matik. Her har Hr. D. udeladt alle unødvendige
Exempler, og ikkun eiter dem. De gudelige Betragt⸗
ninger: Glasſius havde indſtroet, finde her heller
ikke Sted.
Verk, bor felv være; Stand til at anſtille dem.
J ſer er Verket renſet fra alle de polemiſke Steder,
hvilke i vore Tider vare overflødige; ber ere kun de
vedbeholdne, ſom angaae Chriſti Gudom og Fyldeſt⸗
giorelſe.
andre udeladte, og i deres Sted nye anførte, Saa:
ledes kiender man neppe Glasſius jigien i de Af:
handlinger, ſom have til Opſkrift: de pronomine,
de verbo, de præpoſitione, faa Attvættet har Hr.
Ds. Flid været, De beſte mye Forfattere ere brugte:
en Schultens, en Schroeder, en Michaelis,
Gataker, Worſtius, Krebs, og andre flere.

J denne Tomes anden, Hoveddeel, ſom afhandler den
hellige Rhetorik, har Hr. D. udrettet lige fan meget. -
Han har alſkaaret, forandret, forøget, og fat til aß

nye. Det 21 Kap. de parabola er gandſke af Hr.

D. Ligeledes det 22de de proverbio, o. ſ. f. Den
anden og ſidſte Tome ſkal indeholde den hellige Kri—

tik og Hermenentik; men denne har Hr. D. ſoreſat
fig at affatte gandſke af nye.

Dog vil Hr. D. ikkun afhandle diſſe Deele, i Henſigt
til det gamle Teſtamente; i Henſeende til det Nye
har en Erneſti betaget ham Arbeydet i hans ſor⸗
treffelige Interpres novi Teſtsmenti. — Maatte

denne ypperlige Bog, i den Tilſtand, vi nu have
den, være en Haandbog for-enhver, ſom dyrker den
hellige Philologie, vi ere forud forviſſede om dens

herlige Nytte! Den er koſtbar, hvilket Bogens
Sterrelſe og ziirlige Tryk har foraarſaget; men hvor
mange andre Skriſter kunde da igien undværes, hvil⸗
ke deels ere udſkrevne af Glasſius, deels ikke lere os
mere end han. — Derſom et Vark af en Udſtrak⸗
ning, ſom dette, endnu ſkulde have fine Mangler,
er det ikke at undre over. Hvor let kunde een eller
anden Feyl overſees? "hvor ſnart en Mangel undgage
Udgiverens Opmeerkſomhed. å
Exempel at den 40 Canon Side 123. grunder fig
blot vaa ſalſke Leſearter; at det Sted, Hebr. 12,
23. Side 38. er urigtig forklaret, o. ſ. v. Vi an⸗

merke endnu, at denne ÜUdgave af Glasſius anbe⸗

faler ſig ved det latinſke Sprogs Reenhed;

en ſielden
Egen⸗

Enhver, ſom med Nytte læfer ED

Nogte af Glasfii Regler ere forandrede, -

Diſſe Philologiens
Deele have vundet faa anſeelig Tilvext ſiden Slasſii
Tid, at hans Arbeyde er gandſke uttlſtrakkeligt.

Saaledes troe vi for |

—— —

— 8 Kard ked

—

ÆT

5 Nye kritiſk Tilſtuer

——— —— ————— —— Pæn

Egiliſkab hos. Boger af dette Slag — Ogſaa 1 den:
ne penſeende har Hr. De viiſt ſin gode Smag.

„ eee, 2 .

Burze Geſchichte der geoffenbarten Religion,

vornehmlich zum gemeinen Gebrauch
fuͤr ſolche Chriſten, welche keine Theo⸗
logen ſind, von D. Georg sriderich
Seiler. Vierte verbeſſerte Ausgabe. Exlan⸗

gen, bey Wolfgang Walther 1775. 8,

464. Sider. 3 5 ö an 1
det gamſe⸗ Teſtamentes Hiſtorie beſkrives Religi⸗
onens og det menneſkelige Sions Tilſtand til

Synefloden, fra Syndfloden til Abraham, Patriår= |

kernes Levnet, Religionens og Sadernes Hiſtorie
fra: Noa til Moſes, Forklaring oper den levitiſke
Gudstieueſte og Lovene, Moſes Charakter, den pvri⸗
ge levitiſke Hiſtorie i fine" ſardeles! Afdeelinger til
Chriſtus. Religionens Hiſtorie under de ti Stam⸗
mer, den ſamaritanſke Religions Oprindelſe, den
hellige Skriſts Forfattere ſra Moſes til Eſra, de
adſkillige Foreſtillinger og Forſettelſer om Mesſias i⸗
giennem alle Tider for hans Fodſel, den jodiſke Re⸗

ligions Tilſtand fra. Eſra til Chriſtum, og den he⸗

denſke Religions Tilſtand ved Chriſti Foſel. I det
nye Teſtamentes Hiſtorie beſkrives Jeſu Levnet, Cha⸗
rakter og Sadelcere, Beviis for hans Opſtandelſe og
for hans Undergierninger, om det N. T. Forfatte⸗
re, at de Skrifter vi have under deres Navne virke⸗
ligen ere ſra dem, Chriſtendommens haſtige Üdbre⸗
delſe i det ſorſte Aarhundrede, den jodiſke Hiſtoxie
fra. Chriſti Fodſel til Jeruſalems Odeleggelſe, de
ſorſte chriſene Menigheders „Tilſtand, de Chriſtnes
Sotfølselfer 7 Ref nen
Reſormationerne under Luther og Zwingel, den chri⸗
ſtelige Religions Tilſtand uden før, Europa, Bepfis
for Religionen af de opfyldte Spaadomme, og at det
G. T. Skriſter ere en den; e
delig ſluttes dette Skriſt med en. kortelig geographiſk
Beſkrivelſe over Paleſtina og nogle andre Merkver⸗
digheder af de jodiſee Alderdomme, ſamt om de gam⸗
le Myndter, Maal, Vægt og Tidregning, fire ero⸗
nologiſke Tabeller og et Landkort over Palaſtina,
foruden nogle Aftegningtt af Altere og andre til den

7
— 2

Kirkens Hiſtorie til Reformationen,

ſikker Grund for Troen; Jen: 4:
ſtes og andet: Bind, Lemgo, følges; hos Proſt
* for 4 Mk. 8 f. 1775. ſtor 8. 268 S.
Dee er en ſmuk Samling ! af de beſtel tydſke komi⸗

8 fis
* 5

bor Aor 2777, 25

levitiſke Gudstieneſte henhørende Redſkaber, af Temp⸗
len, og en Grundtegning af Jeruſalem. Dette Skrift,

ſom er en Fortſcttelſe af Forfatterens Religion for

Umyndige, onſkede vi, maatte folge efter den i vort

Moders Maal, ſaaviſt den ville giøve megen Nytte

til den. almindelige Mands Oplysning om Skriſten.

J 7 * fe.
L — 1

7 7 1 f 5
Das neue Teſtament mit einem genauen Inhalt,
Sinn und Zuſammeühange, Anmerkungen,
Anwendüngen und Gebeten verſehen, von Jo⸗
hann David Tricolat, des Koͤniglichen A⸗
tbhenaͤi und der Domſchule in Bremen Conrec⸗
tor, nebſt einer, Einleitung in das ganze neue
Teſtament und in jedes Buch beſonders. Zwey⸗
teen Theils zweyte Abtheilung. Bremen 1776.
ſtor 8. 105 5 Sider, ſamt en Indledning til
alle Pauli Breve. XVI. Sider.
De være langt fra, at denne Paraphras beſidder
de Fortieneſter ſom Zacharice eller Lynars.
For dem af vore Leſere, ſom eye eller have betient fig,
af diſſe, anføre vi denne her, for at erindre dem, at
de i den ikke kunde finde noget nyt eller bedre end
hos de andre. Paraphraſen er meget maadelig, Ind⸗

lebningerne overmaade mavre, og indholde kun nogle

løfe Raiſonnements over de hellige Skribenteres Cha⸗

rakter, Indholdet og de almindeligſte Bemerkninger
naar Skriſterne ere forfattede. Ammerkningerne ere
li e ſag lider nyttige, og Anvendelſen, og Bennerne
0

te mandelige og nndertiden falſke og) uophyggelige.

Bi finde derfor intet ſom kan aupriſe dette Skrift.

8 *
— > - ent
* — 5 4 122485 sv — 7

— —

Erzaͤhlungen für junge Damen und Dichter,

geſammlet und mit Anmerkungen begleitet, føre

ſke Fortællinger paa Vers, hvoraf Tydſkland
I den

endnu ſkke har for ſtor en Overflodighed.
* 5 * ſorſte :

8 . ——

ken og de andre af Hagedorn, behove ikke vor Roes,

"fie Fortelling om en Danies Folelſe ved Gellerts

2 Nye krise Sigur

4 mmm ere — w— — — —

forſte Deel ere 7., i den anden Deel 41. alle ſmuk⸗
ke Stykker af de ſtorſte Digtere, en Wieland, Za⸗
gedorn, Gellert, Gleim, Gerſtenberg, Ja—
cobi, Leſſing, Lichtwer, Löwe. Blandt diſſe
ere Aurora og Cephalus, ſamt Endymion "af
Hr. Wieland i den forſte Deel, og Tadine af
ſamme Forfatter, Grazierne af Gerſtenberg, og
Apollo af Jacobi i den anden, de ſmukkeſte og
meeſt malende. Aurelius og Beelzebub, Fal⸗

ligeſga lidet ſom Gellerts den unge Pige og de andre
af hans her indrykkede Fortellinger. "Følgende komi⸗

Dod vilde vi her meddele Laſeren, da den er mindre
bekfendt, e den og har en ubenevnt ee

Gellerts Tod. 2 55
: al Gellert jungſt, den manche Schoͤne
D Mode lieſt und. liebt, der eiteln Welt ent⸗

floh,
Beklagten Doris unde Klimene,
Die Karten in der Hand, des Dichters. Aſche ſo:
„ Madam, Sie werden ſchon die ſchlimme
8 Nachricht wiſſen?“ —
Sie geben — Nein! Was iſt's? — „Ach
Gellert iſt nicht mehr““ —

i: Its moglich? 2 E Ey Madam, das jammerte mid:

ſehr! —

55 Sie. Feber ab „ — So fruͤh ward er der
Welt entriſſen?

Er iſt kein Jüngling wehe, allein — „ Sie ha:
ben Recht!“ —

Ich habe ſchlecht gekauft — Hund ich nicht min⸗
der 5 8 Mk:

Drey Damen !. — „Nein, drey Koͤnige sen ind

å Ich zaͤhle zwölf. . Nie war ein Dichter er groß

: Weiß es Kleanthis ſchon? — Sie wird ihn fee
„ Coeur Aß —3 Ich habe noch drey Buben

dl Erſchrecken Sie fi KU ch nicht, ihr kleiner Hund —

i Erblaßt fährt: Doris auf, ihr zittern alle Glieder;
„„ Foli! was iſt 82 Was bringt ihr? Redet!

Er hat den ganzen Tag auf Ihrem Bett gelen
Nicht eſſen und nichts trinken moͤgen,
Und aͤchzet laut. — „ Das allerliebſte Vieh! ;
v Krank ift er? krank! — Madam, Sie wer⸗

„ Hohlt einen Doktor fer Geſchwind ich muß ihn

575 875 ift er? — Kommt! Es. iſt um mich ge⸗

for Aar 177% ; 8
tan hat ihn wohl mit! vielem Poimp begraben?
„So, ſo!!:? — Er ſtarb, woran? — „ An
der Hypochondrie.“
beſſe er. “

er —
„und frommer. Was er ſchrieb, erbauet, wie
ein Spruch.“ —
beklagen! —

anzuſagen —
Sie wußte faft ſein ganzes Fabelbuch ——

2 und meine Pachterinn ſingt alle ſeine Lieder“ %

Hier trat das Maͤdchen ein Madam! —
„Was giebt ꝛs wieder?“ —

Joli—

Wie??

den mir vergeben. —

ſehn.
„ O den Verluſt koͤnnt ich, nicht überleben! :

ſchehn ! SE

— — — — EN

Kein Sechsziger will heute mehr gelingen!“ Anmerkningerne eve meeſt enthufiaftife Svulſt og Rotz
over Digterne; Bedommelſerne over dem og Erindrin⸗
gerne ved viſſe Steder, ſom Udgiveren ſynes at burde
være anderledes, ere meget ſvage; det beſte ved. dette
Arbeyde er de Steder af Taſſo og andre, ſom de tyd⸗
ſee Digtere have eſterlignet, tilligemed Originalen
ſammenlignet med de tydſke Arbeyder; i ſer for:
tiener det Stykke af; Taſſo's Aminta S. 67. mere
die? für een gang at laſes og foles, ligeſom. denne a

Fuͤnf Blaͤtter! — » Sie find gut — Ein
8 niedliches Genie! —
„ Wie wird ganz? Selen. ihn best ngen!!! EG;
Ich, Hebt ihn ganz gewiß, Madam, ſo ſehr, als

i Sie —
„ Die Gurt in Coeur, die Terz in. Trefle, gelten

8 Hg ich Pik nicht i weg, konnt ich die Quin⸗ ling 8 at afholdes og 9
te haben. —

Budenlande & 50 dente aiteratur.

—

— * i.. 19 —

Den for rotte Kong, Kong Christian den Tre⸗ ſ at det vilde være uſornodent her igien at opregne dem.

die, Konge til Danmark og Norge 10. 1c. ic. 915 Fee riet e

um de fleſte Tildragelſer under denne gudfrygtige, viiſe

Hans S ved Liels Krag og Stes og eyegode Konge, vel med nogen for ſtor Vidtisſtig⸗

7 phan Stephanius. Overſat af Latinen, ſor⸗“Thed, men ſom dog laſes for deres Vigtighed med

ſamt Hr. Kaimmerherre Suhms og Hr. Etätz⸗lig:“ 1) Reces, giort og e af Kongen og Ri⸗

5 n gets Stender, paa den Kiobenhavnſke Herredag i
; Raad Grams. Fortalere) Kiobenhavn 1776. „ Aaret 1 5 36. påa danſk af Orig alen. 2) Res
Trykt i det Kongelige Univerſitets Bogtrykke⸗ „ ceſſen, igiennemſeet og med nue Artikler - forbedret
rie paa Andreas Sartvig Godiches Efter⸗ EN 0 ig efter 10 b ODS au af R 572.
leverſkes Forlag og Bekoſtning, ved Friderich * 3) Kirkeordinantz for Rigerne Danmar orge,

155 SÅ Godiche. fint 195 5 25 5 „ famt Hertugdommene Slesvig og Holſteen, 1537.

2 4. ſtor 767 S. med |, efter, det Exemplar, ſom er trykt i Kiobenhavn
Regiſter, ſelges hos Madame e for „ 1542. 4). De 26 Artikler, ſom bleve paa Reli⸗

17 Mrk. paa Teykpapiir⸗ — „ gionens Vegne bevilgebe i Ribe 1552. efter | den

„ Kisbenhavnſke ÜUdgave af ſamme Aar. 5) Fun⸗ 7

Die Srrg ſom har en lærd Statstmnand og en be⸗ „ datz for det Kongelige Univerſitet i Kiobenhavn
i rømt. Hiſtorieſkriwer til Forfattere, onſke vi i „ 1539. -øverfat paa danſk efter Originalen.“ Her⸗
mange Leſeres Hender, da de viſt vil finde fig ſor⸗ til kommer den hoyſtſalige Konges Bergordning for
noyet dermed. Saa ſtor en Konge, ſom Chliſtian Solobiergverket Golmsberg i Norge, tilforn trykt
den Zdie, fortiener vor. Heyagtelſe og Erindring. 1647. Vi havde meget enſket, at de pvrige
Der gaae undertiben nogle Aarhundrede hen, førend af denne Konges Forordninger, hvoraf endnu ſkal fn
ſaadan en Konge⸗ opſtager, ſom ſaa viiſelig ſorſtaaer des endeel, ſom ikke nogentid ere trykte, havde-tilljge
at fore Regimentet i de farligſte Tider; ja uagtet været ſamſede i i dette Skriſt. Overſettelſen af Hi⸗
Hiſtoriens ſtrengeſte Dom findes værdig til en udsde⸗ ſtorien ſelb, er af Studioſus Jacob Grslef, ſom i
lig Hukommelſe. een Kong Chriſtian den 3zdies forrige Aar er død. ſom Degn, ſiden forbedret og ren⸗
ter ere vore Lande mend tildeels ſag bekiendte, ſet fra ill Feyl ved Hr. Seals, ſom Laſe⸗
ve ; B ren

øget med adſkillige Anmerkninger og Tillæg, Forneyelſe. Med Skriftet følger fem Tillæg, nen⸗

pe kritiſk Tilfkuern — 8

— —

—

wen ogſaa har at takke for. Anmerkningerne, tagne af
Manuſcripter fra Kongens Haand⸗Bibliothegve, ſom
uundertiden oplyſe og beſtyrke et og andet i Hiſtorien.
Overſattelſen er reen og flydende; ogſaa de hiſt og
— her forekommende Vers lade ſig meget vel leeſe.
ſom cre Elſkere af Hiſtorier paa Vers, finde her

temmelig Forraad af Riim. Salig Etatzraad Grams
Fortale, ſom er faa. ſtor (168 Sider) at den kunde

udgiore et Verk for ſig ſelv, giver en fuldſtendig
* Efterretning om Krags og Stephanii Levnet, viſer

deres Fortieneſte for dette Skriſt, og forſkaffer en

god Oplysning om Kilderne til denne Konges Hiſtorie.
Til Fortalen er ſoyet et fort Negiſter, — det bur⸗
de have ſtaget foran Regiſteret over hele Verket —

7 rende hoye Huuſes Nedſtammelſe fra denne Konge.
1 Hr. Kammerherre Suhm har ledſaget dette Skriſts
3 Udgivelſe med ſin egen Fortale, ſom indeholder nogle
karakteriſtiſke Trak af den udodelige Grams Levnet,
hvoraf man lerer at kiende ham ſom den fromme
Chriſten og den velgisrende Borger, Aigeſom af hans
Skriſter, ſom den ſtore Lerde. Det hermed folgende
Portrait kan vi ikke ſige noget om til dets Bexom⸗
melſe, da det er flet ſtukket, og kan lige faa gierne
Otte bort TE LT ev 135 :

fr rette iz 22 eg 5 1 2 *

2 A. ir

— — — —

—

En etymologiſt Betragtning over de guddom:

—
y

de to allerførfte Navne, der ere tillagte

—
CA

— —

Herred, Sogne⸗Preſt til Kierteminde og Deig⸗
ſtrup Meenigheder. Odenſe 1276. Tyypkt
pbaaa Autors Bekoſtning. 104 Sid. 8. É

— ne

ESS ——

ſin Poet, hvilken hau og i Serdeleshed elfker
og henviſer til, er endun ikke kied af at være Forfat⸗
ter. Nu meddeeſer han os et indfodt Skrift;
„ indfødt er det, ſiger han, ey allene fordi det er ſkre⸗
85 ven i Kierteminde i Fyen, og Forfatteren ſodt Aar
1717, den 17 Auguſtt (Klokkeſlet nævnes ikke) i

fi
|
U

og en genealogiſk Tabel over de fornemſte nu regie

å j 3 — , rr
2 28 22 z
—

melige Navne Elohim og Jehovah, ſom

f . Gud i denne Verden. Forfattet og udgivet
af Wicol. Seidelin Bøgh, Proyſt i Bierge⸗

err Bogh, beklendt af andre Skriſter, i ſer af

for Aar 1777.

— —

*
|

Trigre Praſtegaard, ikke langt fra Aarhuns i Nerre
Jylland, men fordi Skriftet indeholder meget, ſom
med hans Vidende aldrig er ſtrevet i noget an-

det Land eller Sprog tilforn.
vi virkelig og troet uden Forfatterens Forſikkring. Af
hans Fortælling Side 10. og 11. ſeer man ellers hvor
megen Tids Spilde denne Hiemfodning har koſtet.

Sanimeſteds finde vi denne ſmukke Tanke: „En,

„ Mands Arbeyde er altid fattigt, og behøver den
„ mildeſte Medſart o. ſ. v.“ :
ja Hr. B., men:andet er det, om det fortiener;
og vi mage tilſtaage, qt i denne etymologiſke Betragt:
ning er intet, ſom kan opvcekke Leſeren til mild Med⸗
fart, om Behandling, og til Kierlighed og Godhed
mod Skriftet. Hverken Indholdet eller Stilen kan
frembringe denne Virkning. Vi ville kortelig frem:
ſette Hovedindholdet af Skriftet. Eſter en lang og

ubetydelig: Indledning lerer Hr. B. os Forfkiellen i:
mellem de tvende Navne Jehovah og Elohim: Sid.

18. Elohim vilti ſer forklare qvantitateim Dei,
hvad Gud veſentlig er, ſom den der er alle Ting i
alle. Jehovah derimod ſkal forklare os qvalitatem
Dei, hvordan. Gud er den, han ſkal vare, ſom ee⸗

ae alle Ting i alle.. Elohim betragter mere Guds

Vaſen, nemlig de Ting, hvoraf: Guds Vaſen be⸗

ſtager, og hvorudi han kiendes at vere den vaſentlige
Gud, ſom ſandelig ſkabte Himmel og Jord.
Saly horer mere til Guds Natur og Egenſkaber.“

Jeho⸗

Er ikke nu Forſkiellen tydelig: for enhver? Er det
mueligt at nogen Tvivl kunde blive tilbage efter fan
herlig en Forklaring? Nu beviſer Hr. B. at det
hebraiſke Sprog er det ældfte: her ſorekommer adſkilli⸗
ge ſmukke Tanker, f. Ex. Side 23.“ Adam ſamlede
ſornodne Ord og Talemaader med alt, hved der
horte til Stil, Orden og Sammenheng i

Sproget ubi alle ſorekommende Ting, Sandlin⸗

ger og Videnſtaber o. ſ.f. „ Derpaa faſtſettes / at
Navnet Elohim tilkommer Gud.
hvordan og hvorvidt Ordet Elohim tages ſom
et nomen plurale i Skriſten. Derneeſt angives
Grunde, hvorfor det kan hruges ſaavel i ſingulaxi
ſom plurali. „Her, ſiger Hr. B., var det mig tilladt,
at tale et Ord, og andre vilde give mine ringe Tanker

Biefald, bad jeg alſerydmygſt, at Elohim maatte,

Dette havde

— —ñ

Det behßpper —

Nu afgieres,

ſom den ſande Gads Navn, allevegne prentes Sud

med ſtore Bogſtaver; ligeſom Jehovah allevegne pren⸗
tes Herren med ſtore Bogſtaver, “ Side 39. 1
- — N 2 ”

ERE TREE

25 13 Nye kritiſk Dilſeuer

—

" afgiores, hvorfor Gud kan nævnes i ſingulari; og
endelig følger den belovede Etymologie. Dernæft
fremſettes andres Meringer over ſamme; ret For:
ſatteren kommer igien tilbage til fin egen Forklaring,
og henrykkes i Beundring over fir lykkkelige Opda⸗
gelſe. Herefter viſer han hvorfor Elohim er under—
tiden bragt om Engle, Menneſter o. ſ v. Og da er
Afhandlingen om Elohim ſuldendt. Vi ville forſkaa—
ne vore Leſcre for Udtog af Afhandlingen om Ordet—
Jehovah. Den er i ſamme Smag, lige faa ufrugt—
bar lige fan ſeylfuld og ubehageſig. Endelig Side
90. fane vi et Tillæg om Guds Billede, Her fader.
det, fam Hr. B. ſetter det i Sielens Krafter, til
hvilke han henregner trende, nemlig Forſtand, Vil—
lie og Magt. Diſſe Krafter, ſiger han Side 91.
bar hvert Menneſke i fin Siel, og ſecs deraf, at
han er ſkabt i Elohims Billede.“ Dog tilſtager
han ſiden, Side 93. at Guds Billede er tabt.
Vi vide altſaa endnu ikke, hvad Hr. B. i denne Sag
tenker; thi alle Menneſker have dog ikke tabt For⸗
ſtand, Villie og Magt. Imidlertid, naar Side 94.
ſammenlignes hermed, antager han virkelig, at Guds-
Billede har beſtaget i den Liighed vor Siels Egenſka—
ber har med det guddommelige Vaſens. Det ſkulde
her være paa det urette Sted, at overbeviſe Hr. B.
hvor ſkriftſtridig denne Tanke er. Forfatteren afgior
tillige det ſindrige Sporgsmaal: „Om den, der er
ſkabt i Elohims Billede, kan ogſaa ſiges ſkabtei Jeho—
vahs Billede? hvilket han Side 93 negter. O Ga:
limathias! Til Slutning, Side 95. anviſer Hr.
„B. et Skrift. “ try't under Agatophili Navn, faldet
en philoſophiſk ufhandling, hvori Gud og Sielen
tillegges, efter Naturens Lys, en ſand og fuldtydelig
Treecahed, i de tre Kræfter, Forſtand, Villie og
Magt. — „Man har, klager han Side 96., of:
ſentlig tillagt mig Agatophili Skriſt, endſkiont man
i den Deel burde aldrig brugt Perſons Anſeelſe;
thi et ſtort Navn ſortryller ofte fin Leæſer, og et ringe
Navn kan derimod let blive Sandheden til et Anſtad.“
Hr. B. kan her troſte fig med, at han ſom Forfatter
en har faa glimrende Fortieneſter, at hans Perſons
Anſeelſe eller ſtore Wavn ſkulde fortrylle mange.“
Nu havde vi onſket, at Hr. B. efter faa vel ſorret⸗
tet Sag havde nedlagt Pennen, og beſorget Oplaget
af dette Skriſt lagt hen ved Siden af Agatophiſus,
Mom (efter hans egen Anmeldelſe) for ſtorſte Deelen
ligger hen uſolgt. Thi det gior os ont at fre vor Troes
0 ; .

—

— for Aar 1777. 14

— — — — — — — —

hellige Lerdomme mishandlede, og det af den ſom har
forpligtet ſig til at lere dem i deres Reenhed. Hr. B.
opkaſter nemlig S. 100. det Spørgsmaal: * Om den,
efter Naturens Lys, Gud i de tre Krafter tillagte

ner tillegges Gud? “ Forſt ſvarer han: „Den
Sag er alt for hoy for mig og for hver. enkelt Percbn at
ſvare paa; thi ingen uden publikum ſkal og kan
domme derudi. „ En gandſke nye Satning! dog
maaſkee Hr. B. gier fig andre Begreb om Publikum
end vi. Men Side 10. foyer han til: “Een for⸗
klarer de tre Vidner ſom tre Perſoner; en anden for:
klarer de tre Vidner ſom tre Kræfter; begge troe de
tre Vidner, thi det er Guds Ord og den Apaatvivle⸗
lige Sandhed i ſig ſelv Men tre Perſoner og tre
Kræfter ere ikkun menneſkelige Forklaringsmaader, ſom
mage noyere underſoges, og blive altid Publici Dom
underkaſtede.“ Og Side 102.: „ Endelig, naar
det er den rette Tid at viſe ſaavel Sandheden
ſoin Publiko fin allerunderdanigſte Pligt —
da blot for Sandhedens Skyld, og til pub⸗
lici Efterſyn, er jeg færdig ,. ved Guds Maade,
at gage videre, naar det ſkal være, tilſtaaen⸗
de reent ud, at de tre Vidner kan eſter min
Skionſomhed allertydeligſt forklares ſom de

— (—— . en kx

Treeenhed fEal være den ſelvſamme, ſom i de tre Vid⸗

tre Krœfter, og altſaa en ligeſaa naturlys⸗

mæsfig ſom med den hellige Skrift liflig o⸗
vereensſtemmende Forklaringsmaade gives
over den hellige Treeenhed. “ Side 104. truer
Hr. B. med et Skrift, ſom ſkal viſe dette. Vi bede

dog, at han inlet overilet og uoverlagt vil foretage

i denne vigtige Sag. Beſt var det Hr. B. opgav
det Kald han troer at have til at være Forfatter;
dette var den ſtorſte Tieneſte han kunde viſe Publi⸗
kum: ja det er naſten hans allerunderdanigſte Pligt.

— "Dog, dette mage vi ſige Hr. Propſten (om

han ey vil troe vort velmeente Raad) at Skriftens
Lerdom, vore Symbola og den Augsburgiſke Con⸗
fesſion lere ikke en Treeenighed, ſom beſtaaer i tren⸗

de Kraefter, men i trende Subſtanzer, hvilke hver for
fig beſidde de ſelvfamme trende Kræfter. N
e

—

Uden⸗

å r tte er: et 8 vote Dages. merkbardige Skriſter.

F terie.

8 Nys kriiſt Diner e AGES

Aldentandfe Literatur.

Amer dum. De 7 on i Principes. 5 75

Loix r de Pinfluence de PAtme fur Te Corps

. 2 fe HS" du "Corps fi fur Ame: par N. P. Marat.

. en We 5 Vol. 8. Amſterdam 1775.

Ofte nok have Philoſopherne vovet Gisninger
over Sielens Indſlydelſe paa Legemet; men ſielden
have de havt Sandſynligheden paa deres Side. Dette
Forſog overgager ſaavel i Nimelighed, ſom i Tydelig⸗
hed hvad vi Hidtil have feet over denne vanſkelige Ma⸗

Sielens Immaterialitæt, hvilke Vantroen vel ikke vil
ſorglemme at fore ſig til Nytte; men desuagtet for⸗
tiener Skriſtet omhyggelig Opmerkſomhed. Hvor
önſtede vi, at en dybtenkende Philoſoph, underſogte
og belyſte det, adſkilte Klinten fra Hveden, og med⸗
deelte os fi ine Betragtninger derover!

Hr. Marat har inddeelt ſit Strift! fire Bøger.
Se ſorſte afhandler den dyriſke Oeconomies Forret⸗
ninger og Mekaniſme. Her betragtes gltſaa Men⸗
hneſket, ſom et. pꝓhyſiſt Veſen.
det, ſom et moralſk Vaſen. Eſter at Forfatteren har
BLEGE Betragtninger over Menneſket efter de for:

iellige Subſtanzev, det beſtager af, underſoger han,

bid 5 ſelv og viſer de tvende Subſtanzers For⸗
ER til hverandre.
edie Bog.
ſte det Veſentlige af det gandfÉe. Skriſt; den er Re:
ber fa af alt det $ 155 rfatteren i de⸗ foxeggaende Beger
ar ſaſtſat. —— Verkets Beſkaffenhed tillader os ikke
at 990 vore Leſere noget Ubtog., Sætningerne

maatte derved tabe al Lys og Klarhed; de maatte

arere afſkrekke ſra at leſe Skriſtet ſelp, og dette vilde

. beer den noyeſte Provelſe.

e forresten af å ee 5 Det er Grunden,

Irdet i den modnere Alder; thi Erfarenheden larte

» Indbildningskraft; diſſe ere Modiſicationer af den
» ſelvſamme Kraft, og dog har Philoſopherne uden
5 Grund antaget dem ſor ſorſkiellige Evner.““ o. . fi

hvormed Skriftet er blandet.
Sandt nok her fremſettes oſte Tanker og Er⸗

farings⸗Setninger, ſom ſynes uovereensſtemmende med Forfatteren fig om Sielens Indſſydelſe paa Legemet:

n byrdes Kraft;

„og aldrig ven en meddeelt Bevegelſe.“

» vefletningerne; og det Garn de udgiore, ſynes iſar
„at være det Organ, paa hvilket Lidenſkaberne udøve

J den anden betragtes „ lidenheden opvekker,

Dette er Indholdet af den i
Endelig: indeholder den fierde og vigtig⸗

z hvilket de ſtride mod hverandre.“
Fa Forſtanden er heftet paa ⸗det Formaal, ſom opvakfe

* Hurtighed at den endog nüddiger vor pmerkſomhed.“

vi nødig; det er uldt af ufædvanlige Sætninger, ſom

For Ex. Juſtinctet,
os Menneſket, hvilket ellers den nyere Philoſophie

velſe og . 8 Eg 4 KE

75 Aar 1777. . 16

——

— — —

ſiger han, „ſom beſtemmer Menneſkets Handlinger i
» Livets forſte Tid, og ſom ofte uformerkt beſtemmer

„ikke Barnet at die.“ „Forſtanden!“, lærer
han paa et andet. Sted, „kan inddeeles i Fornuft og

Forfattereus⸗ Stil er edel og behagelig. Han
har vidſt at udbrede Klarhed og Tydelighed over det
Heele. Idelig vedligeholder han Leſerens Agtſomhed
ved uventede Anmerkninger og ſieldne Erfaringer,
Vi ville af den ſierde
Bog anføre et og andet Stykke. Saaledes udtrykker
„Siel og Legeme. have ikke nogen umiddelbar ind:
(pouvoir immediat reciproque)
„diſſe Subſtanzer ere ſerſkildterog ere blot indvortes
„ ſoreenede ved Livsganderne: (le fluide nerveux)
» Siel og Legeme, handle ikke uden diſſes Mellemkomſt
„Sielens
„ ſorſtiellige Bevegelſer frembringe en Pirring i Ne⸗

„deres Herredomme. Der fole vi den Marter, Med:

ved at ſee den Ulykſalige ſükke
„og den Vanheldige undertrykkes; der ſrembringe
„Frygt oͤg Skrak deres grumme Uroe; der virker
„Gleden ſine behagelige Bevagelſer, og der efterlade
„Hiertets Be ſkaffenheder de varigſte Indtryk. Alle
55 Lidenſkaberne herſke i Sielen; men Legemet, i fær.
„ dets Narvefletninger ere det ulykkelige Theater, paa
Tanken er kun en
35 forbigaaende Pirring, ſom ikke varer "fænger end

„den; oſte ſorekommer og forgager den med ſaadan
Vi ville 925 afbryde med det Onſe at Skriſtet

maae ogſaa blant os erholde Leſere; men Tankere,
mage de være, ſom intet antage uden 2 99 Pro⸗

over

Udenlandſk Literatur

Indenlandſk og

Ro. Z.

ft Til

SST —

e : : 4

En Tale om Fornuften, til nermere Efter⸗
tanke, og Svar paa folgende tvende
BES markelige Spørsmaale: det förſte, om
der er Sandhed i Fornuften? Det éns

det, hvordan Sornuften tages fangen til

SS Chriſti Lydighed?” Sorfattet og udgivet.
af Nicol Seidelin Bågh, Provyſt i Bier—

ge Serred og Sognepreſt til Kiertemin⸗

de og Drigſtrup. Odenſe 1776. Trykt
paa Autors Bekoſtning. 136 Sider, 8. z

: tter et Skriſt fra Provſten i Bierge Hirred!
Hpvor fandt er det dog, at Ukrud groer villige!
Vi kunne ved dette Skrift være kortere, da vore Lø:
ſere af det i forrige Blad anmeldte kunde ſlutte til dette.
Hr. B. lerer os da Side 2.: * At Fornuften er et u⸗
fkatterligt Liggendefcke, et magelsſt Syn. „ Ef⸗
ter et (idet Udfald mod Troens Mobſtandere, deeles
Prakenen i tvende Deele (de i Titelen anførte Spors⸗
Maale). Deklingen har en Bon og meſtendeel en
Bodvnkker efter ſig. For at beviſe, at Poeſie lige
faa lidt ſom Proſa vil lykkes for Hr. Provſten, ville
zwi anføre det halve derart: Ni

VER AE .

KN » dn
a

FEE FE nen

„ Fornuften i fin Kraft er fund, 195
„Og fuld af Sandheds Lys og Grund

- „ For alle Feyl friekiendes.

v» Men e fkøer an, 5
„ Thi den har Mangel paa Sorſtand,
„Og midt i Løgnen endes

Hr. B. antager altſaa, at Uſornuft er en Evne i den
menneſkelige Siel, ligeſom Fornuften er det. Thi

ligionen og for alle Vildfarelſer. Hvilken Opdagel⸗
ſe! — Derſom vi ikke troede det bedre. om de go⸗
de Indvaauere i Kierteminde og Drigſtrup, ſkulde
Hr. B. let have forledet os til andre Tanker; hvor
redſom er ikke denne hans Beſkrivelſe Side 3.
“ Det er færdigt at blive morkt paa nye, Der trak⸗

„ tenkere iblant os, ſom foreene deres Kraſter mod
„al Religion og Sandhed. Merkeligt hvad der
5 dog var Aarſag til faa ſtor en Opſtand paa engang,
» tåt Religionen har vel altid havt ſine hemmelige.

„ ſorn paͤa den Maade at trade aabenbare for Lyſet.
„ Unegtelig var det Vantroe, Ondſkab og Latſindig⸗

„ hed, der brod los og pilde beſtorme Religionens

„Sandhed. Men maaſfee der var og nogen Skyld
„ pag vor Side. — Maaſtee den Glede vi havde
7 * kr „ over

„ ker et ſorſkrekk⸗igt Uveyr op fra alle Kanter. Der
„ opſtager et nyt Hedenſkab af Naturaliſter og Frie⸗

» Fiender iblant os, men aldrig underſtode de fig til

—
— *
—

han giver den Skyld for alle Indvendinger mod Re⸗

—

sk ler

—

N * i b FS m —

Nye kritiſk Tilſkuer

— —
— —ñ—ä—— — —

23 dver vore Forſedres Seyer, drog vor Antaget] fan
» gandſke til fig, at vi agtede: mindre paa vore egne
» Tider. “ Dog ſor dette og meget mere beder Hr,
B. Side F. allerydmygſt om Forladelſe. Vi tilgi⸗

ve ha, dg bede våre Leſere iligemaade at bere over

med ham. — Men nu til Aſhandlingen ſelv. Den
ſorſte Deel har fine behorige Underdeele. „ Uden
» alle forgribelige Tanker, ſiger Hr. B. Side 13.,

5 vil jeg nu nærmere overveye det foreſatte Sprogs⸗

„maal, og beviſe Sandheden i Fornuften: 1) Hvor
„ reen og tydelig den er i fig ſelo. 2) Hvor uimod⸗
5 ſigelig den er for alle. 3) Hvor herlig den er i ſi⸗
„ne Følger." Hovrr af diſſe Underdeele har igien
fine Deele. Her er Beviſet ſor den ovenanſorte Sæt:
ning, Side 21.: “ Sagen er reen; Sandheden ty⸗
» delig, naar man alleneſte gier en reen og tydelis
„„Forſkiel imellem Fornuft og Ufornuft, og da er jeg

„ færdig ſtrax at ſtevne fil alle mine Leſere, ſom

„Vidner og Dommere, og de ſkal alle med Eed

i bekraſte det, alle under Kaand og Segl ſcadfoſte

—

„det, at det er ikke Fornuft, men Uſornuft, der
„ ſeyler.“ For vor Part fraſige vi os hermed of;
fentlig Eeden, og proteſtere tillige mod Fordringen pan
vor Haand og Segl. — ! Den anden Hoveddeel“
ſiger Hr. B, Side 49. „ fEal nu forklares og afhand⸗

v les udi folgende trende Stykker:

1) Paa hvad Tid 8255 1025
h Ved hvad Middel ) Fornuften tages fangen.
3) Til hvad Ende e
Denne hele Afandlipg' er! ſuſd af bibelſke Sprog,
hvilke vi ſlutte ſor ſtorſte Deelen ere henſkrevne lige⸗
Tom Bibelen er ſalden op. Til Bevijs paa Hr. Bs.
philologiſke Indſigt, aumerke vi, at oN I Cor.
2, 14. overſettes: Sieliſte Menneſter. Forud
vverbeviſte, at vore, Læfere ikke onſke ſig noget fuld⸗
ſtendigere Udtog af diſſe Afhandlinger, ville vi heller
kke befvære dem dermed; og derpag legge vi Hr. Bs.
Skriſter hen hos en Thaarnings, en Lillelunds, en
Langhorns o. ſ. v. til beſtandig Holle.

han fan heldig udfører den.

bibelſt Charakteriſtik.

for Aar 1777.

Udenlandſt Literatur.

Salle, Charakteriſtick der Bibel. Erſter Theil.
Hallelr77 5. 513 Sider. Zweeter Th. Halle
1776. 618 Sider. ſtor 8. .

— —

Et Verk ſom dette, fortiener at kiendes og leſes af
mange. En riig Forraad paa gode og tildeels
nye Bemerkninger, udſogte og rigtige Tanker, fore:
nede med god Smag, og fremſatte i et adelt Sprog,
udmerke dette Skrift fra Mangden. Forſatterens
Plan er, ſaavidt vi vide, nye, og tilforn ikke fulgt
af nogen; deſto ſtorre Wre tilkommer ham, ſiden

Vi ville kortelig gisre
vore Læfere bekiendt med Indholdet af dette Skriſt,
og anføre et og andet Sted deraf, for at retferdig—
giore vor Dom. Charakteriſtik, kalder Forfatteren
den i Udovelſe bragte Videnſkab at domme rigtig om

Menneſkers Charakter, og om deres dera beſtemke
Handlinger, Taler og Skriſter, hvorved deres virke⸗
lige Beſkaffenhed kan tilkiendegives.
udmerker enkelte Perſoner, f. Ex. den Maade, de tan⸗
ke, handle og ſkrive paa, er charakteriſtiſk hos dem.
Forſatteren har ſaaledes betragtet de Perſoner, ſom

Thi hvad ſom

Bibelen foreſtiller, og derſor falder: han fin Bog en
Skriſtens Eſterretninger ere
da beſtandig Grunden til hans Betragtninger; det.
har derfor været nødvendigt at anføre dens Ord, og

i denne Anledning have vi ſorefundet Steder, ſom

ere fatte i det klareſte Lys; f ſer har han. vævet. hel:
dig dat oplyſe de poetifke Steder; han har felv folet
deres Skionhed i fin fulde Udſtrekning, og derfor væ:
ret i Stand til.at mebdele os deres Mening i et ty⸗
deligt og æbelt Sprog. Beviſet herſor er hans Be⸗
tragtning over Hiob dog hans Taler. Maatte dog
enhver, fon ſtraber at opklare Bibelens hoye Poeſier,
medbringe poetiſk Genie! uden dette mage de tabe
meget af deres Skienhed, og Arbeydet viſt mislyk—
kes. Forfal teren tilkiendegiver ſelb Hovedhenſigten af
fit Skrift; han vil beviſe, Kat Bibelens Hiſtorie er

den ſandeſte og tilſorladeligſte, ſom nogenſinde er ſkre⸗

ven, og at Mennesker i ingen anden Hiſtorie er fore⸗
ſtiſt under en faa vel troffen Geſtalt.“ Han anſtil⸗
ler Betragtninger over enhver af de Perſoner, om
hvilke. Skriſten meddeler os Eſterretning. De,
hvis blotte Navn ere angivne, hore altſan ikke e
r a Om

Nye kritiſt Tilſtuer

—— — w——— 3 ä—ôE—é— —-—-—

21.
Om andre vide vi ikkun nogle faa Omſtendigheder,
men diſſe har han dog ſtedſe fort ſig til Nyrte. An⸗
dre ere udmerkede ved mange vigtige Handlinger. og
Taler, ved dem opholder han ſig lenger. Endelig
kunne vi kiende nogle fan i deres gandſke merkverdige
Charakter, diſſe betragter han derfor nsyere, og fa:
der Leſeren intet favne.” Intet af Skriften vil han
ſorbicgaae, ſom kunde udvide vor Kundſkab om Men⸗
neſket. Han har beſtemt fit Skriſt, ey allene for
Theologer, men ſor enhver tankende Chriſten. Han
unſker derſor] og at maatte, erholde Laſerinder;
de vilde her finde et vigtige Bidrag til at udove de⸗
res nermeſte lige — denne, ret at kiende det
menneſkelige Hierte, for at kiende den gode Borger.
Saa tiltaler han dem: „o' mine bekiendte og ube⸗
zu kiendte Veninder! — naar De i en ſtille Time,
zn langt borte fra Livets Uroe, opfyldte med Tanker
„om Sielens, denne den tilkommende Evigheds
* Arving, om Sielens Adelſkab, Varighed og Be—

„ ſtemmelſe, — eſtertenke en Marias, en Johan⸗

„ nes Charakter — ſkulde det vel blive uden: Vel
„ ſignelſe for Hiertet? “ Forfatteren begynder ſit

Skriſt med en Afhandling! om Bibelens Charakteti⸗
ſtik. Her viſer han nærmere, hvad Leſerne kunne
vente ſig, og hvor nyttigt det er at ſtudere Charakte⸗
riſtiken i Almindelighed, og Skriſtens i ſer. Derpaa
folge charakteriſtiffe Trek, uddragne af Evangeliſter⸗
Om Jeſu Venin⸗

nes Hiſtorie: Om Jeſu Diſcipler.
der, i ſer om hans Moder Maria. Om Maxia
og Maktha. Om den 'cananæiffe Qvinde. Om
den i tolv Aar ſyge Qvinde.
ſtore Synderinde. Om Herodias. Om Johannes

den Døber. Om Samaritanerne. Om den Blind⸗
Om Narhangel. Om Mi:

fødte. Om Thomas.
codemus. Om den unge Perſon, ſom var rig. Om
den med Jeſu forsfæftede Misdeder. Om Judas
og Pilatus. Herpaa felaer den charakteriſtiſke Be⸗
ſkrivelſe over Pauli Liv og Charakter. Denne Af
handling er i' ſter vigtig og vel udarbeydet, og inbta—
ger derfor det ſtorſte Rum i den forſte Deel. For⸗
ſatteren foreſtiller Pauli Liv og Levnet; ſamt haus
Character i Almindelighed, betragter ham i Forhold
til Religionen, underſoger det ÜUdmerkende i hans
Charakter, ſaavel i Henſigt til Sielekrefter, ſom
hans Egenſkaber, og endelig betragter han ham i
Forhold til ſine Medmenneſker. Altſammen er det
leſeverdigt, og ofte nok mage man erkiende, at en

Om den ſaa kaldte

for Aar 1777. 22

—

Meſterhaand har ſtyret Pennen. Selv Forfatterens
Digreſſioner tilgiver man af et villigt Hierte; ved
deres indvortes Vord aſvende de al Laſten og Bebrey⸗
deſſe. Man ſee f. Ex. Afhandlingen om Toleranz.
Sid. 307341. Eſter Panlus følger Johannes ef⸗
ter ſin Eharakter og ſine Skrifter. Dernaſt Peder,
og endelig Fragmenter, uddragne af Apoſtlernes Gier⸗
ninger. Diſſe handle om det jodiſke Raads Tenke⸗
maade imod Apoſtlerne, om Gamaliel, Stephanus,
Simon den Magier, Dronningens af Morland
Skatmeſter, Cornelius, Rhode. Saavidt denne
ſarſte Deel, ſom, aſhandler det nye⸗ Teſtamentes

Charakteriſtik.

Sag kiert det har veret os ar giennemleſe den
ſorſte Deel, mage vi dog tilſtaae, at den anden
har behaget os mere, i ſer af tvende Aarſager. For-
fatteren har nemlig deels lykkelig giendrevet betydeli⸗
ge Indpendinger, ſom ere fremſorte mod den hellige
Hiſtorie, deels har han ſielden forbiggaet nogen Ley⸗
lighed, hvor han kunde rere Hiertet, men beflittet
fig paa at være. faa practiſt ſom muelig. Forxeſten
arbeyder han efter ſin begyndte Plan. Forſt finde
vi en Afhandling om det gamle Teſtamentes Hiſtorie,
i Henſigt til Chgrakteriſtiken. Derneſt charakteri⸗
ftiffe Fragmenter af Verdens ſorſte Alder. Her be⸗
tragtes de ſorſte Menneſker, Abel og Cain, Frag⸗
menter fra Seths Tid til Noah, og Noah ſelv.
Herpaa folger Abrahams og nogle da levende Per⸗
ſoners Hiſtorie og Charakter. Dette Stykke indbeſat⸗
ter: Abraham ſelv, Sara og Hagar, Loth, Abi⸗
melech, Abrahams Tiener og Ven. Dereſter Abra⸗
hams Borns og Bornebeins Charakteriſtik; her
handles om Ismael og Iſaak, Robekka, Eſau, La⸗
ban, Jakob, Lea og Nachel. Dernaſt betragtes” -
Joſeph og hans Brødre; her ſorekommer, Joſeph
ſelv, Potiphars Huſtrue, Pharao, ſammes Mund⸗
ſkienk, Joſephs Brodre i Almindelighed, men i ſer
Ruben, Juda, Simeon og Levi. Nu følger en, i
Samling af almindelige Anmerkainger over Moſis for⸗
ſte Bog; denne er det Archiv, hvoraf vi lære at kien⸗

de de forſte Menneſkers Sader, den meddeler os

Menneſkets Opdragelſes Hiſtorie i de forſte Aartu⸗

ſinde, indeholder den eldſte Religions Hiſtorie, og
lerer os tillige den moralſke Fordervelſes-Fremgang

og Udbredelſe. Endelig ſluttes denne anden Deel

med fem Forſog, (ſom den beſkedne Forfatter kalder

dem)

N — — — — — — 3 —

23 Nye kritiſk Tilſkuer
dem) over det charakteriſtiſee i Hiobs Bog. Det
ſorſte er en Forerindring, hvori Bogens Alder,
Forfatter og hiſtorifke Vished underſoges: og tillige

afgiores, at Fortællingen er poetiſk ſaavel i Henſeen⸗
de til mange af de fortalte Omſtandigheder, ſom til

den gandſke Udforelſe. I det andet Forſog betragtes

Hiobs Bog ſom et poetiſk Digt; i det tredie udmer⸗
kes det charakteriſtiſke i ſamme; og i det fierde afgio⸗

res, hvad Religion, Moral, og andre Indſigter man
billig kan tillegge Forfatteren af denne Bog. Hvor
gierne anſkede vi, om Rummet ey indſkrenſkede os,
at meddele vore Leſere nogle af de Tanker, ſom ere
ſorekommet os meeſt merkverdige! Vi aſſkreve med

Fornoypelſe et og andet Sted, for endnu mere at op⸗
vekke de rette Begreber om fan læfeværdigt et Skrift.

Dog, vj ville ikkun anfsre nogle af de Tanker, hvor⸗

med Forfatteren beſlutter fin anden Deel; diſſe ſtem⸗
me nermeſt overeens ned vor Henſigt. Nuß, min
„Ven! (ſaa tiltaler han fin Laſer) ſortryder du at
„ have giennemvandret de tvende forſte Agrtuſinde
„med mig? Jeg haaber det ikke! Vi have dog
o ſeet mange merkverdige Ting, fundet lere meget.
2 Sandt nok, undertiden overfalde. Natten os, og

zu alt det vi fane, var merkt, eller og vi ſkuede det i
v et ſvagt Lys. Men deſto ſkisnnere, naar Hiſto⸗
5 rien gik foran med Fafkelen „naar vi vehlededes ved
»» Sandhedens klare Lys, synede (aa meget vigtigt,
og underholdt vor Opmerkſomhed ved ſaa behagelig
en Afvexling. Lad os takke Forſynet, ſom ogſaa
„ fod diſſe Alderdommens ægte Mindesmærker kom⸗
„ me til os, ſom ogſaa belerte og opmuntrede os ved

„ dem. Belarte ss, at vi ved Gudsſrygt og

„ Dyd viſt ſkulde vorde lykſälige Menneſker —

»Omuntrede os, ved denne Tanke, at Herrens
* Dye vaager over dem, ſom ſrygte ham, at han er
vip ad i ST ME 4 3, Gr y å >

- Mangel. 0
kunne indvendes: Forfatteren har ikke beſtandig væ

for Aar 177 224

— —

„deres Varetegt og deres ſtore Len. — Ja, min
„Ven, lad os sutte hverandre til Lykke at vi høre
til Chriſti Menighed; men lad os tillige beſtitte os
wat leve paa en Maade, ſom er vort hoye Kald vær:
„dig, ateikke hine Alderdommens gudfrygtige Mand,
„ ſom vi have lært at kiende, og ſom vare langt me⸗
„re troe over det mindre, engang ſkulle vidne imod
„os, men at vi hiſt med Adam, og Enok, og Abra—
ham, og Jofeph, ag med den ved Lidelſe prøvede
„Mand, ſom gav Indholdet til Hiobs Bog, mage
„ tilbede den forſte, den Almegtige og Albarmhier⸗
„tige. — Jeg ſkilles fra dig = hvo du end er,
„ ſom leſer mig — jeg ſkilles fra dig, og haaber
„ viſt at kiende dig, om vi end her blive uͤbekiendte
» for hverandre.“ — Vi have altſaa infet videre
at erindre. Vel ſavnede vi i den forſte Deel, ſom
indeholder det nye Teſtamentes Charakteriſtik, adſkil⸗
lige vigtige Perſoner , ſaaſom Jakob, Judas o. ſ. f.“
Men Forfatteren ſorekommer vort Onſke, og lover i
Fortalen til den anden Deel, at afhielpe denne
Dette ene Vigtige ſynes med Grund at

ret fig ſelv liig; viſſe Artikler ſynes at være blot ſor
ovede og grandſkende Leſere, andre derimod ere ind
rettede for enhver; "pan. viſſe Steder er Skrivemaa⸗
den laͤngt mere omhyggelig end paa andre. Doz
dette formindſker ikke Skriftets egentlige Verd, og
ſiges ikke for at forringe det i Leſerens Tanker. For⸗
fatteren kan ikke endnu, beſtemme, hvor mange Dele
Skriftet vil üͤdgiore; men den tredie har han lovet
færdig ved forſtkommende Paaſkemeſſe, ſom vi med
megen Lengſel fee i Mode, da dette er blandt de faa
Verker, hvoraf man kan lere meget, og tillige ſom laſes
med megen Fornoyelſe. ; 5 N

—ññ ——

—

Indenlandſe

Ro. 4.

Den findrige Herremands Don Quixote af] Arier og Sange. Anden Deel, beftaamde af

Mancha Leynet og Bedrifter, forfattet af
Migue! de Cervantes Suavedra, overſat
eſter det i Amſterdam og Leipzig 1755.

udgivne ſpanſke Oplag af Charlotte Doro-

ben Biebl. Anden Tome. Trykt paa
Syldendahls Forlag hos Sallager. Stor
8. 415 Sider. *

(Raratteren og Indretningen af dette fortræffelige

; i Sfrift have vi viiſt, da vi bekiendtgiorde vore

Leaſere den forſte Tome. () Elfkere af Romaner finde
her de behageligſte og meeſt uventede Tildragelſer i
Cardanio's og Lucindcs, i Ferdinando's og
Dorotheas Hendeiſer.
Kunſtdonimer faa ſieldne Fornsyelſe, at Overſetter⸗
inden noye har har vogter fig for de- Feyl, vi have
erindret ved den ſorſte Deeſ. — Vi erindre kun
Side 159. i Stedet ſor optömmet burde havde
ſtaget opſadlet. . .

MR z | 5
(% See No. 41. 08 42. af fortige Aargang.

ESS *

— 7

N A

Vi have havt den for en.

titiſk Tilfkrer

over

udenland

—— -

r Literatur.

to hundrede og fireſindstyve Stykker. Kis⸗
benhavn 1777. Trykt og bekoſtet af H. J.
Grane, boende i Knabroe⸗Strede No. 70.

og fanes hos ham tilkiobs for 4 Mrk. 8.
Stor 512 Sider foruden Regiſter.

Der forſte Deel af denne Samling udkom 1773.

Man maae ey vente her at finde et Skrift,
ſom kan ſettes i Ligning med Ramlers Lieder
der Deutſchen eller lyriſche Blumenleſe, hvor⸗
af dette dog ſkulle vere en Efterligning. Adſkilltst
got, hvoribſant Evalds fortreffelige Ode om Rung⸗
ſteds Kykſaligheder findes fat i Fleng imellem

det allerüſelſte; endeel Vers tillagde urigtige Forfat⸗

tere, og altſammen uden mindſte Valg eller Smag.
Denne Deel indeholder: 1) Moralſke Sange.
2) Blandede Gange. 3) Drikke Sange og
Drikke⸗Skaaler. Men Hr. Grane hur ſparet
den Umage at giore en Samling af de beſte tilen an⸗
den, ſom kan vælge med bedre Smag. Vort Sprog
er desuden endnu ikke fan rigt pan virkelig ſmukke
Sange, at der kunde giores nogen vidtløftig Sam⸗
ling af dem. 52 FEER,

= . : .

15 » fede, beſtrider Alphons i Adeles og Faderens Ner⸗

27 Maye krioſk Diſfuer⸗

—

Udenlandſk Literatur.

Geneve. Oeuvres de M. de Saint: Mare. A Gent."

ve 1775. 312 Sider. Med ziirlige Kaabere.

(F enne Samling indeholder mange ſmukke Styk⸗
ker, affattede i en udføgt Smag; i fær maae

Aman beundre Forfatterens Lethed i fin" Verſification,
og det gode Valg af de beqvemmeſte Udtryk. Forſt
ſorekomme endeel Breve, anakreontiſke Sange og
Fabler. Derefter ſolge Er Dramer. Det ſtor⸗
ſte og ſmukkeſte er Adele de Ponthieu. Indholdet
er kortelig dette: Adele elſker Raimond, men ſkal
ægte Alphons, til hvilken Faderen har lovet hende.
Den fortvivlede Raimond tager Afſkeed fra hende.
Alphons overrumpler ham ved fin Adeles Fodder;
hans Mistanke, ſom ingen Grandſe finder, beſkyl—
der hende ſor Utroeſkab. Raimond forſparer fin El⸗

verelſe; han er Seyervinder, og hans Seyers De:
lonning er Adele. Stedets og Tidens Eenhed er
paa det noyeſte iagttaget; Charaktererne ere fortref⸗

felig vedligeholdte; Stykket er fuldt af rørende Si⸗

tuationer, og Udviklingen ypperlig. J alt fremkom⸗
me kun fire Perſoner paa Skuepladſen, men diſſe

holde Tilſkuerne beſtandig opmerkſom ved deres Virk⸗

ſomhed. Det beſtaaer af 5. Acter, og er førfte gang
ſoreſtilt paa den Kongelige Skueplads i Paris den
Iſte Dec. 1772. Ellers forekommer i denne Sam:
ling: la Fete de Flore, et Paſtoral⸗Stykke i en
Act; Fatme, en Ballet i en Act; Lindor, en
Ballet i en Act; til Slutning findes en Tale af
Forfatteren, holdet ved. hans Antagelſe til Medlem i
Videnſkabernes Selſkab i Bourdeaur. Altſammen

er det Adeles Forſatter verdigt. ;

5 N P.

8 7

—

Dresden. Leben Wittekind des Großen.
Dresden 1775. 208 Sider. 8.

tekind, hvilken Forfatteren vil betragte med
Plutarkiſte Pyne, ſom han ſiger. Forſt ſore⸗

kommer en Afhandling om Kilderne, hvoraf Heltens
Hiſtorie bor oſes. Her havde vi ikke formodet at fee

at hwad vi under dette Navn have, er affattet af

munduriter og andre Folk, ſom alle boede mellem

Et Original Skilderie af Kong Sarderik, hvilken

å Da Strift al være en Biographie over wit⸗

8 ” re — een
i met 13 s !

for Aar 1777.
Pſeudo,Turpinus ſettes blant deres Tal, ſom le
vede paa ſamme Tid ſom Carl den Store; og det
faa meget mindre, da Forfatteren ſelv ſiden vidnet,

en Munk, ſom levede langt ſeenere. — Vi have
ikke nyelig feet faa lidet et Skriſt vrimle med ſag
mange hiſtoriſke Urigtigheder. Den unge ubelaſte
Forfatter mage enten af utidig Lyſt til at vorde For:
fatter, eller og for i Haft at forſkaffe fig en liden
Indkomſt, have grebet til Pennen. Her ere vore
Beviſer: Side 24. fortæller Forfatteren, at Heru⸗
lerne have ſtrakt fig fra Gſter Søen til Donau;
hvo lerte ham det? Tvertimod, de have ſtedſe væ: ]
ret et af de mindſte Folk i Tydſkland. Gior ikke,
Taeitus tydelig Forſkiel imellem Zeruler, Ser—

Oſter⸗Seen og Donau. — Samme Side regnes
Obotriterne blant de tydſke Folk, da de dog vare
Slaver. — Vopiſeus taler gandſke vigtig ſorſt
om Srankerne, dog ikke i Aurelians Levnet S.
25. men i Probi. — Ikke Saxerne, Side
27., men Sranterne have odelagt det Thyring⸗
ſte Kongerige. Saxerne have ikkun ſtaaet dem
bie, og Derfor bekommet et Stykke af det nordlige
Thyringen. — Forfatteren antager Side 29. de

fabelagtige Fortællinger om Attilas Ophold i Thy⸗
ringen, om Kong Synthers Underkaſtelſe, og
om hans Datters Grinhilds Formeling med Atti⸗
la. — Afguden Buͤſterich har ſit Navn af det
tydſke Buͤſten, at blaſe, fordi den bleſte Ild af
ſig. Den foreſtilte de Gamles Vulkan. Men den
har ikke fit Navn af Bauchreich, ſom Forfatteren
vil, var heller ikke Frugtbarhedens Symbolum. —

— sk:

efter Forfatterens Foregivende Side 81., har levet
90 Aar for Chriſti Fodſel, ſkal endnu ſoreviſes i det
dresdenſke Bibliothek. Had ſkal man tenke om en
Forſatter, hvis Lettroenhed gaaer faa vidt? —
Men Taalmodigheden forgik os gandſke, da vi Si⸗
de 98. leſte, at Conſtantin den Store har havt
en Søn ved Navn Claus, ſom har indgaaet et
Forkhund med Srankerne; da paa ſamme Sted
Conſtantius Chlorus, ſom var Conſtantins Fa⸗
der, gisres til hans Son. Vi kaſtede nu Bogen
bort, og beſluttede, ikke at ſige vore Leſere et Ord
meke derom. å ER O.

29% Moe kritik Tilſkuer

— ——— ͤ ͤ P— — — — — —

Wodan, der Sachſen eld und Gott, Dress
den 1775. 152 Sider. - 8.

n Produkt af ſamme Forfatter; dog maae vi til⸗
ſtaae, at dette Skrift er ſorekommet os meget
taaleligere. Forfatteren har givet ſig mere Tid,
anvendt ſtorre Flid, og benyttet fig af bedre Kilder.

Ja vi ter endog ſige, at dette lidet Skrift kan være
nyttigt og behageligt ſor dem, ſom ikke ſelv have ſtu⸗
dert Edda. — Eſter en foregagende Afhandling

om Materiens Vigtighed og om Edda, deeler For⸗

ſatteren Skriftet i trende Boger. Den ſorſte be⸗
tragter Wodan eller Odin, deels ſom Gud, deels
ſom Helt.
ſom handle om ham. Den anden indeholder Odins
Hava ⸗Maal af den islandſke Edda. Samme har
igien tvende Deele, nemlig Odins Sædelære, og
hans Statskonſt. JI den tredie Bog fortælles O⸗
dins Skiebne eſter Voluſpa, ſom er det vanſkelig⸗
ſte Stykke af Edda.
' O.

— —

— — — —

Zamburg. J. Georg Buͤſch, Profeſſors in
Samburg, Verſuch einer Mathematik,
zum Nutzen und Vergnuͤgen des burger:

lichen Lebens, welcher das Nutzbarſte aus

der abſtracten Mathematik und eine practiſche

Mechanik enthalt. Zweyte verbeſſerte Ausgabe,

mit 18 Kupfern. Hamburg 1776. 490
Sider. 8. Salges hos Proft for 1 Rdlr.

' 3 Mrk. 5
De. maatte være for. ſildigt, om vi nu vilde an⸗

D priſe et SÉrift, hvis. Nutte og Brugbarhed
er almindelig bekiendt, hvilket Elſtere og Kiendere
af Mathematiken eenſtemmig bevidne. Tvende Aar
før denne Udgave er allerede den forſte kommet for Ly⸗

ſet. Den anbefalede fig ved fin Fuldſtendighed, og

ved Letheden i Fordraget; men denne Udgave har
endnu. (tørre Fortrin, da endeel Mangler ved den
ſorſte Udgave ere her ophævede, og mange Begreber
rigtiggiorte; dog beklager Forfatteren, at han ikke

har havt Tid til at give ſit Skrift den Fuldkommen⸗

—

Her anfores alle de Steder af Edda,

—

for Aar 777

hed, han onſkede det. Forfatteren meddeler ikke nge

og tilforn ubekiendte Sandheder, men udbreder de be⸗

kiendte, og ſetter dem i et nyt ys. Bogen er be⸗
qvem til at betage den Ulyſt til de mathematiſke Vi⸗
denſkaber, ſom faa almindeligt finder Sted hos dem,

der ikke kiende Mathematiken uden af et maadeligt
og lemleſtet Collegium eller Compendium. 1

Den
ſkulde derfor være en nyttig Lærebog, ſom kunde leg⸗
ges til Grund for Begyndere. Allene dette maatte
være en Hindring deri, at den alt for meget er aſpaſ⸗
fer efter de hamborgſke Kisbwands Brug, hvilken
juſt ikke alletider anpriſer ſig ved Lethed og Korthed;
men ſaaledes maatte Skriftet affattes, ſiden Forfat⸗
teren i ſer beſtemte det til den hamborgſke Handels⸗
Skole. — Dog, vi have jo en Bugges Arbey⸗
der, og diſſe har han givet os Haab om at ſortſat⸗
te. Vi behøve da ikke at ſoge en god og fuldſtandig
Lærebog hos fremmede, naar vi har faaet faa indſigts⸗
fuld en Leerer ved vort Univerſitet. „

— mms DR ne —

Leipzig. Angereontis Teii Carmina Græce e recen-

ſione Gvilielmi Bauteri, eum ejusdem Henr.
jt. Stephani atque Tanaqvilli Fabri Notis.
Aeceſſerunt duo Sapphus Odaria & Theoeriti f
Anacreonticum in mortuum Adonin. „Ite-
rum edidit varietatemque Lectionis cum
ſuis snimadverſionibus & Andereontis frag-
menta adjecit Joh, Frider. FEiſeherus. Lip.
ſiæ, ſumtu Joh. Godofredi Mulleri A. C.
cloloccixxvI. Stor 328 Sider i ſtor Oe⸗
tav,” ſoruden 78 Sider Fortale og Indled⸗
ninger, ſamt Anacreons Portrait i Kobber.
a ;
Sy at udgive faa kielen en Digter, ſom Anakreon,
behoves foruden megen Styrke i det gredſte Sprog,
ogſaa et Hierte, der af Naturen er dannet til at føle
de omme Bevagelſer, ſom denne ypperlige Digtere

ſmaae Sange opvakke. Det forſte troe vi, at Hr.
Siſcher i en hoy Grad har beſiddet,

' ſom ſees af
hans Anmerkninger, der ere ſorfattede med ſtor Ler⸗
dom og vidtløftig Bekiendtſkab med de Gamle; men
om det andet have vi ſtor Aarſag at tvivle, da han
— ; endog

. 2
må

RED

58 1 4 Fy 8 775 fig

31 Nye kritiſk Tilſkuer
endog zi fin Fortale med alle muelige Grunde ſtraber
at fradonnne Anakreon de Sange, ſom vi have un⸗
— der hans⸗Navn, allene fordi de ikke ere ſkrevne i den
joniſke Dialeet, hvilken de gamle Grammatiker vid⸗

—̃

nok til at ſradomme ham diſſe Sange, ſom ſag fuld⸗
kommen ſpare til det Begreb, de Gamle har givet os
vm ham, kunde vi ikke troe, da vi ikke fee nogen U⸗
rimelighed deri, at han jo lige ſaa gierne kunde have
ſkrevet nogle Elſkovs⸗Vers og Drikkeviſer paa Doriſe,
denne kieſne Mundart, ſom indtager os fan meget

og Theokrit. Vilde man endelig frille Anakreon
ved nogle af diſſe Sange, holde vi ſor, at det beſte
i faa Fald var at folge en gammel Digters Regel,
Hvis Epigramm er anført i le Sevres Udgave (Sau-
mur 1680. 1 amo) ſtrax efter Fortalen ;, og da mi⸗
ſtede Anakreon alt hvad han har ſkrevet til Fruentim⸗
merets Berommelſe, hvilket var endun meer end den
ſkarpfeende Sevre har fradømt ham. — Den fa:
tinſte bundne Overſettelſe af Henrik Stephanus
- og Elias Andreas, ſom le Fevre har givet Sted
i fin Udgave, kunde og gierne her været beholdt, da
ingen nye er givet. — Til de italienſke Overſettel⸗
ſer af Anakreon (S. LX XVIII,.) ber og legges Liri.
ehe paraphrafi di D. Franeeſeo Antonio Cappo-
ne accademico ozioſo, fopra tutte bOde d' Ana-
creonte; e ſopra aleune altre Poeſie di qiverſi
- ;Lirici Poti Greei ſecondo la prepofta verſion la-
tina de lor pid eelebri Tradottori. Venetia 1670.
Izmo; hvorudi ogſaa findes en Overſetteſſe af nogle
—Stykker af Pindar, Sapphd, Bakkylides, Si:
monides, Moſchus, Gregorius af Tazianz,
; Pythagor, Orfeus og Linus. — Da mange,

1 . —

uden at kiende Anakreon, tale om ham, og vi hid⸗
indtil ey have nogen Overſettelſe af hans Digte paa
. Danſk, ville vi her give en Overſetteſſe af et Par,
| 178 nemlig den Fte, 1ite og 19 de, ved Forfatteren af

de Anakreontiſke Digte:

—

de, at han har brugt. Men at denne Grund er

hos de tre behagelige Digtere, Bion, Noſchus

Det veed jeg ikke, men dette wed jeg viſt nok,

Jo meer bor vi gamle ſpoge og leege.

for Aar 777.

»Ongm Roſen.

Den for Amor viet Roſe
Lad os blande med Lyeus! a
Om vor Pande lad os binde 1
Roſer, mens vi glade drikke. om * :
Roſe, yndigſte blant Blomſter! i
Roſe, Vaarens ſtorſte Omſorg!
Noſe, Guders Lyſt og Glade!
Cythereas Sen ombinder
Sine Tindinger med Roſer,
Dandſende med Heldgudinder. — 15
;
H

Kron mig da, og jeg fkal ſpille

Bed din Tempel, o Lyaus! ! f

Oa jeg ſkal med Roſer krandſet et Sr
Dandſe med de finuffe Piger. ;

Om fig ſelv.

Pigerne ſige: Anakreon! du er gammel, -

Seer du i Speylet din ſkaldede Iſſe?
Seer, du hvor alle Haarene ere borte? *

Om jeg har. nogen eller jeg har ingen, i

Jo nærmere Deden fommer, til vore Dore,

*
Eg

9
a

Drikke- Viiſe.

Den ſorte Jord den drikker, ;

„Og Treet drikker Jorden, i *
Og Havet drikker Luften, 3

Og Solen drikker Havet, . ]
Og Maanen drikker Solen, ;

„ Hyi vil J da, J Vennerl
Forbyde mig at drikke⸗

over

Indenlandſ og Udenfandg Literatur. SER

Ro. 5 og 6.

Over Indfods⸗Retten ØR Anledning af Kongens
Fodſelsdag i i Aaret 1777. Udgivet af et Sel:
ſtab. Kiobenhavn, trykt paa Gyldendahls
Forlag. Stor 8. 52 Sider.

hekelige Tidspunkt! da Videnſeaberne fee Sel:
-ſkaber kappes om at opſtage iblandt os, for: med

forenede Krafter at dyrke, un de alvorlige, nu de yn⸗

dige. Hvormeget har ikke Tydſkland det bekiendte

Selſkab af en Saͤrtner, Cramer, Rabener,
Schlegel, Gellert, og en Blopſtock, ſom udgav
die Beluſtigungen, og ſiden die neue Belu⸗
ſtigungen des Verſtandes und Witzes, at tak⸗
ke for fin Smag, og Morgenroden af den Hoyde,
ſom det ſiden har opnaget i de ſkionne Videnſkaber;

og hvor meget have vi ikke det pat iotiſke Selckab,
ſom vaager over deres Opel Enig iblant os, ar takke
ſor de beſte af vore Stykker? Denne ærefulde Bane
har det norſke og nu det danſke Litteratur-Sel⸗
ſtab med ſamme patriotiſk Jver betraadt. Ved ingen
öonſkeligere Leylighed kunde dette Selſkab ſorſte gang

viſe fig offentlig, end ved den beſte Konges Fodſels⸗

dag, ſom Han giorde uſorglemmelig ved den udødelige
Ret, Han ſkienkte fine Indſodte. Denne vover

Selſkabet at beſynge; og adſkillige af deres Digte ]

finde vi meget verdige fan ſtort et Formaal. Men
Mime. rent ud tilſtage, at de fee ere gandſke un⸗

ÅG my

Og dog behager dette ſtolt os ikke gandſke.

der vor Forde nenn og have faa mange maadelige a
Steder, ſaa mange. ſkelende UdtryÉ, ſaa ikariſk en
Flugt, at vi meget havde onſket, at Selſkabet hav⸗

de langt mere udarbeydet dem, og ladet nogle reent

vere borte. . : :
Den ſorſte er en rüimfrie Ode af Hr. T. De LIDER
fo forſte og de tre ſidſte Linier ere meget ſmukke. J2
ſer er Slutningen ſortreſſelig; 5
At Du kroner Dyder, Vilsdom, med Hader!
: Bonge! det er ſtolt, ſom Gudernes Liv.
Hundred Triumfer ikke! 228 '
Ilden BE
anden Linie paſſer det fig megst bedr: å — 4
Ikke om Din Tinding blinkede Glands i: . |
Stoltere end Philippidens, end Cæfarss

Men at ikke lukkes ude i den tredie Linie af den før":

fte Strophe, gige Meningen gandſee uforſtgaelig; 8
og derſom man ikke i Tankerne foyer det til, bliver 25 2
det tvertimod Digterens Meni: Omſetningen ig 5 :
den tredie Linie af den anden Strophe: Så 75
Smiled blank mod Dig Udodelighed 5 ; cz
er hoͤyſt tvungen. — Vi ville agte vore Læfere me" 8
get lykkelige, om de kan finde nogen Wenns i den
tredie Strophe:

Ei, om Obeliſkev ſtraaled Din Los . 5
Stolt; Egyptens Poramider, Trop fer, i
Sceptrets Magt'ſra Findmark ti! Magellan; BEEN 5

7 Kaldtes Du dor Pas Sletten !-

Med

Nye kritiſk Tilſruer

—

Med Begierlighed have vi eſterſeet de ſiden ud⸗
Forme Trykſeyl, men ogſan her fandt vi ingen Troſt.
Det eros gandſke ubegribeligt, hvortil deOrd: Egyptens
Pyrgmider, Tropheer, Sreptrets Magt fra Findmark
til Magellan, henhore. Naar vi overfætte det i
Proſa, er dette alt hvad vi kan bringe derudaf:
Ey ſtraaled din Lov om egyptiſke Pyramider eller
„ Tropheer. Dit Scepters Magt ſtrekker fig fra
„ Findmark til Magellan.“ Derſom vi have taget feyl
i vor Gisging, er det ikke vor Skyld, da dette Sted

meget trænger til en Anmerkning, ſom kunde forklare

Leferen denne Hemmelighed.: Men ſkal Meningen
ſaaledes pines ud af vore Oder, ville vi lige fan
gierne leſe en Ode pag arabiſk. — Og hvad har
det magellanſke Hav her at beſtiſle? Ikke at tale om at
Biordet ſtolt igientaget tre gange i faa lidet et
Digt, røber en ſtor Trang hos Digteren, Den ſid⸗
ſte Strophe begynder med denne Linie?
Men at Lenker höyt om Cimbrerne braſt.
Wi ville ikke tale om, hvad der kunde erindres mod
Diſſe Lenker, men allene minde Fotfatteren vm det u⸗
begvemme Biord hoyt. Den Lod af Lankernes
Briſten ſkurrer ſorferdelig i vore Oren⸗ ;
8 Det andet Stykke af denne Samling er en me⸗
get ſmuk Idyll af Hr. Lieutenant Abrahamſon,
en Digter, ſom beſidder ſaa meget poetiſkt Genie og
ſaa fiin en Smag. Endſkient vi ikke ere nogen El⸗

ſkere af diſſe Leyligheds⸗Idyller, da de ſielden nage
Bogen Evighed, hvor fort end deres Formaal er, reg⸗

ne vi dette ligeſom de tyende andre Stykker af Hr A.
blandt de ſmukkeſte i denne Samling. Hvor ſmukt
er følgende Malerie: „Som den yndige Maane,
„naar Jordens ſormerkende Skygge viger hen, vin⸗
„der fra Pyeblik til Hyeblik mere i Klarhed og

„ Glands, indtil den ſtraaſer igien i ſin fulde Herlig⸗

„ hed og Pragt; ſag opklaredes nu Oldingens Aa⸗
„ ſyn, og Liv og Lyſt kom tilbage i hans tindrende
„ Hye. — O Gud! — faa raabte han —
„og atter: O du, Bonhorelſens Gud! velſigne
„Ham! velſigne Fongen! — Men Hiertets
„ vældige Folelſet d mpede Talen; han taug; dog
» ſtedſe talede hans Hye, oplsſtet til ham, ſom fatte
Kongernes Trine hoyt, og ſtedſe talede hvert An:
„ ſigtets Trek om Glæde og idel Glade.“ Ikkun:
zog after: o du Bonhoreſſens Gud!“e er for mat,
og paſſer ikke til Idyllen. — Vi tagẽ os endnu

— — — —

vi nodig fee i dette ſmukke Stykke, f. Ex.“ et fin

dende Suk“ ſynes og mindre begvemt end et ſton⸗

din Friehed at erindre et Par. Smaaefeyl, ſom |

nende Suk. „Sorgesleshedens Sange ſorſtumme⸗
de“ er ſor ſwert i en Idyll, hvor alt bor være let
og ukunſtlet.
delt nok om Sielen? „ Aftvang travrige Moſer
Frugtbarhedens Smiil“ er igien for kunſtlet i en
Idyll. Det Biord travrig kan vi ikke andet end
anſee ſor ſpulſtig og neologiſt (foruden at det ikke er

danſk) endſkisnt det ſynes at blive mindre anſtodeligt,

da det er modſat Frugtbarhedens Smiil, men et dr en
Gudindes Smiil, et andet er Moſers Sorg. Det
Ord Sbytidsklang i den ferſte Linie af den ellers

meget ſmukke Slutnings-Sang er uædelt og ſmager

for meget af Rimet. å
Han fremmer ey kun eget Tarv; -?
er mindre flodende. Derimod hvor behageligt; —
Vor Lykke er Hans Velbehag. .
Længe leve Kongen!
Den er Zans Omhue Nat og Dag.
Længe leve Kongen!
Han elſker os vor kroned Ven.
Lenge leve Kongen!

Og troe vi elſke Ham igien. e

Længe leve Kongen! 20.

Det tredie er et Leredigt af Hr. S. Det har
unegtelig ſine Fortieneſter. Wdle Folelſer, udtrykte
i en rørende Tone, anpriſe det overalt, men ofte vans"
ziires det ved falſke Billeder, ſterke og ubeha—
gelige Farver, ufornodne Igientagelſer og Skurren
i Verſifikationen, ſom ellers er let og flydende. Hel⸗
dig i Leredigtets Tone begynder han med at anraabe
Sandhed: 5 5 |

Lad, edle Sandhed, lad din Ild i hellig Lue
É ' i flamme
JI mit henrykte Bryſt, '

Skab Liv og Hoyhed i min Sang, og lad fra dig

5 ; : nedſtamme
Den takkeſvangre Lyſt,

Som vældig bruſer i hver Danſk, og hæver Nor⸗

8 e b dens Sonner
Stolt vp til glimrend Pol,

Maat engleblid Monarken ſeer, og agter, elſker, f

„ lonner
Fra faſte Kongeſtoel ö .

rr oa is Den 2

"Manden klemmes“ kan det ſiges a⸗

Dyer kritiſf Dlſkuer

Den æble e Teoeſkab Kickhed, Mod, ſom eene
ſkytter Troner
Hos Tvillingrigets Folk,

Med Eeneret til Fedreland. — — —
Hvor ſmukt er ikke dette ſagt! kun ſee vi ikke, hvad
denne glimrende Poel her har at beſtille; den, tilli⸗
gemed “ Engleblid“ kunde Forfatteren gierne overlade
til vore Prah! er og Langhorner. Strap efter:

— — — Vel — Lyd for Nordens Zoner
N Min Sang, vær Sandheds Tolk!“
Dette ſtager blot for Rimet. „Vel“ hvor proſaiſk!
Min Sang, ver Sandheds Tolk“ har Digteren
onſkec ſig i den forſte Linie: hvad ſkal det da her?

dt fengſlet fei Uvirkſomhed — felt raslbede
dens Lenker

Om ædle Cimbrers t,

en alt før driftig Hyperbole.. At tenke Kræfter ”
er ikke poetiſk nok. „Fornuſthadſk Fordom frark“
hvor ſkurrende! Diſſe Particivia: “ ſpottend', tu⸗
dend”, glimtend', qvelend', jublend'“ bruger Hr. S. og
de andre Sangere for ofte; de opvakke ofteſt en for

Hret meget ubehagelig Lyd, og giore Verſet ſpert.

SSR Jordlaget runger“ ſynes os for bynchianſk.
Igtentagelſen i folgende Linie

Op Landsmend, kiekke Landsmænd op, fe Mren,

Aren blinke,
kan vi aldrig holde for nogen Skienhed.
ſtaaer bag efter det frærke Ord ſtyrte, S. 1 I. L. TT.

maae Wreminde i neſt forrige Linie være Skyld i.

Hvor philoſophiſk ſkildrende derimod dette Sted:

egt ſkingrer jublend' Frydeſang i Dannerrigets
Steder
s Fra hoer en følfom Siel,
Der giennem Tiders Hvirvler ſeer med dobtud⸗
7 grandſkend' Bye
Den blide Lykke boe
Paa ſneekront Field, og Gronlands Bygd og mos⸗
begroede Hoye,
Og krone Danſkes Troe.

fe Dannerrigets Steder“ er den matteſte Proſa.
Troe“ ſor Troefkab er uudſtageligt. Den. føl:
5 gende Linie er ligeledes meget mak:

Ja Troeſkab, . Ziir, du Danſkes be⸗
ſte Smykke.

Den ſierde er igien en rüimſrie Ode af Hr. Au⸗
Mie SE denne, er unegtelig den ſmuͤkkeſte i

FE
|

At foinde

— — —äõäö — «] —

big

for Aar 177%,"

denne Samling.
tiſtt Sprog gior den til en værdig Sang for fin ſtore
mne. Kun favne vi meget af den lyrifke Uorden,
der kreves af Odedigteren. Nuancerne, hvorved Stro⸗
pherne i den hoye Ode ſammenknyttes, bor være faa
fine, at man ved forſte Oyekaſt ikke bliver Kunden vaet.

den pleye Krigens Kunſter, Heldte opſtaae og drage
ud at vinde Seyer, komme hiem igien:
Maale Himlen og laſe Naturen, 5
Leege paa Lyren og ſynge Din Lovſang,
de Nonark!
J alt dette har man ingen Stierneſlugt at beupdre.
Det gaaer aft eſter Touren, ſom naar man haſtig ud⸗
kaſter Planen til et ſammenhengende Digt. ,
denne Feyl qofgigr-Dinteren ved mange Skibuheder.
Hvor ſterk, hvor henrivende begynder Digteren:
Danſke Haſpguders værdige Sanger!
Balders Sanger! grib ſat pan din Lyre!
Op, J Brages begeiſtrede Sonner!
Harpen 1 5 den qdleſte Skieldungs!
Chriſtians Roes!
Hvor ſmuk er Slutningen af den fierde ere
Aldrig hylded' den modige Cimbrer,
Aldrig kiendte han ſremmed. Beherſker. :
Ned fra Skioldungers gudlige Fader
Henger den evige Kiede af Konger; -
Chriſtians Wit. n
w og kiendte (i Stedet for erkiendte) ere
poetiſke Synonyma. J det ringeſte ere de ikke for⸗

nok. Kierlighed, ſom ſammenfletter elſkende Hierter,
bor i Poeſien aldrig agtes ſvagere end det Baand,
ſom ſammenknytter Sielen og Livet.“
ke ore os desuden for metaphyſiſk i en Ode.
GBilledet om den gamle Troſkab er lykkelig opfun⸗
Kun at den bliver ſortalt noget mat, og Haben⸗ :
Man leſe:
Gammel Troeſkab med ſneehvide Lofer; 2
Hun, ſom fulgte med Odin fra Asgagrd,
Lage ved Foden af Chriſtians Trone.
Burde her ikke have værer mere Liv? Derimod

det.
de.

naar Kongen ſkienker hende Indfads⸗ Netten, Hor

malende:

Foltes giennem de ſvulmende Aarer, 5
Mod

Yndige Malerier, og et fandt poe⸗

Her feet man derimod i de tre ſidſte Strophev: Fre⸗

ſkiellige nok til at ſortiene at ſkilles fra hverandre.— t
Gradationen i den anden Strophe er ikke merkelig

ongen talte — Zans ſrabende Stemme

Dog,

Denne Tan⸗ 27

tilforn haldig har. lagt for Dagen.

Stkraek.

8 i s HESS
— : Nye kritiſt Tilſkuer

— — — —-— mm

Mod og Tillid fremtindred' af Hyet,
8 hun opſtod og favned' ſin Konges

Wrundfaſte Stoel.
Glade ſeingred' fra Polen til Elven,
Frpdetoner opfyldede Norden,

Naboeſolkene horte vor Jubel,
Studſed' og lydte og opfyldt' af Under
Hnſkte fig Danſk.

Denne hele Ode ſortiener meer end eengang at leeſes,

og vi love os meget af Hr. Auditeurens Gaver ſor

Digtekunſten, ſom han heri og i nogle andre Stykker

Det femte er igien af Hr. T. Et Laredigt i
allexandrinſke Vers. Det har endeel gode Steder,
men og nogle, ſom temmelig ligne vore ſedvanlige Vers⸗
mageres. Hvor uadel lyder ikke denne Linie:

Som (de gamle Barde Sange) oſte Marken
fuld af Teuters, Venders Blod —
Hr. T. har ikke ſtemt ſin Harpe for Cat buldre
Om Kongen ſiger han Lin. gt
Ban faae hvor grumt den Sperm fra Naboe⸗
riger kom.
Merke ſkisdeslos kunde neppe nogen anden Rimere
ynge.
5 — — —Ayſt tindred Heynens Dom
— — — — i Dannerkongens Dye.
Hyilket Epitheton! Hvor uordentlig i de folgende Liz
nier, naar Hr. T. ſiger, at Frygten ſvandt bort fra
den hoybedrovede Gamles Bryſt, og i det ſamme ind⸗
fletter de Fremmedes Glæde ved at tage vor Arv til
Bytte. Her burde dog have begyndt noget nyt, da
det ikke er en Ode men et Leredigt. Derimod hvor
ſmukt er ikke folgende: i
— — gtumt Fobdſelen bod os ſuyngte
Langt bort fra Tronens Fod; ſom om ey Cimbret
bygte

Skioldungens hoye Stol. Tit blev den Vi⸗

ſes Lon,

At ſkiules med Seragtz tit Kampens ſtoute

Son
Syandt hen blande Bibdingé Slagt. Da gleed
: fra ſremmed Læbe -
Den lumſke bittre mil, 1000 ſkabtes for at dræbe
Den ſidſte Cimbrers- Mod. —— — —
Folgende troe vi er for ſterkt ſagt:
— —— 155 hae vort Land,

— — —̃0i —

for Aar 1777. 40
Da Siender Flokkeviis betraadde Elvens
Strand, —
ler yndt' i Axelshuus, — — —
— — — oz ſkabte lumſre Lanker,
Og log ved Aſers Sv n. — —
Det var ligeſom heele Hare af Fiender kom an:
ſettende, og vore Aſer ſov, i Stedet. for at forfvare
Landet. Naar glorde de det? — Slutningen har

meget behaget os:
— — — Os være Valhals Gleder,
At ſoge Viisdom, Dyb, naar Fred er Landets
Lyſt
Og byde Fiender Kamp da glede Kamp vor
1 8 Bryſt. .

Det Hæfte Digt er en meget ſmuk Ode af Hr
K. Trojel, i ſamme Verſeart ſom Hr. Auditeurens.
Vi eudtegne den ſierde Strophe:

Ja Helte ſkal opſtaae, — og Fiender ſkal falde!
— Hos, elſket af Kongen, foragter ey Livet?"
Den Starke bag Ploven ſkal kaſte fin. Staver
09 gribe ſin Ore — og Drengen hans Staver,
Og dræbe — og Fienderne flyve,
Kun de mange Og, dette Sa, fon de alle bruge, og
fon. Forfatteren bruger to gange, og det Ord frem⸗
pippe i den forſte Strophe, ere ingen Skionheder.

—

Lakedigtet af Hr. Sc. har just ikke ſtore Feyl,
men ikke heller ſtore Skionheder. J den ſyvende
Strophe møder en Urigtighed: ,
Os radſelfulde Syn de ſidſte Tider bringer,
Liig raſke Soemends Skib, naar langſom det om⸗
ringer
En liden dunkel Skye, og Solen viger ford
Og Taagen vdrer tæt og fæl, ſom Afgrund
ſort. —
Denne eiguelſe halter markelig; et Skib i taaget
Veyr kan vi ikke ſige at være ſaa redſelfuldt et Syn.
“ Fel, ſom Afgrund ſort“ klinger ſom i vore gamle
Kiempeviſer. Stormevinde " ineſte Strophe 4
Fel mod Sproget. Strax efter:
Ved Kongens faſte Bud, ſom ſtolt paa Oyder
) falder,
Det er ikke af S Stolthed, men af Retſcerdighed vore Kon⸗
ger belønne B. der. Ved denne Leylighed maae vi
erindre, at det forderver diſſe Sangeres Malerier,
at de overalt praler af Rigernes Fortieneſter. om

41 Nye kritiſk Tilſkuer

— ——ẽ

vi have ſterre end vore Forfadre, mage vore Lands⸗

mend ſelv domme.

Det ottende Stykke er en Barde⸗Sang af Hr.

Th.; men det ſynes, at Forfatteren endnu længe
bor ſtudere de udodelige Mynſtere, ſom han har ſtræbt

at eſterligne, førend han vover fig til deres Flugt.
J det mindſte have vi her ikke fundet noget merkvar⸗
digt. Man laſe den ſemte Strophe.
Giver Klogſkab billig Wre;
Giver Skalden Egekrands,
Som i Fredens gylden Alder
Synger Dyds og Troſkabs Værd:
Agermandens Sveed
2 rer han.

Det eſterſolgende niende Stykke, 51s Fotſat
ter har undertegnet fig H., er endnu af en ringere
Vard. Allerede Begyndelſen er ſaa almindelig og
ſorſlidt, at man er nær ved at gage det uleſt forbie. J

det hele Stykke herſker ikke den mindſte Poeſie; det gior

os ont, at Mænd, ſom ellers uden Tvivl beſidde For⸗
tieneſter i andre Videnſkaber, ikke heller undholde ſig
fra en Kunſt, hvortil udfordres medfødte Gaver, og

— hvor alt det Middelmaadige, end ſige det gandſke Al-
mindelige, mage ſnart ſynke i en evig Forglemmelſe,

eller optages med Misfornsyelſe. Hvorſor vil man
imod⸗Naturens Kald være Digter? Hvorſor hører
man ikke en ſtor Mands Ord; ſom tillige var en el⸗
ſtet Digter: “ De der ikke have faaet Gave til Digte⸗
„ kunſten, kan troſte fig ved, at man kan være en
retſkaffen M and, endſkisnt man juſt ikke er Taler
„ eller Digter; at det er 10 ſtorre Wre, ikke at
5 giøre en Sag, ſom man ikke fordrer af os, end at
vs giore den middelmaadig??“ Dog, at Hr. H. ik⸗
te her har viiſt noget poetiſk Genie, troe vi at Leſeren har
meer end nok til at overbeviſes om af folgende, S. 36.
Men at Du gred? Dyd, og villig den paaſkionned,
At ædle Fremmed Du fon indfødt Mand belonned,
Det, Fædreland, tiſſidſt Dig ſtorſte Fare blev,
Da fremmed Mand til fig allene Wren reev. —
Thi fom en liden Skye, der nys fra Oceanet
Ved Titans ſterke Hielp de fine Ogmper raned,
Skient neſten for uſeet gior hele Himlen ſort,
Ong ſtyrter Stemme ned, og ſkyller Steder bort ꝛc.
Hvordan? Kan det, at Chriſtian belonnede Dyd
27 5 gl ede e verre bleven N

… 2 KN 1 ,
2 *

—

for Aar 1777. i

—

det til Fare, og det til I e Fare ? Blev Seng Frenr⸗

mede Landet til Fare, var det ikke fænger den dydi⸗
ge, den edle Fremmede. Vi ſorbigaae de proſaiſke
Thi ſom e.

Vil man endnu fee flere Prøver af den matte⸗
ſte Proſaa:
Slaa fiælne Syblinge til tog” og bleve mange.
Igien: 5

Hans gamle tunge Bryſt;: — — —

Side 35. heder det:
Du talte og da ſkialy enhver, ſom ſmiddedꝰ Ræn⸗

Fer
Hvor langt neden under al Poeſi ens Verdighed!
Strax efter:
Hvis ſterkeſtened Arm gav fordum Norden
Vegt
ſtaaer ſom ſedvanlig ſor det kiere Rums Styl.
Saaledes. og: ö
Hvo turde ſlaviſk Frygt af Roms Bektiger fræve?
Dog, vore Læfere: vilde ikke tilgive os, om vi⸗ aſ⸗
ſkrev alt det middelmaadige, da vi maatte udſkrive
det Heele. i 75

Hr AbrahamſonsOde isen. ſom følger ſtrax
efter, er meget ſmuk og fuld af Ild. Vi Adtegne
kun det ſorſte Vers: **

Ved Belternes behagelige Strande,

Iſtemme danſke Muſer deres Sang,

Og hove Lyd af kodanonſke Vande

Fuldſtyrke Harpens Klang.

Kun end i følgende Linie:
Mon Dagens Glands end Faklens Glimmer
taaler?
gior Udtrykket fvært, og er imod Moderſprogets Art.
Burde have været:

Kan Dagens Glands vel tale Faklens Glimmer?

Men da dette ikke vilde ſoye ſi fi g efter Wr, burde

Fan været ſorkaſtet.

Det efterfølgende af Hr. Cl. kan vi ikke give

Skionheder, deri ſpores og ſor megen Liighed med de ſo⸗
regagende Digte: Den hele Ide: at Kongen ſeer
ned fra får Sede, findes i neſt ſoregagende og følgene
de Vers. ” Ligeledes: :

Den Tapperhed, ſom ſtedſe brendte,

noget Bieſald, da det ſlet ikke beſidder nogen poetiſte

og ſolgende Stropher findes red ligeſaadan 85 36 É

1 g 4

* 2 3 7 SCR

re z Nye krise Sitfuee

— — — — ———
7

| og neſten i ethvert af diſſe Stykker. Dette kan me⸗
| — get vel indtreſſe uden en Digters Forſat, men hos et
| Seelſkab burde dette. været undgaaet. Man pyner
deres Arbeyder ſra en vis Synspunkt ſom een Dig:
ters, og da bliver al unodvendig Igientagelſe hoyſt
ubehagelig. .
Den tredie Strophe fal. ſkildre Frugterne af
| i Indſodsretten, men har flet ingen ſterke Trek:
5 Nu æres Klogſkab, Vid og Styrke,
; i Hos Nordens dle Son,
Og han tor Vlisdofſr rig dyrke,
n Forviſſet out fin Lon;
Ti Chriſtian mægtig bod, hver Indfod træs
e de frem,

2 — ' Og rens Krands tildeelte dem.
allin. at igientage den ſamme Tanke, kan vi ikke
kalde nogen Rigdom hos en Digter.

et meget mat og ubegvemt Üdtryk.
aldrig nogentid været ſorbudet.

10 Den fierde, Strophe har i
- get os:
| . Nu bling teygt fin Pige Fuer
Med Elſkovs⸗-kielne Fryd,
"Og: veed ey ſmigrend' Sydling truer, 5
Med ſtyrtet Haab hans Dyd,
Og hun, den elſkovsfulde Moe, betro fig glad
: hans Arm;
8 i Held vis i værdig Indføds Barm. |
- Hvor dette. Malerie har faret Sted i en Sang om
Indfods⸗Retten, ſee vi ikke. 20 Fbling er et meget u⸗

behageligt Ord, Naar Haabet er ſtyrtet, hvor kan
det da true?

Dette har dog

ſer meget misha⸗

5 1 men, er uudſtageligt. Overalt har dette - Malerie no:
„ get ſaa vellyſtigt, at det opvakker Wkelhed. -
18 Den folgende Ode af Hr. Sn. er meget ſmuk.
52805 høre Slutningen:
i Dø; henrykt ved det Held, ſom fra Din Haand
FAR udvælder ,
7 Og ſnelted ved Din Dyd,
Si heele Norden rot foſſomme Taare felder. —
Men drukken af ſin Fryd

4 — 15 Sul is ben ſterke Stald, Halogudens Sanger,

185 ſtrabe
n Mod ſterke Folelſer,

abe
== Skal doe Velſgneſſer.

Han tor er

At den elſkovsfulde Moe ligger i Bar⸗

|
i
i
|
5
3 SEAT ES ot ruſte fig til Sang — Men ban hans

for Aar 17777.

Hvor fortreffelige de ſidſte Linier!
ſmeltes ved Monarkens Dyd, ar Skalden ftræber

—

Men at Norden

mod ſterke Folelſer for at ruſte fig til SAL er

nonſenſt ikaliſt Svulſt.

Den fi dfte Ode af Hr. W.— har meget
behaget os. Den er virkelig beſielet af en ſyrig dig⸗
terſt Ild. Med ſterke Farve ' ſkildrer han Krige⸗
ren; ham modſettes Chriſtians Billede:

— at ſee, ved ſit Ord, Held og Velſigneſſe

Stromm? ned over Lande og Folk,

See at Dyder kaldtes af

Morket frem: dette er,
Felleds med Gud, hans Onſkers Maal,
Han ſeer den friere Cimbrer dage i Slaget
FPaole Konge og fig, føle fit Fedrelands
Kierlighed, ſtyrke den vældige Arm,
Kold mod Barer, mod Dod, sg
Føle i Borgerens
Frelſe Guddommens ſalige Fryd. v
Han feer Lykſalighed udflyde fra Chriſtians Trone:
- Og fra Olympus ſkal Du ſkue, med Skaberens
Lonnende Fryd, det Held, ſom ved Dig
Skabtes, Konge! Dit elſkte Folk,
Og ved de kommende
Slægters Lov, ved Himles Gienſyd

Flyde i Saligheder Din and;
Hvorfor har en Digter, der beſidder faa megen Ild,
ſammenlenket ſine Tanker ved det ufle Saa — Og
— Som — Øg? Hovorſor har han ikke giort
fine Vers mere nummergſe? og hvorfor har han vil⸗
det tillade fig. ſaadanne Tonefald, ſom i den anden
Strophes tredie Linie:

Krigens vilde Son lever ſaa.

Tropheets blodtunget Low, tvivlſomt Marmorlid, vd:

myg Stolthed, ere meget upaſſende Bieord; da det

forſte er ubehageligt, det andet fonlftige, og det tre⸗
die krybende. 2

Den hele Samling ſluttes med et Quatrain af
Hr. 5 ſom vi med Fornoyeſſe her an⸗
fore:
— Vor Ehriftians Priis faner mangen Tolk

: J Leredigt, Idyll og Ode. ——
Min Lovſang el: Zan fane Sit Land og Solf,
DØ fee, de vare ſaare 5

—

Vi have opholdt os længer ved diſſe Sange
end vi ellers have foreſat os ved indenlandſke Skriſ—

ter, fordi de ſkionne Videnſkaber endnu have fan ſaa—
Dyrkere iblandt os, at ethvert Bidrag dertil er os

af megen Vigtighed. Vi onſke dette nye Selſkab
megen Held til dets poetiſke Beſtrebelſer; men at

de med lige faa megen Skarpſindighed og folde Blod

ville udfile. deres Arbeyder, ſom de med varm Ent—
huſiasmus og en ſpillende Indbildningskraft bringe
dem paa Papiret, at de med den ſtrengeſte Kritik
ville meer end to gange igiennemgaae deres Digte,

ſtedſe ſtudere Alderdommens Mynſtere, aldrig tage

Lyſt for det Skionne for Genie til Digtekunſten, og

for alting, ingen af dem ſynge invita Minerva, fag
ere vi viſſe paa, at de iblandt dem, ſom ere Apoll's æg.
te Sonner, ville ved ſtedſe at overgage fig ſelv, op—

nage den Belonning, de onſke fig.

— — — — — — — — — — —

Udenlandſk Literatur.

Breslau und Leipzig. Geſchichte Carl Fer⸗
diners aus Original-Brieſen. Erſter Theil
von dem Verfaſſer der moraliſchen Brieſe zur
Bildung des Herzens. Breslau und Leipzig
1776. 8. S. 412. Sælges hos Proſt for
1 Rdlr. ER

Gjøe Hr. Duſch træder: ud af ſra Underviis⸗

ning til Malerier, er han ikke fænger den Mand

ſom Tydſkland regner blandt fine Genier for hans

Leredigte og hans moralſke Breve. J diſſe er han

Original, men naar han vil fortælle og male, maae

det hede til ham: O lImitatores — Grandiſon og

Pori har i denne Roman beſtandig maattet holde for,

og ſom ſedvanſig, har Hr. Duſch nødvendig maattet

lade dem blive mange Miile foran fig. Gandſke viſt

har den nogle- mukke Steder, den kan og laſes med
moralſk Nytte, men Karactererne ere for eenformige
og have aldeles intet Nyt; deres Breve ere alle

ſtrevne i en Tone, og Stoffet ſelv har alt for liden

Intereſſe. Carl Ferdiner fatter Kierlighed til en

Farbroderdatter, ſom efter nogte Hindringer af en

gammel Moſter tilſiger ham fin Kierlighed. Det er

bus malignis.

—

for Aar 1777. 46
heele Hovedindholdet af denne Deel!“ JI de ſidſte
Breve gives et Vink at Julie, Ferdiners Kiereſte⸗
ikke er en Datter af Wolmer, Ferdiners Farbroder,
og at han tilforn har elſket en vis Sliſe, ſom han
maaſkee kan ſage i Sinde at elſke nok engang; Dette!
ſkal give Materie til de efterfølgende Deele, huhraf :
Hr. Prof. Duſch efter ſin ſedvanlige Aube RE
hed har ſem færdige. til Trykken, ſom alle ſkfall. —
komme ud til neſtkommende Meſſe. Vilde dog de 5
Herrer Skribentere engang lere at ſkrive mindre, o
ikke ved maadelige, ja flette Skrifter e
re de have indlagt fig ved deres gode!

forringe den 755
J
Gottingen. Syllog? ſelectiorum Opuſeulorum
argumenti Medico. Practiei: collegit & 5
dit Ern. Godofr. Baldinger Ord. Med" Gåt« å
ting. Senior, & Prax. Prof. Vol.. Göttin⸗ 7
gae 1770. Med. 8. 368 Sider fbruden De⸗ ;
dicationen og fore Recenſion af de indeholdne
Afhandlinger, „ en

Hebe Baldingers Omſorg, at ikke nyttige me⸗ 7

dicinſke Diſſertationer og Programmata ſkal 8

gane til Grunde, er meget at roeſe. Hvor mangen 5

en academiſk Diſſertation, der i et par Ark indehol-⸗

der ſtorre Sandheder og Opdagelſer end undertiden

heele Folio⸗Bind, ligger ikke ſkiult i det tykke Morke ⸗

af ſaa mange unyttige? og det fordi Author en⸗

ten ikke har været bekiendt nok, eller ſordi der ikkun r

ere blevne nogle faa Exemplarer trykte, hvilke des⸗ 22

uden ved Tidens Længde endnu ere blevne rarere 7

I. dette forſte Bind indeholdes 13 Diſſertationer og.

Programmata. f eee
8 ; 72 3338330

2" 557
7 287

8 i 1.0 L 7 * dir 220
Sam. Auriuillius, de febribus fnlekipftteiick

Hr. Prof. Aurivillius forkaſter i Begyndelſen

den herſkende Mening, at Koldfeberne ſkulde veres et N

faa ypperligt Legemiddel for adſkillige andre i fær

langvarige Sygdomme, håfi anfører iblandt andet

at Kolden ikke beſriede Kongen af Sverrig fra fir E

Svaghed og Mathed i Benene, der fuͤlgte efter enchemie
C

ES 1 Sa * —

47 Wye krüiſk Dilfruer

. 1
1 plegie. De dan ſom graſſerede 1764 i Auguſt og
September i Upſal, vare undertiden ledſagede med

Soveſoge, her var den Peruviänſke Bark, ligeſom
Torti har obſerveret, det eneſte Middel. Andre ſaldt

i Afmagt. Nogle bleve i den tredie Paroxysmus,
der kom tiligere end ellers, under Heden angreben af

en lotal Smerte i den nederſte Deel af Bryſtet, hen
imod Ryg⸗Raden, ligeſom et Baand trak noget ſam⸗
men der. Man kunde ikke noye beſtemme Smertens
Sade, om den var + Bryſtet, i Maven, ved Mave:
Mundingen, eller hvor den var. Forfatteren henfo⸗

ker den dog helſt til Bryſtet, da Patienterne vare
ſerdige at qvæfes formedelſt Bryſtets Tranghed.
Paa Blodet var der ikke noget at fee, men Urinen
var tyk, ſortagtig, ſtank, havde en Hinde pan fig,

og ſat et hvidt Bundfald. Han kalder denne Feber
Febrem cardiacam.

"as

755 SEA Cortſcttelſen følger.

—

— — —

—

An meldelſer.

Samborg. Weihnachts Geſchenk für kleine
Kinder, in angenehmen und 8
Unterhaltungen, die ihrer Saͤhigkeit an
gemeſſen ſind. . 1776. 12, Si:
de N ”

Os at at beklendtgiore undertiden ubetydelige og
flette Sktifter „ troe vi ikke at være gandſke u:
den Nutte for våre Lefere. De ſorſte kan have no⸗

8 get interreſant ſor nogle Laſere, og ved. de fi ſidſte ønfre.
vi ar ſpare dem Tid og Bekoſtürnger. Dog ſfal
diſſe Anmeldeſer ikke ſkee, uden Skriſterne udtrykkelig
bliver indſendte til os, og altid kort for at ſpare Rum
met for de vigtige. Ovenmeldte Nytaarsgave for"
Born, ſom vi af Indretuingen og Trykken kan ſee at
være af Hr. Leydings Skriſter, hvis Almanak for
Dorn og unge Folk vi i Fior anmeldte, ſortiener at
anpriſes ſom en nyttig Bog ſor alle unge Born, hvis
Fcheldre vuſke dem lige faa meget et got Hierte „og
„ak danne deres Siel til Dyden, ſom at dyrke deres
Forſtands Aae . Prolgifte Fortællinger er af

for Aar 1777 5

„ VSSE RSS

48
et meget moralſkt og rorende Indhold, og fortalte 1
Smag. Lyſtſpillet: Nytaarsgaven duer ikke meget.
De poetiſke Fortællinger ere uden Riim, ſom vi ikke
kan roſe i denne Digte⸗Art, og i fær for Born, hvis
Hukommelſe kommes til Hielp ved Riimet, til des⸗
ſnarere at beholde den Sedelere, de. indeholde,

— — — — — —

Frankfurt und Leipsig.

3 1776. 8. Sider 66.
ntet Valgſprog kunde paſſe fig bedre til en ſkrive⸗
J ſyg Autor, end det ſom denne Gillenfenger har

fat oven over en meget ziirlig Vignet paa ſit Tit—⸗
telblad:

Grillenfaͤngereyen.

Philoſophandum eft 7

Sed pau eis
Aldrig kunde nogen have ringere Kald kil at oho
phere end han, endſklont hans forſte Indfaſd begyn⸗
der med: Hvilken er den bedſte Philoſophte? Han
afgior meget viſelig, at det er den korteſte. Derpaa
fortæller han Eventyrer om vore Sondags Evangelier-
og Epiſtler, om Littaniet, om et Drefigen, ſom,
Churfyrſten af Brandenborg ſkal have givet Margre;
ven af Pfals, hvorover denne blev faa ſorbittret, at
han ſtrax blev 9 E,-0 om en en Dk ſtak⸗
kels Kritici 20. ꝛc.

—

Briefe an meine Lieben. ktes und ates Sinds

chen, 1776. Uden Bogtrykkers og Stedets
Ravn, 8. 96 Sider,

i kunde ieke ſandferdigere bedonme diſſe uſle
Vi Breve, end naar vi anføre Foefatterens egen.
kiernefulde Dom, ſom han med megen Vittighed ſelo
legger ſine Kunſtdommere i Munden, og beſtaaer .
dette eene men ſyndige Ord: É
— — Gefhwå, i

Vi lade det uſordanſket; for en anden gang! lat Kettes
ne os deraf til hans danſke Medbrodke, naar diſſe
ſkulde komme paa vor Vey, og vil i en Naß ikke kun⸗
de Fase noget Aeerrpfeelger ;

—

ritiſt

No. 7.

— i

Seographie til Ungdommens Brug, forfåttet

af Chriſtian Sommerfeldt. Kiobenhavn
udi det Kongelige Wayſenhuus trykt hos Ger⸗
hard Gieſe Salikath, 1776. 8. Stor 411
Sider. Üdtoget 47 Sider. Geographien ko⸗
5 ſter 52 Stilling, udtoget 6 Skilling.
x eographien, denne uundværlige og tillige fotnøve:

lige Videnſkab, ſee vi med ſtorſte Fornsyelſe at
ildbredes 1 vore Skoler.

vort Onſke opfyldt. Fremſor alle de Udtoge ſom

ſorhen i Mængde ere udkomne, udmerker denne fig
ved ſikkre og tilſorladelige Efterretninger. J Forbe⸗

kedeſſen gives meget gode og til en grundig geogra⸗

i phiſk Kundſkab henhsrende: hiſtoriſke, mathematiſke,

phyſiſke og ſtatiſtiſte Underretninger, og ſerdeles maae
bi anpriſe de overalt indſteoede Efterretninger om
Landenes ældre Beboere, Skikke o. ſ. v. Inddelin⸗

gerne ere overalt de nyeſte efter de Büſchingſke Ef⸗

terretninger, Beſkrivelſerne over de aſlatiſke Lande ere

Aperigtigede ved Capitain Niebuhrs mundtlige Underret⸗

ning til Forfatteren.

Landene imellem Aſia og Ame⸗

itika, ſom man tilſorn har vidſt (idet eller inter om,
dafhandles her i en Bog for fig ſelv. De deeles i gte
Deele: 1) Nord⸗Arkipelagus, en heel Deel ſtore

ober

Indenlandſt og Udenlandſk Literatur.

ien overſte. Gud,

| Vi have længe onſket os
en god Geographie i Modersmaalet, og nu ſee vi

Cook, og kaldet Nye Syd⸗Wales.

BØ

1777. .

og ſmaae Her imellem Kamſchatka og Amerika, hvis

Indbyggere nere fig af Fiſkerie. 2) Otahaiti, en
ſund og behagelig He, opdaget af Capitain Wallis
176y., har nogle borgerlige og huuslige Indretnin⸗
ger, og regieres af den i de ſeeneſte Reyſe⸗Beſkrivel⸗
ſer ſaa bekiendte Dronning Oberea.
troe Sielens Udsedelighed, uſynlige Guddomme, og
3) Nye Irland, hvis Indbyg⸗
gere eie ſorte med Uld paa Hovedet. 4) Nye
Britannien, ſom ſkilles fra Nye. Irland ved St.
Georgs Canal, faavel ſom Dronning Charlottes

Per, Nye Sannover, Admiralitæts Øerne. -

og nogle flere ere ſundne af Cap. Carteret 1767.
Dog er nye Brittanien ſeet af Dampier i Aaret
1700. 5) Nye Ginea har brune Indbyggere,
og er opdaget af Dampier 1699. 6) Nye Sol⸗

land, er meget ſtort Land, har brune, vilde og neg⸗

ne Indbyggere, ſom leve af Fiſkerie, Jagt, og
nogle Verter; den øftfige Kyſt er opdaget 1770. af

Zeeland, beſtaaer af to Her, ſom ſkilles ad ved
Cooks Sund; Indbyggerne komme i Farve, Sprog
og Religion temmelig overeens med de Otahaitiſke.
De adffillige Stammer føre Krig med hinanden, og
ede deres Fiender. Dette Land er ſeet af Abel

Tasmon 1642., men gandſke omſeglet af Took

1769.

Nye Caledonia, en ſtor Øe med forte
8 opdaget af Cook 1774.

orgs

il ſkuer

Indbyggerne

7) Nye

Kong Ge

„
1

— 1

Iz Nye kritiſk Tilſkuer 5553 for Aar 1777. Ja

8 - — er en en — — — . ——; —

* drgs Gers og Mislingelſes⸗OGerne (deſapointement- oplyſe den menneſkelige Forſtand, og at forbedre Hler⸗

SER Isles) ere opdagede af Syron 1765. Marqvefaéz | tet, — Saaledes vil han, ved at ſoreſtille os de

Werne ere opdagede af Mendanna 1595. Spa⸗
nierne har tilegnet fig dem. De fleſte af diſſe vig⸗

tige Opdagelſer ere ſkeedte af Engeſſke og Franſke;
Kongen af Storbrittanien har i ti Aars Tid udru⸗

5 ſtet adſkillige Skibe under Byron, Carteret,
Wallis, Cook og Sourneaux. Som Naturkyn⸗
dige have Banks, Solander og Sorſter opdaget

mange nye Ting; imidlertid har den franſke Konge

ladet Syd⸗Havet beſegle ved Bougainville og den
ar lærde Commerſon. Vi have uddraget diſſe Eſter⸗
retninger af den ſemte Bog, og haabe at vore Leſe⸗

re dermed finde ſig ſornsyede, i det mindſte have de

ſandelig ſorneyet os. Üdtoget indeholder de førfte.
Grunde for Begyndere. Det euneſte os ſynes med

Grund at kunde erindres ved dette Skrift, er at viſ—

ſe Benavnelſer vige gandſke fra de i vort Sprog al⸗
mindelig vedtagne Navne pan Stederne, ſaaledes
kaldes Bøhmen Boͤheim, Abysſinien Sabesſinien.
Ac. De ſedvanlige Navne kunde nok have været

1 tilſoyet indcirklede, til Lettelſe for Ungdommen, ſom
füorvirres, naar de høre dem i Almindelighed ander⸗

ledes nevnede. J Fadrenelandets Geographie ſavne

vi de Kjobſteder: Store⸗Seddinge i Sielland, og

himmelſke Legemer, erindre os om viſſe Fuldkommen⸗
heder, ſom vi opdage i det hoyeſte Vaſen, der ſkab⸗
te Himmel og Jord, og indſkierpe os enkelte Pligter,⸗
om hvilks Menneſket ved hver en given Leylighed be
hover at erindres. Han lerer os Side 3. ved at be
tragte Himmelen og dens! Pragt, at erkiende den
ſtore Bygmeſters grændfeføfe Atmagt, ſom ved et
Bliv: fuldendte Himmelens umaalelige Bygning.
Fra Tanken om Guds Almagt, ſom ſaa kiendelig
ſremlyſer pan Firmamentet, gaaer han over til at
viſe de Ügudeliges ſkrekkelige Tilſtand, ſom mage be;
tragte Almagten ſom deres Fiende, og grue for dens:
retferdige. Straf; han udbryder mod dem i en bes |
breydende og ydmygende Tone: „Afſindige Kreatu⸗
„re! ere J mægtige til at ſtride imod eders Skaber,
„og at trede paa Kamppladſen imod fortornet⸗
„Almagt? Kan J taale hans Vredes Heftighed,
og udſtage haus opleftede Arms Hevn? For haus
» Naerveerelſe, ſkiont majeſtetiſk mild, ſmelte Bier-
gene ligeſom Vox, og Hoyene ſpringe ligeſom ſor⸗
o ſerdede Lam. Ved det mindſte Tegn af hans Us
un naade ryſte Naturens Grundvolde, og Himlens
„ Pillere beve. Hvorledes kan da et visnet Blad
n beſtage, naar hans Leber ere "fulde af Vre⸗
nde, og hans Tunge ſom en ſorterende Ild.“—
"Forfatteren erindrer Side 89. og folgende, at- alle
de himmelſke Legemer uden mindſte Aſvigelſe
vedblive at gane. frem paa den Vey, ſom Skabe⸗
ren beſalede dem. Side 92. legger han til, at
den hele materialſke livloſe Nadur er Skabe⸗
ren underdanig, og af diſſe Betragtninger udleder.
han Menneſkets Forbindtlighed. til, den noyagtigſte
Lydighed mod de guddommelige Forſkriſter. Bro⸗
„ lende Tordener höre eſter hans Roſt, og ſlyvende
» Lynild give. Agt paa, hvor; hans Hye viſer dem
» hen; den fihvende Storm og ſterke Hpirvelvind
„barer hans Agg. De raſende Bølger have Wr⸗
„ bodighed for, hans Vink, de ryſte Jorden, de ſlane
„ op imod Hirsmeleu; dog aldrig byde de ſig til at
„ overſkride de Grendſer, han har foveſkrevet. Skal
„»Meuneſket da være, den eneſte Oprorer imod den
„almegtigs Skaber? Skulde diſſe uregierlige Be⸗
n gierligheder forkaſte den almægtige Godheds. Re⸗
71 ice og fornægte deres Skyldighed? Skulde
»» diſſe halftarrige Lidenſkaber bryde, ſos ſra guddom⸗
Sage 5 melig 1
4

Svendborg i Fynn.
ini... ES ÆDE

Betragtniger over den ſtiernefulde⸗ Simmel,
ved James Servey, af der Engelfke overſatte
i dauſk af Barthold Johan Lodde. Kis⸗
benhavn 1776. Paa Gyldendahls Forlag.

EN FR" Un

; ore Læfere kiende allerede Forfatteren af nerveren⸗
* Ode Skrift; hans Betragtninger iblandt Gra⸗
vene og over en Blomſterhave, ſom Hr. L. tilforn

har leveret os i vort Sprog, have forffaffer ham.

Sted blant de beſte aſketiſke Skribentere. Nervgrende
Betragtninger fortiene lige ſaavel ſom de forrige at
ERE llaſes og eyes. Forſatteren foreſtiller Natten fra fin
behagelige Side, og ſkildrer meſterlig Himmelens

udſtrakte Befaſtning; han benytter fig ſaavel af egen

Erfaring, ſom af de ſtorſte og meeſt berømte Naturkyn⸗

in ' diges Opdagelſer, og diſſe Jagttagelſer anvendes. til at

2 — NE ØRN

Tilſtuer

— ä —

583 Nye kritiſt
„ melig Tvang, og lobe vildt omkringzi uordentlige
„Lyſter eſter deres egne Indfald.“ —— Sfrriſtet.
er overalt fulde. af lærerige Setninger, udſogte
Tanker, ſterke og rorende Udtryk. Til Overſckttel⸗
ſeus Prijs have vi ikke nødig. at ſige noget, da den
eriaf Hr. Lodde, fom. bliver. ved at operſette med
ſamme Ild og Styrke ſom i ſine yngre Dage. S.
127. har Hr. L, forſsgt en i danſke Vers forfattet:
Overſattelſe af Hr. Addiſons Overſettelſe af Davids
19, Palme, og dette Forſog er ey heller mislykkt.

Adenlandſk Literatur.
Goͤttingen. , Sylloge ſelectiornm Opuſeulorum

; argumenti Medico Practiei: collegit & edi-
dit Ern. Godofr. Baldinger Ord. Med, Gåt-

ting. Senjot. & Präx. Prof. Vol. J. Göttin,
ga 1776. Med. 8 368 Sider foruden De⸗

. dicationen og kort Rerenſion af de indeholdte
Afhandlinger: 2 4 2-2. e

ortſettelſe) ) 1

i 8
Jo. Raymond, Diſeriptio Febrium intermitten.
J tium autunmnallum quotannis: Mittelburgi- &

laber

in vieinis Seelapdiæ Batauæ locis graſſantium est

Denne Hoſtfeber vleyer ſornemmelig af angribe de
ſremmede Hoſtſolk, ſom kommer fra derneerliggende Ste:
der. Deres flette Levemaade og det beſtandige Albeyde

"pag moradſige Steder kontribuerer meeſt dertil. Under⸗

tiden er den epidemiſk, ſaa at heele Familier ligge
ſyge af den. Erfarruhed lerer, at den er mere ond⸗
artig fra Begyndelſen af, naar en kold og fugtig
Efterhoſt ſolger paa en feed og tor Sommer. . In⸗
termisſionen er temmelig utydelig i denne Feber, da
Heden varer overmaade længe, faa at man ſnart
ſkulde holde den for en vedholdende Feber, derſom

ikke enhver Paroxysmus begyndte med en maadelig

Kulde. een denne uſcedvanlige Hede er der og
dilioſe Kiendetegn, ſaaſom Beklemmelſe „ opbleſt
Mave,” Knurren i Maven, Lyſt til at brakke fig,

um beeſk Smag i Munden, en tor Tunge, Lyſt til

7 — — — — — — nn

termiſſionen tydeligere.

us følger meeſt Tertian⸗Feberne.
Tegn, naar de gader. over i Qvartan⸗ ſlet naar de
degenerere til Qvotidian⸗Febere. De fleſte ſom blive

var til Ende, milde affsrende Midler.

719.

) ; for Aar 17. : 3

— —

ſelige og kiolende Ting. Der opkommer ogſaa andre

farlige og dødelige Tilfalde, en ineget ſterk Hovebpi⸗

ne, undertiden Raſerie, en befværlig og ikke latten⸗
de Søvn, en meget ſterk og neſten koligvativiſk
Svced, hvormed fulgte Friesler, der ikke lette⸗
de; en overmaade ſtor Mathed og Tilboyelighed til
Afmagt. Paa delt tredie og fierde Dag bliver In⸗
; Nu er den ikke heller fan
ondartig ſom i Begyndelſen, men ' den lader dog ikke
gandſke af at være öndartig. Thi enhver Paroxys⸗

mus varer ikke allene meget lange, men og Inter
miſſionen er ikke aldeles frie for Bekleinmelſe i Hier⸗
tegruben, Urinens Forſtoppelſe, Salivatkon, ſpaſti⸗

ſteſog ligeſom hyſteziſte Smerter 6; ſ. v. Deres Ty⸗
Det er et got

angrebne af denne Feber, komme fig dog. De ſom
doe, døe gierne af apoplectiſke Tilſelde. Derfor

ere og de, ſom have meget Blod, ſtorre Fare un⸗
derkaſtede end andre; beſynderligt er det, at den
graſſerer kun ſielden i Holland, ſom ligger lige ſaa
wel ved Søen ſom Seeland. Aarſagen troer Forfat⸗
teren at være det, flette, Vand. Han giver ført Brak⸗
midler, helſt bar Vand, eller og Ipecacnanha⸗
Naar Hynene og Anſigtet vare rode og opdunsne,
fod han ſorſt aarelade. Siden, naar Paroxysmus⸗
| i Men at
F. giver jordagtige og abſorberende Midler tilligemed
ſorlige Ting, er imod al Theorie og Erfarenhed, da
de tillige efter Baronet Prinale forøger. Forraadnel⸗
ſen., Undertiden pleyer en ſlem Guulſot at folge paa
denne Feber, den bliver viſt dødelig „om Feberen end⸗
nu vedvarer, hvis. ikke, pleyer dog gierne en Vatterſot
eller anden chronik Sygdom at ſolge derpaa. Au⸗
tor paaſtaaer, at Guulſoten folger gierne, naar Paz
tienten har brugt China for tilig. China beptſer ſig
ſellers tneget nyttig, naar Feberen varer for fænger
eller den vil gage over i en vedholdende; den er og
tienlig, naar en Soveſyge indfinder ſig. Naar den.
gaaer over i en Qvartan⸗Feber, endes den ikke gierne
ſorend den følgende Sommer Skiorbug pleyer da.
gierne at indfinde fig tilligemed. Bittre og reſolve⸗
rende Ting hielpe beſt 1 denne Qvartan⸗Feber. F.
deeler. Skiorbugen, der pleyer glerne dt folge med;
i den rgaddene, og i den ſaltagtige, ſom kommer
af Kiokkey⸗Salt (Scorburus mürfatieus). J den

: ' i 9-5 forſte

— 6

—

> 5

” handlinger mere bekiendte.

s i

5 Bye kritiſf Tilſkuer

Hauke bruger 5. den peruviauſke Bark og ſyrlige
Midler, i den anden ſornemmelig Kalkvand.
Af diſſe tvende Afhandlinger kan vi flutte os
til de ovriges Verdie, fag at Hr. Baldinger ſortie⸗
ner megen Tak af Publiko, ved at giøre diſſe Af⸗

Vi ville kuns kort recen⸗

—ů—

Here de gyrige,

3.
Jo. Chbriftoph. Riedel, de Febribuis infeftine:
libus.

Han troet at den Lommer af Rg dc i de
ſorſte Veye.

Jac. Nabittrick de eee mate occidentalis
mmaligns flaua,

Er en Forraadnelſes⸗ Feber med en merkelig Be

de i Hynene, ſtor Angſt og Mathed, beſtandig og

ſterk Brekning, Spending under de forte Ribbeen,

ſom er ledſaget med Folelſen af en Tunghed og Smer⸗ pi |
te, naar man føler paa Stedet; Blodet, ſom er op= |)

ff, lober ud af ufædvanfige Steder, og farver Hu⸗
den, meer eller mindre guul« |

, Ticæ (flaue).

Dette er en ældre Seſkriveſſ ål ſamme Siger
ſom den forrige.” 53%

6.
Sam. RUE de rare

Han inddeler denne Sygdom i abſkiltge Spez

cies efter Sauvages Methode. Der er viſt ingen,

ſom mere har forbedret hans Methode, end Hr. Au⸗

rivillius, der paa den beſte Maade har ſamlet Obſer⸗

vationer, bragt dem i Orden, og tilſoyet den paa
; ethvert Slagé paſſende Cuur⸗Methode.

— Andrei Weltphal” de magno Ixintium im
morbis imprimis , exenthemate eutaneo ſtipa ·
tis, malignis, ad imminuendum calorem aue-
tum uſu. N

dette Programma beviſer Hr. Weſphal de
milde aſſorende Midlers ſtore Nytte i hidſige, men

2 ' * 1

— —

for Aar Ne e
. *
i fæl de med Udſlag forbundne Febere, da de i Al.

W komme af Mebehllgzebe i de forſte
eye. j

8) 5
Franc. Tribulet de la Lance de . Hydropko.
bia ſine morſu præuio. i
Autor opregner i dette Skrift neſten alle nyeob⸗

ſervationer, om den af fig ſelv, uden noget ſore⸗
gaaende Bid, kommende Vandſkye.

9.9. :
Ant. Nie. Hegg de hydrophobia ejusque
Per mercurialis potiſſimum euretione.

M 1 N l

Han. opregner- de fornemſte, ſaavel ældre ſom

ne Lareſotninger af Syge⸗Leren, ſamt den ſorſkielli⸗
ge Cuur⸗Methode. Derefter taler han om N
vets Brug. 8

10.09 a
Car. 25 Strune de rabiei caninæ cher.
8 3

Autor leverer vs, ligeſom i et Sonspunkt, alle

Midler ſom ere brugte i denne Sygdom, og bedom⸗
mrs ethvert i ſer med fg: Indſi gt.

5 2 1 8 4
Jo. Moultrie å; Febre weng buen Ames f

ar * *
N

Temme de nbnnüllie ad” Fabienne cåniriam &

bydrophobiam pertinentibus.

12.
Theod. Gerh. Timmermann de veſicantium

? loeis.

Jidenne Diſſertation beretter Autor os, at de
blaretrakkende Midler allerede i166 Seculo ere blevne
lagte paa det ſmertende Sted feat 900 at et Aliſha (4
ingen nye Opfindelſe. '

13) i
Jo: Gottſeh. Wallerius de Cinnabaris in

? corpare humang;effedo.
Han ſorſvarer Zinnoberens Virkfüng. Zinno⸗ i

beren lader ſig ſornemmelig oplsſe af olieagtige 9g
ſſebeagtige Ting; da nu de Saſter, der” forefindes.
Maven, ere ſebeagtige, ſlutter han, at den og (Aa:
bliver oploſt i i det menneſkelige Aiden ;

1 Bi r myg **

BR if

8 Nhe 2

fi Tilftuer

over

Indenlandfe og Udenfandgt Literatur.

No. 8.

1777.

g Bongeriget Dannemarks chorographiſte Be⸗

fſtrivelſe, forfattet. af Lrikolai Jonge,
Sognepreſt for Allerslov-Menighed i Sial⸗
land. Med Kongelig allernaadigſt Privilegio
exeluſiyo. Kisbenhavn 1777. trykt i Jo⸗
han Rudolph Thieles Bogtrykkerie og paa
hans Forlag, boende i ſtore Helliggeiſt⸗Stredet
No. 150. Stor 976 Sider i Qwarto, ſor⸗
uden 3 Ark Fortaſe og Indhold. - Sælges hos
Thiele for 14 Mark paa Trykpapiir. 72
5 9 denne Titel mage vore Landsmend ey lade fig
bedrage til at vente noget nyt i dette Skrift, da

det neſten Ord til ander er udſkrevet af Pontoppi—
dans danſte Atlas og dets Supplement, ſamt,

ſaavidt Hertugdommet Slesvig angager, af Zan⸗

ſens Staats, Beſehreibung. des Serzogthums
Schlesvig. Denne Sandhed er ſaa gyenſynlig for

enhver, ſom vil paatage fig: den Umage, at ſam⸗

„ menligne diſſe Skriſter med hverandre, at man

kan ikke andet end falde: i Forundring over Forfat⸗

zterens Dumdriſtighed, at udgive det for fit Arbeyde,
zuden engang at nævne noget af diſſe Verker i fin
Fortale, hvori han foregiver, at dette Skriſt er
ſamlet ved en vidtlöftig og for ham ſelv færs
deles bekoſtelig Brev oruefponderice, Vi vi:

N | <A

taneer,

de meget 15 at det danſke Atlas er ſamlet paa den⸗

ne Maade, af en ſtor Mængde ſkrevne Collee⸗
ſom eſter mange igientagne Indbydelſer
ere indkomne; thi fra mange Steder har Efterret⸗

ningerne baade ſormedelſt Mangel paa Velvillighed
og formedelſt andre Aarſager, været meget vanſkelige
og ſeene at fane; men at Hr. Jonge er gaaet denne
Ben, troe vi ikke uden et tilforladeligere Beviis, og
han mage ſorlade. os, at vi ikke, ſom han ſiger om
ſig ſelv i Fortalen, kunne jurore in verbs Auto-

ris, da vi neſten ere overbeviſte om, at denne vidt⸗
loftige og koſtbare Brevvexling har kun varet mellem

ham og hans Forlegger. Vi have f. E. ſammenlignet
hang, Beſkrivelſe over Bornholm (S. 224236.)

men ey forefundet andet end hvad der ſtager i Atlaſſet, 5

og fornemmelig i Supplementet (p. 438-448.) og

hvad der kunde ſynes at være nyt, er taget 6 af Thu: -

rahs Beſkripelſe over Bornholm og Chriſtjausoe,
hvilken, Hvor uſuldſtandig den end ser, meget
gierne kunde have fortient at nævnes. Han har
endog beholdt hele Ordenen og alle Ordene uforandre⸗
de, hvori vi dog ſynes han kunde have giort
en liden Forandring, for desbedre at ſkiule fine
Kilder; f. Ex. om Oſterlarſker⸗Kirke ſiger Supplemen⸗
tet: Kirken er en af de allereldſte der paa Landet,

» bygt af Landets egen ſorte Marmor og Kampeſteen. .

Hr. Jonge (p. 227.) har diſſe Ord: „ Hſter⸗ Larz⸗

1 er en af de e Kirker paa Landet, og

1er

1 N 5 e

—

—-

59 Nye kritik Tilſkuer 5

er bygt-af Landets eget forte Marmor, og tillige
waf Kampeſteen.“ Vi have her udmerket Hr. Jon:
ges eget med Schwabacker, og kunde forſikkre, at det
borhoder fig ſaaledes det hele vidtløftige Vært igien⸗

nem, thi de faa Tilleeg, ſom hiſt og her findes, kun⸗

de ey kaldes ret vigtige, og desuden erholdes for:
uden nogen vidtløftig Correſpondence, da de alle ere
tagne. af Veyviſerne og Sandelsſpeylene, og dif:
ſe ere ikke engang brugte ſaa meget ſom de kunde; li⸗
geſom Hartkornet af ethvert Herred og Sogn,
vg Gaardenes og Huſenes Antal af enhver Bonde:
dhe er taget af ommeldte Supplement. Dette
Res deſto tydeligere deraf, at han ved Jylland ingen.
af Deelene har anføre, eſterdi han ikke har fundet
det ſkrevet for fig i Atlas. Det er ſkammeligt, at
Egennytte har fundet ſorlede en Preſt ſaavidt, ey engang
at eeſpektere det Kongelige Privilegium (hans eget
ſtrakker fig kun til hans geographiſte Verk i Almindelig⸗
” Hed) ſom Bogtrykker Godiche og hans Arvinger have
faaet paa Atlas, og til hvilket de have viiſt ſig ſag vordi⸗
ge, ved at ſortſette dette koſtbare Vork paa en Maade,

dom ey allene ligner, men endog langt odergaaer Sal.

He. Prokantzlerens Plan. Det vilde. blive for vidt:
loſtigt at viſe, hvorvel Forſatteren-har benyttet fig af
dette Skriſt (Anmerkningerne allene undtagne, hvilke

han uden Tvivl har ſparet til ſin Adels⸗Hiſtorie,
hvormed han, om Skiebnen ey aſvender det, agter

at hiemſsge os). Skulde nogen, tvivle om, at For:
fatteren har udſkrevet Zanſens Staats- Beſchrei⸗
bung, ſordi han har de enkelte Byer under ethvert
Sogn, hvilfe ſeyle hos Hanſen, faa behøver han kum
at eſterſee et lige faa bekiendt Skrift: Topographi⸗
ſche Beſchreibung des Zerzogthums Schles⸗
wig — von J. Z. S. Riel 17737, for at
finde dem alleſammen. — Vi ville vente noget
langt bedre om dette Hertugdomme af den danſke At:
las VII. Tome, hvilken nu er i Arbepde, og hvoraf
vi 1 Haandſkrift have feet adſkillige Prͤver. Saa:
meget kunne vi i Forveyen ſige vore Leſere, at den

ey er ſammenflikket af blot trykte, men for det mee⸗

ſte haandſkrevne og originale Eſterretninger, hvilke
Hr. J. gandſke har feylet. Med hans Skrift følger

et Landkort, ſom er det ſuldkommen verdigt, da det
er meget uſelt; og rober ved forſte Hyefaſt Fuſkerens
Haand, baade i Stikket og Illumineringen. Til
Slutning maae vi anmerke, at Hr. Il har ladet
endeel Slesvigſke Ord, ſom han ſluttelig ey har for⸗

kendte tydſke Ord Senſe (en Lee) har han labet pos

der hörte en meer end menneſkelig Taalmodighed til

—

for Aar 1777. z 60

faaet, være uſordanſkede, faafom Meierhof (p. 92 1.
og andenſteds) i Steder for Meiergaard, det be⸗

verſat; og at der til hans egne Feyl, f. Ex. Siſker⸗
leyere (p. 227.) for Siſkerleyer, i Trykningen er
lagt en vældig Hob Trykfeyl: Memnsniter (p.
921.) for Mennoniter, og mange andre, hvilfe

at opregne. Dette Skrift er ellers den ſyvende Deel

til de ſoregaaende Deele gandſke uproportioneerlig.

Udenlandſk Literatur.

Braunſchweig.
Wilhelm Jeruſalem, herausgegeben von
Gotthold Ephraim Leſſing.
ſchweig, in der Buchhandlung des Fuͤrſtlichen
Waiſenhauſes 1776. Stor 116 Sider i lil
le Octav, foruden 12 Sider Forberetning og
Indhold. 8

Dic. ſmaae Fragmenter, eller hvad man vil falde
dem, ere meget vel ſkrevne, og robe, fon Hr.
Leſſing og ſiger i Indledningen, et Genie, ſom
vilde forfølge Sandheden indtil dens ſidſte Smuthul,
ja et Genie, ſom ey allene ſkulde have været fit Fa⸗
dreneland, men ogſaa heele Europa til Wre. De⸗
res Indhold er: 1) At Sproget ey ved et Underverk
kan være det førfte Menneſke meddeelt. 2) Om de
almindelige og abſtrakte Begrebers Natur og Oprin⸗
delſe. 3) Om Frieheden. 4) Om den Mendelſon⸗
fre Theorie over de ſandſelige Fornoyelſer, og 5) om
de blandede Folelſer, ſamt et Tillæg af Udgiveren,
ſom for det meeſte ſigte til at ſorſvare Forfatteren og fig
felv. for diſſe ſinage Stykkers Üdgivelſe, hvorfor han
dog ikke behøver noget Forſvar; man leſer dem ikke
uden at biefalde Forfatteren i de ſleſte af fine Betragt⸗
ninger, ſom desuden ikke ſynes at vere opfatte får
Publikum, og altſaa mangle den ſidſte Haand, og
takke Udgiveren for denne Leylighed bil gat kiende dette
ulykkelige unge Menneſke fra en anden, maaſkee ſant,
dere Synspunkt end den, hyorſra Hr, S e
i 2 1 8 . ore

*
*

Philoſophiſche Auſſaͤtze von Carl

Braun:

af den ſaa kaldte Holbergs Geographie, og i Forhold

61 Nhe kritiſk Tilſkuer - for Aar 1777. 62
ſoreſtillet ham i hans Skilderie af Werther. Dén:
Karakter, ſom fremſkinnner af hans Skriſter, har
ellers temmeligt Lighed med den! Wertherſke. En
dybſindig og motk Aand, en ſterk og tillige en melan⸗
kolſk Folelſe af Fornsyeſſerne fremlysner overalt. Hans
Betragtninger over Sprogets Oprindelſe viſe i ſer
«hvor, megen Dybtenkenhed han hapde ligeſom arvet
af fin Fader, og fortiener meget at leſes.. Da det:
alt hænger faa noye ſammen, at vi ikke kan udtegne
noget deraf, uden at det ſkal blive afbrudt fra fin,
Sammenhæng, mage vi henviſe Leſerne til Skriftet
ſelv, da de viſt ikke ville ſorteyde den Time ſom de
Anvendt derpaa. : ;
3.

— me en en nr

land, ſom Forfatteren med Rette kalder “ Proteus⸗ -
Wieland" er ikke heller bleven glemt. J Frankerig 5
kommer Amor i Klammerie med en ung Offieeer,
„ſom en vakker ung Knos, vil denne hværve ham
„under Ludvigs Fahne: En lille Hat med Fieder⸗
» buſke (foærger han) rover hver en Piges Hierte.
„ Der er ingen Feſtning, ſom jo kan overvin⸗
„des af Erobrere ſom vi. — Kom min Ven, lad
„os flette Myrtergrene, Krigsgudens Laurber, ind i⸗ ;
„mellem Kierlighed. Med denne Giek vil Amor dri⸗ 3
„ve Spot; men for dybt indlader han fig med ham. ; 8
„— Allerede. ſkulde han ſtadſe med en liliefarvet

„Cocarde — og raabe et Vive le] Roi. —

„ Stolt river han den af Hatten — Den barnag⸗

tige Mars udfordrer ham til Tpekamp — Hvad

» for. Gottiſte Begreber om Wre og Galanterie!

„ Dog føler Amor fig en Son af Krigsguden 2
„— ikke blot af Venus. Eſter Aftale kommer b

» han frem pan Kiempepladſen ved Aurora's Opgang"

» — allerede havde Phoebus opnaaet det halve af .
» fin. Lobebane — Forgieves! i en Nymphes Ars *
„me havde den vandrende Ridder ſorſovet Eventy⸗
» tet og den heroiſke Vrede, der forrige Aften brend⸗
„te i hans Bryſt. — Amor venter — og ven⸗
u ter forgieves —— Fortradelig vil han ikke fænger
bie — mn iiler fra det fpøgende Land til de
» alvorlige Britter.“ Meſterlige Satire! — og i
dog er dette Malerie juſt ikke det ſmukkeſte ——— De af 5
Amors Dagbog tillagde Fragmenter ere tildeels nye
og meget vittige. Krigen imellem Amor og Miner⸗
va er en gandſke nye Opfindelſe, og meget vel ud⸗
fort. Den plyndrede Amor er og en meget artig
Fortalling. Eſterat Venus har beveget Jupiter, da

Bern. Amors Reiſen, nebſt einigen Fragmen—

titten, aus ſeinem Tagebuch gezogen. Bern,

dey der typographiſchen Geſellſchaft 1776.
8. 146 Sidep. Salges hos Proft for 3
Mark.

Abos Reyſer! en gandſke anden end de ſadvanli⸗
Enge Reyſebeſkeivelſer; i Stedet ſor Beſkrivelſe
over Steder, Slotter, Feſtninger, Regieringsform,
Sader, Skikke, Dyr ꝛc., finder man her en Af:
'ridsning over det ſmukke Kion, over Amors ſorſkiel⸗
lige Sæder, Skikke, Manerer og Livree i de fleſte
europæiſke Lande, fra Grakenſand til Alperne. Me⸗
gen Opfindelſe, Vittighed, Luune og Satire herſker
overalt. Skade, at Forfatteren. ſynes ikke af Erſa⸗
ring at kiende de Lande, ſom han lader ſin Amor

reyſe igiennem. Han ſkildrer Fruentimmerne og Zwo goͤttllch ſchöne Zahren n = 3
Kierlighed meeft eſter Beſkrivelſer, og ofteſt frå en Zitterten an Cypris Auge, 7 É
- for dem uſordeelagtig Side, maaſkee for desmere at Auf dem blendend weißen Buſen 8 3

kunde ophoye de alpifke Skionheder. Dette heele lil⸗ „Der ſich ſanft erhob und ſenkte.

le Skrift leſes med megen Fornsyelſe, naar man overalt
bliver det Sar iriſke vaer, ſom ligger ſeiult under
Vittighedens fine Slser. Fra det tyrkiſke Harems
Slaverie til de franſke Fruentimmers Nogenheder
har han ikke ſkaanet nogen af Kierligheds Svaghe⸗
der. De fleſte Amors Digtere blive lyſtig igiennem⸗
heglede. Skueſpillene, Romanerne, alting bliver
driſtet. Selo de hellige Kloſtere og den ſtrenge
Autè da Fé bliver ikke ſkaanet, og den gode Wie⸗

* „ —

tillader han at Amor maae blive i Himlen, naar
man har beravet ham hans Ruſtning: :

Neuen Laͤrm macht hier Cythere 2 SØ
Schützt in ihrem Schoos den Knaben. 5 ne

Wer wagts nun den anzugreiffen,

Den der Schoͤnheit Goͤttin ſelber v

In die Zauberarme ſchließet? Se 8 5
i 7 2 Wie⸗ 98 2

* — 8 ; i - '

2 63 Nye kritik Tilſkuer

g ——

„ for⸗Agr 1777 éↄ“æß 64

— — — — —

Wieder bittet ſie um Gnade
Wieder flieſſen ihre Zaͤhren,
Wieder laͤßt ſich Zeus erweichen.

— 2 — 0 vrd

sV — 2 — —
Faris. Dictionaixe biſtorique & geographique por.
tarif de PIralie , couteiaut une 4 Krifrion des
Roydumes, des Republigues, des Ethts, des
Frovinces, des villes & det lieux priucipnue
de cettè conirée, avec des obfervarions fur le
commeſce de V Itaſie, fur le genie, les moeurs
"& Pinduftrie de ſes Jabitans, fur la mufique,
In peinture, Varchibecture, fer les choſes les
plus remarqugbler, ſoit de la Nature, foit de
Part; euſemble Phiftoire des Rois, des Papes;
des grands hommes, des Ecrivains & des Arti.
ſtes cẽlebres, des guerriers. illuſtres & une ex-
poſirion des loiæ pr iucipales, des Uſages ſiugu ·
liers & du carfdtere des Italiens. Ouvrage |
dans leguel on a raffemblé tout ce qui peut,
intereſſer Ia curiofité & les befoins des Not-
rels du pays & des Erraugers. Poris 1775.
2 Vol. 8. Det ſorſte 674. det andet 704
Sider. . 5 |
i have afſkrevet den fulde Titel, ſaa lang ſom
den er, fordi den for ſig ſelv allene kan give

Han fager Tilladelſe at vælge fig det Klereſte:

Rahtet nun ihr jungen Schoͤnen,
Rahtet nun ihr holden Knaben

Was Cytherens Sohn ſich waͤhlte,

Seine Pfeile? — — Seinen Bogen?

Nicht doch — — etwann ſeine Fackel? —
Minder noch — Nein, ſeine Binde!
Maͤdchen — wißt ihr dieſes Raͤthſel?

Was wuͤrd' aus der Liebe Freuden,

Wenn ihr Auge heiter ſaͤhe?
Man vil vel vide hvad den alpiſke Amor har fortale

om vore nordiſke Skionheder, men det Skilderie han
har giort oder den ruſſeſee Kierlighed, er fan ufor⸗
deelagtig, at vore danſke og norfke Moer gierne kan

undvare at høre dem giennemheglede af denne Skalk, ] wore Leſere Begreb om Skriftets Indhold. Det er
helſt da han ikke har nogen anden Autoritet for ſig, ſandt, vi fattes ikke Værker af dette Indhold. En
end en Wathanagel Wraxal (). Maatte det be⸗ Groſſey, Richard, de la Lande, Obeſſan o. a. fl.
hage vor danſke Jacobi at give os Amors Reyſer ere bekiendee. Men et Land, faa vigtigt for Kun⸗
emkring Nordpolen, - vilde denne Mangel ſnart bli- | (terne og Videnſkaberne, ſom Italien, kan og behove
ve oprettet. Dog, maaſkee vor Natioſis Karakter Here end en Beſkriveſſe. Idelig opdages mere ſom
. ogſag i denne Henſeende endnu ikke er udviklet nok. ſortlener at bekiendtgiores. Vi mage tilſtaae, at
— — Denne Reyſebeſkriveſſe er ellers trykt overmoa, Forfatteren i fan lidet et Rum har indſluttet meget,
SEE de ſmuk med artige ſkient ikke ziirlig eiſede Vignetter. og udføre det overmande vel. Siite Forgiengeres
i 8 Ø 8 2 Arbeyde har han brugt med megen Nytte; dog Üden
i Eg - NG ike? 8. at angive de Kilder, byoraf han har øf. Vidtloſ⸗
7 e eee n ſtigſt ere de Artikler, ſom angaae Tegne⸗ og

— F Byßnings⸗Konſten. Siden Materierne ere t
+) Bemerkungen auf einer Neiſe durch das nordli⸗ ſtiellige, og ikke lige meget kunde intexeſſere alle La;

2 8 e id ra, 80 ER 1 8 fore, har Forfatteren helſt vildet aſhandle dem i en
che Europa, beſonders zu Copenhagen, Stock: alphabetiſk Orden. år

holm und Petersburg, Leipzig 1775. 52 r A 15

. ig 128 1 . 2
—

5
i ' FK
7 S. N
2 —.—
b
— A Yam —
N 7
* — 7
* 1 , - . 4 nnn 1
2 £
* 8 . *
* fi

Indenlandſ og Udenlandſe Literatur.

; ) 1 ; . g ' 4 2
* * 5
2 Er 15

Kritiſt Til

—2 2 o ber

No. 0

Chriſtendommens Virkning paa Solkenes Tils melig ſkulde det viſes! ere hans Ord Side 171. 7

ſtand i Europa. Anden Deel.
sk Stykke. Kiobenhavn 1775. 8. Med fortlø:
bende Sidetal fra 167 til 358.
F lenge ſiden burde vi have ankyndiget Fortſerttel⸗
ſen af dette vigtige Verk af vor⸗dybtankende Hr.
„„Etätzraad Rothe. Vort Dannemark har ikkun.
faa: Skriſter, ſom giore det ſaa megen Wre, ſom

dette. Her er Hiſtorien betragtet med ſand phi⸗

loſophiſt Geiſt, Religionens Sag er talt med Fynd
og Sver; overalt herſker Originalitet baade i Tan⸗
ker og Udtryk. Et Skrift af dette Indhold er nyttigt
For Philoſopher, Theologer, ja for enhver god Bor⸗
ger, ſom gior Fordring paa sat være oplyſt. Vi⸗
kunne derfor ikke nokſomsforundre os ved at erfare,
at det ikkün lide leſes af vore Landsmand. J Sand⸗
hed, et ſorgelkgt. Beviis pan. Videnſkabernes lang⸗
„ſomme Fremgang hos ös! Dette haabe vi, at, ſom

Andet | »» hvad Forhold med den ovrige Verden Staten ſtod

„ udi, og ſaa bliver Slutningen af det alt, at da
„Nom, faſt paa ſin Grundvold og vældig herſfken
„de, var Verdens. Tyran og vor Artes Forhaanere,
„ſaa var Roms Fald en Begivenhed, Verden og
„vor Art til Held.“ S. 173.: Hvad var da
„Rom i Forbindelſe med Verden? Hvorſor kunde
» den ſtolte og Verden ydmygende Magt ey imod⸗
„ ſtade Tidernes og Omſtendighedernes Paabrud?
„Hvad blev det for Verden, at Nom faldt ſra fin
„ Hoyde? Det er Ideerne om diſſe Punkter, jeg
» ſoger åt rigtiggiere, og naar ſaa er ſkeet, da vil
„det og her, ſom i de mange andre Tilfælde; af
„ ſig ſelv blive klart, hvorledes vor Religion uden
„ fremmed Hielp, ved egen Valde, og til Trods for
„de frie og uviſe Menneſkers Modſtand, har virket
„ Helds og Adels Udbredelſe blant de af vor Art.
Heldigt har Forfatteren udfort diſſe Punkter, og
udbredt et klart Lys over denne vigtige Deel af Hi⸗

de mere udbredes, vil det vinde i Agtelſe; maafÉce! ſtorien; men aldrig har han tabt fit Hovedoyemer⸗

ſkal det forſt for vor ſeeneke Slægt yttre ſin fulde;

a HIDS AMS SED FEER TE ER

un . e e eee ee 8 11

Det andet Stykke af den anden Deel afßand⸗
zler Roms Undergang; Hr. Forfatteren gior et
hiſtoriſk Malerie oder. Rom i

ger ra Romulus af til Carl den Store; 1 Fornem⸗
te 2 . 5 8 2 9 z

"og fil en lykſaligere Fo: fatning.

ke af Sigte, dette: at viſe den mellemkommende
Chriſtendoms megtige Virkning til ſand Forbedring

—

1. ce

Vi onſrede at kunne meddele vore Laer t

forfktsllige Stillin⸗ fuldſtendigt Udtog, men det hele Skriſt bor leſes i

Sammenheng; og viſt nok vil den tenkende Laſer ik⸗
2 2 * 5 In 3 D N

* 50 He ke
mee 0 * — X Så — 5 2 -
3 92 . * ) å 2 i 55 * i 2 5
. i ; i Sg 41 5 g 7 CERES SERGE KEE 2 —
e EET SSR en Ex og
1 . ta 5 8 7 8 22 — * . * - *
2 . 8 1 . É * : 7 z FR 2 * 8 >
— SERENE * — 9 N 3 — — * * 23 *

ner

—

67. Nyd keiiſe Sigur - -

ke have giort det ſorgieves. Oog ville vi anføre ét |

mog andet: Sted: for at opvakke Lyſten til at fæfe det
Heele. Hvor ſkarpſindigt er det ſagt Side 207.:
“Man har Foye til at ſette Octavian paa Liſte med
Inde mægtige Voldsmand: man bor lade Au⸗
„ guſt fane Sted. blant de gode Regentere; hvad
» vil det ſige, at han ſtedſe talede mit at nedlegge

v Regimentet, og ſtedſe tog det an igien, ſom no

„det dertil ved de Adlydendes Begiering? Den
» Trøft kunde han vel unde Raad og Folk for deres
„tabte Friehed: tilmed var han frygtſom af Cha⸗
„krakter, og Klogſkab maatte gisre ham vaerſom;
„ men han kunde haabe med Foye, at i Fald man
» endog eſter de ti ſorſte hans Regierings Aar havde
„ antaget hans Tilbud om at ſtige ned fra Tronen,
» faa frulde dog diſſe Auguſts ti Aars Mildhed have
„üdſlettet Mindet om Octavians Grumheder. ——
„Hele Auguſts Adfærd var fremmer” efter, at han
» Vilde erkiendes for Velgidrer mod Rom og mod
„ Verden; hvor vel var det, om Regenterne ofte
„ ſogte ved det Middel at vorde ſtore, ſom Auguſt
„det ſogte! Jeg onſker fan. meget ſtedſe at være
n ſanddrue og vetfærdig, og altſaa underſkriver jeg
y viſſelig ikke det, at Veldedigheden hos Auguſt var
„ Konſt og Politik, i Steden ſor at være. Hiertets
Ann Drift; man betragte ham ſom Fader, ſom Mand,
„ ſom Broder, ſom Ven, og da kiendes Fyrſtens
det omdannede og det milde, men og det virkeligen
„ edle, ſtolte Hierte. Horats, denne Roms For⸗

„ herligere elſker Uafhængighed, vil ey leve ved Hof:

u ſet, vil ey tilſkrive Keyſeren fine Verker; Auguſt
z kan med ſſit rigtige, Begreb om Hader ey undvære
„ Mandens Bieſäld, og ſaa opfordrer denne Ver⸗

„ dens, Beherſker Digteren med Venlighed, den vi
„ eſter de almindelige Begreb om Fyrſters Hoyhed

„ mage finde faft eventyrſig: An vereris, ne apud

„ poſteros ibi infame ſit, qvod videaris nobis

„ familisris eſſeß Et, eeneſte ſaadant Trek er nok

„ for at- viſe Auguſts milde og ret edle Sinde⸗

98 laug. De

Side 269.: . Hoad kunde man ventet fig af
„ Regentere ſom Conftantius, nagr han ey havde

Nu fandt han den fra Chri⸗
tendommen, han, denne deſpotiſkſindede, men og

„ fundet Modſtand!

JADE faa mangen: Deſpot ſeye Mand; uden Chri⸗

n heder, for Urnes Stiſtelſer falder meeſt pan de

v ſe for at være vigtig, ſaa at og et folgende Styk⸗

v ſtendommen havde, han ikke fundet, finde Modſtand

911

for Aar 1777. 68
„ uden frå Soldaten eller den oprøvte Almue: og
„Optoget var da bleven endt med at fee hans Hoved
„ombaaret paa Spydet; jeg lader andre domme, om
„derved var bleven heldigere Tid, og om diſſe Tret⸗
„ ter imellem Lærerne ere ikke ſmaat Onde imod hint;
dog ondt nok var det, men Ligning kraves her
„kun, og at udfinde den retteligen. — Ja den
» Tid, den kan man falde traurig for Religionen;
„men det er dog fandt, at Skiendſelen for Nedrig⸗

„ Arianſke, og den for: Voldſomheden falder paa den
„Arianfke Conſtantius; jeg holder dettes Anmerkel—

„ke i Bogen. bliver af mig beſtemt til Udfigt over
»Arianſkhedens Fremgang og Skiebne, hvilken ſtager
„i ſaa noye Sammenheng med hvad da ſkeede, og
„hvad da lagdes Grund til ſom ſeenere Tiders Begi⸗
„ uvenheder. “

Side 320.: “ Gierne vendte jeg Tankerne frå »
„„de bedragne og bedragende Chriſtnes Daarſkaber
„og Ondſkaber; fra Skilsniiſſerne, Tretterne, Blods⸗
„udgydelſerne, hvilke -de have anrettet de mange
„Aarhundrede igiennem: jeg veed neppe ulyſteligere
„Arbeyde, end i Hiſtorien at overſee vor Religions
„Forvendelſe og dens Misbrug; hvorved Mennye⸗
»ffene faa ſorandredes, Stater omſtodtes, Regen⸗
„terne bleve Born, bleve Spot ſor Fiender, bleve
„ogſaa Tyranner mod det adlydende Folk; vel kun⸗
de jeger een Henſeende ſorbiegaae dette, thi jeg kan
„ [elv tænke det med fuld Tydelighed, at Chriſtendom⸗
„ men bliver hvad den er, ie hvilken Grad Menne⸗
u ſkene end ſorvende den og misbruge den; det fam:
„me kan jeg og billigen fordre, at andre, naar de
„ere vante til at domme redeligen, ſrulle tenke med
„ ſamme Tydelighed. Men der er ſaa mangen
» Maade, paa hvilken Hierter forraſkes til at tvivle
„om vor Religions Rethed, og hvo der er nidkier
„for denne Religion, han vilde, om det var mue⸗
„ligt, mode og afværge. hvert dens Modſtanderes
„Konſtgreb. Det kunde ſiges, kunde troes, at jeg

v ſkiulede dette, fordi. jeg frygtede, der fkulde, ngar
„»Daarſkaberne, Elendighederne, Ulykkerne ſages,
iz opſtage det Hnſke hos en redelig Menneſkeven, at
„Chriſtendom ey havde veret, ſiden den blev Middel
» for faa mangen Daare, fan mangen ond Mand til
u gt ſkade; men jeg, er langt fra denne Frygt: jeg

8 zv er

69 7. "Nye kritie Tilſkuer

wer vant til at overfkue hvorvidt Menneſker kunne
„komme fra Ret og Sandhed; jeg tenker Peſter,
u og' Jordſkieelve, og Orkaner, og fale Yrkener,
„men dog bliver Kloden ſor mig et Verk vor
„Gud verdigt: jeg tenker de Millloner Vilde, Mil⸗
Er lioner Mordere, der have været, der ere paa den-
„ne Klode, og hvilke udgiere ſaa ſtor Deel af vor
„Art; dog under alt dette ſeer jeg vor Gud, og
„ham, ſom vor Artes Gud; men jeg tåger Religi⸗
„onen med mig, og da forſt ſeer jeg dette troſtelige
„Syn. Gid jeg kunde male ſaa ſterk, ſom jeg det
» viſde, hvor Overtroe, hvor Prelate Stolthed og
„ Paaſtaaenhed var fæl ved fine Virkninger! Neppe
u var der Tilfælde, i Hvilket: man ſtager mere Fare
» for gt hade, i det ringeſte for at foragte Menne⸗
„ſker, end det, naar det gielder om hvad. Verden
„hart lidt, og hvad den lider ved Chriſtendommens
„Forvendelſe; men det ſkal her, ſom ſtedſe, taukes,
„at aldrig have vi Ret til at hade, og ſoragte ville
„vi ey heller; det er kettere, det er lyſteligere, det

u er mere ſoredlende Sielen at ynke de, der henreves

„ aſ Lidenſkaber, overveldedes af Tids Omſtandig⸗
u heder; og ſaa ſpildte deres eger Hæld med andres.“

Hvor friemodig taler Forfatteren, naar han

ſlutter denne Betragtning! Side 35 J.: Europcer,

» hver; og een! om J end ere Konger paa Tronen,
„ gaaer med Tankerne tilbage i Tiden, og J fEal be⸗
» finde eders den viſſe felleds Herkomſt fra hine v⸗
„ deleggende, haarde Barbarer. I det hoyeſte blev
det en Genziskans Rulle; hvilken J Fyrſter kun⸗
u de ſpille, naar J ellers havde Mod, ſom hiin væl
» dige Tartar, og naar Omſtendighederne bleve eder
u guünſtige. Men hvad Herder, hvad Hald, hvad
„ »Sielelyſt kunde det give imod den, ar eres af de
» frie. Foſk, med deres ſrie Adel, frie Geiſtligyed,

u ſrie Middelſtand, og de end friere Philoſopher og

„Tenkere i Bøger? Hvorfra ſkulde Hederen hen⸗

„tes for Kongerne, naar de ey vare, diſſe Bøger;

» diſſe Konſtverker, dette Rogte, og diſſe Mænd
„med frie Siele? At fare frem til Srak, at gio⸗

vy re Landene ode, at ſette Fod paa Kongers Hals,
» at kaſte Kroner i Stovet, at ſie ſig et Troph ef op⸗

„reyſt af Troners Ruiner; det kunde Attila: det
„har den vildeſte Tartar og den vildeſte Saracener
» fundet; men J, vore Fyrſter, hvor ſkionnere er
„ Maglet, hvortil J kunne ſigte! hvor ædlere ere

„J blevne! Hvor blidere ere eders Dage! og var

Schoyffer von Gernsheim, og ſom holdes for at verre

for Aar 177. 70

„det endog kun Haderen J attraaede, nu ſaa et der
» fov eder den ſtolte Heder at vinde, derved at vi
„Europcer, eders Medlevende, eders Landsmænd,
„ exe ſelv ſtolte, ere teankende, ere frie.“

Ikke uden at giore Bold paa os ſelb, kunne
vi henlegge dette Stykke. Vort indſkrankede Rum
forbyder os at meddele vore Leſere mere deraf, Vi
ville neſte gang giore Regnſkab for det tredie Binds
føre Styklke *

— — rn

—

Gotha. Friederich Gotthilf Freytags, Bits
germeiſters zu Naumburg, verſchiedene Akade⸗
mien und gelehrten Geſellſchaften Mitglieds

FR Wachrichten von ſeltnen und merkwuͤr⸗
digen Büchern. Erſter Band. Gotha,
bey Carl Wilhelm Ettinger, 1776. 300 S.
i ſtor Octav, fælges hos Proft for 4 Mark.

He Vorgemeſter Freytag har under denne Titel
å givet os en fmuÉ Underretuing om 63, før den
ſtorſte Deel overtnagde rare Bøger, hvoraf dog endeel
for deres ufødelige Indhold burde ſnarere forglemmes

end ſaaledes gitzres mere bekiendte. Nogle har hau
allerede givet Eſterretninger om i fir Apparatus. lit.
terarius, ubislibri partim antiq vl, partim rard re-
cenſentur, Hvortil i dette Skrift leveredes nogle Til⸗
ſatninger. Forf.” begynder med at beſerive 3 af de
allereldſte tydſke Bibel⸗Udgaver og nogle enkelte Styk⸗

ker af Rotterdams Bibel⸗Overſetteſſe. Blandt de for⸗
ſte regner han den til den alleraldſte, ſom er trykt i
Maynß paa 403 Blade ved Johan Fuſt og Peter

trykt 1452. De nye Teſtamentes Beger ſtaae i en
anden Orden dog her findes og det uagte Pauli Bre
til de Laodicker. Den anden er trykt i Strasburg
1466. i ſtor, Folio paa 405 Blade; den tredie uden
Sted og Aars kal, er formodentlig tryst! Augaburg i⸗
mellem 1470 og 73. i Folio paa 511 Blade. Derpaa
giver han en meget god Underretning om endeel hi⸗
ſtoriſte, i ſer antijeſuitiſke Skriſter, fame nogle ſom

5 N hand⸗

„ Nye kritiſk Tilftuer bor Aar 1777. 72

handle om de chugonottiſke Bevegelſer i Frankerige og] drager Hr. Forfatteren heraf den Formodning, at
det pariſiſke Blodbad. Iblant diſſe fortiener ſerdeles [der ey have været flere end 14 fotadijes Figurer, da
at merkes: Le Reveille. matin des Frangois & de leurs [ Hr. Monnoyes Meening dog er, at Aretins Son⸗
voifins, compofé par Euſebe Philadelphe Cosmopo. ] netter under ethvert Billiede have, lige ſaavel ſom
lite en forme de Dialogues. A Edinbourg 1574. 8. dalle andre Sonnetter/ beſtaget af 14 Vers eller Lis
” Dvori blant andet findes en meget bidende Sam- nier. Og at der virkelig i det ringeſte har været
menligning imellem Dronning Jeſabel og Catharina | 15; Billeder, fees af Monnoyes 15 Diſtiker, ſom
de Medicis. ; 1 JER SER "3,57 I fidft ererindførte i en ligeledes meget rar, ſkiont nye
2 Bog, ſom uden Tvivl er udkommet i Engeland, og
ſorer denne Titel: L'eloge des Tetons, ouvrage
curieux, galant & badin, compoſé pour le di-
vertiſſement des Dames, avec pluſieurs pieces
amuſantes, par , Seconde Edition. Co-
logne, A b'enclume de la Verité 1764. 8. Men
om Aretins Figurer nogentid ere trykte, kan man
med ſterſte Ret tvivle, da ingen hidindtil ſelv haver.
ſeet dem. Hr. Forfatterens Skriſt endes med en
Eſterretning om le Moyen de parvenir, i hvilken
Anledning ſortalles denne Anekdoꝛe: Da Salma⸗
„ fius engang lage ſyg i Stockholm af Podagra,
„ og juſt leſte i denne Bog, kom Dronning Chri⸗
1 ſtine ind til ham, med nogle af ſine Hoffrokener.
1 Han giorde fit Beſte at ſkiule Bogen, men Dron⸗
„ningen merkede det, tog den til fig, og laſte lidet
„deri. Hun kaldte derpaa paa fin Favorite, Frøs
„ken Sparre, ſigende at hun ſkulde komme og ſee
„en. ſmuk Bonnebog, viiſte hende derpaa nogle af
„de groveſte Steder deri, og, befalede hun ſkulde
„ laſe dem hoyt. Frokenen havde ey leſt tre Linier,
„ føren? hun taug og rodmede; Dronningen holdt i
„ ſine Sider af Latter, og den ſtakkels Froken maat⸗
„te, enten hur vilde eller ikke, fuldkomme Dron⸗
» ningens Befaling.“ Hr. Forfatteren ſortiener é
gvrigt Tak, for ſin Flid,, og man lenges efter at
ſee de folgende Deele ſra ham, 22

S. 134 til 137. gives en kort Recenſion af Caroli

Ogerii iter Danicum, Syeeieum, Polonjeum, Paris
1656. hvoraf Hr. Juſtitzraad Schlegel nyelig har
udgiver en Overſettelſe, får ſaavidt hans Ophold i
Danmark angaaer. Ved denne Leylighed anføres
tillige Side 136. det »Gravſkrift, ſom denne be⸗
”rømmelige Mand hav forfattet. over fig ſelv. —
Side 142. ved Recenſionen af Guidonis Bonatti
Forlivii Tradatus X. aſtrologiei kaldes den lærde;
Statholder Henrik Rantzov, to gange falſkelig
Greve; en Feyl, ſom Ar. Forfatteren Har tilfælles
med mange andre tydſke Forfattere. Side 198. f.
giver han en god Underretniüng om Helii Cobani
Skriſter, en latinſk Digter, født: 1488.7 ſom gier
Tydſkland re. Det ſorſte- er hans Overſettelſe
af Coluthus, trykt i Erfurt 1534. — Aretins og
andres ſotadiſke Skrifter igiennemgager Hr. Forſat⸗
teren med Noyagtighed og Lærdom, og deriblant
ogſag: II Iibto de i ſonnetti Iuſſorioſſ, & gelle
figure luſſoxſoſe, "hvorved, han Side 248. anfører |
Monneyes Fortale til ſine latinſke Diſtiker, ſom
ere udtrykte af Aretins italienſfe Sonnetter., Da
der i ſamme findes denne Strophe: AS
In verſus patrios ſub imagine quaque løcaras
Bis feptem ,. qvos nunc vix reperiſſe da-

eg * 2 — , tur. 3 3 * 1 757 18 E 0
5 81 n É RER: ' år. :
8 N N å i 8 r 8 RÅ 1 10 5 . 7 27
væ ; 1 1 gg s 23 Trykfeyl.! Bar g e 1 — iel AR
ig: 60,9: fovehde Diel l. femte Dee. 3
1 92 K L 3 i N
*
år 17 2 2 *
SN t
å 7 /
2 4

1 == RE

14 7 1 ober

Judenlandſ og udenlandſ! iteratur.

1 es

1777. 1

übſigt igt over det Svantifte Monarkie og Carl
den Store, eller Chriſtendommens Virk—
ning paa Solkenes Tilſtand j Euxopa,
ved Tyge: Rothe. Tredie Deel. Forſte
Stykke. Kiobenhavn 1775. 20 Sider.

Dee den tredie Deels ſorſte Stykke er efter Hr.
Forfatterens egne Ord af folgende Indhold, S.
3.: “ Mig ſynes de fan merkelige, diſſe Dage (Carl
den Stores), at jeg troer det beroede paa dem med
deres Omſtendigheder og deres Anleg, om vo⸗
v kes da ſorberedte, da begyndte Foradlelſe og
v Lykſaliggiorelſe, ſaavel é Polttiſk ſom movalſt For:

y ſtand ſkulde våre ved, og ſkulde tage til.“ S. 7.

„ Kortelig, og kun ſom ved et Üdkaſt fortwller jeg da
„ ſiden, hvad Wand den Carl var, og hvad han
7 udrettede; dog er dette ey min Hovedhenſtz igt: der⸗

55 fore ſkal forſt og ſkal meeſt handles om Carls Tider,”

> og om det, der da virkedes; her ere:nogle Punk⸗
5 fer, hvilfe fornemmelig ligge mig i Tanker, og
di dem jeg holder ſor at bar begrundes; hvordan,
da dette IX. Sekulo' lob hen, var Tiſſtanden og
* Tingenes Sammenheng i i Euxopa, ſamt de Lande,
u hvilke Europa ſtod i Forbindelſe med? Hvortil
un blev det, der da ſkeede, ſom kraftig Forberedelſe,
a ſom ret virkende Aärſag? vad kunde man
g SM ventet fi AL 1 den Omveltning, Pranger

| „ved Carl,

var truffet ind? Fremdeles moe bie
„ Ideer: "Hvilket der var beſt, enten nemlig, at det
57 ſrankiſke Monarkſe bley⸗ Hovedmagten i Europa,
„ eller at Longobardernes Trone? havde ſtaaet ufor⸗
„rykt paa fin Grundvold? Videre; om det havde: p
„ været heldigt, ifald de gredſke Keyſere ingen Lige⸗
„ mand havde ſaaet her i Veſten? Herved ſkal ag⸗
tes pan begge de muelige Tilfælde, at enten vare:
„ diſſe Keyſere bleyne mægtige over os, og da ſper⸗
„ ges, vad det maatte virket? eller og de vare ?
„kort "Tid blevne overvældede af den Saracenſke,

„ Sultanſke Magt, hpilket maatte fkeet, naar ey fra

„Veſten var kommet Ophold og Dige ſor denne
„ Magt, og da atter forekommer Ideen om Euro⸗
„ pa's Skiebne under diſſe Vilkaar. Man bor end⸗
„nu lade Tankerne gage ud over ſeenere Dage, ſom
„over Lehns og Korstogs Tider; og da, ſom oven
„ for er ſagt, mode Hunner og. Ungrer og Tartarer
„med Genziskan og Batu og Timur; men atter i

„ Fokbindelſe med dem, naar man vil have nogen⸗

„ lunde ſuldſtendig Idee, da Selſchukiſke Sultaner,
„og de i Ikonium, og Atabekker i Syrien, og; —
„Turkomaner, og andre flere ſtore Objekter; ved:
„ alt dette bliver Hovedſagen at kunne beſvare, hvor⸗
5 ledes" vort Europa var kommet i Dilſtand, og dets
„Ting i den Ordning, at ikke alt var aabnet for
„ diſſe vældige Magter, diſſe Sværme af Menne⸗
» ſker, hvilke havde me: meget 5. med vore Fedres
S 21 Skik⸗

* sj . i —
— 7 8 N —

N Nye krltiſk Tilſkuer for Aar 1777. 76
y u Skikke og Attraaer, og hvilke, som ingen Foran⸗ „ leve da, naar der atraaler blankeſt og reeneſt ys.
„„ dring var indfalden, ſkulde i vort Europa, ſom det „Det burde vote Monarker begeunde, og det ſomme⸗
„ ſkeede i de aldre Dage, ſaaet Tillob fra hver Kant, ,, de den at vide, hvad vore Dages Chriſtendom er:
» helſt fra Nordens. Mig fore Tankerne, ved at „ fan ſkulde de; vel og derfor give vore Dage Wre,
„ dverſkud diſſe Optog og diſſe Phendmener, ſtedſe] „Men ſandelig, de ſkulde da og erkiende, hvad Chrk
tilbage mod Carl og hans Tid, der jeg da finder [„ ſtendoms Ideerne kunne virke, naar de anvendtes"
» Anlegget for vort Europa til at blive hvad det blep, „sreent og retteligen, og naar de anvendtes af Fyr⸗
> I men faa vil det komme an paa, hvor lys og biefal⸗ „ ſte med god og tenkende Siel. — Vi glæde
» delig jeg kan giore denne min Idee.“ os ved at have ſeet Fortſettelſen af dette vigtige Verk
Hr. Forf. har opnaaet ſit Maal; ovekalt har] anmeldet, og onſke Hr. Forf. Sundhed dog de for: 7
han vidſt at giore fin Idee biefaldelig, han har bes] nodne Kræfter til at udføre det. Dette thaabe vl?
7 lyſt den fra ſorſkiellige Kanter, og ved fin jevne philo- tillige; at vore Landsmænd ey negte vort Danne⸗
» pſophiſke Gang overbeviiſt tenkende Leſere. Dog s det marks Jeruſalem den nodsendige Opmuntring —
5 er ikke til Forſtanden allene han taler, undertiden [denne nemlig, at leſes og derved blive nyttig for!
ſoger han og at røre Hiertet. Med hvilken Varme | mange. ; ;
taler han Religionens Sag, naar Reſultatet efter en SER SE
Rad af Betragtninger fremſettes! Saaledes Side
5.: * — J — der nyde det borgerlige, det
5 ſelſkabelige Levnets Yndigheder, der leve ſaa ufor—
5 ſtyrrede, fad efter eget Tykke hen, og i fredſomme
„ Byer, i magelige Huſe, i. ftille, venlige Selſkaber,
„i muntre Forlyſtelſer, om de ere efter eders: Smag,
zublideligen tilbringe eders Dage! tenker det dog al⸗
„ le, hver'og een, at intet. intet af bet, der nu ud⸗
v gigt eders Lives Lykſalighed, fandt, Sted, Hvor
v nordiſt Klima og Hedenſkab vare forenede. Kri⸗
„gere maatte J være alle, her, og (ver, og form; I
» Krigeve i ſattigt Land maatte i vandre paa Bov: “
| „ maatte J ſoge nyt Hiem, dar. eders eger Land!
| > „ blev trangt for den kilvoxende Mængde: ſom Kri⸗
1 »» gere med hnarde Sæder, maatte J have blevet rad⸗
172 „ ſomme Mænd, ſom eders Fædre det vare; hyilken
» hældig Overgang fra faa at være ! Stilling til det
„JI nu ere!: Derpaa hæfte J Tanken!“ Side
151. „Man veed had Carl er mig, og hvor mit
5 „Hierte henger ved hamz men viſſelig finder jeg
3 „Menneſket med fine Svagheder i haus Hiſtorie:
i „ dog, jeg finder og Menneſket, fon han kan være, med
vi god Siel og haldige- Evner. Inter vidunderligt
* v ſaae jeg for mig; men det fane jeg, at Chriſten⸗

sid. &

— — — — ———— — —

1
t
kl
f

Udenlandſk Litergtur.
Maestricht! Zemire & Zilas; pobme en trois:

chants ſuivi de quelques Pobſies champetres,
par NM. D. de S. à Maestricht ches Jean.
Dame Douſzur , Unprimeur & libraite,
MDCE XXV 7 1 ÆÅRER

De er ikke Fiinheden i Opfindelſen, det Glimren⸗
de i Situationerne, det Heldige i Karakterer
ne vore Leſere have at beundre ved dette Digt. . Det
kielne i Elſkov, det Naive, det Folſomme i Udtryk
kene, det Lette i Verſifikationen er de franſke Digte:
res Fortieneſter n 11 A 4

Andholden er folgende: Zemire, en ſmuk hid:
Hyrdinde, er fra hendes. ſpedeſte Aar af helliget til!
Gutdindens Diane eller den ſtrengeſte Vydſtheds
Tieneſte, hun lever ved Gudindens Tempel i en

„ dommſen giorde Carl til der han var, og at den blev | Skov i Selſkab med en Preſtinde og nogle ande:
1 „ham Midlet til hans Anſlags Opfyldelſe. Den Nympher, ſom alleſammen have opofret fig til dell
v» være da Hader, denne veldedige Religion! Og kydſte ivy ; : hs Or EEN

V Held var det ſor Carl, at han. (od fig lede af den,

„ ligeſom det vorder til Held for hver Fyrſte, deb.
el v ſaa vil handle Men hver Tid har ſit Maal af
Er 8 „ Kundſkab ga og lykſaligſt ere de Menneſker, hvilke

vr "ff

ne connojffajt dans toute la nature 8
que ſes oiſeaux, les nymphes, la verdure,
Ee ne ſavoit sil etoit des amans. |

. . - 4 8 $ Sil

Loin des'regards des profänes mortels

— ——— O—ä—ͤ—ͤ— —

Til Lykke for Jemire bliver en ung Hyrde 98 Navn 1
Zilas forvildet, da han ſoger efter et af hans beſte

„Faar, fon havde ſneget fig bork fra Hiorden. Hans

ſket i.

hende i Skoven, og ſporger med den ommeſte Kierlig—
hed om Aarſagen.

kroner deres Elſkov.

gode Skiebne ſorer. ham ind i denne Skov, hvor han
uventet⸗ finder Zemire, fom. han. ſtrax bliver ſorel⸗
Zemire paa ſin Side føler, at hun er dan⸗
net til et andet Levnet end det hun er opofret til; de
ſortelle hinanden deres havte Skiebne; Zilas ſiger
hende, at hans Foraldre vare, dode, og at han nu ſtod
under en ſtreng Huusbonde; Zemire, at hun ſor
evig var beſtemt til at være i denne Skov, og leve

ugift. Eſter diſſe Fortællinger forlade de omſider
hverandre, og love hver Morgen at famles- her!
igien. — : i g

ainſi leurs jours, dans ce bois enehanteur-
coulaient en paix, filés par l'innocenee.

Diana's Preſtinde opdager endelig ZJemires Kier

lighed, da hun ey vidſte at det var nogen Forbrydel—
ſe at holde den hemmelig.” Hun tener at lade Zilas
aflive, derſom han indſinder ſig oftere. Zemire
ſtyrtes i den yderſte Bedrovelſe, hvori Filas treffer

Hun fortæller ham Praſtindens
Beſlutning, de troſte hverandre med deres Kierlig—
hed, og Digteren beſtriver heldig, hvorledes Amor
Zemires lange Udeblivelſe
ſorvolder hendes Selſkabs Soſtre Frygt. De ſoge
eſter hende; de Elſkende ſkiule ſig i en mork Hule.
Imidlertid flyver Kierligheds-Guden hen til fin Mo⸗
der, og paa den ynkeligſte Maade beſkriver hende
diſſe Elſkendes Skiebne. Venus lader fig bevæge

il at gigte dem Bieſtand/ og nedlader ſig paa ſin

erle⸗Maſkel Vogn i denne Skov; ved hendes An-
komſt unberkaſter alting ſig hendes Magt, og alle,
endog Diana ſelv, ekkiender hende for deres Re⸗
gentinde. Forfatteren flutter lendelig dette kielne
fee med diſſe Linier:

Jeunes Amants, qui liſez cet ouvrage,

les vers aiſẽs, doux fruits de mes loiſirs

Ah i puiſſiéz vous, un jour ſous cet ombrage

gouter en paix de fi. charmants plaiſirs.

Endnu følge adſkillige ſmaae Vers 99. i 75 nogle,

Nye kritiſk Dilſkuer 1

, før Aar 1777. 25
Stechen. Prof Otlwerſzttuing gehen hell
ga Spriſt, pa hans Kongel. Maj naͤdigſte Be⸗
fallning af then till ſwenſka Bibeltolkningens oͤf⸗
werſeende i Naͤder ſoͤrordnede ſaͤrſkilde Commisſi⸗
on. Stockholm 1774. Foͤrſte Stykket indeholder
1 Moſ. B., Matth. Ev. og Epiſt. til de Rom.
Andreſ Stykket, 1775. indeholder 2 Moſe B.
Marci Ev. og 1 Ep. til de Corinth.
tykket 1776. indeholder 3 Moſe B. Luce
Evang. og 2 Ep. til, de Corinth. 4, 5 5
hos Hr. Gydendahl. 257

t Inſtitut af den Vigtighed ſom Commisſios ionen,
der er fat til at beſorge en forbedret Overſettelſe⸗
af Bibelen paa Svendſk, mage allerede af de offent⸗

lige Blade være vore Loſere bekiendt. Vi ville der⸗

for ikke opholde dem medi at foreſtille ſammes Ind—

retning og Love, men heller anmelde, med hvad Hæld -
dets Beſtrebelſer krones. Unagtelig beſidder denne
Prove⸗Overſettelſe vigtige Fortrin fremfor den ſed⸗
vanlige; og opnaaes den Henſigt, Commisſionen at⸗
trager, vil den erholde en endnu ſtorre Fuldkommen⸗
hed. Diſſe enkelte Stykker nemlig, ſom efterhaan⸗
den udgives, ſkuͤlle ikkun være en Concept, hvilken
videre, ſkal forbedres, før den fuldſtandige Overſettel⸗
ſe udgives. De ſkulle være et Forſog, over hvilket
Commisſionen onſker fig. færde Mænds: Tanker og
Anmerkninger, hvilke den ved Udgaven ſelv vil fore
ſig til Nutte. At denne Prove⸗Overſettelſe indehol⸗

der mange Forbedringer, og at de nyere Philologers

og Exegeters Arbeyder med Flid ere brugte, fremly⸗
fer. neſten af hver en Side. Vi wille ſaavel af det
gamle ſom nye Teſtamte fovelegge et og andet Bevtis
derpaa. Saaledes 1 Moſe Bogs 4, 77: Om tu går
thet godt aͤr, kan tu frimodigt üpplyfta öͤgonen; men

goͤr tu icke thet godt år, ligger Synden får Doͤren:
hon har Luſt till tig, men ku boͤr råde oͤfwer henne

V. 11. Sielſwa Markan, ſom mäſt oͤppna fin Mun,
att emottage tin Broders Blod utur tin Hand, ſoͤr⸗
bannar tig. 6, 3. Min Ande ſtall icke beſtraffa

Ibyller i en Deshoullieres Smag — em alt 5 Maͤnniſkorna oupphötligen under theras Willfarelſe.
tiene at fle. og eyes. The aͤro fått: aͤnnu ſkolg the få leſwa i hundrade
5 * e och tjugu år. Beſkrivelſen over Noce Ark Cap. 6.
8 — A. oderſetkes ſaaledes V. x4. 5 tig ett Harpen
. 1 8 af
2 i 15 * 5 * z * . É
BE — 2 — r r r ER RD PR

Tredie

—
*
—

ftraͤlſt tig. — 16, 23. Gad bort ifraͤn mig, tu

mrs | f 121 1 N
79 NMuye kritiſe Tilſkuer
P
Ff ſtarka Tran, indela thet i flera faͤrſkilta Rum,
zroch beka thet uthan och innag. Eſter thette mål
all tu bygga: Tre hundrade Alnar boͤr Fartygget
—hoͤlla i Laͤngden, ſemtu i Bredden, och tretio i Hoͤg⸗
den. Et aſhaͤllt Tak ſkall tu goͤra therpd, till en
Alns flutning ofwan ifran. Ingangen fåtter tu på
ena Sidan af Fartygget, ſom boͤr goͤras med under:
deck, mellandeck och oͤſwerdeck. 18, 8. Sedan fatte
chan fram får them lupen og ſoͤt mioͤlk. — 21, 9.
Therwid maͤrkte Sara, att then Egyptiſke qwinnan
Hagars Son, ſom hon ſoͤdt Abraham, dref Begab—
beri. 46, 26. Alla the Perſoner, ſom reſte med
Jacob till Egypten, af honom ſielf haͤrkomne, foͤru⸗
tan Jacobs Soͤnners Huſtrur. — 49, 10. Spiran
ſkall icke wika iſraͤn Juda, icke hellir Lagſkiparen,
ſom af honom foͤdd bliſwer, till theß Fridſurſten
kommer, och Folken honom med lydnad tillfalla. —
Af Matth. Evang. ville. vi ligeledes udmerke nogle.
forbedrede Steder, fe Ex. 4, F.: Therpd tager:
Diefwelen honom med: fig till then heliga Staden,
ſtaͤller honom oͤſwerſt vi Templet, och ſaͤger kill ho⸗

nom. — 5, 21. J haſwer hoͤrt, att the- fordne
haſwa ſagt: tu ſkall icke draͤpa, och hwilken, ſom
Daraͤper, han ſkall doͤmas wid Underdomſtolen. 22.

Men jag ſaͤger eder, at hwilken, ſom foͤrtoͤrnas paͤ
ſin Broder, han ſkall doͤmas wid Underdomſtolen;
sod hwilken, ſom ſaͤger Rada till ſin Broder, han
kkall doͤmas af thet ſtora Hadet. — 6, 33. Utan
zſöker får efter Guds Rike och hans Raͤtfaͤrdighet,
An ſkall therjaͤmte allt thetta eder tillfalla. 9, 22.
Jeſus wuͤnde fig om, och tå han ſik fe henne, fade
Han: war wid godt Mod, Dotter, tin Tro haſwer

Motſtaͤndare, tu aͤſt mig till Hinder; ty tu beſinner
side thet Gudi, utan thet Maͤnniſkone tillhoͤrer.—
Ontet var lettere, end at udtegne mangfoldige flere
Steder, ſom lykkelig ere forbedrede; men man beha⸗
ge kun at ſammenligue diſſe anførte, endog med vor

danſke Bibel⸗Overſettelſe, og man vil neppe være :

uvis om, hyvilken Fortrinnet tilkommer. — Dog

—

maae vi paa den anden Side tilſtage, at den ſpen⸗
ſte Overſettelſe efter vor Indſigt endnu kan taale
mange Forbedringer. Vi ville ligeledes anføre et og
andet Beviis herpaa: 1 Moſe B. 19, 26. bliver

endnu Loths Huſtrue forvandlet til en Saltſtotte,

6, 9. leſer man: thetta aͤr hwad fig med Noah till

„ ſor Aar 77 8

drog — da det dog uden Tvivl burde hede: diſſe

ere Noch Slægter. Vi nagtce ikke, at jo den ſorſte
Overſcttelſe kan finde Sted,” men ikke naar Sams
menhengen er derimod, ſom i det nærværende Til:
fælde, 12, F. laſes: alla the Perſoner, ſom the
foͤrwerſwat fig. Vi troe at her burde overſettes:
alle de Kreature, ſom o. f. v.
warder eder ſoͤkande — burde uden Tvivl være«
naar Gud viſer Barmhiertighed imod eder. Af: det
nye Teſtamente ville vi anføre Matth. 2, 15.: Och

nom Propheten — vi havde her overſat: ſaaledes
indtraf Herrens Ord ved Propheten.
det, at Herodes lod dræbe alle de Born, ſom word
tu ar och naͤgot therunder. Hvorſor det Ord toget
her tillegges vide vi ikke.

ſaͤledes fullbordades thet, ſom Herren talet hade ge⸗
V. 16. heder s

50, 25. Naͤr Gud

RE TE BEEN

Man maatte holde Hero⸗

des for uviis, om han ikke fod andre Born drebe,

end de ſom vare to Aar gamle og noget derunder.
Han maatte da viſt ſorſeyle ſin Henſigt: at dræbe

mindre, 5, 46. og mange andre Steder leſe vi det
Ord Publikaner; Hvorfor har man ikke her brugt
Modersmaalet? eller om dette end tilgives, hvorſor
harman ikke valgt et rigtigere fremmet Ord, ſ. Ex.
Portitorer? — Men vi ville ikke giore denne For⸗
tegnelſe ſt'rre. Den er tilſtrakkelig til at gotgiore
vor Dom, og til andet ſkal den heller ikke tiene. —
Naar den fuldſtendige Overſettelſe udgives, vente vi
at fee den renſet fra de fleſte af de Feyl, ſom nu før

refindes,i Proven; og hvor onſtede vi da, i vort
eget Maal at laſe en BibelOverſettelſe, ſom ikke

gav denne noget efter i Godhed og Sprogets Reenhed!

Jeſum, his Alder han let kunde ſlutte var meget

—

Kritift

1 8 7 KRÆ | 778

Tilſtuer

o ber

Indenlandſ og 3 Literatur

i 13 70 No. II.

1777.

Bort Udtog af Senrik drn Sierdes, Nonge i

HSBrankerige, hans Levnetsbeſkrivelſe. Af
det Franſke overſat. Kiobenhavn 1777. Sal⸗
* ges hos Pierre Steinmann, Boghandler i ſto⸗
re Kongensgade, for 8 Skilling. 8. 29 Sider.

ge ilde ſaimlede og lige ſaa ſlet doerſakte Udtog
kunde vi gierne have undveret. Det, ſom duer

noget, have vi i Lovtalen over Sully; for Reſten ere

hverken Tildragelſer, Handlinger eller Karaktererne
"udførte eller fatte i noget Lys. Hvorfor har man ik⸗
ke givet os denne ſtore Konges Hiſtorie ſelv, eller den
ſortreffelige Leonetsbeſkriveſſe, ſom ſtaaer i Schroͤcks
allgemeine Biographie? Side LG ariføres den⸗
ne Anekdote: „Kongen var gierne paa Jagt, og blev“
1 ofre vildfaren ; en Dag var han bleven forvildet paa:
„Jagten, og mødte en Bonde ſom fad ved et Tree.
n Kongen ſpurgte ham, hvad gior du der? Gode
55 Herre, ſagde han, jeg ſidder her for. at ſee, naar
„ Kongen konimer forbie. Bil du, ſvarede Kongen,
n ſidde bag paa min Heſt, faa al du faae ham at!
lle: Paa Veyen ſpurgde Bonden: hworpaa han
u kunde kiende Kongen? Duſſkal alleneſte give Agt
„ pan den ſom har Hatten paa, naar de andre har.
» den af Hovedet. Da Kongen kom til de andre af
„ Jagten, faa hilſede de ham alle.
r. nu, "Kongen; ſagde Han. til Bonden.

1775

Hpem af dem å
Gode 2 2 dette Ugudeligheders Ne — dette er

„Herre, det mage enten være edet eller mig; fl
„der zer ingen ſom har Hatten paa. uden vi to..
Hvor ſkiodesloſt er dette fortalt Vi mindes AND
ved paa: g

Semi den Ferdes Jagt, Comoedie i tre er ?
overſat efter Monlr. Colles la partie de choſſe
de Henri IV., af C. Knudſen, Souffleur
ved de Kongelige Danſke Theatre. Kisben⸗
havn, trykt hos Hoſbogtrykker Nicolaus Mol⸗
0 ler, 1275. Salges hos Se Møffer i i ads K
5 derichsberggaben. 4 É —
— Fewo Gange i Rad opfort paa den Kongelige 7
danſke Skueplads i Kiobenhaun — et Par
hundrede Gange paa alle Sku⸗-pladſene i i Frankerig, og
det paa en Tid, da dette Rige ingen Ludvig den
XVI. og ingen St. Germain — ak! ingen St.
Germain havde — et Skueſpil med en Konge og
en Moller — nogle Rovere, Mad og Drikke og
Muſik — "hvad er dog det: beſte Skueſpil i vore
Dage uden denne fortryllende Kunſt — Hvor
man toe, og græd, og fang, dog klappede — ſom

blev beundret af dem, der i et halve Aarhundrede ikke

havde indfundet ſig di nogen Loge, og af dem, der med
en tartuffiſk Sven havde foret aldrig at ſette ſin Fod

mere

—

83 7

Nye kritiſk Tilſkuer

mere end nok til at oplive; dets Erindring hos enhver,
ſom har havt den Lykke at fee, og ikke at ſee dette
himmelſke Stykke. En ſtor Konge og en ſtor Statsmi⸗
niſter — den ene et lige ſaa ſieldent Syn ſom den anden
— tegnede efter deres Siele⸗Krefter — ſom de
git og talede og handlede her i Verden — en Kon:
ge, loftet til Skyerne af fine Underſaattere, fordi
han tenkte fan menneſkekierlig: at der var andre
Menneſker i hans Rige end hans Hoffolk — en
Zenrik IV. foreſtilt af en Roſe og en Sully af en
Clementin — en Acteur, ſom Thalia havde gi⸗
vet et udsdeligt Liv, derſom hun havde kundet

den uſorfalſkede Wrlighed ſom talte af en Grſted, il

alt dette kunde ikke andet end gisre det hele Stykke

behageligt for Tilſkuere, ſom desuden ikke hver Dag

ere i Selſkab med en Konge. Menneſkevennen glæ:

dede ſig ved at tenke paa de ſtore Mend, ſom her fore⸗

ſtilledes, Borgeren ved at leve under en Regiering,
der tenker ſom Henrich og hans Sully, den fine

med danſk Wrlighed iſtemmende:
San leve, leve mange Aar,

Og glemmes, ey mens Verden ſtaaer.

2 Vi aldrig faner hans Lige.
Men vi — ſom bør bedsmme Stykket efter
tage den franſke Colle i Haanden for at ſee hvorvidt
Copien ligner Meſterens Arbeyde — Det ſorſte frieta⸗
ger det almindelige Bieſald os fra, da ſtore Stignhjeder
let ſkiule nogle Uregelmeſſigheder; ved det andet vide
vi, at Skuepladſen ikke altid kan vente Overſettelſer
ſom den forlorne Son og Barberen af Seville.
Hr. Knudſens kan gandſke vel gage an, naar. vi
undtage en vis Urdelhed i det Heele og nogle ſmage
Skisdeslosheder, ſom lot kunde været undgagede.
Saaledes kalder han en tiaarig Hiort? en Hiort

paa ti Ender, at være overſynetei Stedet” for at
have Skade paa Hynege, være ſtarblind. Side 80,

ſiger Grethe: „Det duer ikke at være ledig“ et Hye⸗
blik, uden at have noget at beſtille;““ da det havde
veret nok: Det duer ikke at være noget Oyeblik ledig.
Af Stykket behover vi ellers ikke at udtegne noget.—
Saadanne Skueſpil tillade dog vel vore ſtrenge Mo⸗
ralifter at blive opforte. J det mindſte ſee vi ikke,

hvorledes de apodictice ville beviſe, at de kan ſkade,

faa fore Hadere vi ellers ere af alt for frie Skue⸗
ſpil og Skuepladſens alt for ofte Beſsgelſe.

—

Hofmand ved at ſee fine franſke Originaler og alle,

Reglerne, og |

vere andet, end at jo en halv Skieppe eller: mere

Jakob Peter Prahl, Cand. Miniſt. og
Sognedegn for Veſter-Marie paa Bornholm.
Kiobenhavn 1777. Trykt og følges bos Au:
guſt Friederich Stein, boende i Skidenſtra⸗
det No. 171. 104 Sider i 8. i
syet Bidrag til en Danſk Agerdyrknings⸗Cate⸗
chismus er gandſke nyttigt, endſkiont intet
findes i hele Bogen, ſom jo enhver ſorſtandig Ager;
dyrker ſelb veed. Spvyarene paſſe ſig ikke altid ret
noye til Sporsmaalene, da diſſe ſtage undertiden i en
unaturlig Orden, og ere omfflyttede efter Forfatte⸗
rens Behag. Man bliver ellers her bekiendt; med
endeel beſynderlige danſke Ord zog Talemaader, ſom
Bornholmerne allene betiene ſig af, ſaaſom Garſe
(p. 49.) for Heire, Siftet for Efteraaret ze. Men
hvorfor melder Forfatteren og ikke, at Graabyncker
der kaldes. Gragebonder, eller at Tveployningen
Jheder at ſtißre; et Ord, ſom efter vor Mening er
meget udtrykkende?: Om Giodningen til Ruugſed
giver han ikke den rette Underretning, da den deels
ſgaes i Sandjord , ſom aldrig bliver gisdet, og deels
i en reen Gisdning, hvilket er Aarſag til at Brødet
falder-meget morkt, derſom ikke begge Sorter blan⸗
des ſammem Det var at onſke, at Forfatteren
kunde bringe adſkillige Forbedringer: i Landhuushold⸗
ningen i Driſt, ſom han hiſt og her ſaa loſelig om
taler; Hvortil: vi vegne det Forſlag at kisre-Giodnin⸗
gen ud om Eſterhoſten, at opelſke Kartofler, at plan-
te levende Gierder ie. Men i ſer kunde han maa:
kee ved fit Exempel formage Landets Indbyggere. til
zat binde deres Byg og Havre op; thi naar. Sæder
med alle Axene om Hoſten bæres ſammen i en Stak;
zog een ſtager oven ei tog trader dem ned, kan det ikfe

rernt Korn mage ſpildes og ſorkommes.

Nye kritiſk Tilſkuer

—— re

85
Aldenlandſt' Literatu.

Zuͤrich. Sundert chriſtliche Lieder, von Jos
hann Caſpar Labbater. Zuͤrich, bey Orell
Geßner, Fuͤeßlin und Comp. 1776. 8. S.
350. Salges hes Proft for a M..
Onntet ſynes lettere end gudelige Sange. Et rort
J Hierte og en med Religionens Sprog velbekiendt
Forſtand ſkulde man, holde for at være nok til dette
Slags Poeſie, og nian vil dog finde, at det er forenet:
med mange Vanſkeligheder. At udtrykke fig. ſim⸗
pel og dog værdig, levende uden ophidſet Indbildnings⸗
Kraft, rørende uden Enthuſiasmus, flydende uden
Mathed, ſterk uden: Odens Ild, gudelig uden at pe⸗
re mpſtiſk, ſammenhengende uden Konſt, lærende. u-
den Torhed; futter Egenſkaber, ſom lettere lade fig:
itenke og ſoreſkrive, end overalt iagttage og opnaae.
Ingen Tid har flere ſtore Mænd, ſornemmelig i Tydſk⸗,
lend, ſtrabt at bidrage til denne peſentlige Deel af!
Gnudstieneſten og den private Opbyggelſe, end i vor
ſer Chriſtendommens Kundſkab faa vigtige Tidspunkt.
VPlandt deres Arbeyder i dette Fag: holde vi de Klop⸗
ſtokiſte⸗— Utziſke — og Cramerſte — for
de mecfts rørende; ſom beſtandig holde Hiertet ri en
ſprig.Andagt, de Sellertſke for de ſünpelſte og op⸗
„Fogheligſte; og de af Muͤnther og Schlegel for:
de meeſt underviſende. — De fleſte Gange i denne
Samling af Hr. Lavater, kunde vi ikke nokſom an⸗

1 Frife for deres Tydelighed og beſtandige Opmuntring

Al den praktiſke Chriſtendom, i ſer eve de, fom ere.
apefattede for Syge og Doende, meget rorende og .

dobyggelige. Vi vilde uden Betenkning have ſat
den hele Samling ved Siden af en. Gellerts, derſom
ke en myſtiſk Enthuſiasmus) der, overalt beſieler,
denne Mand, ogſaa her Brød; ud og opſyſdte endeel
Strofer med en brændende Heede, ſom meer ophidſer
Igndbildnings⸗Kraften end varmer Hiertet. Den har
undertiden forledet ham til at yttre adſkillige urigti⸗
e Meeninger og. hemmelighedsfulde Talemaader ,;
beim ſkal were ſterke , men ere dverdrevnd og upaſſen⸗
e ſor Hiertets Andagt, om ikke gandſke uden al For⸗

ſſtand. En Feyl af mindre Betydenhed. er og den,,

(at nogle af dige Sange ere alt zſor lange og paa ad⸗
Iſkillige Steder matte. Dog vil enhver ſand oplyſt,
ehriſten kunde betiene ſig af dem, i ſer til den huns⸗

i
U
3

2 .
.

lige Andagt, med megen Nytte. Forſatteren ſelb

Mir auch willſtꝛdu Gnade ſchenken;

—

„for Aar 177%

— r —— anse

taler med megen Beſkedenhed om dem, og erkiender
deres poetiſte Ufuldkommenhed. Men naar han ſor⸗
drer, foruden ovenmeldte Egenſkaber, en himmelſtz
Salvelſe, ſorſtage vi ikke ret, hvad han mener der⸗
med. Derſom Klopſtok, Cramer, og i ſar Gel⸗
lert ikke har havt den, da de ſorfattede deres Sane
ge, vide vi ikke hos hvem den fküſde findes. —
Vi ville ſorelegge vore Laſere den ſortreffelige Com⸗
munion⸗Sang, ſom er den Nittende iblandt det for⸗
ſte Halvhundrede, endſkisnt pi ikkun kan anføre BE
gyndelſen, da den er temmelig lang.
Lied vor der Communion.
Jeſus! mit der Schaar der Frommen
Und der Sünder) will ich kommen
Zu des neuen Bundes Mahl!
Alle Chriſten ſind geladen
Heyland aller! Deiner Gnaden
Iſt kein Maaß, iſt keine Zahl!
Namenloſe Seligfeiten
Willſt du, Jeſus, uns bereiten
Huͤpſe Herz in Jeſu Huld l.
Wenn dich Suͤnd un

5 ge

1 zue

d. Elend drücket,
Gott ift hier, der dich erquicket
Dich entladet deiner Schuld.

Jeſus! darf ich Suͤnder nahen,
Gnad um Gnade zu empfahen,
Ich, der nichts als Fluch verdient?

Darf fich Armer vor dich treten

„Tief im Staube dich anbete;z—

Haſt du mich, auch mich verſuͤhnt?

Ja, auch mir biſt du geſtorben,

Haſt auch Leben mir erworben;

Mich alich ladeſt du nun ein

„Herr, dein Sterben zu bedenken

224 — +

Drum ſoll alich ich mich erfreun !.
Aüoͤbbr prüfen in der Stille

Soll ich mich: dieß iſt dein Wille,
Heut! nicht Morgen! Heute noch!

Seele! Prüfe deinen Glauben,
Laß dir keine Stunde rauben:
Eins iſt noth! Ach, eile doch!
Glaub' ich, daß von Gott du kameſt,
Jeſus, unſer Bild annahmeſt N

1
—

Oo ſchwör

Nye Fig Sali.

—

ei Fuͤr uns e fur uns ſtarbſt 7

——

Suͤndern Siden. geyn vergebeſt,
Seligkeit ſuͤr ſie erwarbſt?

Will ich-meinen Band erneuern
Hanz mein Herde dir zu wein? SE 12

— Will id deine Lieb' empfinden?“ * 701

Herr! Herr, deinen Tod auskünden 25 AS

. Ich dein treuer Singer fyn,

Will ich deine Binder lieben?
Immer mich im Wohlthun uͤben ?
Leben, aber nicht får. mich Li
Auf dich ſehen wenn ich leide 2. 31 „8 *

Dir zum Ruhm, und dir zur 08
Leben e nur får GET ,

Se SER
Seele, denk an, deiner Wurde, 115 5 7
Oruͤckt dich dieſes Lebens Bürde, ]

Jeſus ſelber iſt dein Lohn?!

Weine Freudenthraͤnen; Streite, .
Ringe, halte ſeſt die Beute, stå dr sg
Dort am Ziele ſteht dein. Thron! e. e
Aber kaͤmpfen wider Sünden n
Mußt du bis zum Ueberwinden,
Seele, 1 bis zum Tod! 5

ihm redlich Treue
Jeſu Chriſto! Seele frenre
Dich, dein Bruder iſt dein Gott!

Urigtighederne mod Sproger maae mage man tilgive
Den følgende efter Com⸗

Forf. ſom en Schweitzer.
munionen er mindre ſmuk, og har noget af; hans Kir⸗
kes Lære, ſom ellers ikke ſorekommer i diſſe Sange.
Den Tolvte: Jeſus paa Golgatha, ſom beſtager
af førrétyve Strofer, ſynes os flet ikke ſmufk. De
Ord :
Forf. overalt: for ofte. Den fire og tyvende Sang: |
blandt de førfte'Halvhundrede ønftede vi at Forf. ikke
"Havde indrykket, da han ;felv falder den en Perfanlig:

Sang, ſom han en. Haſt har opſat allene til ſit eget, ;

Brug. Hon: ſoxedrager deri en af ſine Andlings⸗J J⸗
deer at Troen maar den hos en ſand Chriſte bli⸗
ver ret ſtark, ſkal endnusi vore, Dage kunde fremb ringe
ſelvſamme overordentlige, Virkninger, ſom paa, Apoſt⸗
lernes Tide.
Tage kaͤmpfen, Nichte wachen, : 3
Toͤdten und lebendig machen 5

(53

1805375 så

aaud ich, daß du wieder lebeſt, nere, 95 N.

Will ich dein Gedachtni 5 ſehern Weg 5

Schattenſpiel og Leidenſchaft bruger |”

snor Agr 1777; «T 39
' Schweigen, wenn Syrannen wuͤten,
Durſt und Hunger weggebieten ;; -

Sturm und Ungewitter ſtillen, … =, 15

Sterben um der Tugend willen; 3

Mond und Sonne heißen ſtehene n
SGlaube, daß kannſt du erſiehel! ; 7

Alles lernen, alles lehren; SA DFS
Wandeln auf empoͤrten Meeren; 5
Bey den Loͤwen, wie bey Schaafen,
Ruhig wachen, ſicher ſchlafen; " 5
8 Nieſen ſchlagen, Heere zwingen, —
In den Flammen Gott lobſingen;
Nichts, wenn's auch noch groͤßer waͤr',
i Glaube, dir iſt nichts zu ſchwer! /
Dette er gandſfe ſalſkt, og desuden. meget uſorſt igtig
fremſat i et Skrift til Opbyggelſe for den almindeli⸗
ge Mand. Forf. er, afbr fornuftig og redelig til ſelv
hat tillegge fig denne Troe, men vi frygte, han qvaler
fig forgieves med Bekymringer for 1 at naae
den, og andre med at udraabe: 7 ej
Glaube, ach! du biſt verſchwunden!?n!
Da denne Troe viſt ikke paſſer ſig uden til de ſorſte
Chriſine Tider. — Af enkelte uforſigtige Talemaa⸗
der ville vi anmerke folgende. S. 1 30 lader han den
Troende bede at han ikke maae vakle i det gode.
„Auch dann nicht, wenn ich Hertzgeliebte
Durch reine Tugenden betruͤbte!“ os 5 5
ede kan det gage til? S. 200 beſkriver Forf.
Evig hedens Glæde i diſſe ikke alt for rigtige 88 5
Dann ſteigt mit jedem Augenblik i
Der Seele unausſprechlich Glück
Noche unausſprechlich hoͤher.
Om „Chriſtus ved hans Opſtandelſe ſporger ben e.
23850 SÅ ;
„Wie wie. war bir, Sohn! zu Muthe, : A
Da dein Vater, Lebe, rief. rå
Dette ſofekommer 68 meget uædelt, Ligeledes kan vi
ikke finde os i diſſe Linier om Guds Priis, S. 236:
Worte zwar und Lieder ſchwaͤchen 5772
Deiner Liebe Glut und icht. is
De Ord Gottes Sonnen Angeſicht, og Be On:
deg” Felſen⸗Angeſicht ſorekomme os ligeledes ube:
6 hagelige. Naas vi fraregne diſſe og nogle andre deels⸗
leger deels matte og overdrevne Steder, for:
tiener Forfatteren megen Tak for. den Omſorg han
har viiſt ſor fine Medchriſtnes Opbyggelſe, Drive nys
98" Beſaſteſſe i den ſande Gudsſeygt.

ilfluer

—

o ver 5 27

Kritiſk 2

Indenlandſe og udenlandſk Literatur.

—

” Afhandling begynder ſaaledes (ydende ;

n er det Veen ꝛc. 2

Rb. 12.

Bekiendelſe om Strid imellem Aand og Bog:

ſtav, ſom anbnes ved Troen paa Jeſu Naade.
Kiobenhavn 1777. Trykt hos Auguſt Fride⸗
ich Stein. 8. 84 Sider.

Vm Laſere omfavne her en. ægte Broder i Aanden

til Hr. Provſten i Biergeherred. Samme fana—
tiſke Sver til at oplyſe, uden ſelv undertiden at viſe
menneſkelig Forſtand, ſamme Forvirring i Tanker og
Üdtryk, ſamme Dynger paa Dynger af Skriftens
Sprog, og ſamme ravgale Meninger i en af Religi⸗
duens vigtigſte Lcrepunkter. Forſkiellen er kun, at
den nerverende Forfatter, ſom uſtuderet, dræber ſine
beſere, hverken med Gradſe eller Hebraiſk, men
md got ærligt Danſk. Skriſtet er deelt i 6 Hoved⸗
ſt ker: Om Adam har havt to Suſtruer; | Ca:

jus Slugt; om Propheternes Ord og Lere er

Sandhed om Moſe Grav; om Melchiſedech;
om den lagte Zis rneſteen. „Diſſe bogſtavelige
u Meninger, ſiger Forf., har min Fader, den rette
u Melchiſedech, viiſt mig udaf, ſom er den rette
» Praſt efter Meſchiſedechs Orden.“

„Har Adam

n havt to Huſtruer, ſiden her ſtaaer i Friderich den

» Femtes Oplag, 1 Moſe B. 2, 23. : denne gang

1 Den bogſtavelige Meening, ſom
fonee Forfatteren at ligge i diſſe Ovd, at Adam har

* — i N i

Den forſte

ie,

tilforn havt en Huſtrue, ſlager ban med Reyſebibelen,
da der ſtaager: Nu er det Been af mine Been,“
og dog var han ikke ſornsyet. Dette Tu made igien

kaſtes overende med hans tydſke Bibel, og da finder

han, efter den danſke Udleggelſe: Dog er det Been
1c. Som han dog ikke vilde leſe “ ſom en Papegoy

eller andre ufornuftige Kreature“ — De ſtakkels

Dyr, leſe de ogſaa? — faa fane han,“ at det var
» ligemeget, om Adam havde ſagt: denne Gang,

„ eller Nu, eller Dog; thi han hapde den forſte

„Kraft af Guds levendegiorende Aande, ſaa han
„kunde fee, at denne Gang ſkeede det, at Gud

»» tog Qvinden af hans Ribbeen, ſom herefter ikke

„ ſkeede mere; thi — man merke vel — * der
„er en ſtor Forſkiel paa hvad ſom ſkeer for nærvæ=
» rende Tid, og hvorledes det er ſkeet, ſom er den
„forbigangne Tid.“ — Hvilken Sandhed! den
allene var Guld verd. Neſte Side ſorklarer han
1Moſe B. 2, 7.: Her er noget under, ſom enhver
kan ikke ſatte.. — Viſt nok ingen uden Forfatte⸗

ren. — Gud er ese; Menneſket hans Billede,

„ var og ene, og af dette Billede ſkulde blive man⸗
„ge,“ hvorpaa følger det ſorunderligſte Chaos aß
Sprog, ſom gager til Afhandlingens Ende.

Alf det fierde Hovedſtykke ville vi opvarte vore
Læfere med Hovedet; det svrige Corpus kan de gier⸗

ne undvære, da dette vil være dem ſpert nok at ſaae
SE —

ned.

—

alle Fanatiker faa forvirret; at ingen begriber hans
Meening.

„ af Satan og hans Redſkab i det hoyeſte Tal; og

vs liden Tid, og naar Gud ey længere kan lide Sa:

ſatteren ſorſtaaer ved Moſe Legeme den moſaiſke Lov,

91 Nye kritiſk Tilſkuer
ned. Side 32: Nu vil jeg i Jeſu Navn give den
„ fierde Betenkning tilkende: Om Moſe Grav; 5
„ Mot B. 34, 6. Ingen veed Moſe Grav indtil,
„denne Dag; men gaae vi til Jeſum, da ſinde vi,
„at Moſe Legeme er begravet i Jeſu Legeme, hvor⸗
„om Michgel kivede med Dievelen. Forſt ville vi
„betragte Michael ſom et Sendebud. Nu ſorſtaaer
„vi, at denne Michael mage være den Fyrſte, ſom
„Gud beſaler at alle ſkulle adlyde, 2 Moſe B. 23,
„ 20.“ Al den aandelige Forſtand vi kan indlede
af denne Afhandlings bogſtavelige Ord, er: at For⸗

ſom er opfylde og afſkaffet ved Chriſto, hvilket han
Falder Side 38.: At Jeſus vandt Seyer, og ſlog⸗
Moſe Legeme til Korſet, Col. 2, 14. Det er beror
en Glæde at vide, at Jeſus tog Moſe Legeme med
ſig i Graven, ſom Paulus ſiger Rom 7, 4. S.
35: taler han om det tuſindaarige Rige, men ſom

i «Som Preſter ſkal habe Magt at ſor⸗
» ynde Cheiſti Evangelium, indtil Synden er bragt.

„ da ſkal Vantedende gives 1 Vildfarelſe at troe Løgn,
„ og da er Sataus Tal fyldt, og han ſkgl regiere en

stang Beſpottelſer, da bliver han igien bunden en
„ Tid, og Guds Ord ſkal faae Fremgang og regiere
„ indtil tuſinde Aar er forbie, og man ſeer Striden
er paa det hoyeſte.“ — Hvor i al Verden kan
det paſſe fig til Ordets Fremgang? — ! da ſkal
„ Satan blive les af ſit Fengſel.“ — Til Prøve
paa Forfatterens ſindrige Uotryk, ville vi anføre føl:
gende: Ja, o Konge! regier mig, fan bliver jeg ey
„ huggen i Stykker — jeg veed, at du har
„ giort denne Verden for at plages udi, — i det
„andet, Lis bruges ingen Prœſter — du gav
„os ſelv en Brudekledning af din egen Frop “
— Naar han beſkriver de fem Sandſers aandelige

Virkning, ſiger han: „Lugtelſen lugter at Ordet

er en Livs Lugt til Salighed.“ — Side 62. i den
faa kaldte Bon ſiger han til Gud: „Dit Gruus

n med Steen, Kalk og Tommer er repareret af Byg⸗

„ meſteren Gud, ſom ingen kan overvinde. Stene⸗
„ ne ere udbrendte af den fornuftigſte Pottemager.
„ Kalken er arbeydet af den kunſtigſte Mefter, Tom⸗
„ meret er hugget og tillavet af den (tore Tommer⸗

y meſter, Joſephs Son; derfor kan ingen fane dem! han med Skelſten, men paa ſeloſamme Side taler

for Aar 1770. 92

— — — —

„ fra Grunden Chriſtus, hvorpaa Huſet ſtaaer, ſom
» har 7 Altere, hvorpaa brænder 7 Lamper, ſom hol⸗

u des med Guds heyre Haand — De brændte her

„i Verden, og ſkinnede paa Golgatha Bierg, hvis
„Lys ſkal her ſkinne til din Wre, ſom lyſer denne
»Bygningsſtene, at om der falder nogen Kalk af un⸗
„dertiden, da kan de fee at hente friſk at flane efter
„med, ſom er fuld af kraftige og aandelige Bonner,
„ſom Bygningsraeſteren efterlod fig. Joh. 17. —
O! Erasme! din megen Lasning giør dig raſende!
Dog — alt dette haabe vi ikke, ſkal bringe nogen i For⸗
virrelſe, men mod Forf. hoyſturigtige Foreſtillinger
om Treenigheden tvertimod imod de aabenbareſte
Sandheder i Skriften, bor vi advare vore Laſere.
Hvorſor har dog en Mand, ſom nveralt beraaber fig
paa Skriſten, forladt dens bogſtavelige og klare Me:
ning, og giort fig ſelv en Foreſtilling, ſom Skriſten
paa mange Steder imodſiger: at de Treenige ikkun
ſkal vere tre Virkuinger? hans egentlige Mening er vel,

tre Benevnelſer, hvormed Gud kaldes Fader for Ska⸗

belſen, Son ſor Igienlosningen, og den Hellig Aand
for Helliggisrelſen. Paa denne Foreſtilling ſtal han
være kommen ved Pauli Ord 2 Cor. 5, 19. Men
derſom han noye overveyer de Steder, hvor Paulus
taler om Faderen og Manden, (foruden dem hos E⸗
vangeliſterne, hvor Chriſtus fan tydelig taler om fig;
ſom en Anden efter fin guddommelige Natur end Fa⸗
deren og Aanden, ſaaſom: Matth. 11,27. Joh.
17, 5. Joh. 14, 16. ꝛc. vil han tydelig kunne ſee,
af de Tre i Guddommen ikke kan vere tre Virknin⸗
ger. Da her ikke er Sted til at udſore dette, henviſe vi
Forfatteren og vore ulerde Laſere til Hs Hoyerv.
Hr. Dr. og Prof. Balles nye Samling af gudelige
Taler, den forſte Prædifen i den anden Afdeling,
ſom vi holde for den almeennyttigſte Afhandling om
denne Lære i vort Sprog. — Ellers ſiger vor Skri⸗
bent ſig mange Steder gabenbare imod. Man be⸗
hage kun at efterſee Side 75., hvoraf vi ville anſs⸗
re følgende: „Vi maae ikke formaſte os, at agte
„den Hellig Aand ringere end Faderen og Sonnen,
» fordi: vi ikke kan fatte Guds Übegribelighed i Tre⸗
„enigheden, under hvilken han har aabenbaret fig
„ ſor os. Øg naar Thomas falder ham ſin Herre
„og fin Gud, Joh. 20, 25., fan nægter han dermed
„ikke de andre to Vidner i Guddommen, I Joh. 5,
„ 6., hvorved Sønnen blev aabenbaret.“ Her taler

han

i 7 > 2

Nye kritiſk Tilſkuer

— . —

han tvertimod. Da vi vide, at han har i. Sinde

at ubdgive flere Skrifter over denne Materie, bede
vi hem, faa dyrebar hans Medbrodres Ovlysning
og hans eget Vel er ham, ikke at forvirre ſvage Sie⸗
le ved faa urigtige og ſkriftſtridige Foreſtillinger, men

— holde fig felv til Skeiftens egen udtrykkelige Lære; og
lade andre nyde den Roe, ſom de finde ved at tilbe⸗

de med Apoſtlerne den Treenige, ikke ſom tre Virk⸗
ninger, og ikke heller ſom tre Guder, men fon tre [i
ge Megtige, lige Fuldkomne, lige Evige, der beſid⸗
de det ſamme guddommelige Vaſen, og ſom lilkom⸗
mer den ſamme guddommelige Tilbedelſe⸗

— ͤꝙ—mul.¶2—ůů;i᷑Q•ꝛ⁊ ——2— —— —-—:tʒ

É ubodenlandſtk Literatur.

ti Såmburg. Die Geſchichte von Samburg,
fuͤr den Liebhaber der vaterlaͤndiſchen Geſchich—

te, Der erſte Theil. Hamburg, bey Jo—
hann Georg Fritſch und Compagnie, 1776.

318 Sider i Qvart. Salges hos Proft for

; 3 Rdlr. É 8
| 9 (lerede A forrige Aar anmeldte vi vore Læfere det
l førfte Stykre af dette ſmukke, men derhos vidt⸗
leſtige Berk. Den ubenevnte Forfatter deeler Harm
borg Hiſtorie i den ældre og nyere, hvoraf den ſorſte

ffal gage til Reſormationens Begyndelſe i Hamborg
1528., og altſaa fra 808., i hvilket Aar han troer
Staden at vere bygt, indbefatte en Tid af 720 Aar.
Det andet Stykke afhandler da dens Hiſtorie fra
Fog. til 814.; det tredie fra 814. til 865., i hvil⸗
let Tids⸗Rum St. Ansgarii Levnet indtager det
mteſte. Det fierde Stykke indeholder den Hamborg⸗
ſee borgerlige Hiſtorie fra 865. til 1196., og det
fimte Stykke Stadens Kirke⸗Hiſtorie i ſamme Peri⸗

tde. Endelig ſluttes dette Bind i det ſiette Stykke
med almindelige Betragtninger over Hamborgs Hi⸗
| ſtorie fra 808. til 1107., og en kronologiſt Forteg⸗
nelfe over jevnaldrende enkelte Skriſter, Breve og
Diplomer, ſom tiene til at oplyſe den Hamborgſke

VA
——

dragelſer?

for Aar 177

94
Hiſtorie „ſamt Anviisning, hvor de findes. Diſſe

Stykker, i alt 110, ere alle trykte, og tiſdeels mes
re end eengang; dog er man Forfatteren megen Tak

ſkyldig, for her pan eet Sted at have ſamlet dem.

De ere ey heller alle lige vigtige; thi hvad Hielp ſkal
Hiſtorieſkriveren kunde fane af alle de Legender, An⸗

tiphoner, Offtcier og Hymner om St. Anſcarius,

ſom her anføres No. 15. 25.2 Maaſkee man og
bor tvivle, om de alle ere ægte, I det ringeſte har
man ſtor Aarſag dertil, i Henſeende til de to forſte, $
hvorvel Forf. S. 141. f. ſoger at ſorſpare dem, indtil
et lider Tilleg, ſom gyenſynligen er tilſat i meget
nyere Tider. Med hoert Stpkke følger, form en
Vignette, en Proſpekt af Hamborg i des ældre Tis
der, meget. ſmuk ſtukken af Rolffſen, og et, Por⸗

trait af en Hamborgſt Hvrigheds⸗Perſon, af Fritſch.

Diſſe ere: L. Petrus Luͤtkens, Raadsherre -
Hamborg 1678., Borgemeſter 1687. døde 1717.
D. Lucas a Borſtel, Syndikus 1687. Borge⸗
meſter 1709. dod 1716. L. Senrik Diederik
Wieſe, Raadsherre 1716., Borgemeſter 1720.
død 1728. 2. Garlieb Sillem, ſod den 15
Juni 1676., Syndikus 1710. den 8 Sept., Bor⸗
gemeſter 1717. den 7 Sept., ded 1732. den 26

Decembr.; og Sans Jakob Faber, Raadsherre
1710., Borgemeſter 1722., død 1729. e

ſmuk ſom baade Stikket og Trykningen er, faa vel
er og Skriſtet ſelv ſkrevet, da Forfatteren viſer en
ſtor Lærdom, en vidtloftig Lesning, og en priſelig
Upartiſkhed. Saaledes henfører han Side 223.
den Myndt af Keyſer Ludvig den Fromme, med
en Kirke og den Omſfrift xpiſtiapa relieio, ikke
ſom Langermann og andre Numismatiker, til

Domkirkens Ophyggelſe i Hamborg: Ligeſom det og

maaſkee er rimeligere, at den er flaget i Anledning

af Chriſtendommens Indfsrelſe i Danmark, end over
en enkelt Kirkes Bygning, De under hver Afdeeling
fremførte Vidnesbyrd af gamle Seribentere, ſorhsye
meget Skriſtets Verdie. Kun var det at onſke,
at Forfatteren havde. været lidet kortere; thi ſkriver

han faa meget om de Tider, om hvilke faa lider kan
ſiges, hvor meget vil han da ikke ſtrive om de Tider⸗
ſom ere opfyldte med ſaa mange merkvardigere Til⸗

K.
Frank⸗

Saa

995 Nye kritiſk Tilſkuer
Frankfurt und Leipzig. Salladath, oder das
rothe Buch, zum Vorleſen in den Schulen.

for Aar 1777 96

—— 4

dere. Vi troe, ikke at mishage vore Laſere, dm vi
her e det ſidſte Stykke:

ning ſor Ungdommen.
fine Betragtninger i- ſin rode Bog over den Evige,
Forſynet, Religionen, Dyden og Pligterne med en
Skarpſindighed og Varme, ſom oplyſer Forſtan⸗
den og ſmelter Hierterne.
ſom Hr. Gleim har maattet give fin Viis, gier
dem noget fvære for Ungdommen.
de tydſke Poeſier diſſe nermere ligne, end dem f
af Forfatterens. Ven, den udødelige Kleiſt. Hr.
Gleim har og betient ſig af ſamme Verſeart, de.
ſemſoddede mandlige Jambiſke, ſom d de Kleiſtiſke
Sange have ſaadan et melankolſkt rørende. Fald.
Man laſe følgende af det 8 Stykke i den ſorſte Deel:

= 515 dein und deiner Vater Gott,

4 Tritt her zu mir auf dieſe Moͤh, und ſieh

„Die du fo ſchoͤn vor deinen Augen ſiehſt. 2
War eine Gegend ohne Leben, war 5
Den Menſchen todt.

Frankſurt und Leipzig 1775. 8. D.

N * den sſterlandſkeSmag har den beromte Gleim

opſat dette meget poetiſke Skriſt til Underviis⸗
En perſiſk Viis nedſkriver

Vi vide ingen af

Der du mit deines Geiſtes, und vielleicht
Mit deines Leibes Kraͤſten nichts gethan
In deinem Präfungsleben! haſt, o du! >

In dieſe lachende Gefilde, ſieh
Was deine Vater thaten! Dieſe Flur,

Von deinen Vaͤtern ward
Sie aufgeweckt in dieſes Leben! Geh,

Und brauche deine Seele, deinen Leib,

Der. AN Schoͤpfer fie geſchaſſen hes! 2

Naar den ſundeſte Moral ſoredrages under faa behagelig
—w AG kan 8 0 andet end vinde mange Yn⸗

. O hvilken Glede, hvilken Glæde kan

Kun det morke Sving,

3 —
Barnet. —
Vort Hierte føle, naar det er endnu

Uſkyldigt! Hiſſet far et Barn fig ned,

En deylig Foraars-Morgen ſat det ſig

Ned ved en deylig Blomſter-Kurv, og det?
For ſorſte gang ved denne ſmukke Kurv.

Nu farer det med ſpede Barne-Haand
Omkring i Blomſterne og leer. Hvor glad —
En efter anden tager op, hvor hoyſt

Fornoyet feer det uu paa den, nu den!

Hvor ſtudſer det, naar det bliv Roſen vaer!

Og naar dens føde Aande ſtiger op
J Barnets lille Neſe, og naar det
Da nyſer, og dets Moder raaber: Hielp,
Hielp Gud dig lille Son! O hvilken Lyſt
Fornemmer Barnet! hvilken Engle-Lyſt
Fornemmer hun, den beſte Moder, hun 7
Som tager Barnet paa fit Moder-Skisd

Og kyſſer, favner. det! — Saaledes vær”

Den Unges dog den Gamles Hierte reent,
Uſkyldigt, naaar det her ved Bakken, hiſt

Ved Blomſterſtroͤede Hoy vil oſe af

Det Has af Glæder, ſom vor Fader, Gu :

For fir ine Menneſker har overalt

Udoſt! O Glede, hvilken Glade er
Det, naar man ten ſtille Aften ſeer
I Stiernehvelvingen den Evige, i
Ham, alles Fader, Gud! — — Kr fanden Fryd.
Min vedergvæget, Aand den føler fig …”

En Haandbred ſtorre, ſynes mig er høyt
” Opioſtet Vaſen, ſom blev verdiget

J Gladens hoyeſte
Med et beſielet Hyekaſtuhenind

Triumf, at fre 5
I denne Afgrund af hans Herlighed.

—

-»»

Indenlandſk og

lazte.

—

Nye

itiſt Til

o ber

—

Nb. 13.

1777.

Siſtoriſke Efterretninger om velfortiente dan⸗
ſte Adelsmaud, med deres Stamtavler og
Portraiter, ved Tycho de Soffmann over:
ſutte, forøgebe og ſorbrbrede. Forſte Deel. Kio⸗
benhavn 177 4. Sider 190. Med
Kaabere Ig Stamtavler. Trykt og ſorlagt af
Madam Godiche. Salges til Subſeribentere
for 17 Mek. 0

Pia en Tid, da vort Sprog ares tilligemed vore
Indfodte, burde den danſke Adelshiſtorie ogſaa

ere danſk. Elſkere af genealogiſke og heraldiſke Ef⸗

terretninger ville ſinde meget. Interreſſant i Overſet⸗
lelſen af dette ved fine udvortes Prydelſer anſeelige Verk.

Feruden Nopagtighed og Reenhed i Sproget, har

den vundet adſkillige vigtige Forbedeinger. Mange
Feyl ere rettede, endeel nye Anmerkninger tilſatte.
Blant de Thotter Efterretningen om Hr. Aage
Thott, og blant Friiſerne de om Jeſper Friis,
fart i Fortalen om Vice⸗Admiral Naas af nye til⸗
Det Thottiſke Vaaben. hertil ſtukket, og
ifær de fleeſte Stamtavler gandſke omſtobte, og den
te over Friiſerne nyne. Den Sersdorfſke, ſom
Originalen havde. tre ſorſkiellige Familier ſammen⸗
Handede, er her gandſke omarbeydet. Overalt ere

de næften alle fortſatte til vore Tider. Paa dette

fluer

Udenlande Literatur.

moyſommelige Arbeyde har Hr. Sandvig, ſom har

beſorget Udgaven, anvendt megen Flid, ligeſom For⸗
leggerinden ſortiener megen Tak for hendes vedvaren⸗

de Omhyggelighed for vigtige Verkers Befordring.

Nogle ſmage Urigtigheder ville vi erindre. Underti⸗

den ere et Par Steder udeladte af Originalen, ſaa⸗
ſom Side 8, Lin. 18. i Gieddes Hiſtorie, diſſe Ord:
Han ſkienkede 1000 Nolx. til ſyge Matroſers
„ Hielp, ſom have fat fit Liv i Vove for Fedrenelandet.
„Han bley begravet i Roeſkilde Domkirke, men han
„ lever endnu i Efterſlegtens Erindring ved den

„ AEre, han har indlagt fig ved fine ſtore Gierninger.

»Denne hans utrættelige Omſorg har Dannemark
„at takke for den blomſtrende Tilſtand, Hvori dens
„ oſtindiſke Handel for nærværende Tid. befinder fig.

Side 14. om Chriſtopher Hvidtfeldt, efter de
Ord: „Da han kom hiem igien, blev han ſorlehnet -

„med Nyborg, ſom han afſtod for Tronhiem!e he⸗
der det hos. Hoffman: „ hvor han overtalede Bi⸗
„ ſkop Oluf til at antage den lutherſke Religion.“

Endſkiont dette ſidſte er ſalſkt, og det ſorſte Sted

twivle vi om er rigtigt, havde vi dog onſket, at Hr.

Sandvig hapde fulgt fin Plan, da han ellers over⸗

alt, naar han retter Hoffman, anſorer hvad Origi⸗
nalen har, og ſin Grund, hvorfor han ſorandrer
det. Ved denne Leylighed ville vi berette Oprindel⸗

ſen til det bekiendte Ordſprog: Det er ude med
M eee eee

—

kan anſee for meget vigtige.

Klokkes Slag paa Thurebyeholm.

93 Noye kritiſk Tilſkuer
(Ove 0 Giedde. Da en norſk Bonde, ſom havde
moget at ville ſoge hos Giedde, ſage ham ſidde allene
ved ſit Taffel i en: Guldgaloneret Kledning at ſpiſe
Sallat, og drikke Moſel⸗Viin, udbrod han med
megen Jammerklage ved ſin Hiemkomſt: Nu er det
de med Ove Giedde, han gad Gras, drak Vand,
mg hans Kiole var beſtukket med Halmſtraae. Ord⸗

ſproget bruges ikke, ſom Hoffman ſiger om den, hvis

Tapperhed er aftaget ved noget ulykkeligt Tilfælde,
men om den, hvis Midler ere ſorterede, og ſom mane
ſee ſig bragt til en yderlig Trang. S 30. Lin. 11.

ſorekommer nedlagt fig paa Tronen i Stedet. for,

nedladt. Ved Genealogierne ere nogle afde nu levende
"Adelsmænd, ſaaſom blant Giedderne, Kammerjun⸗

ker Giedde hos Hans Kongelige Hophed Kronprind⸗

ſen, ſorglemt. Blant Anmerkningerne findes 2 til
den Thottiſke Familie undertegnede U., ſom vi ikke
Af. Hs. Excellence Hr.
Statsminiſterens egentlige Levnet, findes intet uden

denne Anecdote / at “da Hr. Greven blev! født; ſlog

Seyerverket paa Thurebyeholm 80 Slag i eet vak.“
Og i den anden Anmerkning, at Hr. Generalmajor
Kruuſe blev ſangen af Carl den Tolote ved en eng
Pas, „ ſom viſt var ved Ssland,, heder det: „ li⸗
geſom den gredſke General Themiſtokles ſordum
ved Thermopylas. „Det var ikke Themiſto⸗

cles, men den latedcgmoniſke Konge, Leonidas.

Vi beklage Efterkommerne, ſom ikke ſkal have andre
Efterretninger om denne ſtore Statsmand, end en
Er det da at
undre, at vi vide fan lidet om vore Forfedre, ſiden
det til Verdens Ende ſkal blive Moden, intet at ſeri⸗
ve om de nærværende Tiders Tildragelfer, ligeſom de
ſkulde blive uſorglemmelige, fordi den nærværende

Sſläagt veel dem? — Verket ſkal beſtade af 3

Bind, ſom Forleggerinden vil ſortſette, naar hun
ſrer ſig ſkadeslos. Dette Bind indbefatter de 2 for⸗
ſte Deele af Originalen. Deri er den Gieddiſke,

Svidtfeldtſke, Friiſiſke, Skeelſte, Gersdorfſke, ſtrckkeligt, om et- Selſkab af deri, meget kyndige.

Soegſte, Urupſte, Rantzauſke, Sigeſke,
Basſiſke, Trolliſke og Kraghſte Families Hiſto⸗
rie, endſkisnt man ved nogle ikke faner Familiens, men
kun et Par beromte Merds Hiſtorie, ſaaſom ved den

GSieddiſee Hr. Admiral Gieddes og den tappre Ge⸗
neralmajor Lovenhielms.—
£ følger To adelige Portraiter Toraden Hr. Forfatterens, |
og n Prester af . Leltakts J.

Med dette Bind

ikke overalt oſt af de rette Kilder.

for Aar 1777.

— ä —•—— . — — en dare

berømte ſranſke, hollandſke og tydſke Meſtere. J Ver⸗
ket ſelv findes 20 Kaaberſtykker, Portrætter og Vaabe⸗
ner, ſamt dermed folgende 22 Stamtavler. Den.
Vignet over Dedicationen er anbragt uden al Smag.
— Som Eſterretninger om nogle velſfortiente
Mænd, har dette Skrift virkelig fin Fortieneſte, ſor⸗
uden det, at det er det eeneſte af nogen Vigtighed,
vi endnu har om den danſke Adel. Gieddes, Løs
venhielms, Avild Hvidtfeldts, Joſias og gens
rik Rantzaus, Trolles, og i de andre Deele den
ſtore Juels, Brahes og Griſſenſeldts ꝛc. Hi:
ſtorie leſes med Fornsyelſe. Men Forf. har langt
fra ikke giort noget Valg iblant Begivenhederne, og
Man kan alleveg⸗
ne kiendelig ſpore hans Haft. Han anforer meget
overflødigt, ubetydeligt, fabelagtigt, og for en Hi:
ſtorieſkriver ikke verdigt nok. Hans Stiil er fig: |
deslos, og hans Roes vg Dadel meget overdreven -
og urigtig anbragt. Han gior undertiden Vidun=
der af meget ſmaae og tilfældige Hendelſer, omg: ats
den Seyer Kovenhielm indlagde ſig over de Svend—
ſte juſt faldt ind paa Prindſeſſe Sophie Sedevigs
Fodſelsdag. Hvor ammeſtueagtig er det om Rant⸗
åg Kaarde, Olde 1X5. 1 dog, bette kommer alle⸗
ne Skriftet ſelb, men ikke Overſctteren eller Udgi⸗
veren til Laſt. — Til dette Verks ſſorre Fuldkom⸗
menhed vilde det meget biedrage, om de Eſterlevendo af
enhver Familie vilde indſende Eſterretninger om deres
Forſedre til Forleggerinden. Skal vi engang vente
noget fuldſtendigt i dette Fag, bliver dette Verk meget.
brugbart. Hr. Hoffman har og virkelig brudt Jiſen;
og faa prægtige Kaabere vil man neppe ſaa ſnart
kuͤnde vente. Derimod kan man onſke, engang at
ſaae et Verk Hvor alt det er ſamlet, ſom henhorer til.
alle danſke, norſke og holſteenſke adelige Familier,
ſamt de deri forekommende Perſoners Omſtendigheder,
og det alt oplyſt af ægte og tilſorladelige Kilder.
Dog — et halvt Aarhundrede ſkal neppe. være til.

lænd foreene ſig, for uophørlig at arbeyde derpaa
med utrattet Flid, for 8 og. Hielp ſea alle
eee —

Cc)

så

*
* .
—

Nye kritiſk Tilſkuer
leters Familie, faa at dette Skrift nodvendig af
flere. end een Aarſag mage være dem kierkommet,
ſom elſke g⸗nealogiſke Efterretninger. Bilagerne be-
ſtgae af ſem Stykker, ſom enten ere Gratulations⸗

102 ö

—

Nachricht von dem uralten adelichen
Geſchlecht derer von Zaum oder Suhm,

welches im neunten Jahrhundert in Pommern Vers til M. Michael 4 5 918 af Et rar) gr SR ER ERE ;
1 lå ke 1 ÉN 8 ; 5 85 ER tuginde Chriſtina af Slesvig⸗Holſteen, ſom det 5
den ig 80 and, Schweden, Pohlen, Ruß vigtigſte Stokke i dette Anhang. Af hvilken anden >
land, Mecklenburg, Sachſen und Holſtein, kunde man vel vente en fan omſtendelig Eſterretnin g, ,
wie auch in den beyden Koͤnigreichen Daͤnne⸗ me, af ben bag bebe BANG See ſaa 05 ; y;
E 5 Sgebbel 25 e⸗Lykke forhen har arbeydet i den Slesvigſke og Hol⸗ .
mark und Norwegen an gebreitet hat; 155 ſteenſee Adelshiftorie, og derhos beſidder den alen y
2 arbeitet und ans Licht geſtellet von aus ſtorſte Samling af flige Smageſkrifter, ſom dertil,
Zeinrich Muͤller, Koͤniglich Profeſſor der ere aldeles nodvendige? 5 E i
gelehrten Geſchichte bey der Univerſitaͤt, zu . 192 C IT |

Kopenhagen. | — — er
ringhauſenſchen Schriften 1775. 206 Sider HET? b Kier n
i Folio og 48 Sider Bilager. idag . Udenlandſt Literatur. 1
Leipzig, Anton Sriderich Buͤſchings, Roͤ⸗

niglich PreuſſiſcherOber⸗Conſiſtorialrath

|
i

dues Ophold ſammeſteds?

vſisligere Alderdom.

„un Suhm, Raadmand i Kiel

Senmuckardie en Efterretning maatte enhver
Abdelsinand onſke fig over fin Familie; men

—

ſem den mindſte Deel var det mueligt at give den.

J Felge en gammel Eſterretning om den Suhmſke

Famiſſe er den oprindelig” Guflandſk, "Hvorfra to
Brødre i ældgamle Tider begave ſig, den eene til

Møen og derfra til Halland, den anden til Born: 1 25
" holm og derſra til Ruͤgen, hvor deres rette Sede ſidenſ ;

bar veret. Men er det kun viſt, at der i Kirke⸗
Auderne paa Møen og Bornholm findes Spor af
Nok er det, at kun
faa Familier kan roſe fig af en hovere og be—
De Mænd af denne Fa⸗
milie, hvis Levnet ſerdeles omſtendelig beſkrives,
tre Ernſt von Suhm, Keyſerlig Oberſt; Valen⸗
M. Wichael
Suhm, Conrector i Kiel; N. Valentin Suhm,
Kengelig Notarius Publicus i Kisbenhavn; Hen:
A Suhm, Etatzraad og Amtmand i Pinneberg;
Eenſt Zenrik von Suhm, Churſachſiſk General
major; Burchard von Suhm, "Kongelig Polſk

eh Churſachſiſk Geheime⸗Krigs⸗ og Kammer⸗Raad;

Ulrik Friderik Suhm, Kongelig Danſk Admiral;

Hr. Kammerherre Peter Sriderik Suhm. Ved,
ting underholder han fine Laſere ſaa vel, at de viſt

keplighed gives tillige Efterretning om de Lange:
makers, Muͤnnichers, Petkeners, Witke⸗

ners, Rheders, Deſſeners, Guders, Bruͤg⸗

gemanners, Zausmanners, Angellers og Col:

Reyſer ſine Beſtrabelſer til
nemmelig Jordbeſkrivelſens Forbedring., Han lader

20. Beſchreibung ſeiner Reiſe von Ber⸗
lin uͤber Potsdam nach Rekahn ohnweit |

Brandenburg „welche er vom dritten bis
achten Junius 177). gem hoe Wi Gan-
charten und andern Kupferſtichen.
1775. t
Jacobaͤern; im Verlag der Haude und Spe⸗

nerſchen Buchhandlung zu Berlin. 352 Si⸗

der i Octavo, og 3 Kaaberſtykker.

n Beſkrivelſe over en Reyſe paa ſem Dage og eier

Vey paa 63 Miil, og dog faa ſtor! ville maa⸗

ſkee nogte Laſere ſige, og de havde Ret, "hvis den
ikke var ſkrevet af Hr. Buͤſching. Men han rey⸗
fortſetter endog paa Lyſt⸗

fer ey blot for at reyſe / men
Videnſkabernes, og for⸗

altſaa intet gage umarket forbie. Steder, Slotte,
Marke, Landsbyer, Floder, Fabriker, Gaarde,
alting drager hans Opmerkſomhed til ſig, og om al⸗

ville læfe hans Reyſebeſkrivelſe med Fornoyelſe, da
han i en munter og levende Stiil underretter dem.

om den Egns Hiſtorie, Geographie og Oekonomie.

K Leipzig”
Gedruckt bey Friedrich Gotthold

183 Nye kritif Tüfkuer

— — ſY—

Det prægtige Berlin, det mageloſe Sans: Souti ere

— ASUS

i fær omſtendelig beſkrevne, og de Malerier, ſom

udgidre et af deres ſornemſte Zirater, neyagtig op⸗
tegnede, ja endog S. 76-86. 90:95. 104-117. i
deres Orden foreſtillede. Fornemmelig giver Hr.“ B.
Agt paa Folkewengdens Formeerelſe, Rettens For⸗
valtning, de Kongelige Intraders Tilſtand og Fabrikvee⸗
ſenets Hiſtorie. Det ægte Porcelains⸗ Fabrik! Berlin
og Silkeavlingen, ſom 1774. havt givet i de ſamtlige
preuſſiſke Lande 6849 Pd. 263 Lod, å Pundet 5 til
6 Rolr., ſortiener megen Opwerkſomhed. ”
Nekahn, en Landsbne ved Brandenborg ,. hvor hans
Reyſe ender. ſig, giwer han og en god Cfterretrling
om de ſortreffelige Skole⸗Anſtalter, ſom Hr. Dom:
dechant von Rochov der har indrettet, hvori Born,

ey ſom paa de fleſte andre Steder, lære. kun at laſe
2 og ſkrive, men endog at tenke og føle, to Ting,

ſom man i mange Skoler ikke veed engang at være
til. De med Skriſtet følgende tre Kaaberplader ere
et Reyſekort, ſamlet af Hr. Hofraads Oesfelds
Karter, og ypperlig ſtukket af Berger, en Pro:
ſpekt og Grundtegning af el grundmuuret Vonde⸗
huus, et Kart over Campementet ved Brandenborg
74. eg en Grundtegning og Proſpekt af ſamme
Stad. En ee ſom denne. nwer ot Steyk⸗
de af oe banſte Stater”, vilde viſt være meget kier⸗
kommen, og ſkulde derom ikke kunde ſiges lige faa
meget merkverdigt, ſom det Hr. B. har lagt os om

fin Reyſe 2

- .)

— —

Des Herrn 8. w. Gleims Sabeln. Zvey VBuͤ

cher, mit Kupſern, 1776.
kers eller Stedets Navn.
ges hos Proft for 4 Mrk.

Dee er en meget ſlet Udgave af de 2 Gleimſee Fabler.
Slet Papiir, flet Tryk, og endnu ſlettere Kaa⸗
bere. Fablerne ſelv ere langt fra ikke ſaa ſmukke,

- fom man ſkulde for mode af fat berømt et Navn. J

Uden Bogtryk⸗
110 Sider. Sal⸗

ſkrivelſer, og de- gamle Fortællinger pan nye opvgr⸗
- mede uden at lade fig fre i en ſkisnne fædning,
J. Sammenligning med en la Fontaines 5g (Dels
erts mage die tabe megets dog mjåfiended ikke 9:

—
*

- 2

Ved.

de ſleſte have vi fundet liden Opfindelſe, matte Be.

for Aar 1777. N 104

— — — —— —

veralt den Gleimiſke Muſe, i fær fremlyſer hans Hos
ved⸗Karakter, ſom er Naivitet, i endeel.

i den anden Bos holde vi for noget ner de ſmukeſte:

Folgende

III. Fabel.
An Herrn Geßner,
Den Verfaſſer des Daphnis. :
Dein Daphnis, Freund! der Hirten Ruhm und

5 Preis
Lebt noch, wie du ( ſeb in lange Zeit!)

Ein Leben voll Zufriedenheit: ;
Hoͤr an, was ich davon fuͤr ein Geſchichtchen a

Ein Koͤnig reitend in der Mitte

Von einem praͤchtigen Gefolge, ſah, 7

Vor ſeiner kleinen gruͤnen Huͤtte 2

Den Schaͤfer ſtehn. — Was machſt duda?

Fragt ihn der Koͤnig. Was ich mache? 8

Apkworket Daphnis: Sum! ich ſeh die Sonn und
pfeife!

Sonſt nichts? —— Das ſtehſt du ja! ich greiſe

An meinen runden Hut, auf dem ein Blumenkranz
Strahlt, wie dein Stern, und gruͤſſe dich, und lache!
Warum? — — Weil du der groſſen Sonnen Glanz

Verdunkeln willſt. Solch eine b. e

Hat dein und deines Pferdes Kleid.

Nes: Der Koͤnig ſagte nicht ein Wort,

„Und ritt mit dem Gefolge fort. ;
Jedoch verglich er oft mit ſeiner gerichtet
Des pfeifenden Aden ee

XXI. Fabcl. .
Die Turteltaube. Der Wanderer. !

Der Wanderer.
Was machſt du da, du kleine Turteltaube ?
Die Taube.
Ich ſeuſßt. Mein getreuer Mann
Ward einem Jaͤger hier zum Naube, É
Dem ich doch nichts gethan. 8
Der Wanderer.
En ſo flieg weg wir? wenn er wiederkäme
Mit dem Geſchuͤtz, das ihm das Leben nahm,
und Archfals dib, das ehen naͤhme?
Die Taube, i
Shut er es nicht, ſo thut es doch der Gram. i

S- 21

ritiſk

—

o ber 5 ; 4

— —

Indenlandſe og Udenlandſt Literatur.

Fr
2

2
4

FE" No. 14.

1777.

— æn

Konga Erfda oft Rikis Stjorn ſive ſuceeſſi Regia

& Regni Adminiſtratio. Ex illuſtriſf. Bi.

blioth. Suhniana, cum verſione latina, &

lectionum varietate hagenus nunquam edi-

> ta publiei juris facit Grimus Nona Thorkelin

ISI. Hafniæ MDCCLXXVII. Typis' Sim.

? melkaerianis. 4 Ark iſſtor Octav., Sælges
hos Simmelkier for 1 Mark. es : |

. Ubdaven af denne Kong Saggen Magnuſens,

tilforn Kos os ubekiendte Lov om den Ronges

lige Arve⸗§olge i Norge, og Rigets Beſtyrel⸗
ſe i Kongens Mindreaarighed, er atter en nye Frugt
af Hr. Kammerherre Suhms utrettelige Virk—
ſemhed for vor gamle Hiſtovies Oplpsning. For den
Noyagelghed, hvormed Hr. Thorkelin har beſorget
Originaſens Afſerivning, ſortiener han at roeſes,
men langt fra ikke for den deraf givne latinſke Over:
ſittelſe. Efterat Hr. Thorkelin i fin Fortale har gi:
vet nogen Efterretning om den Kodex, hvoreſter det⸗

le lille Skrift er udgivet, hvoraf ogſaa meddeles en P

i Kaaber ſtukken Skriftprove af 4 Linier, og om
edge dets Deeles Anſedning og Hiſtorie, forfikkrer

ban, at han indtil det mindſte Komma har udſkrevet

fn Koͤdex, og Ord til andet (verbotenus), overfat det
daa latin, poſthabito curiali ſtylo, hvormed han
329 0 8 7 1 3

har vildet tiene dem, der ey ſorſtaae, det Norſke, li⸗
geſom han og, ved noye at beholde ſin Originals
Form, har vildet gisre dem en Tieneſte, der ere
orthographiæ gliſcentis ævi cognoſcendæ avidi.
Vi maae ſige, at vi flet ikke ſorſtaa hvad gliſcentis
paa dette Sted ſkal betyde; vel vide vi, at geo i Mid⸗
delalderens Skrifter jevnlig betyder: jeg vil, jeg be⸗
gierer, men at bet nogentid, førend nu af Hr. Th.,

er bleven brugt om den forbiegangne Tid, troe vi

—.

cy, og Dette bliver dog nok dette Steds Meening.

Dog, dette er ikke det eeneſte Sted, hvorved vi ere
misfornsyede med Hr. Ths. Latinitet, der nærmer
fig til culinsris, og tillige er blandet med det han
behager at falde enrislis. Skulde f. Ex. vel nogen,
ſom i Overſettelſen leſer følgende Periode: Conſtat
omnibus, morfuo parente naſtro, Nos per divi-
nam clenentiam ad ſummam imperii capeſcendum

electos, preeibus & eonſenſu populi, Codicem

legum quem ragante & conſentiente populo, Ve-

nersbilis Dominus Rex Megnus dilectiſſimus
pater noſter compilaverar, examinaſſe & examina-
ri curaviſſe, foreſtille fig, al i Originalen ſtager:
at er allum monom kunnight at ſiden Gud aus
oſs (her nævnes jo ingen divins elementig) til Ri-
kis Stjornar (hyorfor er dette ey overſat ved Regni
gubernstio, eller ſom her ſtager pag Titeſen: ad.
miniſtratio, heller end ved en Ta'emaade, ſom ey
engang'er ret ſtavet) eptir nart Foreldri (aliſea ey
MM ? 7 aalle⸗

—

ilſtier

— ==

1 ＋

107

— —

Nye kritiſk Dilſkuer

allene efter hans Faͤders Dod, ſom her ſtager i O⸗
veeſettelſen) hafum ver laker (dette Ords Idiotisme,
ſom ſvarer til ergd i Latinen, kunde vel og have været
anvendt i Overſattelſen) bånaftader oc ſlampyeter
alpy du fx odat de ſd oda Jetet logbok pa er virdu.
— legar herra Magnus Ronuugr Fader ner Kiaura-
5 ſte hafdi ſaman ſett (altſaa cottipofuerar , og ikke

dlz Landzens bönaſtad oc Sampyct. J Haand⸗

fſkrriftets Titel over tærter Hr. Th. de Ord, at eingin

bok Milli logrefin vera er eigi hefdi Peta erfda

tal, ſaaledes: cauens, ullum codicem, hac caren-

tem ſucceſſione adprobnrum iri. Hoad Forklaring

ſkal man gisre herover? Hosd var det for Bøger,

8 ſom ſkulde approberes, og til hvad Ende ſkeede denne

. Approbation? Vi lare det ey af Overfætteljen ;
* men Originalen ſiger tydelig nok, at ingen Bog. ſkul⸗

de være logteſin, lovtagen eller gieldende i Lov og

Ret, uden den hvori dette Arvetal ſandtes; og aft:

7 fan fre vi bande hvad Doger det var, og hvori den

faa kaldte Approbatio beſtod. J gvrigt er hele Over⸗

ſettelſen fuld af ſaadanne ſmage Feyl, og ſorüden

. det, at den har et gandſke andet Sving end Origi⸗

ke vi ikkun vilde anmerke: lubnectandam Fort. p.
XIV.: Sed compertos fuiſſe, i Stedet for: Sed
quis nobis compertum eft, p. 3.: omnes leges;
Ie iri, for: ſervatum, p. 4. qui illorum
pueror eſſe nedum eraut-digni, ſor: pueri, ibid.
og mange flere. Vi vilde altſaa bede Hr. Th. at lere La⸗
tin forſt, førend han giver os flere latinſke Overfær-
telſer (ſom vi desuden ikke behøve; thi hvo ſom for:
ſtager det Nore, har ingen Overſcttelſe nødig, og
| vo ſom ikke forftaaer det, lerer det aldeles ikke af
. hans Overſcettelſe), og tillige at give Pat van Tryk⸗
fens Rigtighed, ſom herudi ved mangſoldige Tryk⸗

ſeyh er vanſkabt, ſ. ſ. p. 2. Konungs for Konungr,
n ſor Jarundar, noteghs- før no.

å P. 6.
* reghs Ke. De forſkiellige Leſemaader af kikis

Stjorn . ſom alle ere tagne af et Me. Bibl. Mag neon

No. 85 1. in Folio ſylde otte Sider, da endog det al⸗

lermindſte Ord forklares pan Larin, ſom geme enligen 1

fſkeer Bedre end i Skriſtet ſelo. Ellers havde det viſt nok

5 værer. begdemmere ſor⸗ Leſeren, at finde Varianterne

i neden under hoer Side, end her at ſoge dein paa eet
Se ved Seen af l

— — —

compilaverat, et nedelt Ord om en Konge) eftir |.

„malen, opfyldt med grammatikalſke Vildelſer, af hvil⸗

—

for Aar 1777. 08

Det Islandſte Jus eriminale eller Misgierntn⸗

gers Ret, tilligemed Proceſſen, efter Lan:

dets gamle og nye Love, confererer med
de derhen hørende Danſke og Norſke Receſſer,
Love og Forordninger. Forfattet af Svend
Sslveſen, Lavmand Norden og Veſten i Js⸗
land. Kisbenhavn 1776. Trykt hos Auguſt
Friderich Stein, boende i Stidenſtkadet No.
171. 8. 659 Sider.

8 en Tid, da Lovkyndigheden af alle Kræfter dri—

ves, da man ſtraber at udbrede Orden og Ty⸗
delighed i alle dens Deele, er det os kiert, under⸗
tiden at ſee Arbeyder lagte for Dagen, ſom baade
antænde Lys for Begyndere, og tillige legge paa een⸗
gang ſamlet far Øynene, det, ſom man ellers med
Moyſommelighed ſkulde efterſoge i mange Mends
Verker. Hr. Solveſen har her ſamlet det meeſte /
ſom m efter hans Plan kan "anføres under Misgier⸗
nings⸗Retten, afhandlet det temmelig ordentlig og
tydelig, og giore | hans Landsmend i fær- ſtor Lettelſe
i denne Deel af Jurisprudencen. At Syroget ikke
overalt er faa tydeligt og reent, maae man tilgive
Forfatteren, ſom en Islander. Maaſfee og det G Ka⸗
pitel om Troldom kunde værer. udeladt. Undertiden
tilføyer han en eller anden ſnurrig Aumerkning. Sag⸗
ledes Side 80.: om det kan anſees for en Vaade,
naar een i Vankundighed, ſkiont i en god Meening,
foreſkriver en anden en Legedrik, hvorved den anden
doer, legger han tilt “ Dog, mig ſynes det ikke fan
„let en Sag, med mindre det ſkede ved een, ſom
„er authoriſeret til at fßikke Folk ind i den anden
„Verden. . ;

i —

. .
25% K A.
— 4 3 8

— —

Udenlandſk 1 e

Dansig und Leipzig. Beytrage zur Renntniß
ſeltener und merkwürdiger Buͤcher, mit
beſonderer Ruücſt icht auf die Numismatik, von

109 Nye kritiſk Tilſtuer

Carl Benjamin Lengnich. Erſter Theil.

Danzig und Leipzig, bey Daniel Ludvig We⸗
del 1776. 8.
der Fortale og Indhold. Zweyter Theil 215
Sider, med 14 Sider Fortale og-Indhold.

f diſſe to ſmage Deele, hvoraf den ſidſte er ſor⸗

W ſynet med to brugbare Regiſtere, er den ſorſte upaa⸗
ktoivlelig den beſte, da i den anden ikke indeholdes no⸗
get Verk af Vigtighed eller overmaade Sieldenhed.
Den beſtaager ſor det meeſte af ey Recenſion over
Bogſortegnelſer, hvorved Hr. L. gior den ikke ubety⸗
deſige Anmerkningl, at man ey ſtrax bor formere
Tallet af meget rare Verker, fordi de findes i mange
ſorſkiellige Bogſortegnelſer, efterdi et Exemplar gier⸗
ne Tid efter anden kan komme i ſlere end een Bog:
ſamling. Den ſorſte Deels Indhold er derimed vig;
tigere, da den indeholder Bager af ſtorſte Koſtbarhed
og Sieldenhed. Til den forſte Klaſſe hører: Ban-
urii numismata Impp. Romanorum Lütet. 1718.
Fol. Jo. Vaillant numismata Imp. Rom. ex edit. J.
F. Baldini, Rom. 1743. Ato. og P. R. d'Tirèga.
le Medailles fur les principaux événemens de
Empire de Ruſſie, à Potsdam 1772. Fol. Til
den anden Klaſſe henhører to meget rare, og hidind⸗
til ubekiendte Udgaver af Nlalleus Maleficarum (om
hilfen, Menneſkeligheden beffiemmende Bog, man
heraf. lerer endeel, ſom man ey for vidſte), Opus
onformitatum b. Francifci ad vitam J. C., af

den Meilandſke Udgave 15 13., hvorved tillige gives
en god Underretning om den ſorſte Udgave af dette
tanbelige Skrift, Alcoranus Fratieiſennorum Lati-

no Gallicus, huis larinſke Titel ſorſte gang udgives”

af Forſatteren, og en meget rar Udgave af Dares
hrygius uden Steds eller Aars Benevnelſe, hvor⸗
Af Forfatteren meddeler det foranſtaaende Brev og
det ſorſte Kapitel, tilligemed ſamme Sthykker af
Smids Amſterdamſke Udgave af 1702., hvorimel⸗
lem findes en overmaade ſtor Forſkiel. Ved Slut⸗
ningen af den forſte Deel findes 2 Tilleg til Ban-
duri Bibliotheca nummeria, og ved den anden
Deels Ende en Folge af 40 Danzigſke Guldmynter
ir; 34, hvoraf Forfatteren ſelv har feet
de fleſte e

58.

144 Sider, foruden 22 Si⸗

— — 7

110

—

for Aar 1777.
Dresden. Leben Johann Friedrichs des
Großmuͤthigen, Churfuͤrſtens von Sach⸗
ſen. Dresden 1776. 8. 96 Sider, Sal⸗
ges hos Proſt for T Mk. 4 5. N

N Skrift er atter en Frugt af den flittige For⸗
fattet, fon har ſkienket os Leben Wittekinds
og Wodan ). J Slutningen af hans Wodan
har han nemlig lovet Biographier over Conrad den
tore, Sriedrich den Viiſe, og Johann Friedrich
den Wdelmodige, hvoraf de tvende forſte ligeledes i
forrige Aar ere udkomne i Dresden. Dog, vi ſkulde des⸗
uden have kiendt ham. Hans flygtige Skrivemaade,
Mangel paa Kritik, Urigtigheder oa Uordener ere.
ſtedſe de ſamme. Efter en kort Indgang til Jo⸗
hann Friedrichs Hiſtorie forteller han os Johan⸗
nes og Zenrich den Frommes Herkomſt. Her
berettes iblant andet, at Johannes blev født med
et forgyldt Kors paa Ryggen. S. 3. Nu vil For⸗
fatteren give en Beſkrivelſe over Kirkens Tilſtand 4
Begyndelſen af det ſextende Aarhundrede. Man
fæfe den, ſaa ufrugtbar, ſom den er i Compendier⸗
ne, f. Ex. i Rechenbergs. Herpaa følger Jo⸗
hann Friedrichs Opdrageſſe og Formaling, hans
Regierings Beapndelſe og førfte Anordninger. Li⸗
geledes Hertug Mauritzes, Zenrich den From
mes aldſte Sens Opdragelſe og Reyſer. Dennes
Hiſtorie var faa noye foreenet med Johannis, at
den ikke kunde forbiegaaes. Aarſagerne til lleenig⸗
hed imellem Johann og Mauritz. Den ſidſte ſo⸗
retager et Tog mod Tyrkerne, hvorved han erhver⸗
vede fig Keyſerens Gunſt. Churfyrſt- Johannis

fiendtlige Foretagender mod Hertugen af Braun⸗

ſvig. Hans Feldttog mod Keyſeren og Hertug

Mauritz. Johannes taber Slaget og tages fan⸗

gen ved Myhlberg. Keyſeren bersver den fangne
Fyrſte Churſyrſt⸗Vardigheden, og belehner Mauritz
dermed. Johannes ſaavelſom Mauritz vegre ſig
ved at antage den af Keyſeren foreſlagne Interim.
Mauritz, ſom nu er Churfyſt over Sachſen, an⸗
legger Skoler, udvider fit Lands Grendſer ved Kigb
og Bytte, ſamt bygger Slotter. Han undflager ſig
for gt tvinge Staden Magdeborg under Keyſerens
Lydighed. Mauritz griber til Vaaben mod Keyſe⸗
Are ren

R *

0 See Nye Kritiſt Tiſſeuer 1777. No. 4.

SEES j —

Nye kritiſe Tilſkuer.

— e—

ren. — Ueenigheden bielegges, og Johannes los⸗
lades. Det Paßauiſke Forliig ſtiſtes. Keyſer
Carl den Femte aſſiger ſig frievillig med Regierin⸗
gen. Mauritz foretager et Tog mod Tyrkerne med
god Lykke. Men da han ſom Seyerherre vender til⸗
bage, mage han paa nye ſtride mod Markgreven af
Brandenborg Albert. J det ulykkelige Slag
ved Syvershauſen treſſes han med en Kugle og
doer. Mauritzes Broder Auguſt er haus Eſter⸗
følger, efterat Johann sriedrich forſt er fyldeſt⸗
giort. Dennes Gemahlinde duer kort derefter, og
10 Dage derpaa Johannes ſelv. Hans Monu⸗
ment, oprettet af hans Senner til Weymar, be⸗
ſkrives. Til Slutning følger en Fortegnelſe over de
Forfattere, ſom have beſkrevet denne Periode af Hi⸗
ſtorienz hvoraf fees, at vor Biograph vel har vidſt af
hvilke Kilder han burde oſe, uden blinde hen at ſette
Tillid til en Schirach. — For at give en Pro⸗
ve paa vor Forfatters Skrivemaade, ville vi anføre
hans Beſkrivelſe over Johannis og Mauritzes
Charakter i en noyagtig Overſettelſe. Side 86.:
ͤ Johann Sriedrich agtede Roes, re og alt det,

„ ſom driver og ſtyrer Helters Handlinger, ringere
„end Religion, Dyd og ſit Folk. De Aarſager,
„ ſom opfordrede-ham til Krig, vare hans eget
„Lands Forſvar, hans Rettigheders Beſkyttelſe, og
„Religions⸗Friehedens Paaſtand. Mauritz fore:
Y tog ſit forſte Tog uden at have anden Henſigt,
z end at forſkaſſe ſit Heltemod et Udbrud; haus Fo:

rt — — — — Er EEDDEr
Ses

for Aar 1777.

— — —— h—— ͤ B—ĩ—¼6

112

„retagender mod Friedrich havde ikke Retfardighe⸗
„ den til eeneſte Drivefier; hans Feldttog mod Key:
„ ſeren ſkeede uden Advarſel og tilſidſt uden Lykke.
„Johann Friedrich befordrede Videnſkaber, Reli⸗
„gion, Steders Forbedring, Agerdyrkning og Han:
„delens Flor, hvilke Mauritz, ſkiont imod fin
„ Villie, forhindrede ved uophsrlige Krige; og, u:
» agtet alle ſine Beſtrebelſer i Fredstider dog ikke
„kunde bringe dem ſaavidt, ſom om han var blever
„Friedrichs ſagtmodigere Charakter liig. Derſom
» det er Modſigelſe, at den Ting ey kan vaee ſtort,
„ hvis Foragt er noget ſtort, da var Johann Frie—
„drichs Wdelmodighed, i det han frievillig blev
„Keyſerens Fange, i det han ikke ſtrebte efter Char:
„'fyrſt⸗Verdigheden, i det han heller tuſinde gange
„ vilde opofre fit Liv end fornægte fin Religion, da
„var denne viſt (tørre end den Wrgierrighed, ſom
„» brændte i Mauritzes beſtandige Krige, ſom im—
„mer var ledſaget med Landenes Odeleggelſe, ofte
„truede med Oprør og Livsfare, og tilſidſt endte
„hans Liv midt i Halvdelen af hans Forhaabninger.
» Enhver af diſſe Charakterer har noget ſtort, origi⸗
„ malt og agtverdigt hos fig, men Johann Frie—
„drichs Charakter og Exempel har noget ßſor alle
„ ligneverdigt.“ Hvor ſorvirret er dette ſagt, og
hvor lidet af det, ſom kunde og burde ſiges! og dog
er det taaleligt mod andre Steder i denne Forfat⸗
ters Skrifter. 9 =
N 2 P.

—

. ; Ek No. 15 og 16.

nnn Nye

ritiſk Tilſtue

vi over

Audenlandſ og udenlandſt Literatur.

—

chrißt ZCeœres Ga Indftydelſe paa det bor;
gerlige Libs Sikkerhed og "Velfærd,
sl boreſtillet paa tre og tyveude Søndag efter Tri:

2 nitatis over Evangelium Matth. 22, 18222.

gel Ehriſtiansborg Slotskirke af Dr. Nicolai

Edinger Balle. Kisbenhavn 1776. Sel⸗

ges hos Gyldendahl til Gratiſtſkolens Beſte
indheftet for 10 Sk. 8. 38 Sider,

95 Hoyerverdighed har med fin ſedvanlige
Grundighed,, Tudelighed og Styrke foredraget
Baade Indſiydelſe paa: Statens. Sikkerhed og
Veſſard, i det den 1) beſkytter Pprighedens

"Rettigheder, og indſkierper deres Pligter med
2). Jorebygger de frygtelige Bde⸗
leggelſer, ſom indbyrdes Sorbittrelſe og Op⸗
Diſſe Sandhe⸗

Eftertryk.

rør altid har i Folge med fig.
der udmales ſterk, levende og ſyrig, men med en Sim⸗
pelhed og Popularitet, hvorved de blive fattelige for
enhver agtpaagiven Læfer.

Prof. oder diſſe Skignheder, at de endog J hos
5 n føksfomtas m mere ſparſeint end hos en Saurin, en

At her er ſterke Billeder,
levende! Trek, en munter Stiil — Beviſer paa Ta⸗
llerens rorte Hierte, Opmuntringer til Agtpaagivenhed.
bos Tilhsreren — det vil aldrig nogen dadle, ſom

ve d, hvad Veltalenhed er. Det er faa langt fra, at

Cramer, ſor ikke at overſtige Tilhørernes Fatte-Cuner.

Man leaſe folgende rørende. Afmaling [S. 19.: „O
4e lykſalige Regentere! ſom af Guds frie og velbehage
„ lige Naade ere udkaarede til at beherfke en chriſtelig⸗
„ ſindet Nation. Midt 1 Palladſet, af tuſinde Strids⸗
„ Mænd" bevogtede ſkulde de ikke være ſikkrere, end
„i Staden, påa Veyene, under Straaetaget, led⸗
„ ſagede af et uſkyldigt Folk — hvis Aandedret
„ere Velſignelſes⸗Sukke — hvis. Kummer er om⸗

» ſkiftet til opløftende Glæde, fordi det ſkuer fir

„Skyts⸗Engel, og leſer fin Lykſalighed aftegnet k

„ hans milde Hyekaſt! Hvilket Folk fulde jeg heller
„ meene end det chriſtelige Danſke og Norſke, i hvis

„ Skied de beſte Herrer, fra Reformationens Be⸗

„ gyndelſe indtil denne Dag, kunde nedlegge deres
„ Hoved og ſove tryggelig. Men af hvad Aarſag,
„end fordi Chriſtendom havde forbundet Regent og

„Nation, ſom Fader og Born med falleds iudbyr⸗
„des uovervindelig Kierlighed??: Aldrig, mine
„Brodre! ville vi forſkiertſe denne vor hoyeſte Roes
„ blant Fremmede, vor ſande Wre for Gud, vor
» Trøft og Huſpvalelſe under Trangſlers Borde! e
Skulde man ſtkke ſorſtaae dette, fordi det er ſagt delt,
fordi det er veltalende og rørende? — Naar Hs
Hoyerverdighed Side 16. ſiger om den retſkaſne
Ehriſten: “ Ikke Hvrigheden allene, men Jeſus har

„ befaſet ham det“ have vi intet at erindre mod
denne Venn . S han maaſkee heller have
0 : SEE at;

—

. ( > 5 £ 4 5
5 Noye kritik Tilſkuer

— ͤ7˖*ðVL.u.ö———5— — —

ſiagt' Det er ikke allene Hprigheden, men det er Je⸗
ſus ſom har beſalet ham det? L
Len i det førte, naar det Sfæbende, i der fidfte tret⸗
ter. Den bele Tale laſes med Frugt,
Hvor fortræffeligt dette Sted, Side 34.: Man
„ efterſoge Rigernes Tilſtand, ſom i ældre og nyere
„ Tider vare beboede af uchriſtelige Indbyggere.

V Men hvilke Forferdelſer! fra Skridt til Skridt
v igiennem hele Aarhundrede pyne vi intet, uden Re⸗
„ genteres Mord, Underſaatteres indbyrdes. Krige,

„ Laſende Partier, ſom dræbe hverandre med dyriſk'
evngierrighed, odelagte Marker, opbrendte Byer,.

” d Steder ſorvandlede til Steenhobe,
» underkiabte Rovere, Dolk, og Giſt, og troeloſe
„ Born, ſom ſorraade deres Fedre, og gierrige
„ Slaver, ſom fælge deres Herrer. — Fader i

Himmel og paa Jord! jeg ſkielver for den greſſe⸗

b»olige Tanke, om Morket atter ſkulde overfalde: din
„ Kirke her i Norden, og Lyſet bortflyttes ſormedelſt
» Ver tilvoxende Utäknemmelighed.“ Dog —
mdaſkee man laſer heller: „At ere ſin Konge bor

… byd komme fra Hiertet, ſom ſkisnner paa Kongens"

Hoyhed og -tillige Befværlighed, og ſaadan Hoyag⸗
ttelſe bliver ret inderlig, ſom Guds Aand merkelig
ſordrer, at ey allene Legeme og Lemmer ſkal veere
Pourighed underdanjg, men Sielen (ac N
Nom. 13, 1. Det er i det mindſte populært og
ſindrigt, endſkisnt en beromt Kunſtdommer den gang
ryſtede Hovedet over flige Populariteter og Sindrig⸗
Hheder. — Vi erindre kun Side 28.: Hvem,
uden Chriſto, bor vi takke det“ er ikke den dan:
ſke Conſtruktion. * Aereſtotter ſammenſtablede
af de Redeliges døde Been her havde vi enſket
et beqvemmere Ord. Side 36. „Ingen af os
har Lyſt til at bortkaſte denne dyrebare Troe “

så A dette Udtryk ikke veltalende, ikke a⸗
delt nok. 8 i i É a

Fr 1
„

SNEDE

„ 5 * i i
* NG å

Forſog dil en Prieſte⸗Ziſtorle, eller nogenlun⸗
de Efſterr, tuing om Siſtopperne og Præ⸗
terne i Bergens Bye og Stift, "fra Ne⸗

Man føler let Styr⸗
med Bifald. 5

for Aar 1777.

formationen til værende Tid, ſanket tilſammen.

af gamle Dokumenter, Protokoller, Perga⸗

ments Breve, Haandſkrifter ꝛc., og udgivet

ved Albert Zatting, Medtiener i Ordet ved

Domkirkens Meenighed i Bergen. Forſte

Dieel, inddeelt udi töende Bind, med tilhoren⸗
de Stamtapler. Kiobenhavn 1775.

116

nöfkiont Eſterretninger om Biſkopper og Praſter,
[E ſom have levet ſor nogle hundrede Aar ſiden, ſy⸗,
nes for mange, ey at være af nøgen yderlig Viglig⸗
hed, faa. rober dog nærværende Forſog en temmelig
Omgang med Oldfager, og en priſelig Iver og Lyft
til at bringe for Lyſet, hvad der ſuart kunde gerqade
i en dyb. Forglemmelſe, og ſormulne paa en braſtfel⸗
dig Hylde i et myrer Arkiv. Hr. H. har flittig brugt
Abſalonis Petræi og Edvarſens Haandſtrifter,
Kirkernes Protokoller, ſamt andre gode Venners
Samliunger, ſaa at man kan tiltroe ham en temmelig
hiſtoriſk Noyagtighed. Han har forandret og udſlet—
tet meget, ſom ſtod i det førfte Oplag, der udkom i
Bergen 1774. in Qvarto; men ved en noyere Drif⸗
ten kunde han gierne udſlettet mere, ſom for Exem⸗
pel de Aarſager, hvorfor Hr. Gruntvig gik fra
Forſtanden, S. 93., ſamt de tvende i Hr. Hattings
Hyne meget merkvardige Anekdoter om Dr. Erik
Pontoppidan, at han nemlig kom til at ſtaae paa
Hovedet engang i en Chaiſe for tvende lobſke Heſtes
Skyld, ſamt fif en Contuſſon for Bryſtet, da han
engang ſprang ud af en Vogn, ſartende fir Stok af
Uſorſigtighed for Beyſtet, „og havde „ (figer Forſatte⸗
ren) "Stødet rammet et Vår Fingers Bred længere.
med; "havde: han lagt dod vag Stedet!“ Hvoraf
veed Hr. H. alt dette? I det mindſte er det ey no⸗
get Veſentligt til en Preſte⸗Hiſtorie, og kan gierne
hænde enbver anden. Angaaende Forfatterens Be⸗
retning om den ſorſte evangeliſte Biſkops Gieble
Pederſens Dod, da tager han ſeyl: Vi eye ogſaa
en Afſkrift af Ablalouis Petræi Exrerpta, hvor vi
finde: „1557. den 9. Martii døde M. Sieble,
„ ſiden han havde været Biſp üdi 20 Aar.“ For⸗
ſatteren ſetter derimod dt han er død den 7 Martii
1555. Efter Indledningen, hvori handles om Chri⸗
ſtendommens Indſorelſe, Reſormationen i Bergens
Stift, og Kirkernes Stiſtelſe, ſom har adſkilligt ae '

77 75 3
for Aar 1777. 118
ſtienkede det til, ſom et Skole⸗Programma, kunde

vi her have gaaet det ſorbl. Men da det ved enn

uventet Lykke faldt os i Hænderne, vilde vi ikke und⸗ Å SÅ
lade at giere det almindeligere bekiendt, ſiden vi

Nye kritiſk Tilſture . .

117

tereſſant, handler Hr. H. i det forſte Bind om
Biſkopperne og Preſterne til Domkirken, og i det
andet Bind om Praſterne ved Kors-Kirken, Nye⸗

Kirken, St. Jorgens Hoſpital, de tre tydſke Kirker
St. Maric, St. Mortens og St. Salvars,
ſom fordum horte til Handels⸗Contoiret og ſor de ov⸗
lige Tydſke der i Staden. Vi onſke meget; at Hr.,

Forfſatteren, hvis Flid i at ſamle diſſe gamle Eſterret!
ninger, er faa roesverbig, maatte ved de Herrer
Provſters og Preſters Hielp i hans Stift ſettes i

Stand til at give os Efterretning om de sevrige Kir

kers Alder, Stiſtere, Bygningsſorm og Skiebne,

ſom han giver os Haab om i Fortalen. Mange af
diſſe Efterretninger, Korthed i de Praſters Levnet,
hvor han kun har lidet at melde om, Udeladelfe af
alt det Fabelagtige og alt for vancrende for Stand
og Perſoner, ſom dog ikke kan vere til nogen Nytte,
nogen mere Charakteriſtifk ville giore de følgende Deele
og det hele Skrift nyttigt og behageligt for hans
Landsmænd. Vi kan ikke begribe; hvorfor man vil væs
le uvillig til at meddele ham de ſornodne Eſterretninger,
da Hiſtorien er en Bygning, ſom umuelig kan opfø:
tes uden: Materialier. Hr. Stifts⸗Provſt Mosſin
har (revet en Fortale for dette Skrift, ſom handler
sm Bogtrykkeriernes dekonomiſke Nytte. — En
ſorundelrig Materie. — Hiſtorien, definerer han,
at den ey der an det, end en Fortellolſo om Alt hund

inder er ſkeet, hvad der ſkeer, og hvad der ſkaleſkee

ui Verden.“ Vorc Laſere kan heraf flutte fig; til
Reſten. Di ee „ tee n dn

Chreſtoms thia Grammatieo-Syntactiea Porsdig-
matica quam in uſum adoleſcentis filii ad.
ornatam, ſeripſi Laurentius Sahl, Schol.
Metrop. Conrector. Haunir 1776. Stor
8. 64 Sider. Exempla conſtructionum
aſuslium. 30 Sider.

—
"Sa" %4

—

de dette Skrift trylke pas ſin egen Bekoſtning,
eller ved ſine Undergivnes Medhielp, at enhver, ſom
Wilde bruge det, kunde ſage det i hans egen Bog—
handling, men blot for fin Son, og dem, ſom han

4 14
* *

' 8 —

Sb der ieke har behaget Hr. Nagiſteren at la-

fandt, at det indeholdt en meget brugbarere Veyviis⸗

ning til de forſte Grunde af Grammatiken, Syn⸗

taxis undtagen, end den Donat man ſadvanlig be⸗
tiener ſig af.

Navne ved Siden. Paradigmata ere ſatte i en for
Vorn let og tydelig Orden, adſkillige nyttige An⸗
merkninger tillagte, og endelig det ſom gandſke ſav⸗
nes i Donaten: Adverblerne, Conſunctionerne, Pra⸗
poſitionerne og Interjectionerne afdeelte i deres Klaſ⸗
fer, og oplyſte med Exempler. De Ord: Selv⸗
frænde og Afendring ere alt for. meget tilſtaarne
efter. det Tydſke.
gandfke beqvemme. Dog ſee vi flet ikke hvad Nytte
de danſke Ord paa Caſus, ſaaſom? Navnefalds⸗En⸗
delſen, Eyefalds-Endelſen ꝛc. kan være til.
ſoyede Chreſtomathie af Exempler pan: Napnefaldenes

Brug kan have ſin Nytte, naar de ſyntaxiſke Regler

derom et Par gange ere igiennemgaaede. Saa lidet

Skrifter af denne Art gigre Opſigt i den færde

Verden, ere de dog Forfatteren til Wre, naar de

Man finder her de grammatikalſke
Kunſtord tydelig forklarede med beqvemme danfke

De andre Fordanſkninger ere

Den til⸗

geraade ſaa vel ſom dette; men hvorfor giver Hr.

Sal os itte heiler Oraaimartter, eno Overſeerrelſer
af Ovidius, Cicero og Qvintilian, uden Genie
og uden Smag? e,

* 23254 12

„
8 Udenländſt Literatur. 5 Frog

Königsberg og Leipzig. nue li
Boch Saer. Reg. Maj. Pruſſ. in Senatu Ee-
;elef. konſil. S. Theol. D. Græc. Lit. in A ca-

demio Regiomontona Prof. Ord. & Biblio- ;

” thecæ regiæ præfect: primarii Hifforia Anti-
i r t e e eee
rtrriuitariorum? ma ime Syciniauisini , Socf.⸗

uinuorum quorum Auctores, Premotores,

Cietus, Templà, Miniſtri, Scholæ Præcepto-

res, Offieinæ typographicæ ;- Bibliothecæ,
21 U * een. 8
Y i e Col-

Fridlerici Samuelis

En d monti & Lipſiæ Impenſis G. L. Hartungli

ker og Kundſkaben Din Lerdommenes og de Irlaren⸗

5 —

AN
0 v
7 N

Muye kr Tilſkuer ng 0

A9
Colloquia, Synodi, Sectæ, "Pacificåtiones ,
Studia Irenica, Indoles, Diſputationes,
Fata proſpera & adverſa, Scripta typis
expreſſu pariter atque iredita ; nee non ope-
ara illi oppoſita ex Fontibus Magnamqve
Part. Monumentis & Documentis MSSCCtis
recenſentur Tomi Primi, Pars I. Regio-

— *

1774. Pars II. 1776. St. g. 10092 S.
Selges hos Proft, ſorſte Deel for 2 Rolr.,

anden Deel for r Rdlr. 3 Mk.

A. anpriſeſ Kirkehiſtoriens Nytte endog i dens ſpe⸗
A dielleſte Decle, haabe vi at være overflødigt for
vore Landsmend. Men at den mnatte blive mere
udbredt iblant ds, at den ſtedſe made finde flere Dyr⸗
kere, vil vere hoyſt vigtigt for Videnſkabernes Be:
ſöndring og Gudsſerens rette Dyrkelſe. Dertil ho⸗

des Hiſtorlo. Af denne har Hr. Conſiſtorialraad
Bock 1 dette ſortreffelige Verk ſoreſat fig at levere
Antitrinitarjernes, i ſer Soeinianernes og den So⸗
eianſte Vildfäbelſes Hiſtorie. Hons Udſigter ere fe
Te og vidtløftige. Han vil ey allene beſkrive diſſe Ir⸗
lerendes Levnet og Skrifter, men og deres Lerdom⸗
me, Secter, Stridigheder, Synoder, Bibliotheker,
Bogtrykkerier, og alt hvad der paa nogen Maade kan
oplyſe deres Begivenheder fra deres ſorſte Opkomſt ind⸗
til diſſe Tider, Forfatterens Plan er falgende: Den:
ne forſte Deet indeholder en Fortegnelſe over alle So⸗
Cinianſke Læreres og Skribenteres Levnet og Skriſter.
Den anden ſkal handle om Sociniasmus før Lelius

i
!

ÆRE -

ſtand i vore Tider, om de Lærde, ſom have været til⸗
ſkyldte; og endelig en Eſterretning om alle de Skriſ⸗
te vidtløftige Arbeyde har Hr. Forſatten viiſt fig

ſamlet alt hvad han har kundet overkomme om 350

ſorglemmes ikke enhvers Charakter med megen Upartiſk⸗

og Üdtog af de vigtigſte Steder, hvor de Socinſan⸗

Lærdom og Videnſkaber. Man anſpores ved ſaadan⸗

Tanke, ſom begeiſtrer en Balle, en Suhm, en

tig, kan man gisre meget; hvor fare ſkulde da Vi⸗
denſkaberne i Dannemark og Norge blomſtre!

for Aar 1777. 12⁰

—

— —

boyelige til Socinianismus eller falſkelig derſor be—
ter, ſom ere forfattede mod Socinianerne. Til det

voxen ved fin Hiſtoria Socinienismi Pruſſiei, ud
given 1754., ſom han her vil indrykke med nye
Forbedringer, og ved den ſorſte Deel, ſom nu er
complet, hvori han fuldkommen har opfyldt, vor For:
ventning, og deri mangfoldig forøget og forbedret
Sandii befiendte Bibliotheca Socinianorum, ſamt

Socinianſte Læreres og Skribenteres Levnet og
Skriſter i en alphabetiſk Orden, om de Socinianſke
Acta Sy nodalia, Bibler, Catechismus Racovien⸗
ſis, Anonymiſte Skriſter og Bibliotheca frattum
Polonoruim. Levnets-Beſkrivelſerne ere ſedvanlig kor⸗
te, meeſt deres lærde Arbeyder angagende, deres puri
ge Handlinger, ſkal udfsres i Beſkrivelſen over den So⸗
einianſke Lœrebygnings Skiebne i hvert Land. Overalt

hed at ſtilles i ſit ægte Lys. Blant diſſe Socinianſke
Skribentere ere Johannes og Samuel Crellius,
Slorianus Cruſius, Stanislaus Nubicenſis Ju-
nior, Samuel Przypcovius, Martinus Ruarus,
Chriſtopher Sandius, Jonas Schlichtingius,
Vatenrinus Smialeins og Daniel Zwickerus de
merkveerdigſte. Deres Skrifter opregnes alle noyagtig
og med megen Lerdom, ſamt gives et fore Indhold

ſte Vildfarelſer ere foredragne. Vi ville anprife det⸗
te i mange Henſeender vigtige Skriſt for alle El⸗
ſkere af Theologien, Hiſtorien, Menneſkekundſkaben,

ne Skrifter, der ere forfattede med ſaa megen Ind⸗
ſigt, Lærdom, Smag og vidtløftig Læsning til en
utrattelig Iver, for Videnſkaberne, naar man feer
med Forngyelſe det, ſom ſynes at være Arbeyde nok
for mange, at vare een Mands Verk. Maatte
dog de ſom legge fig efter Videnſkaberne, beſieles af den

Michaelis, en Buͤſching: Naar man vil være flit⸗

„ NS - 5 Sride

121 Nye kritifk Tilſkuer
Kürnberg. Sriderike oder die Zuſaren Beu⸗
te, eine deutſche Geſchichte.
Verbeſſerte Auflage, mit Kupfern. Nüͤrn⸗
berg, bey Chriſtian Gotthold Hauffe 1775.
8: 512 Sider. > .

laut def ſaa originale tydſke Romaner ſortiener
f denne megen Opmerkſomhed. Det er juſt ikke de
ndentede Tildragelſer der gier den tiltrekkende, men
Karakterernes lykkelige Valg og rigtige Afſkildring,
en behagelig Stil, den muntre Lune i ſeri Ritmeſterens
Breve, det Foelſomme hos en Fkiderike, en Rheinſort,

og en fund. Moral gior dens Læsning behagelig og for
Sederne i det mindſte uſkadelig om ikke nyttig. Vi

maatte begage en Art af Forrederie mod vore Laſere,
om vi giorde dem bekiendt med Indholdet, derſom det
var mere beſynderligt og ſorviklet. Nu derimod kan vi
giore det uden Hinder for Leſerens Nyfigenhed, da
enhver let vil forudfee det, ſagſnart han har læft
nogle af de ſorſte Breve. Rheinfort, ſom har ve⸗
tet ulykkelig i fin. forſte Kierlighed, har forfsyet fig.
paa Landet, for efter alle Elſkeres Maneer at beklage

fig over fin Kiereſtes Utroeſkab til han finder en anden;
han treſſer pan Friderike, og bliver ſorelſket i hende.

Hendes Pleyeſader Ritmeſter Waker holder meget
af ham; men Friderike var allerede forlovet med en
Praſteſon Fruͤhlaut, ſom til god Lykke deer, og
pan ſit Yderſte ſammenfsyer Nheinforts og Friderikes

Hender, der ikke heller gisre hans Forbindelſe til

Skamme. En vis Franz Bleau, ſom aſmales

ſom en igiennemdreven Skielm, finder Fornoyelſe i

at hindre Dette Pars Lykke; efter tvende forgieves
Forſog, fører han Friderike bort, da hun vil hen at be⸗
ſoge en ſyg. Veninde Maria Lid, ſom afmales i de

ynkvardigſte Omſtendigheder. — Man holder hende

ündſluttet parret gammelt Slot, hvor hun finder fin
1 Fader, og ſaaer Leylighed at give fin Kiereſte Eftterret⸗
ning om ſit Opholdsſted. Han iler med Ritmeſteren
dethen og befrier Friderike. Men Bleau fager Hove⸗
det iStykker ved et Hug af Ritmeſteren, og hele Op⸗
toget endes ſom ſedvanligt, med Rheinforts og Fri⸗
derikes lykkelige Formeeling.

, . 7 .

4 * for Aar 1777.

Zwey Theile.

Alt dette gager meget.
naturligt til; men at Maria Lid bliver giſt med
Aheinforts Ven Caxl von Weiſſe, endſkiont her
des Mand endnu levede, det er det eeneſte, der
ſedie os meget i denne ellers meget rimelige Opfindel⸗

122

— nd gEg

ſe. Til Prove paa Forfatterens Stiil, ville vi ud⸗
tegne det Sted, hvor Ritmeſteren beſkriver hvorle⸗
des Friderike blev. funden; Hun er et Hufarbytte,
og et Huſararvegods. Efter Slaget ved Ross
„bach, hvor Franzoſerne har lært at dandſe tydſke
„ Kaprioler (det var min S“ + et lyſtigt Slag) —.
„ fandt min Vagtmeſter — Stephen Løve heed.
„det erlige Skind; han var, naar det kom an paa.
„at verge ſig, en Karl ſom bare Fanden, men for.
u Reſten et got chriſteligt Menneſfke — nu min
» »Vagtmeſter fandt altſag, ved at eſterſette Fienden,
„denne Pige i en Loe, hvor nogle Franſkmend til⸗
» forn havde forſtukket fig. Diſſe Karle mage have
„ glemt det arme lille Noer. Mine Folk tænkte at
„finde ſtore Ting i Loen; de ſogte Oynene ud a
„Hovedet, men ſandt intet uden en Kurv, hvori
»» dette lille Kreatur ſov gandſke roelig. Min Vagt⸗
„ meſter tenkte ſom Werner i Comoedien — (jeg

» har nyelig løft den tre gange i en Dag) da han:
„trak Puddelen op af Bandet: ogſaa got! og lod
„Barnet bære i fit Qvarteer. Jeg havde ſelv min
„ Hiertens Glæde af denne lille Nar, da han brag⸗
te den paa fin Arm til mig. Hun holdt faſt ved
l hans lange Knebelsbart, ſom om hun allerede ha
de været bekiendt med ham i hundrede. Aar. Jeg

„ vilde lade hende opdrage paa min Bekoſtning; men
„den gode Karl ſagde: Herr Ritmeſter! denne Wre
„mage De lade mig have. Hvad den gode Gud
„ har tilſendt mig, vil jeg ogſaa ſorge ſor. Men
„ den gode Siæl ſkulde ikke længere opleve nogen
„Glede af Barnet. Ved Zorndorf rev en Kanon⸗
„ kugle hans halve Underliv bort. Han reed ſtran
„ bag efter mig. Herr Ritmeſter, ſagde han, lev. =
„De vel! jeg har udtient — hos Gud fee vi hver⸗
» andre igien Endnu et maae De love mig
„ Deres Haand hid! — De vil være Fader for min
„ ſtakkels Pleye⸗Datter! — Id! ved Gud! Jeg
„ ſeer ham endnu for mig, Hvorledes han höͤldt min

„ Haand faſt, og paa eengang ſank ſteendod ned ved

„ den anden Side af fin Skimmel. (Her ſtod Taa⸗
rene den gode Ritmeſter i Dynene). “ Paſtor
Fuͤhllauts ſtormende, Louiſe Willings oudſkabs⸗
falde og adſkillige andre aſſtikkende Karakterer giore
en god Virkning ved Siden af de andre milde og dydi⸗
ge. Vi kan ikke bare os for at aftegne Følgende Ma⸗
ferie af Louiſe Willings Moſter, da det har faa
meget Originalt; „ Ved en lille Lampe, ſom jeg næ

323

v ſtee bedre har ſorſtaaet end jeg.

jeg ikke ret ſige Dem. '
> ar kunde ſpande ti Tommer, men var derhos ſaa ma

— — —

Nye kri tik Elte

„ ſten fnarere blev vaer ved Sigtet end ved Syg

— —

v fad en Figur, ſom, uden at give Agt paa os, kag⸗

„ lede noget ud af en Bog, ſom den gode Gud maa⸗
Derſom jeg kun⸗
„de male, var denne Figur viſt den forſte jeg ſkul⸗
3» de affontrafgne thi hvorfedes hun faae ud, kan
Hun maatte gatidffe viſt

„ver, at ingen Krage" kunde ede fig mæt paa alt

„det Kiod, ſom hun bar under hendes Hund. Naar

„ hun rorte fig, troede jeg at here, hvorledes Beene⸗
„ne klapprede mod hverandre. J hendes Anſigt
„ var der flere Folder end i et Kaldekros, og hendes
„Neſe, ſom Fa ſin egen Tyngde blev bayet
» ned over Over⸗Leben, var endnu bleven heſſelige⸗
„ere ved den beſtandige Brug af en ſmudſet Brille.“

ve Den hele Hiftuvie forraader en ſerdeles Bekiendtſkab
med be menneſkelige . og leſes n med For⸗ ;

møpelfe, > j 5

Gotha. Polyxena, ein ſyriſches Monodrama

von Herrn Bertuch, in Mufit geſeßt von
Herrn Schweitzer.
8. Et Ark.

Gothe 75

1 8 4.4

Horne, priami Daker TERE i de ſor⸗
geligſte Klager over hendes Gemals Achiles
Dod, ſom hendes Broder Paris havde dræbt med
en Piil ved Siden af hende, da hun Fulde ſormæles
med ham i Apols Tempel. Hun pil kaſte fig iHavet, men
bliver i det ſamme Achil's Grav vaer, ſtorter ſig med;
"den fførfte Qval derover, ſtikker en Dolk i ſit Bryſt
og ſynker ned ved hans Urne; dette er Indholdet af
- dette Monodrama, ſom er en blot Eſterligneſſe af
Ramlers fortreffelige Ino, og langt fra ikke (an

5 goliſke Ord Canbaleg's eller Combalu's Bemerkelſe,

5 a den perſiſke Flod Oxus eller Amon.
rf over Floden Amur paa Graendſerne af Rußland: 93;

Stor

— —

„Samoyederne og andre. Nationer.

klarer ved Dievlen.
over perſi ſke, tydſke, gradſke og latinſke Navne A ſom

for Aar 1777. 121

Frankfurt und Leipzig.

—

thuͤmer Nordens, herausgegeben von J.
B. Scherer, Penſionair Sr. Allerchkiſtlich—
ſten Majeſtaͤt, beym Collegio der auswaͤrtiz
gen Sachen in Verſailles, Mitglieds verſchle⸗
dener gelehrten Geſellſchaften.. Erſter Theil.
5 Frankfurt. und Leipzig 1776. Stor 8.
ges hos Proſt for 4 Mark 8 Skilling.
5 Skrift leverer egentlig Biedrag til den kus;
ſiſke Geographie og Hiſtorie; et Rige; for,
daglig. ſortiener at blive. Verden mere bekiendt i alle:
dets Deele. Skriſtet beſtager af 25 Afhandliger.
1) Om Landet. Kara-Kitai's egentlige Lage: et Dy⸗
naſtie i Tartariet veſten for Kafebkar. 2) Det mo⸗

ſom fEal betyde den tartariſke Keyſerlige Reſidentz⸗
Stad. 3) Touran ” betyder. det nordlige Land ſor
4) Beſkrivelſe

China. 5) Skoven Baraba ved Ob og krtiſeh Flo⸗
derne. Her finder Leſeren et tartariſk Ord-Regiſter.
3). At Belie Peſehire Kalmski er en Nation ſom
boer blant de Taatskiſke Tartarer. 80 ee en
af de 3 Hovedſtromme, ſdm falde ud i Jis⸗Havet i
Siberſen, de andre ere Ob og Lers. 9) Narym,
en Stad ſom ligger ved Ob⸗ Strommen og Mundin⸗
gen af Ket⸗Floden. 10) Her ſaaer Hr. Sch. det
Indfald at underſoge naar man har begyndt at ringe
med Klokker. 11) Om 9 Tallets Hellighed hos

120 Hvorſor
ſom Forf. ſor⸗
Her findes igien et Regiſter

Jakuterne kalde Ruſſerne Lutze,

ſkal ligne hverandre, ſaaſom: Bruder, Frater, far
Perſiſk Prader, og et over de Tomiſch⸗Oſtiakſke 03
Samoyediſke Sprog. 13) Om Teleuterne nedſtam
me fra Kalmakerne.

Nordiſche Neben
ſtunden, das iſt: Abhandlungen uͤber die
alte Geographie, Geſchichte und Alter

Sali |

7 — — sk. 0
—

14) Om Koſakkerne. 15
Om Oprindelſen til det Ord Belt — en vigtig
3 2 „ Afhandling for os! — ſom han viſelig lader ned⸗

: Ilſtamme fra. det. Gothiſke Welck et A 2 dette
Rune Sprog:

ſmukt ſom denne, ele det ellers vidner an, en
haldig W 2

00 5

Lat

125 Nye kritiſk Tilſkuer

Laugur er Landa Belti.

Det er: Sgen er Landets Bælte, 16) Om de gam⸗
le Skyttiſfkfe Dommeres Udvalgelſe, kaldte Prattar,
med en lerd etymologiſk Forklaring over de Ord Oda!
og Adel. 17) Fra Side 108-135. leveres en For:
tegnelſe over gredſke Manuſcripter, blant hvilke nog⸗
le af det N. T. og Kirke-Fedrene, ſom ſkal giemmes
i Moſchau, og ſortiente noye at underſoges. 78)
indeholder Eſterretninger om nogle ſordeles Begravel⸗
ſes⸗Ceremonier hos adſkillige Folke-Slegter. 19)
Hvorfor Ruſſerne kalde alle Fremmede Nemetz
(ſtumme). 20) Om Cananitternes Flugt vil Afrika.
21) Om et Mindesmerke i China Si — ng von fou
kaldet, ſom ſkal væve oprettet af et chriſteligt Geſandt⸗
ſkab, ankommen til China Aar 636 efter Chriſti
Fodſel, hvilket Foregivende Forfatteren med Billig—
hed forkaſter.) 22) Om tartariſke Gravmeler:

Kurgeni: 23) Om Hunni, en kartariſk Stamme,
endellg 24) Gravhoye blant Nogajerne. Som
t Anhang findes en "Afhandling om Liflœnder⸗

ne af Olaus Sermelin, en ſpvendſk Hiſtoriogra⸗

uhus og Geheime⸗Cancellieraad under Carl den rate,

eg en. Levnetsbeſkrivelſe over den ruſſiſke Patriark

Theophanes, ſom var den ſtore Peters Naadgi⸗
ver i at afſkaffe de Misbruge ſom havde indſneget ſig
iden ruſſiſke Kirke. r

— 2 N 5 2
—̃ͤ — — —— — — —

—

Leipzig. Lehrbuch einer Natur⸗Siſtorie, zu
eeinem gemeinnutzigen Gebrauch, wie

auch zu Vorleſungen in den Schulen, ein⸗

gerichtet von Adam Daniel Richtern, Di.

rect. Gymnal. Zitau. Zweyte und vermehr—
te Auflage. Leipzig, bey Müller 177. 8.

; J en Tid, da man gier fig mere Umage for at

bibringe Ungdommen nyttige end mange Kund⸗
ſtaber, have vi ofte forundret os over, at Naturhi⸗
ferien ey er kommen i Betragtning. Den egentlige
"ha kaldte Naturlere er vel bleven fælt i de offentlige
Skoler, men may har været ubekymret om at give
Ungdommen en tidlig Kundſkab om Dyr⸗, Verte og

flydelſe i det almindelige Liv.

jo kortere Udtoget er dera.

„

126

— — ig >

+ for Aar 1777.

Mineral⸗Riget, af hvilke vi hente ſaa mange Livett
Beqvemmeligheder. Aarſagen hertil er uden Tvivl -
Mangel pan. ſaadanne Lare-Boger i bette Fag, ſom
ere paſſende med de Unges Begreb. Hr. R. har
ſogt at opſylde den ved nærværende: Skrift, beſtaaen⸗
de af 4 Aſdeelinger; i den ſorſte handler han om Mi⸗
neral⸗-Riget, i den anden om Vext⸗Riget, i den tre⸗
die om Dyre-Riget, og i den fjerde om Mennefket, 2
dets Sygdomme, og de ſornemſte Sundheds-Regler. —
Skulle Skriftet blive brugbar ſor Ungdommen, ſy⸗ .
nes os at det burde varet udarbendet eſter en anden

Plan. Forfatterens Henſigt er ſornemmelig at bi⸗

bringe Begyndere et kort Udkaſt af Natur⸗Syſtemet;

men vi ønffede heller en Lærebog, hvorved Begyn⸗

dere bleve ledede til Naturens fornemſte Merkverdig⸗

heder / og ſom⸗derſor maatte indeholde udførlige oag 7

noyagtige Beſkrivelſek⸗over de naturlige Ting, i ſer

over dem, ſom de daglig omgives af, for derved at
giore dem opmerkſomme paa Naturvidenſkabens Ind⸗
En ſaadan Kundſkab
forekommer os langt foͤrdeelagtigere end en Syſte⸗
matiſk. Syſtemet er ey Videnſkaben ſelv, det er
kun et uundgaaeligt Middel for den, der dybere. vil
trænge ind i Natuxens Hemmeligheder, aldeles ikke
ſkikket for Born, og ſom desuden taber ſin Nytte, N 2

— . — ——— — —

Kurze Unterweiſung in den Anfangsgruͤnden
der Nuaturlehre, zum Gebrauch der Schu⸗
len herausgegeben von Joh. Jac. Ebert .
Profeſſor in Wittenberg. Erſter Theil, mit
Kupfern. Ty. 8. Sælges hos Proft
2 Mark 8 Scilling. 72180 :

blant den Mængde af phyſiſke gereboger, er der
dog ingen Overflodighed paa ſaadanne, hvorved

de, ſom ey have nogen betydellg Indſigt i Mathe⸗

matiken, nogenledes kunde blive bekiendte med Na⸗
turen. Forſatterne af ſaadanne Skrifter har, naar
de ſelv har ſorſtaaet Mathematik, enten ey nok kun⸗
det nedlade fig til Begynderes Begreb, eller og naar

de, ſom ey er ſieldent, have vidſt lidet eller intet af

Ma⸗

2 5 22 4

125 Nye kritiſk Tilffuee

heller valgt den Inddeling af Tænderhe,- man: le

bdentlig ey af anden Aarſag, end fordi Hr. Prof. har

ſatteren mere havde taadſokt' fi fig med Kilderne: ſelv,

undgaaet adſkilligt, ſom ey er ſaa aldeles rigtigt hos:

ſor Aar 1777. 128

——— —

— —3———————

Matbematiken, givet Ungdommen uſuldſtendige og of;
te falffe Begreber. Nærværende Skrift er en vel af⸗
fatter Bog. Forf, aſhandler de ſorſte Grunde af Na⸗
turleren rigtig og tillige tydelig og ordentlig, og gi:
ver tilſidſt en Underretning om de merkverdigſte i⸗
blant Pattedyrene; men hvorfor Hr. Prof. har heller
inddeelt dem efter Fodderne, end Tenderne, indſee vi
ikke. Vilde han give Born en Methode, burde han

linus in Univ. Argent. Ellog. Lat. Adj.
Academiæ Regie Inſeriptionum ad epiſtolg-
re Commereium Adſeriptus Rotomagenſis
Cortönenſis Panormitanus Aeademicus, Lon j
dinenſis Societatis antiquariæ Sodalis. Ar. |
gentorati. apud Joh. Frid. Stein xD, X.
8. Med 3 Regiſtere og Fortale 17 Ark.
Salges hos Proft for 4 Mark.

(frder dente ſaa ubeqvemme Titel, ſom viſt ingen
forſtager, uden at vide Verkets Plan, vil Læs |
ſeren finde en meget god Afhandling, om den gamle ö
Jordbeſkrivelſe, hvorved gemeenligen de nyere Nav: ;
ne ere tilſatte i (førve Mengde og med langt mere
Rigtighed end ſedvanlig, ſaa at dette Skriſt ab
lerede i denne Henſeende Henn meget nyttig og
vel indretter Haandbog. Men hvad der gier den
endnu nyttigere er en 1 Fortegnelſe paa
hvert Lands ſornemſte Alderdoms Levninger, baade
Bygninger, Indſkrifter, Myntſorter, Haandftif |
ter o. ſ. v. hvorved Forfatteren har giort enhver Old⸗
ſorſker en vigtig Tieneſte. Et tredobbelt Regiſter
ſorhoyer endnu Skriſtets Verdie; det ſorſte over de
brugte Forfattere, blant hvilke vi med Forsyelſe
have feet vor Langebeck, Niebuhr, Norden
og Pontoppidan anforte, fkiont Niebuhrs Navn
dog ikke ſorekommer i Skriſtet ſelv; det andet over
Stedernes gamle Navne, og det tredie over de nyt.

rer ved den nærmere at kiende Dyrenes Levemaade,
eh at tale om at den er naturligere, da ved den an⸗
den Arter ſkilles ad, ſom Naturen har foreenet.
Hvalfiſkene ere reent udeladte af denne Klaſſe, formo⸗

maattet giore: det efter den af ham antagne Indde⸗
ling; thi neppe gives vel nogen, der har mindſte
Indſige i Naturhiſtorien, ſom kan nægte diſſe Dyr"
"Sted iblant Pattedyrene, og at forplante et ſaadant
Kietterie paa Menneſker, ſom man vil oplyſe, anſee
vi for en uforſvarlig Feyl. Dog, Naturhiſtorien
er nok ey Proſeſſorens Sag. Man ſammenligne
denne Deel af Bogen med Proſeſſor Muͤllers tydſke
Hverſcttelſe af Linnei Natur⸗Syſtem, faa vil man
finde, at han. har detlenr ſig mere af denne Compila⸗
tion end vi gufkede. Vi havde heller feet, at For:

end med Millers Arbeyde allene; han vilde derved have

Muller. Kaaberne ere maadelige, og Bradypus
liger mere en 8 e An end dette . — gi

nn tert K. Hr. Oberlin er nu paa en Reyſe giennem Franfris

i 3 ige, for. ſelo at ſee de i dette Skrift beſkrevne Oldſa⸗
— ger, hvoraf vi vile vente meget got. Skriſtets iu

Stras borg Orbis anrigvi monnmentis ait zun. Se S RER 105 18 KR
5 „l 7 7 SE de. ' l 4 i J
Krall. primæ Linec. : ;Duxzit Jer, Jac. Ober- 650

vw
i

Kritiſt

GEN

Indenlandſk og udenlandſt

No. 17 60 18.

—

Jorſgg' i de ſrionne og nyttige Videnſkaber,
Tolvte

ſamlede ved et patriotiſk Selſkab.

Stykke. Kisbenhavn 1777. Trykt hos

8. 215 Sider,

„Newerende Stykte indeholder de trende Priis⸗

Digte: 1) St. Synneves Klofter paa Sel⸗
lde, ded Hr. P. Z. Frimann. 2) Forſog over
Sarpen, ved Hr. Th. Stockfleth⸗ 3) Fieldet

Hhorneelen i Norge, ved Hs. Velerv. Hr. Claus

§rimann, et Digt ever Sorneelen af en Übe⸗
hævne, og en Fortælling: Signe og Sabor, eller

ierlighed ſtœerkere end Døden, ved Hr. For⸗

fatteren af Sigrid.

Enhver af de Herrer Forfattere har habt Ret
til at ſige med en beremt Skildrer: Jeg maler for
Evigheden. — Det Sted ſom Hr. Peder ger:
boe Frimann har udvalgt at beſynge, har juſt ikke

øgle færfFilte udmerkende Skisnheder fremfor andre

feder idet paa Naturens Underverker ſaa frugtba—
re Norge. Hr. Forf. har derfor i Almindelighed
mere malet den norſke Sommerdags og ethvert der
yndigt Steds Skionheder, end det Sted hvor St.
Synneves Keoſter fordum har fader.

. 1 8 o ber

Mikolaus Møller, Kongelig Hof⸗Vogtrykkeer.

Jynne Dette for-“
kiager intet af Digtets Verdie, ſom er en nye Pro-
Ju 2 2. 23 £ 0 i E 0 797 5 ” k

4
Fa

4 —

ve' pas Forfatterens til Digtekunſten heldige Genie.

Hvor ſmuk er folgende Strophe:

Gak did, min Ven, hvis Sorg ſtaaer malt paa

b blege Kinder, É
Flye Katakomben, fEynd. til mit Paulun dig hen!
Ved en beſkygget Bek du der et Lethe finder,
Hvor Sorgen ſynkes ned og flyder bort ſom den;

Lad Heraklitens Mund pan Verden ſpilde Klager,

Af idel Viisdom han kun hoſter idel Plager:

Selloe aſmaler han. Side 12. ſaaledes :

Af Veſter⸗Havets Skiod hiſt Sellse fig ophsyer,

(Af Olufs Andagt kiendt i Norges Kroniker)

En kierlig Arm rundt om dens Strandbred Ha⸗

e e vet boyer, E
Hvor Søemeænd. føge Lye mod biſtre Vindes Har.
Den kloge Styrmand tit med fit ſorvovnet Folge

—

Her ſtavner glad tit Lands paa en formilde Belge.

En hvid halveirklet Sand den følvbfane oe om⸗

SEE £ 5 ringer,
Og atter ſluttes ind af Floras grønne Arm;

Et pyramidiſk Bierg ſtaaer hoyt i Nord, og tvin⸗

8 ; 9. ger
Dens folde Vindes Gift fra Cexes's gyldne Barm,
Som hoſteſerdig, nu fig boyer, nu fig hæver, -
Naar Bephyr. legende dens fulde, Frugt omfvæver.

P
* — 2 — * — td * (|
É 2 8 5 15 8 — 8
ARE 5 * (|

| —

- ; —
ET 2 — NZ -

> 0 É — 5

8 8 a —

Literatur.

Til f 1 r N

* 13x Nye kritifk Dilſkuer
i s É

for Aar 177% 132
Hans Beſkrivelſe over Laxen og Lomen er i fær ovet⸗

maade ſmuk: om denne ſidſte heder det, naar han er
trukken ned i Sarpen: :

Forgieves Élapper han med langſom rørte Vinger,

Forgieves han fig nu fra Svalget ſkyde vil;
Han boltrer, ſtyrtes ned — og er ey mere til.

— —

Det ſom gior dette Digt i fær ſortreffeligt, er Epi⸗

Foden om St. Synneve, hvis Hiſtorie Hr. Frimann

- har udſmykket med meget lykkelige Trek. Efter at han

Rn Hav ladet Prinds Dundan vinde Prindſeſſens Kierlig⸗
| And ved fir Heltemod i Kempeſtrid, foret Prindſen fin
i Brud hiem til Skotland, men Skibet drives ved en
i fterElStorm mod de norſke Kyſter, hvor det ſon⸗
! Berflaaes af Bolgerne.
i
|

Hvor ſortreſſeligt er Maleriet over Fyrren, ſom ri:
ves los fra den ovrige Flaade: ;

Det trekkes voldſomt fort; nu Roden dykke maae,
Mien Pyramide⸗rank jeg Toppen ſeer opſtaae.

Af hule Hvirvel⸗Svelg den lange Krop fig hæver,

Af igientagns Stød hver Strandens Klippe bavek;
„ Men Sarpens grumme Nyok (), ved Fyrrens

Adſkildte ſtode de hver paa fit. Vrag, og ſtrakte
Vamodig Armene imod hverandre hen?

JI Dybet Duncan ſank, og ſynkende udrakte
Sin Haand mod Synneve, men Bølgen ſkiulte den;
aun ſtirrede derhen med Sielen i hvert Dye,

| ; Og fane kun Bølgerne fig over Vraget boye.

kar 1 . ke f ( Moͤdſtand vred
— kaſtes ind paa Sellde Strandbred med hendes : . i .
8 0 Ude Søder e, og ſiygler med fin kiere ſor⸗ Fordobler Strommens [Kraft og ſtyrter RAN
7 gelige Byrde til et Bierg, ſom ſtörker ind og be 7 —— : ' eg
ø pig 5 15 Na 8 RU AN SAA 59 fur "Stray hvide Bølge hoyt med brudte; unk
Ae ee 1

Og ſplittet tykke Bul i ſtride Rende triller.
Med Harm ſeer Eyeren ſorhaabet hoye Priis

Gr. Stockſtethe Wiek 11 dae J koſtbart Lyſtſyn nu forvandlet. til Forliis.
5 ved den nordiſke Mythologie, ſom han overalt , , ge; É ; 2 ry
er blander ind i fine Malie Hans Beſriveſſet] DS diſſe Liner, da Prindſeſſe Loviſe beſaae Sarpen;
rre mere ſterke, mere ſkrakkende, da hansFormaal] Med Harm han henrbkt ſloy forbi Fyrſtindens

er radſomk. Strax i Begyndelſeu ſporger han; na t med enen n fande
8 Surturs () Afkrog her dg Qvettirs Boelig eee eder; pm ban ee
K 257 n vorden?

f ; 7 vopde For jevn de milde Træf at kunde ſig afbilde.
Og hvor fandt bleege Hel meer verdig Plads i 2 1 r fig. afßi

5553; Norden? Siden beſyuger Digteren. de Tildragelſer, ſom ere
Har Bølgen borget fig ildſvangre Skyers Maal , | hændtes ved denne Strom, hvoriblant et gyſtligt
z For at udſprede Skrek og Angeſt med fir Vraal .] Jordſald ; —

— PHoor perleklare Skum af Underverker praler! Da Brag og uvant Gnye indſlumret Huusfolk
8 Redſomme Majeftæt, ſom dig pan Bølgen maler! n - betæn
Volkaner brumme hift naar Svalget ſeyder os, ] Opvaft i Frygt og Angſt hver. fælleds Dod kun
Et ſammendynget Vand, ſom ſsger Klippens Top. 3 Pl ' feer.
k : Der hvinet ſkarpe Nord, naar maitet Bolge ſuſer“ Paa Herren og hans Svend er ingen Forſkiel
* Paorgieves ſtrabende, fra hine dybe Sluſer d 5 SER meer.
e Paa jevne Bane ſig at ſkyde op igien, Selv bærer hulde Mand fin Vee⸗beſpendte Mage
2 Men brakket i fin Fart mod Stranden kaſtes hen, Paa kraſtig Arm — men maae for Niſten gaae

. tilbage:

17 * 5 . e Dog Kierlighed og Haab beſiele Gubbens Blod

Em e) Surtur (den Sorte) de nordiſke Folks Ari⸗ i . 4;
8 5 manes; Gvettir, et Slags onde og Ulyk⸗ Og over vide Gab ledfage, bange Fod. Glad

ke paaſsrende Aander; og Sel, Dødens ' ;

Gudinde, ſorekomme i vor gamle Fabel re.

Den norſke Vandgud og Proteus,

133 Nie kritiſk Tilſkuer

Glad ved fi n ſrelſte Skat at kunne tryg omfavne
Ved Tab af anden Monn ban intet troer at favne.

»Digtet endes med Beſrivel ſe over Satdens Nytte |.

til Ssebrug og Handel, og diſſe Linier:

Stands her din matte Flugt! kun uyd forud de
' Dage,
Naar Odels Rigets Bund fin Konge ſkal modtage.
Da gunge rorte Jord, og Field, og Mark, og
Vand
. Af norſke Sonners Raab: lev milde Chriſtian!
Digtet over Horneelen af. Hr. Claus Fri-
mann anſee vi for det ſmukkeſte. Det er rigt paa |:
Opfindelſe, har meget ſterke Billeder, og en meget
numergs og harmoniſt Verſiſikation. Hver Linie er
ſuld af Ild. Alting ſtaaer i det ſtorſte Liv aſmalet
for Øvet. Kun Begyndelſen ſynes os ikke faa ſmuk
ſom St. Synneves. Hr. P. H. Fr. begynder:

O du, ſom dvagende fra Himmeſen nedkommer,
Og klæder: Dalens Eng med elyſcriſk Dragt!
Qucg ogſaa du min Sel, o yndefulde Sommer!
Jeg gierne daane vil i dine Arme lagt;

Med dine Blomſter jeg min Harpe vil behenge,
Lad⸗- din Fortryllelſe beſiele mine Strenge!

Den ſorſte Strophe af Horneelen begyndes derimod:

Alt groer og blomſtrer ſkiont i Fredens ſtille Skygge;
Hver Evne ſpirer op, fremlokket i dens Skiod.
Da Templer Geiſt og Smag ſor øver en Mufe

bygge,
Da quader Digterne hvad heldigt Udſald bod:
Saa Skovens Sangere de glade Triller nynne,
Naar yndig Foraars Soel Bene mildt at
ſkinne.

ål Dette er lidt ſor meget ſtemt i den didactiſke To-

ne, da det heele Digt derimod langt mere ligner
Oden end den. ſorſte. Hvor lykkelig derimod den kor⸗

te Epiſode om Kong Tr yggeſon, hvorved Hr. F.

Frrax begynder at male fle Fields Radſeler :

Ved dig, hvis Fælled vidt er kiendt iRorges Ri ge, z

En Konge fordum har ſortient en Wrekrands —

Den M and ſom Spidſen hiſt ſorſt fan og tor be⸗

ſtige,

N wahre Teysseſßn⸗ fe dette Skiold er

drt , sy ; ; bans!

— ——ů—
——ů— — — 8 — — — —

for Aar 1777 234

Hans Mænd pan Skioldet fane, nu Klippen de
beſknede!

Og alle, Sigmund ſelv, for denne Prøve gruebe,

Men Kongen ſom var vant i konſtig Leeg at vinde
(Saa ſerdig hvo, ſom han, paa Aarer dandſte for,
Og fangte Spyd) hoyt op ſit Purpur lader binde
Og gaaer — knap Dyet ham faa honyt opfolge tor;
Sit blanke Skiold han ſnart til Tegn fra Klip⸗

y 5 pen vifte, —
Og nebkam — Skalden quad, og alle Kongen
priſte.

Hvor heldig Opdigtelſen af Troldet Smalſer, ſom
de andre. Trolde forjog:

Hen ned til Havet faa Troldſkaren ham ſorfslger,
Langt ligger Veyen fuldt af galdeblandet Blod,
Han tungt i Soen ſteeg, til Beltet opgik Bolger;
Da kom den høje Thor, han ſlog ham, og han ſtod.
Uhyret blev til Steen; herſra Horneelen ſtammer,
Spor endnu ſtager af den dude eee eee

Om Fieldets Hoyde ſiger han:
Demanterne ſom hoyt paa Himlens Helbing
ſunkle,
Du vender ſorte Ryg og eger at ſordunkle.
Hvor uſorligneligt er dette Trak! ;
Dog — om du losnede, Horneel! — jeg feer i
Janker,
Du falder over mig! ! 10 hvor mit Hierte banker!

Hvor R er dette 3 her 8

5 Den deb Fielde⸗ Ryggen woſpdende Aae Befri
ves meget hældig i denne Stroſe: |
> Hvor, Fielde⸗ "Ryggen ſig til. Morgen: Solen ven

: der,
Gaaer mellem Landene en ſort og farlig Stie.
Sort Soden ud og ind i denne Strube render;
Mon den for. dig, Horneel, ſi fig ſkynder faa forbi ?
Gå Indfalder M odvind her, hvor Vandet da fig topper,
Og i indbyrdes Strid mod Bolge Bølge hopper!

Naar Bergens agter Sel nørme fi 9 mod Strem⸗
men:
8. blandes fle ST med raadoild Stey og
1 0 Vin 1 8 Hammer,
* ” æd a ö De

—

137 Nye kritiſk Dilſkuer
Da krudſes om og om! — Een Roret ber i Arm,

Een velder Seilene, een loſe Takkel ſtrammer,
Dien ſkovler gronne Sør, den bliv ved Aaren

varm;
É Til Vindens Overmagt omfi der dem: udriver >"

Og hen til aaben Soe fra 0 og Trangſel dri⸗

* ver. 2

Set Digteren har 1115 ;

Tys! hvilken Bruſen! — ak! ſurhnanden er U⸗
lykker!

Fra Bierget Bryder ned en frormfuld Tordenſky⸗

Om Baaden hvirvler fig og Seyplet dybt nedtryk⸗
ker, 7
* Den lagt paa Ribberne inddrikker Vand ſom Blye,
Omdrevne Søe (aner op ei Rog og hvide. Styt⸗
er
j Frels, Spimmel! om du vil; al Straben intet
2 5 ' : Beek ;

Hor fortreffelig ubmales da denng Bigneffe:

Saa, ſagte ſurrende, ſolvvinget Flue ſores
J Sitkegarnet ind til lumſke 1 8
Han merker ey ſaaſnart de ſpendte Traade rores,
For over Rovet han nedkaſter ſorte Krop, xx

„un ſtielvende nu ſeer den Fiendſke, hvor han N

: kommer,
0g alle Fødderne med ect e om hende krummer.

Os ſynes i den forſte Linie at høre Fluens ſurrende
Bevegelſe med ſine Vinger. — Dog — vi maatte
udtegne alt: det Heele mage leſes mere end engang,
da man hver gang opdager. nye Skienheder⸗ .

Det andet Digt om Horneelen er og ogſaa
ſmukt, men meer fortellende end malende. Begyn⸗
delſen, naar Digteren, undſkylder ſin e ſeorgelige
Mine, er meget behagelig.

Langt bort fra Leg, uvant til muntre Toner uk

Bed. Feſters Fryd, til ſindrig Vedde⸗Sang
J Guders Sprog ved gyldne Harpes Klang,
Min vilde Streng jeg ſlager. — J folde Zoner,
Mod Midnat hen, paa Ornens fæle Spor,
Min Muſe fig blant ſteile Fielde ſoinger 3
Hoyt op til dig, Horneel! ſom Skrek omringer „
Som halv i Hav og 0 i Sag boer, 2 4

ne, Prindſeſſe af Dannemark,
hun kun vil tilhøre den, ſom overvant hendes hidind⸗

Og⸗ uber ey, I, ſom med Trylle: Tunger
Og kielent Spil til Lyſt hver Siel indbød,"
Om Seythens Streng ey bæver Lydiſk fad, 1:
Om jeg min Sang med heſe Toner ſynger! —
»Vand er min Drik, min Egn paa Skrek er, rig,
Min vante Lyd er fæle Stormes Suſen,
Min Harpe⸗Klang er vrede. Bolgers Bruſenz
Min Harmonie er Aften-Ravnens Skrig.

Smukt er ſolgende Sted:

Siig, hvo dit Bryſt fan glat og ſteilt har 15
At Ravnen ſelv ey, Rifter ſandt deri,
Som klynkende ſaa tidt dig floy forbi,
Os ingen Pont til Hvileſted fandt levnet?
Med hvaſſe Kloer den hugger i dit Bryſt,
De fæfte ey; og vred den flyer tilbage
Lavt til den Fod, hvor Ynglen og dens Mage
Gienkalde den med hies uaſbrudt Roſt.

„

Det! øvrige af Digtet indeholder meeſt Fortallin⸗
gen om Troldet Smalſer og Kong Oluf Tryg.
geſons Beſtigelſe af Fieldet. — Maatte vi og [te
faa ſkionne Malevier over et Sted i Dannemark,
hvortil vi blant mange andre ville föreſlaae Egnen

ved e e Sk eller Kron,

borg.

Fortællingen Signe og Zabor have vi left
med. færdeles Fornoyelſe. Opfi ndelfen er overmaade
ſindrig, Karaktererne meget naturlig udmalede og
afvexlende, Tildragelſerne nye og uventede, Stilen
malende, og alting ſerdeles intereſſant. Sig⸗
gior det Løfte, at

til uovervindelige Brødre, Alf og Alger. Zabor,
Kong Samunds Son i Norge, fatter dette ſtore
Forſet, reyſer til Dannemark, bliver. vel modtaget

af Signe, beſrier hende paa Sagten fra en Vildbaſ⸗
ſe, og binder an med Alf og Alger.
Striden, og Sabor; vender tilbage til det Danſte

De alide i

Konge⸗Sede med Seher. Signe modtager ham.

med Glede; Dronningen Bera med Forbittrelſe.

Her overlegges, at han f£al fore ſin gamle Fader fra

Norge til Brylluppet, og hans Broder Kong. Sakon
af Sperrig ſtal hentes.

Alf, oppuſtet af Bera,
iler, ſaaſnart haus Saar nogenledes ere legte, til
Prinds Sildesiſtaſ e foreener al 9 med ham, og
SVG

Nye kritifk Tilſkuer

— ——— — em

oyerfalder med en anſeelig. Saxiſk Flaade Sabor paa

Tilbagereyſen til Dannemark. Alf overvinder Helvin
og Aamund, Sabors Brødre; ſiden dræber as
mund hans Fader, men falder ſor Sabor. Den
ſaxiſke Prinds flygter, og beretter ved det Danſke
Hof Alfs Dod. Sabor dømmes af Folket, over:
talet dertil af Bera og Saxerne, ſom Niding og
ſredles. Han forklæder fig ſom en Skioldmse, og
bliver indladt til Signe. Gunvor, Signes
Amme ſorraader Sabor. Han gribes hos Prind—
ſeſſen, og dommes til Døde, Signe, med hendes
Veninde, Prindſeſſe Svanhild, Algers Kiereſte,
beſlutte at doe. De bere Gran-wedd omkring deres
Buur, giore ſig Strikker af deres Strompebaand,
ſom de legge om Halſen, og feſte dem i de Jern⸗

Kroge, ſom ſadde i Væggen, Saaſnart de fee Tegn til

Zabors ner Henrettelſe, give de Befaling at ſtikke
Ild paa deres Boelig, og qpele fig ſelv.
dentlig fEcev et Angreb. Alle forvirres. Sabor iler
til Signe, bærer hendes Legeme halv forbrændt ud
af Luen, igiennemborer fig felv og faldet paa hendes
Liig. Angrebet kom fra den ſvendſke Kong Sakon,
ſom kiendte Beras Had til fin Familie, og var
kommen med en Flaade, hvormed han angriber Hil:
degiſl, ſom falder. Sakon dræber Bera. Al⸗
ger har reddet ſin Svanhild. Den danſke Kong
Sigar deer, og Alger regierer med Spvanhild.
— Bi vilde intet udtegne af dette ſortreffelige Styk⸗
ke, da enhver Elſker af Smag vil leſe det mange
Gange med Fornsyelſe.

—

U'denlandſt Literatur.

Berlin. Geſchichte der See⸗Reiſen und Ent⸗
deckungen im Suͤd⸗Meer, welche auf Be:
ſehl Sr. Großbrittaniſchen Majeſtaͤt un:
ternommen, und von Commodore Byron,
Capitain Wallis, Capitain Carteret und
Capitain Cook im Dolphin, der Swal⸗
Iow und dem Endeavour nach einander aus⸗

. Fr . [|
Å

Uformo⸗

geführt worden finds aus den Tagebüchern der

. 22 . 2 ps —

for Aar 1777.
verſchiedenen Beſehlshaber, und den Hand⸗
ſchriften Joſeph Bancks Eſg., in drey Ban:

—

den verfaſſt von Dr. Johann Zawkesworth.

Mit des Herrn Verfaſſers Genehmhaltung aus

deln Engliſchen uͤberſetzt von Johan Friede

rich Schiller. Drey Baͤnde in 4ko. Mit

vielen ſchoͤn gezeichneten und ſauber geſtochenen

Kupfern, und einer Menge von See⸗ und
Land⸗Charten, von ganz neu entdeckten, oder
bisher ſehr mangelhaft bekannt geweſenenvaͤndern
erlautert. Berlin, bey A. Haude und J. C.
Spener 1774. Gedruckt bey Chriſtian Si⸗
gismund Spener. Erſter Band 459 S., zwey⸗
ter Band 408 S., dritter Band 413 S.

Mode have reyſt i Verden; de fleſte, ſom den

vittige Norick ſiger, have været erkesloſe Rey⸗
ſende, nysgierrige Reyſende, lyvende Reyſende, hov⸗
modige Reyſende, forfængelige Reyſende, v. f., men
faa have veret föelſomme Reyſende, der have reyſt
i den edle Henfigt, at lere at kiende Menneſket
og det menneſtelige Zierte. Mange, ſom man
viſt ey kan henføre blant de Orkesloſes Tal, have

ey paa deres Reyſer beſkeſtiger fig med andet, end 7
Landets: Oldſager, Fugle, Fiſke, Vexter ꝛc., uden”
at kaſte et nysgierrigt Bye til Landenes Beboere, de⸗

res Religion, Sæder, . Skikke, Kundſkaber med
mere. Hvor har ey den rovbegierlige Spanier og

den gierrige Hollender ſtreiſet Soen om for at ud⸗

plyndre andre Lande, dog hvad Nytte have de frem⸗
bragt til Kundſkaben om Menneſket! — Men —
mærværende Royſe er ſkeet i en langt anden Henſigt,
ſom vi og troer endeel af vdre Laſere allerede at være
underrettede om. Det har altid været, Engellender⸗
ne "forbeholden, at udføre ſtore Foretagender, og i
mange Ting at lere de fleſte andre europeiſke Folke⸗
flægter. Det er desuden hoyſt uſedvanligt, at en
Adelsmand, der er Eyer af ſtore Rigdomme, paata⸗
ger figen faa vidtløftig og lang Reyſe, for at lere
at kiende fine Medmenneſker i langt ſraliggende Lan⸗
de, vover fit Liv paa Søe og ſalt Vand, og. ofte prover
dette uregierlige Elements grueſomme Magt, da han
dog heller efter gammel Skik og Sadvane kunde ſor⸗
7

4
sv vi

tare

115

sa
—. ante

—

4 39 - Nye kritiſk Difkuer

dare flue M idler i en varm Stue, ſove paa blo⸗
de Puder, og ey lade en kold Vind bleſe paa fig.
Dog har Hr. Banks underkaſtet fa hine Beſparlig⸗
Feder, og er endelig kommen tilbage til fit Fædrene:
land, bekiendt og beundret af hele Curova. .
Nerverende Verk, ſom beſtaaer af tre Tomer in
Avarto, har den nyelig afdsde Hr. Sawkesworth
forfatter efter de paa ethvert Sf ib overſte Beſalings⸗
tænde, ſamt de Herrer Banks, Solanders og
andre lærde Medreyſendes Dagbager, hvoriblant de

af Hr. Banks ſynes at bave været de vigtigſte.

Heele Verket er førend dets Trykning foreviſt det en⸗
gelſke Admiralitet, Commodore Byron, Capitain

Wallis, Carteret eg Cook, fnavelfom de Herrer
Banks og Solander.

Den ſerſte Tome indeholder Byron wal.

Tis og Carterets Reyſer.
ſtrekke til at opregne diſſcs Opdage⸗ ſer. Byrons Rey⸗
fe begynder fra den 21 Junii 1764., og gaaer til den
9 Man 1766., da han kom tübage til Engelland.
Paa hans Reyſe ſorekommer-os iblant andet dette
feerdeles merkeligt, at han imellem de kanariſke

og det grønne Forbiergs Her renſede det ſorrgadne⸗

de Vand ved en Ventilator ſaaledes, at det igien
blev brugeligt. Han eſterſogte Salomons Herne
der hvor de Franſke fætte dem pan Karterne 169 280
veſtlig Længde fra London, og 10151 Bredde,
men fandt dem ey: maaſfee det er ganet til med de
Franſke, der ſiges at have opdaget di E, ſom det hend⸗

te Hr. Byron ſelv imellem Riode Janeiro og Port

Deſire, at de nemlig fane en Skye, der lignede et
langt fraliggende Land faa ſuldkommen, at enhver
Mand paa Skibet ey troede andet. Falklands
Herne tog han i fin Konges Navn i Beſiddelſe, og
troede at de maatte være de ſamme ſom Cowleys
"faa kaldte Pepys Per. Han fane Patagonerne,
ſamt andre ret merkvardige Natur⸗Syner. Efter
Hr. Byrons Hiemkomſt giorde Capitain Wallis
fin Reyſe med fanme Skib, og tiltraadte den den
22 Auguſt 1776., tilligemed Skibet Svalen, ført
i af Capitain Carteret, ſom dog kom fra hinanden
ved den Magellanſke Havbugt.
indte fin Reyſe den 20 May 1768., han giorde
mange og merkvardige Opdagelſer, og i Beſſ ynderlig⸗

hed ſynes Otahaiti eller ee at N
egg We

—

Bort Rum kan umuelig

"sr bage til Skibet.
u ved Stranden, ſage dette, kom Dronningen frem;

Capitain Wallis.

for Aar 1777. 140

Vi holde det ſor ufornodent at igientage Be⸗
ſkrivelſen over dette Land, da den forhen i diſſe Bla⸗
de er anført (), men kun kortelig melde, at for:

nævnte Captain Wallis fif ſamme i Sigte den 19
Juni 1767., og ſorend han farte Fod paa Landet,

maatte udholde en Fægtning med Indbyggerne, me

da denne lykkelig var overvunden, bleve de og Ind⸗
dyggerne de beſte Venner. Han opholdt ſig nogen
Tid her i Landet, og levede, ſom det ſynes, ret ſor⸗
noyelig. Vi holde det for vor Skyldighed at fore:
legge vore Læfere Dronningens Obere Aſſkeed! til
Capitain Wallis, da han tager herfra. Sonde
lig, vi have i lang Tid ey leſt noget mere rorende.
Da hun (ſiger han Tome 1. p. 277.) ſteeg ned fra
„Skibet, ſpurgde hun mig ved Tegn, om jeg end—
„nu vedblev min Beſlutning AX at ſorlade en paa
„ den af mig beſtemte Tid? Da ſeg gav hende til: 5
5 fjende, af jeg umuelig fænger funde opholde mig
„her; beviiſte hun mig ved en Strem af Taare,
„ ſom for en Tid. betog er taa'et, hvor ner det
„gik hende til Hierte. Men ſaaſnart hendes heſti⸗
„ge Bedrovelſe dierenden blev mere ſadt, vinke⸗
„de hun til mig, at hun i Morgen igien vilde
„komme omborde til mig. Vi ſkildtes derpaa ad.
„ Ved Dagbrakningen (vedbliver han p. 253.) Mau:
» dagen den 27. Juſii loftede vi Anker, og oyſendte
„ paa: ſamme Tid en Barke og en anden Baad i

un Land, for at fylde de Vandfade, ſom maatte be⸗

„findes tomine. Da de nærmede fig til Stranden,

„ fane de til deres ſtorſte Forundring Kyſten opſyldt

„ med Folk: de holdt det ey for raadeligt at vove ſig
wop blant fan ſtor en Mængde, men vilde vende til:
Saaſnart de Folk, fom- (tode

„ vinkede ad dem, og ſontes at giette Aarſagen til
„ deres Bodrruelſe thi de Indfsbte maatte efter
» hendes Befalning. begive ſig hen til den anden
„Strandbred paa hiin Side af Floden. Vaaden
„roede herpaa op til Steder og fyldte deres Vand:
u fade, Dronningen [od imidlertid bringe ned i Baa⸗
„ den nogle Sviin og Frugter. Da vore Folk der⸗
„ pan fatte af fra Stranden, havde hun glerne fulgt
» tilbage til Skibet med dem, men Officieren vilde
„ey tillade hende dette, da han havde faaet Beſol⸗
„ning, 3 at medbringe mere nogen af Judbygger⸗

„nk
00 Kritice Tilſeuer No. 4. 6g 5. h 2775.

——
1 „ PE

HU Fag i

| Nye kritiſt Tilſkuer Er:

— —— —

— —— — —

y ne. Efter dette Aſſlag fod hun ſtrax en af hendes dob⸗

u belte Baade ſette i Seen, og hendes egne Folk maat⸗

„te fore hende hen til os. Bag efter hendes Baad
» fulgte 15 til 16 andre, ſom alle kom ſnart til Ski⸗
„ bet. Dronningen ſteeg ſtrax omborde; hun kunde

„5s ikke tale for Bedrovelſe, men fatte fig ned og braſt

„ud i Taare. Da hun naſten havde været hos os
„en Time, begyndte en god Bind at bleſe; vi lof⸗
y tede altſaa Anker og gik under Seyl.“—

is "Quis tibi nune, Dido, cernenti talia ſenſus?

Qydsqve dabas gemitus? 2

j „Nu, da hun ſaae (farer. Hr. Wallis fort)
„ Ak. det ey blev andet, og at hun maatte vende til-
un bage med hendes. Baad, faa omfavnede hun os
» pan det ommeſte, og grad bitterlig; ligeſom og⸗

un faa hendes gandſke Folge gav tilkiende en ſtor Be⸗

u drovelſe over vor Bortreyſe. Vi havde imidlertid
» neppe faaet Seylene los, ſaa var Vinden og gen

u ſtille, jeg ſendte altſaa Baadene forud, ſom ſkulde

» bogſere Skibet; de andre Baade, ſom nys havde

vy ſorladt os, fane ey ſnarere dette, førend de vend—

inte alleſammen tilbage til Skibet, og den ſom Dron⸗
u ningen fad i, roede til Konſtabel-Kammeret, hvor
„Folkene giorde den faſt, og efter nogle Minuters
»Forſob kom Dronningen, foran i hendes Baad,
u fatte fig ned, og var gandſke utrsſtelig. Jeg gav,
u hende noget af alle Slags, ſom jeg efter mit Om:
u domme ſyntes at kunde være hende til Nytte, og no⸗
» get til Stads. Hun tog imod det ſtiltiende, og
u verdigede det ey hendes Opmerkſomhed. Henved
„ Klokken 10 vare vi ved vore Baades Hielp' komne
» Uden for Skierene, og da en friſk gunſtig Vind
„ begyndte at bleſe, fan tog, vore indlanſke Venner,
"309 i Beſynderlighed Dronningen, Afſkeed fra os

» med et ſaa omt Venſkab og en faa rørende Bedre⸗

v velſe, at jeg ſelv blev gandſke rørt, og kunde
w ikke tilbageholde mine Taare.“ Hyvem kan leſe
dette üden at rores! Hr. Banks traf Dronningen

ſiden her paa Hen den 28 April 1769.; hun ſyntes

da, ſiger Lieutenant Cook, at være henimod. 40 Aar
gammel, og var ey allene hoy, men ſaf en ſtor Sta⸗
tur, hendes Hud var hvid, og i hendes Hyne var

noget ugemeent aandefuldt og ſpelſomt. Hun

ſyntes at have været” ſkion i hendes Ungdom, men

for. Aar 177.

— — — öäwGw—é—

nu var der kun nogle Erindrings⸗Tegn tilbage af

hendes forrige Skionhed og Yndighed⸗

Det andet og tredie Bind indeholder Lieutenatt
Cooks Rehßſe allene, og ſynes at vere den vigtigſte,

da Hre Banks og Solanders Optegnelſer her og⸗
ſaa findes indrykkede, ſom angaae fornemmelig
Terra del Fuego, Otaheiti, nogle Her i Narhe⸗
den af Otaheiti, Nye Seeland, Nye Guinea,
Hen Savu, Batavia, Kap og St. Selena,
Opdagelſerne ere her faa mange og faa merkvardige,
at vi ey kan udtegne nogen, desuden ogſag faa noye

ſammenhengende, at de ey uden Skade kan afbrydes.

Man leſe kun Bogen ſelv, og alt vil virkelig behage.
J Fortalen til den anden Tome, finde vi folgende
Trek til Hr. Banks Levnet: Joſeph Banks

„Egqvire, en Herre ſom beſidder anſeelige Godſer i

„Lincolnshire, blev i hans Ungdom opdragen til
„Videnſkaber, mere for engang deraf at nyde Li⸗
„ vets Glæder, end for at forberede fig til dets Moy⸗
„ ſommeligheder; men en brændende Begierlighed ef;
„ ter at kiende Naturen mere og noyere, end man

„ blot lœærer at kiende den af Bøger, bevægede ham
» endog i den unge Alder at opløfte fig over alt det, …

„hvorpaa man ellers ſedwvanlig pleyer at anvende an⸗

„ ſeelige Midler. Han ſogte ey ved fine Indkomſter

» at tilkisbe ſig Lediggang og Fornoyelſer, men ſkyede
„dem ſor at henge ved ſin Yndlings⸗Videnſkab, og
„ vovede fig ſor dens Beſordring hen i en lang Rad af
„ Beſverligheder og Farer, ſom ellers en anden Mand
„ af faa. blindende udvortes gode Omſtendigheder ſom
„han, neppe havde foretager fig af egen Drift, om

„ey en umettelig Pengegierrighed eller en torſtende
Neppe

» JErgicrrighed havde ſorledet ham dertil.
„ havde han i Aaret 1763. forladt den hoye Skole
» til Oxford, førend han ſeylede over det atfantiffe
„Hav, og beſogte Kyſterne af Neufundland dog
„Labrador. De Farer og Übeqvemmeligheder,
„ ſom man er underkaſtet pan lange Sse⸗Reyſer, ere
» virkelig anderledes end man ſoreſtiller fig dem, og
„i Forveyen pleyer at giore om dem i Tankerne;
» dog havde Hr. Banks ved fin Hiemkomſt fra det⸗
„ te forſte Forſog ey i det ringeſte ladet fig afſerekke,
„ thi ſaaſnart han horde at Skibet Endeavour ble
„ udruſtet for at ſeyle til Sydſoen at iagttage Ve⸗
„ nus's Gang forbi Solen og giore flere Opdagelſer,
„ beſluttede han at være med paa dette Foretagende,
— 2 5 ; 5 77 i det

—

142

SL 7 27 2
5 cz br: 5 *
* e r 2
2

8 GER | 1 —
143 Nye kritiſk Tilſkuer > for Aar 1777. 144

——

ni det Forfæt at levere fit Fedrencland en Samling
» af Opdagelſer og Kundſkaber, ſom han troede at

,
Eee]

Syngeſtemmen og Bass. Maleriet ſelv ville vi 5
gandſke forelegge vore Leſere: j , i

* si være det ſkyldig, og i det Haab at efterlade de raaeß ; 0 . Å
nog vilde Mationer, fom han maatte opdage, no⸗ Saide komm! mein Wunſch, mein Lied!
| „ get, ſom kunde forhoye dem Livets Værd, og be— Saide komm! der Tag entflieht.
| „rige dem, om ey med Kundſkaber, fan dog med . i a
* y vort Europa's Produkter .“! — Sieldne dels: Wie kommts? Wie koͤmmts, daß Sie verzieht! £
| mand! — dr . Saide komm! mein Wunſch, mein Lied! ;
| 2 NSG N 1 Scaide komm! der Tag entflieht!
i Vi have holdt det for vor Pligt at bekiendtgis⸗

Schoͤn ift mein Maͤdchen, wie die Traube
Die durch die Blaͤtter der Laube
Suͤßen Moſts beladen glaͤntzt! gbd
Süß ift ihr Mund wie die Blume
Die mein Maͤdchen umkraͤntzt.

f re, endffisnt noget ſilde, denne tydſke Overfættelfe,
. i Mangel af den engelſke Original. Den ſynes o⸗
veralt let og flydende, og denne tor uden Tvivl fore⸗
drage den franſke Overſeteſſe. Kaaberne ere ſmukke og
i : vel valgte, Land⸗ og Soe⸗Korterne ere af ſtorſte
W Vigtighed; altſammen ſynes at bære Trocværdigheds |
og Noyagtigheds Stempel (denne ſieldne Dyd hos
mange andre Reyſebeſkrivere). Kort ſagt, det er alt
Hr. Banks ſamt hans indſigtsfulde og troe Medar⸗
bendere værdigt, dg vil ſorſkaffe dem en udodelig Er:
indring. 2 — e

—
Wo iſt Sie! Sie mein Wunſch, mein Lied! |
p

Du Quell, der ſich durch Goldſand ſchlaͤngelt
Rauſch mirs heruͤber, wo fie iſt, N 5
Du rauſchend Laub in Cedern-Waͤldern
Sag mir es, wo mein Maͤdcchen ift, 2 |
Ich harre fuͤhllos, daß der Sand —
Die Ferſen mir verzehrt ; 8
Und meine Seufzer wecken die Tiger des Hains
8 Die ſchon von Durſt entbrannt, ; i
Weh mir, mein Blut von ferne lecken.

- Riga. Die Amerikanerinn, ein lyriſches Ge⸗ O Sonne, wenn auch ihr — jetzt Tod
| maͤhlde von Herrn Gerſtenberg, in Muſik Aus Hoͤlen oder Waͤldern droht 1
3 - efekt von Johann i ) i 7 Eine Schlange ſie uinflicht, ;
RE a 5 8 SD $ ber 1 1 5 8 8 Ungeheur fie haſcht, Schorpion ſie ſticht, å
Fr é iga, bey Johann Friderich Hart⸗ Eh treff ein Donner euch, Scheuſale wagt es nicht.
1 fknoch 1776. Sælges hos Proft for 3 Mk. 1 Å :
— N I 7 i Mein Herz fleucht ihr entgegen,
„Erbver Elſker af Muſik og Poeſie modtager viſt] Ich will an ihrer Bruſt mich legen,
i Nør med megen Fornøneife ſaadanne ſmage Stykker,! Das kleinſte- Athem ſpaͤhn
N Hvor Tonekünſten lagner Poeſien nyt Liv og nye Hen⸗ Und forhen, wie ſie ſchlaͤgt, i
EG ! 1 8 1 eN Sielen, naar den ſoger] Und forſchen, wo der Tod ſich regt. 5
1 vile ſra ſine alvorlige Pligter, de ſmelte Hiertet o 857 , £
medſenke os i en ſod Auge. an 8 Wie Ambra⸗Duſt will ich dich, Todt,
j e mig Aus ihren Adern trinken, „
. Et Malerie af en Gerſtenbergs omme Muſe Auf ihren Bußen ſinken, 5
„ eer allerede ſelb Muſik. Nerverende Compoſition Und mit ihr ſterben, ſuͤßer Tod! i
2 » af Ar, Bach er femmelig rørende, endſkisnt ikke al: 0 353 r
id henrivende. Stykket er fat til to Fioliner og Fiola, 25 iz z l,
fj ss, —
i 0 pE . * * 7

Indenlandſk og

No. 19 0 20

Kriprores Rerum Danicarum medii ævi, partim hac
denus inediti, partim emendatius editi, qvos
1 collegit & adornavit Jacobus Langebek ,
Sacr. Reg. Maj. a Conſiliis Status & Tahu.
larii ſanctioris Præfectus. Poſt mortem autem
Viri Beati publiei Juris feeit & præfationem
dadjecit Pertus Fridericus Subm. Tom. IV.
Hafniæ 1776. Typis Viduæ Andreæ Hart-
vici Godiehe. Folio. 633 Sider ſoruden
fem Stamtavler og 4 Ark Fortale og Indhold.

DUEL vore Leſere nogen Efterretning om den⸗
Dune ſierde Tome af dette üdodelige Verk.
—— vod nec Jovis ira, nec ignis,
Nec poterit ferrum, nec édåx abolére vetüſtas.
Efter Hr. Etatzraadens Dod paatog Hr. Kammer:
z here Suhmsſig efter. Kongelig Ordre Opſyn over den⸗
age Deels, Forſderdigelſe og Trykning, og kunde den
vel falde. i verdigere Hender ? De følgende; Deele,
hvoriblant, den ene ſkal indeholde de danſke, ſpenſke
og tydes, Skriſter, ſom tiene til Opiysning i Mid⸗
delalderens Hiſtgris/ kal beſorges af Hr. Juſtice⸗Naad
dog Geheime⸗Arktvarius Schignning, ſom dereſter
fal begynde poal det ſtore diplomgiiſfe Verk, hyorpga⸗
allerede Gramog: Langebeck have arbeydet z chvilket

2
*

N å

4 : "

5 e ober

udenlandſk Literatur:

ilſtue

—

— tu

„

alle Elſkere af Federnelandets Hiſtorie med Lengſel
ſee i Mode. Vi ville kortelig opregne de i dette
Bind indeholdte Skrifter, og ved en Stierne udmerke
dem, ſom enten tilforn aldeles ikke, eller ikke gandſte
vare udgivne. ) xcvrTT. Hiſtoria Sanctorum
in Selia inſuls Norvegiæ, hvorom allerebe et Styk⸗
ke af Flateyar⸗Bogen efter Torfæi fatinffe Overſet⸗
ſe findes i Pontoppidans Ann. Eecl. Dan., Tom.
V. p. 412. ſeg., men her er indfort i fit gamle
Sprog. — ) xcix, Annales Danici ab An.
1101. usque ad 1313. - ) c. Liber Daticus
Lundenſis ex Codice Hafnienſi, med en Skriſtprs⸗
ve. En eldre Kodex af denne Liber Daticus var
tilforn udgivet i den tredie Tome. — cr. Anon y-
mus de Paſſione S., Caroli Dani, Comitis Flan-
driæ, den ſamme ſom⸗tilſorn har været udgivet med
Elnotbus, og ſidſte gang med Lamii Meurſius,
Her er tilfoyet en Staintavle, ſom viſer hans Federne⸗
og Moderne⸗Forvandtſkab. — cf. Vita S. Ca-
roli: Comitis & Martyris, audtøre Gvaltero. Tar-
vanenſie Canonico.— cri, Hiſtoris Vitæ &
Paſſianis S. Caroli Com. FElandriæ. Anctore Gil.

bertoeNotario. — . cry. Mautiſſa ex, vørsis Aue-

toribus: ad Adu S.. Caroli Deni Flandriæ Comi-
tis. . Diſſe fire Stykker, ſkiont. ikke egentlig henha⸗

rende til den danſke : Hiſtorie, ſortiene dog i flere end

een. Henſeende, at laſes, da Grev Carl er een af de
eee blevne ef. Offer ſor Milbhed
* ; 5 e og

— — E

rr.

147 3 Nye kritiſk Tilſkuere—

—

dg. Retſardighed. — cv. Ottonis Epifcopi Bam-
bergenſis Legatio ex Pomerania in Daniam An.

1128. — cf. Anonymi Cron. Danicum ab

S. Canuto Duce.— cx. Tabula Ringſtadienſis,

gang vil fage i Sinde at udgive en norſe Kloſter⸗

da af Munkeliv⸗Kloſters Abbeder, ſoruden de alle⸗
rede hævnede, ſorekomne folgende: Eirikr abote at

Fin i Biergwin 1337-134 1.

dienſis, med en Skriſtprove, allerede tilſorn brugt af

Anno 1130. usque ad 1300. tifforn udgivet af.
Ludedig. — cvii. Hiſtoria Sancti Canuti Du-

eis & Martyris, guctore Anonymo, uden Tvivl

kredet efter 15 20., hvis Crantzii Navn ikke er til:

ſat af den, fom har ſkrevet den Copie, bvoreſter Lon⸗
Jebek har udgivet dette Skriſt. —— “) cvrII. Vi-

da S. Canuti Dueis, Auctore Roberto Epiſeopo

Elgenſi er kun et Udtdg, da Urſkriftet formodentlig
ikke er mere til. . 7) iX. Legendæ sligyot de

de Regibus & Principibus Ringſtadii ſepultis,

ab. An. 1130. ad An, 1341. Denne Tavle er
og hostrykt i et prægtigt Kaaber. — *) cx1, An-
nales Danici ab Anno 1131. sd An. 1325.

Y cxrI. Calendarium-Monaſterii b. Pètri Neſtve-

Stephanius. . ) cxriI. Obitüafium Monaſte-
vii Beari Petri Neſtvedienſis, neſten af. ſamme Ind⸗
Hold ſom Forrige Stykke.— *) cxiv. Liber Do
Nstionum Monaſterii b. Petri Neſtved. & Skov-
Kloſter. Et af de vigtigſte og brugbarſte Stykker
XY dette hele Bind. — ) xv. Hiſtoria Funderi-
nis Monaſterii Lyſenſis in Norveg ia. * Rv.
Anonymi Commentariolus de Coenobiis: Norve .
gie,; er af en nyere Forfatter, i det mindſte fra

öde Aarhundred. Da han nogle Steder har op: |
regnet Abbederne, og-Hr.⸗Etatz⸗Raadey i fine An⸗
merkninger tilſat de manglende, ſom ham i Diplo⸗

mer vare ſorekomne, ville vi ved denne Leyllghed og
tilſette nogle, ſom nævntes” i gamle- Diplomer, hvor⸗

af vi have Udſkriſter, ſaalenge til en Nordmand en⸗

Hiſtorie, den vi endnu hoylig trænge til. Os ere

Munkaliui 1303. Herra Ivar, Abote ut munle.
Iui i Biörgwin 1323-1325. Herta Heming, A.
bote at Nlunkliue 13281336. Brodbir Hogne
»mædher Gudz polomadhi Abothi gt Miehialslöör.
Af Abeddiſſerne %'

Abbederne til Jonskirkes Kloſter i Bergen: Brodher
Porder Poraſſou, Ahothi ar Joijskirkiu 1 Hlôrg-

"ig 7 — —

Dod hapde faaet færdige; og altſaa, uagtet Hr. Kam

Stykke begynder egentlig Hr. Kammerherrens An:

Kink.

Anderrettet Laſerne om Verkets Ha oe Kon⸗

i HAD SSL AS SEG af de tre forſte Bind; og pre
0 5 ekoſtet dette fierdes Udga ider han til den Sal.
Hovedee⸗Kloſter vide vl: Syſter Birgiti Obel dor. . i få ev 1 V SES

rer, Abbstiſſa i Hofwdöy Klôſter 1474. Aff] Blade med et: udtog. — Den ſorſte af Familien,

ſom 15 84 den. 20 Sept. j blev! Magiſtere Witten

for Aar 1777. 148

win 1302. Herra Barder, Abote at Jonskirkiu
ved 1323. Pordher, Abothi at Jonskirł iu i Bidrg»
win 13231329. — cxvir, Iter Hieroſolymita-
num Syenonis Epifcopi Viburgenſis & fratris ejus
Eſkilli 1150. — +) cxvITT. Vita & Mirachla
8. Ketilli, ab Anonymo coævo deſeripta, mee-
nes af Hr, Etatz⸗Raaden at være det ſamme Skriſt,
ſom Kongen og Raadet af Dannemark ſendte til Pa:
ven, da de bade om denne Helgens Kanoniſation.
— cxtx., Vita S. Vicelini, Præpoſiti Novimo.
naſterii, poſt Epiſcopi Aldenburgenſis. —

Jcxx. Naxratio de Fundatione Monaſterii Vita

Scolæ in Jutia. Et Stzykke af dette Kloſters Di:
plomatapium er indført i daͤn. Bibl. Tom. 6. —
+) cxxt, iber Donationum NMonaſterii Sorenſis.
Et vigtigt Stykke for adſkillige Deele af Hiſtorien.
——.2).cxx11.. Monumenta Sorana, vaxig, beſtage
meeſt af (mane Stykker til Oplysning i Biſkop Ab⸗
ſalons Families Hiſtorie, hvorover ere tilfoyede 4
genealogiſke Tabeller, ſom Sal. Langebeck ey før fin

merherre Suhms Forbedringer, endnu ey ere gandſke
eſterrettelige, ligeſom og Hr. Kammerherren ſelv har
anmerket et Par Feyl i Fortalen.— J cxxnI.
Necrologium Monaſterii Loci Dei in Sora 11518.
Jeribi ccœptum, med en Skriſtprove. Ved dette

merkninger, ſom dog ſor en ſtor Deel ere tagne af
Hr. Etatz⸗Raadens efterladte Haandſkriſter. —
cxxxv. Incerti Seriptoris Sveci Chronicon Rerum
Sveo-· Gothicarum ab Anno Chriſti 1160. ad 1320,
geſterum, — *) xx. De S. Erico Sveciæ Re
ge & Markyre.— ) cxxy1, Annotata Chrong-
logica ex variis Codicibus in Archiyjs Svecici$.

=. De 8. Thorlaco Epifcopo Skalhol-
tenſi, beſtazer for det meeſte af ubrugbare Frag⸗
Eſterat Hr. Kammerherren A fin Fortale har

gelig Bekoſtning, da Hans Majeftær har ellkisbt

Forſatters Liv og Levnet, hvoraf' vi bor pryde vore
ſom vides, var Jakob Anderſen, ſod i Odenſe,
berg,

149

berg, og ſiden Preſt i Kallehave, af hvilket Sogns
præſtegaard (ſaaledes overſette vi curia paſtora-
lis) Familien optog ſit Tilnaun. Hans Son
Anders Jakobſen har giort ſig bekiendt ved
nogle lerde Skrifter, og blev: ſorſt Conrector i Kis⸗
benhavn, ſiden Rector i Slagelſe og endelig Praſt i
Kallehave, hvor han døde 1645. Han efterlod en
Son Jakob Langebek, ſorſt Preſt i Kundbye i
Sielland, og ſiden Propſt i Aalborg, døde 1705.
Hans Son var Friderik Langebek, Praſt til
Skioldborg og Kallerup Menigheder i Thye, ſom
ved fin Kone Eliſabeth Skytte, blev Fader til
vor ſorevigede Langebek. Han er født 1710. den
23 Janv., kom 1725. i Nyekisbings Skole i Mors,
991728 til Academiet, efter at han Aaret tilſorn
havde miſtet begge fine Foreldre. Sin philoſophiſke
Examen tog han forſt 173 1. og fin theologiſke 1732.
Af Fattigdom var han ! diſſe Aaringer nødt til at
føge ſin Underholdning ved Borns Inſormation,
indtil Lykken banede ham Vey til den lærde Grams
Bekiendtſkab, ſom tog ham i ſit Huus den 30 Oct.
1739. Fra 1738. var han og bekiendt med den
fore Roſtgaard, ſom han var til for Tieneſte i hans
danſke Lexicons Samling. Allerede i Aaret 1740.
"fattede han det Forfætzat udgive en Samling af

danſke Skribentere, hvilket han og nu paa fin Alder

dom har fat i Verk. 1744. giorde han det forſte

dkaſt til det Selſkab, ſom af Kong Chriſtian Ste
800 5te fik Navn: af et Kongelig Danſt
Selſkab til den danſte Siſtories og Sprogs
Sorbedring, i hvis Navn han allene forfattede det
meeſte af det uſkatteerlige Danſke Magazin. Fra

den 17 April 175 3. til den 20 Deeember 1754.
keyſte han paa Kongelig Bekoſtning igiennem de ved
Oſter⸗Soen liggende Lande, for at ſamle Dokumen⸗

ter og Haandſkrifter til at oplyſe den danſke Hiſtorie,

ved. hvilken Leylighed han vandt de lerdeſte Svenſkes

Venſkab. Saa adle Beſtraebelſer forſkaffede ham
haus Koniges Yndeſt. Den ſtore Lerdoms Elfker,
den uforglemmelige Friderik Fte, giorde ham 1748.
til Geheime⸗Arkivarius med 500 Rdlr. Lon, hvortil

ſiden bleve lagte 300. 175 3. fif han Juſtice⸗Raads

eg 1770. Etatz-Raads Caracteer: Lang Tid tilforn
havde, det Kongelige Danſke Videnſkabers Selſkab
Optaget ham ſom Medlem, og 1772. optog det Goͤt⸗

tingſke hiſtoriſke Inſtitut ham dertil.“ Hans udgiv⸗

ne Verker, foruden det Danſke Magazin, ere ſol⸗

men eſter Kongelig Befaling blev ſupprimeret.
Det Kongelige Danſke Selſkabs Begyndelſe og Frem⸗

for Aar 1777. 150
gende: 1) De tre ſorſte Tomer af Daͤniſche Biblio

thek, hvilke han tilligemed Hr. L. Harboe, nu Bi⸗
ffop i Siellands Stift har udarbeydet. 2) Selſka⸗

bets Anmerkninger til et Brev imod det Danſke

Magazin, Khavn 1746. 8. Er ſkrevet imod Dis

ſkop Pontoppidan, i Anledning af hans Brev, ſom

var indrykket i O. Bangs Samlingers õte Stykke,

vext i de tre ſorſte Aar, Khavn 1748. 8. 4) Vi⸗
denſkabernes Tab ved Kong Chriſtian tes Dod,
Khavn 1746. 8. 5) Videnſkabernes Haab under
Kong Friderik 5te, Khavn 1747. 4. 6) Kong
Chriſtian 1ſte udødelige” Ihukommelſe, en Jubelta⸗
le, Khavn 1749. 4. 7) Den forſte Deel af de
norſke Bergverkers Hiſtorie i den 7de Tome af Vi⸗
denſkabernes Selſkabs Skriſter. 8) Fortegnelſe paa
de rareſte gamle danſke Bøger, ſom ere trykte for, i og

efter Reformationen, i ſamme Selſkabs hiſtoriſte Al⸗

manakker for 1764. 65. og 66. 9) Fortegnelſe
paa vore gamle Helgen- og Feſt⸗Dage, et for vor

Diplomatik meget nyttigt Skriſt. 10) Fortegnelſe
paa de merkverdigſte Hendelſer hver Dag hele Aaret

igiennem. 11) Den Kongelige Kalendariograph,

Nicolai Held vaderi gevnets forſte Stykke; det andet"

har Arkiv-Regiſtratoren Hr. J. J. Weber til For⸗
fatter. Diſſe tre Stykker findes ligeledes i ſoran⸗
førte Almanakker. 12) Scriptores Rerum Danica-
rum, et Verk, ſom intet Land i Europa kan opviſe
Mage til. Han har og udgivet Olai Wormii E-
piſtolæ, Hayn. 1257. 8. 2 Vol., da den ulykke⸗

lige Ildebrand 1728. havde forteret Exemplarierne

af Grams da nyelig beſorgede Udgave. De Tillæg!
log. Forbedringer, ſom han har giort til den danſke
Atlas's 4de og ste Tome? ere almindelig nok be⸗
kiendte. Af Poeſier - har han i ſine ſidſte Aar
ſkrevet: Nye. Prøve af Skrivefrieheden, Khavn
1771. 4. Tanker over Jule-Aftens Feyde 1772,
og Tanker paa den fore. Hævnehs Dag, ligeledes
177 . 4. hvilke tre Stykker ſiden under eet ere op⸗
lagte, under Titel af tre Skaldedigter, Khavn
1772. 4. J Haandſkriſt har han efterladt ſig:

1) Jacobi Sinniugii Vita, ſfrevet 1740.

nologia Rerum Danicarum fra 866. til 900.
ſom ventes i folgende Tome af Scriptores Rerum
Danicarum. 3) Slagtſkabet imellem det Danſke
og Engelſke Kongehuus, med mange Stamtavler.
' Ek: 3 1744.

—

2) Chro—-—

231 Nye kritiſk Dilſkuer

3744. 4) En Danſk Ordbog til Bogſtavet H. in⸗
cluſive i 16 Folianter, med Excerpter til de folgende
Tomer. 5) Dagbog over hans Reyſe fra Kibben⸗

havn til Finland, derfra til alle ved Hſterſoen lig⸗
gende Lande, og endelig til Kiobenhavn igien. 6) -

Kong Waldemar den Andens Jordebog, om hvis Ud:

givelſe vi have hort et, gid ikke ugrundet, Rygte.

2 Hiſtorie om den danſke Souverainitet. 8) Dag⸗

bog over hans Reyſe fra Kisbenhavn til Stokholm..
9) En liden Deel af den danſke Atlas's ſyvende To⸗

me, nemlig Beſkriwelſe over Staden Slesvig, og: |; 1 0
e e e ſaa have dog to af hans Venner, nemlig Hr, Conſs⸗
rence⸗Raad Hielmſtierne og Hr. Kammerherre Suhm,
for desmexe at bedre hans Minde, ladet oper ham

lidet over Amtet Tondern. (
ſkabers Diplomer fra det 8de Aarhundrede til Slut⸗
ningen af det rate. 11) Mange tuſinde Diplomer
fra det 13 Seculi Begyndelſe indtil vor Tid, for

det meeſte danſke, norſke og holſteenffre. 12) En
ſtor Mængde danſke Monumenter og Oldſager, teg⸗
nede af Hr. S. Abildgaard under Sal. Etatz⸗Raa⸗
dens Anforſel, og nogle ſkaanſke af Hr. Hilsfeling,

ſom un paa Kongelig Bekoſtning tegner de svrige.

13) En Mængde aftegnede danſke, norſke, ſpenſke,

holſteenſke, angelſachſiſke, irlandſke og eſtlandſke Myn⸗

ter, indtil den oldenborgſke Stammes Thronbeſtigel⸗
ſe og nogle ſeenere. 14) Et temmeligt Antal af dan⸗

ſte Skribentere, hvis Udgave ventes i de folgende
Tomer af Seriptores. Rerum Danicarum. Alle diſ⸗
ſe Haandſkriſter har Hs. Maj. Kongen kisbt af Sal.

Hr. Etäß⸗Raadens Enke. Med den didtloftigſte

Lerdom og den utratteligſte Arbeydſomhed ſoreenede
han den ſtorſte Venlighed og Tienſtvillighed mod al⸗

alle. Hans Hierte var ædelt, menneſkekiérligt, ven⸗
ſkabsfuldt.

af alle hans Handlinger, i alle hans Ord, og ſtod
afmalet i hans fromme Miner. |
Tærdefte Arbeyder var han munter, og ved fine ſtor⸗

ſte Fortieneſter ſor Videnſkaberne i hoyeſte Grad be⸗

ſkeden. Til denne elſkverdige Karakteer kom endnu,

ſom hos alle i Sandhed ſtore Mænd, en varm Kier⸗
lighed og en dyb Hsyagtelſe for Religionen, efter
"hvis Grundſetninger hans Vundel blomſtrede af eg⸗
te Dyder og en Rad af edle velgisrende Handlinger.
Vi ſige intet andet end hond Hr. Kammerherke
Suhm efter. det ſortroeligſte Venſkab med Upartiſk⸗
heds ſande Trak ſaa levende og ſterk har malet, og

vi ſelv have havt den Lykke ofte at vere Vidner til.
Vi vente dette ſat z ſit fulde Lys af den Levnetsbe⸗

Muynt for 4 Rdlr. 24 Skil.
Lod, og viſer paa Hoved⸗Siden den Saliges Bryſt⸗
Billede i Romer Dragt, med denne Legende:
Jacob. Langebeck. R. M. Dan. d. Conſ. Stat. &

f Nationens Hoveddyd, den danſke Wr⸗
lighed og den elſkverdigſte Yydmyghed, ſremſkinnede

Midt under hans

for Aar 1777. 152

— — — — — — — —

ſerivelſe, ſom vi have hort med det forſte at ſtulde
udkomme, ledſaget af den Saliges Portræt ſra vor
duelige Hr. Lieutenant Cleve. 20

Endſkisnt man nu kan ſige om denne ſtore og

ſande Lerde, hvad Soratz ſagde om ſig ſeloz::⸗

E!uxegit monumentum ære perennius —
Quod nee imber edax, nec sqyilo impotens
Poſſit diruere; aut innumerabilis .

Anunorum ſeries— — —

ſlaae en Medaille, ſom er at fane pan den Kongelige
Den veyer i Sølv 4

Tabul. Sanctior. Præf. D., J. Adzer. F.

Pag Reverſen ſees Hiſtoriens Genius ſiddende
paa en Runeſteen, hvorpaa ere diſſe Runer ud.

hugne: PPP. C! boldende iden

venſtre Haand ek Pergaments Brev med deBog (taber

. . —

ö IRR 5 (mikerb) hvori. han med Agtfomhed
leſer, og i den hayre en Stylus, for dermed at udmer⸗
ke de betydeligſte Ord og Steder. Legenden er: Per ·
ſpiesei diligentia.

J. Exerguen ſees diſſe Ord:?
XIII. Luſtris exact. o. b. moeccixxY. H. H. &

P. F. S. F. F. F., d: Henricus -Hielmſfierne &
Petrus Fridericus Suhm Flari Fereri Fecerunt. Vi
kunde ey troe, at de Ord Perſpicaci diligentia:ſtulde

læfeg iteet med Ererguen, og forſtaaes om den Sa:

liges Perſon allene (ſom det er forklaret i de oſſentli⸗

ge Efterretninger) eſterdi vi vide, at een af de ſtor⸗
ſte Feyl ved det heroiſke Symbol er, naar Legenden
ey paſſer ſig eller har Henſigt til Hovedſagen i Sym⸗
bolet ſelv (le Corps du Symbole). Desuden er
Meeningen gandſke ſuldkommen uden: diſſe to Ord:

Imidlertid mage vi dog erindre, at vi her favne den

Skarpſindighed, ſom altid bor have Sted i Legenden,

derſom den ſkal være ſmuk, da her ſynes vs at være
ſagt for lidt. Maaſkee og de Runer, ſom ſoreſtilles ud⸗
huggede pag Steenen, burde have Ey

ret den Afdodes
5 Naynz

— — — — — — — — — — —
7 — *

2 indrettede ligeſom vor berømte. Luͤtkens Repertorium.

78 Lynild? Hvor ville J

B deels ſkyld.

Nye krltiſk Tilſtuer

— ——

Navn; i det ringeſte kunde de lige ſaa got have, vær.
ret det, ſom nu noget intet betydende. Og at Ge⸗
uͤluſſen üudſkriver Runer pad Pergamentet, ſee vi ik⸗

ke, hvorledes det kan foreſtille, ar han underſtre
ger de merk verdigſte Steder; desuden Dar, man | bord

ingen de med Runer. 151

ien of elkertur. Re

| .d 18e

—

19 poliiſche ing ge von Joham 7

re Georg Schloſſer, Marggraäſſich⸗ Badenſchen
Oberam. mann zu Emmendingen im Mien

Leipig 477. 8. 58.8. .

Lela.

Hange ſunde, rigtige, ſkienne⸗ ſtarke og. bedr Cee

ker findes her tillige med nogle Halv rigtige,
nogle. meget. almindelige og nogle meget, dunkle
blant» diget politiſke Sentiments „ ſom ellers ere

De ere Tamlete under diſſe Hovedtitler: Hrſter og
Ronger, Fyrſte-Opdragelſe, Syrſte: Tienere,
Adel, Patrioten, Nosmopoliten, Borgeren,
Bonzen, Soldaten, den Lerde, Præſterne -

Den artig Rangordning!, — Regikrings⸗ Runs

ſten, Finantzerne. Den ſidſte e er indhyllet i et
Merke af Künſt⸗Ord og Beregninger, 8 age vore
tre, noget af alle Slags.

Om, Fyrſterne ER: menneſkekierlige Fyr ter; 2

„ mete! ſeer I ikke Guds Eeg ſonderſplittes af Guds“
ſordre af Fyrſter⸗ at ingen

1 Tunderſaat ſkal lide ? 5

„De gore Uret, de undertrykte for deres For⸗
Hvorfor lerer deres Raad dem ikke,
» at det er deres Fordeel: at giere Ret og ikke under⸗
» krykke? Men, naar de ikke ville høre? — Men
u derſom; Raad og 5 ikke ville 0 .
. de here? j

5 Hellig er „Regentens Maſeſtat, indtrykt af Gud

7 8 hellig og ſndtrykt 2 Gud fin Epighed af

. Mays teret med Glade. „5 Ry :
|

ſor Aar 1777. 7 154.

—

* er r den rlige Mands. Maſeſtat! Naar han. bør
| yer Knæ for Kongen, 1 en fe
* lette for DEDE, „ j
* Hvem dir vil beherſte Mete e PØ han
„ ikke kiende Menneſker? Deres Bnſker, deres Stræ⸗
2 benz Bree Lidel, bers, Vel. 1 5 s

att

; 139 „Vel det Land, hpvis Fyrſte ee 1
* end han 1 55 , fon, led, 1 ban! nyder. 55

BØRS

57 Det⸗ er ben ſtorſte Syte, 1 den p eilte
g 1 OSTENE TE 24 5
Om. Adelen : ”» Heyagteſe , olket ex et ſtort

ortrin; men ingen, ingen "Haab den, uden Nen,
* en gor vel imod Folket: „ 2

U 1071

Kosmopoliten: 55 Patriotismus Søby! ikke
55 Wenner be men Menneſkekierlighed vg gæs"
72 1 RRS erſghed mage ſiage under, hinanden. 75

Den fælder 392 „ Mange⸗ ſklive af Lehe, man⸗
„ ge af Pengegierrighed mange af Duinhed, man⸗
ge for. Tidßſorbriv; ſag aden den fede Siel et

af gt: 79 0 7 952

* 5 2 1
11 87 de i 2 * 5

Preſten: 55 „Det“ er ke id Under lented ide
132 ſom med at, giøre, Tapeter. . Hoem der behøver. et
57 Tapetzerie, beſtiller det, og ſiger, hvordan han be⸗
n hover det. Hoem der behøver Underviisning, veed”
i dſte ikke ſelb/ at han behøver den, og kan hverken"
in tilkiendegive dens Farve, eller Længde eller Brede;
75 det maae Lerere alt Jels finde. * * ES 8

Er Overtaleren er Statens og Scenes Støtte.
I Præfter ſtager paa en ſlibrig Poſt. Over⸗
1 8 agter man ſom ſit Hierteblod; Lereren behol⸗
„der man kun ſor Velanſtendigheds And 3 09 Vel⸗
1 ae es er ephemeriſk. „

—
57

Hyilken Stat bør foretrakkes : Wedprtngsz
eller Handels⸗ Staten? Forf. ſvarer: „Viis er den

445 Regiering, ſom bverſaaer det ufrugtbare Land med

55 Indbildningens Frugter, og anſtikker den frugtbare
„ Naboe, at han giver Naturens Frugter derfor, Viis
1 er og Regiering, fom Se fir n "frugtbare RE:

å „ r

— 22 Vee det Land, hvor Loven befaler hvad See

* end hans

nn fa ger, Siden, den Tid er det labern med SNE og For:

ned ham? hans ha og Liv, haus heele F Sormuie' er

meget dete er ſandt, ſaa viſt er det, at enhver Em⸗

„ üvirkſom. „ Dette ſkeede til Lykke ikke altid; Ver⸗

altid nyttig, og den hos hvem den ikke er nyttig):

17 5⁵ Nye - ritiff See 7 Rn For: Aar” 1777. ERE

——ũK—ů—ä—ͤö — SEE FEEER ASKEN RENEE ͤ—„ſUO m D“DU!d! ]] — —̃ — —„—-—
— . —

——— —˖ 1ſů vͥ o“ũ³

i 15 Auſekkelfe, o og ful bat Nes Rs Fordel . Naboens Gotha L Bifchreibing": von Patagonien, und

ygdoni. " i den angraͤnzenden Theilen von Südame;
Viiſe Sandheder, og ſnaledes ere in Hesten i rika, aus dem Engliſchen des Herrn Thomas
Derimod ſynes os nogle andre ſor ubeſtemte og kun Falkner. Nebſt' einer / neuen Karte der ſuͤdlis

halorigtigg. F. Er sod 115,0 chen Theile von" Amerika. Gotha, bey Cart
Wilhelm Ettinger 1775. 8. for 181 S.

mevita ; denne vigtige Verdens Deel har nu
været og bekiendt henimod 300 Aaxrs men hver:

ken vore Forſedre af'det⸗ 15d eller 17de Aarhundre⸗
de bekymrede fig om andet end Ste-Kyſterne, hvor
de pad de woldſomſte Maader udryddede. Landetl
game, Indbyggere, ſor at bereve dem de, ſor dem
ſkiulte Stage og Rigdom. ; Men det hap. veret
7 vort oplyſte Aarhundrede forbe holden at ttenge videre
Hvorfor det? Kunde og burde han da ikke drages ud ind i Lander, for at gide Europas Indbyggere nær:

af ſin Stand til en anden; hvor hans ſtorre Kund⸗
. 05 mere Underretning om Dette, . ande lg
a og føre. Evne, kunde være nyttigere å i does, Ve fer 1 og mer 65 Si

20 Sidel TRT isles nodbendig til Selete

2811727. 9 Ni fe
„Billighed er Prwärmandens Dhd⸗ ofte Dom⸗

» merens Dyd, altid geen 1 e » et det:
te LID alkid? A1 27

„ Det er tungt, men ikke unde, at tiene '
* troe „naar man betales ſor Tieneſten. „

55 derve allereede udrette. ” Hoorſot juſt vee?

ER 55 „Den Sende fol. weed iner, og Zan giore meer.
tand udfordrer: er altid ulykkelig.

93 *

** —

1 939 74 44249

Netdetende. 9 over Patagonien er
5 e 16 "Kapitler, Det ſorſte handler om Jord⸗

zegnen og Pkodukterne i i den ſodlige⸗ Deel af Amerika.
Det. Adet det⸗Indlanſke! Lands! Biſkrivelſe, med dets

Dale: 'Brkte, Floder og meere HARE. den ſtote Plata.
* for at blive brugbar, i Forretninger. 15 Lykkes det Jed med dens 90 0 Fiſke dg Phone. Det bie.

ham, ſag blive Klſt ni blank ti kun, eenßßdede Foltſetteſſen af d ; 85
Aham, ættelfen. af det Indiauſke 9955 Beſtripelſe me
15 Lerde; Lylkes det ham ikke, had, Amit dal ke dets le Bierge og Floder, Terra, del. Eleg oz

Falklands Derne. Det Ade. Eſterretninng', oͤm Ind⸗
vaanerne i den paa Kortet beſtrevne ſydlige Deel⸗ af,
Amerika. Det ste Om Molukkernes og Puel⸗
kernes Religſon, Regiering, Statskunct⸗ og Skikke.

Det Gte een om diſſe Landes Indvagneres.
prog.

SN 1 Viſe Mund ere feine lere Zire run; *

u færde) vilde gisre fig nodvendige, de giorde Viisdom

5 051 si;

2 e, a eg

sy FERRING, 35. 1

” Set kan vi kite Wüſel⸗ „ Den Une, i ger
” Ar. Schl., lærer ikke længer for at blive lærd, men

„ borte; man bruger ham af, Medlidenhed. „ Saag

bedsmand ſom beſidder nogen Lerdom, altid er dueli⸗
gere end den ſom BEL ee naar de forreſten ere
ge i naturlig chem hed. . Nen son gx sl
is 12 ene d. de SØ
Af det femte Kapitel ville vi Fa folgende
Efterretning om diſſe Indianers Religion: n De
v troe to hohere Veſener, et got og et ont; det gode,
n kaldes, af Molukerne Toqvichen form, betydet,
n Folkets Regent, men hyos Taluheterne og Dirihe⸗
terne Soychu) hvilket Ord i deres Spog betyder
„et Vaſen, ſom herfker i den ſterke Driks Land. Te⸗
n huelheterne falde denne Gud BUSY AEG .
* ser Saren] over de: Dre 1

den har dog endnu Lærde der ere virkelig Viſe; fine: |:
hos Mængden blant de Lerde er Visdom figefaa rar
05 hos de andre % Jordklodens Indbyggere. At ſore⸗
de, at Lerdoin kun. zirer er at giore Lærdom ſorag⸗

. Det kan tider. Tvivl ſandere fi iges: Lerdom er⸗

zirer den Alke heller,

€

* 5 ist 2 in
8

a RG,

—

157 Nye-ÉritifÉTilffuer
— g—ꝛ— ä
De have optankt en ſtor-Mangdr ſaadanne

— —— —— — . eee

„Guddomme; nogle holdes: for Overhopeder, ſar

Skabe⸗

u enkelte Familier blant Indignerne, hvis
ke de: fEaf have werct. Nogle gigre de til Beſa⸗

* Ungsmend og Skabere af? Tigre, andre af, Lover,
u andre⸗ af: Guanacoerne, og endnu andre af. Strud⸗
De bilde fig ind , gt diſſe Guddom⸗

* ſerne 0. e
„me, hape, gandſke ſra hverandre oöſküldte Boeliger,
v i opermaade ſtore Huler under Jorden, under en
„Sbe, under Hoye e., og at,, naar en Indianer
y boer, kommer hans Siel i den, Guddoms!
u ſom. herſker over hans, Familie, for der at ide
* den Hpeſtlighed evig at vere bdrukken. 530

2 0 Nin Inde Guddom kalde Moſukkerne S1
„ kuvoe eller Zueiuvu, det er, Vandreren der
„nden ſor, Tehuelheterne og Schekeheterne falde, den
Witewekanae, men de andre. Pnelker Va⸗
Ab 4 2255 1 „ere 9562 1 2

— De. troe en utallig N ængde Dievle, ſom
mfl gage igiennem Verden, og ſoragrſage alt det
SAA ſom Menneſker og Dyr ere underkaſtede⸗

inne Mening drive de ſaa vidt, at de troe,
195 onde Magter ſotaarſage den Mathed og
ſprlighed, ſom "følger med lange Reyſer! og

” ſtrengt Arbeyde. Efter deres Meenifig hår enhver

v Heremeſter to ſaadanne Dievle til beſtandig Opvart⸗
400 omkring ſig, ſom ſette dem i Stand til at
» får 1100 ige tilkommende Begivenheder, opdage denn,

118 der hvert Hyebllk ſkeer allerlengſt! borte, og
yleke dem, hvorledes” de il giøre de Syge friſte,
u ved at overvinde vg bortdribe eller tilfredsftille. alidre
„ Dievle, hvoraf de blive piagede? og de itroe, at
» diſſe Hexemeſteres Siele blive eſter deres Dod ſaa⸗
las Dievle.“

JI deres Gudstieneſte henvende de fig allene til

i den ſende Gud, nogle ſerdeles Ceremonier undtagne,

y ſom man anſtiller til Were for de" Afdøde.

Blant Eſterretningen om deres Hexemeſtere ſor⸗
firmer at merkes: “Naar en Perſon har den falden⸗
„de ee eller nogen anden Sygdom med Kram⸗
nßetraͤknlngek, er han alleuede en fodt Hexemeſter, og
» ſynes af Dievlene ſelv at være udkaaret dertil, og
„ man KUL: at . Dine have beſat ham, og. ee

må med

oelig, j

for Aar 777.

RÅ
——

— — ek

Halle de Convuſſſ ouer⸗ og. Fordreyelſer, ſom folge
chileptiſke ae 2 1 be: pr ＋* 0
A lt hvad vi hane laſt i i dette Skliſt, ſhnes
os ellers let merkverdigere, end deres Bzgravelſes
Maade. „De Dodes Begravelſe, ſiger Forfatteren,
„og den overtroiſke Wrbodighed man beviſer deres
„ Amindelſe, bliver ledſaget med ſtor Ceremonie.
„Doer en Indianer, fan udvælges een af de anſeelig—
ſte Fruentimmere ablandt dem, at ſkeletere hans · Le⸗
„gem og dette ſkeer paa følgende Maade: Man ud⸗
n tager Indvoldene-og brænder. til2dlffe 3. derpaa bliver
55 Kigdet aa net ſofn mueligt ført fra Beefene og de
„ ſtdſte begravne under Jorden, indtil det endnu pag
„dem operblevne Kiod er affæret af Ormene eller og⸗
„ ſag til de ſkal begraves paa deres Forſedres Begra⸗
„ peſſes, Sted, ſom pleyer. at. kee inden et Agr efter
55 „ Dodsdagen og 1 DEr, inden tvende Ma Reder, ”
"or De] bleges dernen ſaalenge indtil de ere rene
og hvide; nok, faa pakke de dem ſammen i en Hund
og legge dem paa een af de Afdodes kicreſte Heſte,
ſom er bleven holdt tilbage i denne Henſeende; denne
Heſt bliver udpyntet paa det ſmukkeſte efter deres
Maade med Kapper, Fiedre og andet: ſaadant,
derpaa! reyſe de kil deres ſiedvanlige Begravelſeſted,
fom ér vel 300 Müle herfra (en ſtor Orken Norden

11947

A Derne) U fuldende der deres Ceremonfe.

2 737 Molurerne, Taluheterne og Dirihererne
55 9990 Forſatteren videre p. Tat) begrave deres Af⸗
55 dode a 1 flirkantede dybe Hoclvinger. Beenene
5 blive ſammenſadte og ethvert ſaſtbünden vad ſit tilhs⸗
rende Sted⸗ Berner iført deres beſte Kleder, zirede
med Knappe, Fiederbuſke ograndre Prydelſer, ſom

55 hvert Aar blive forbedrede og ſorandrede. De ſidde

„ alle ĩ een Rad, med Sværd, Lantſe, Bue og Pile,
1 Drikkekar⸗ „og andre Ting, ſom den Afdøde har be⸗
„ tient fig af i levende Live. Rundt om deres Be⸗
gravelſer opſtille de deres ſkeletterede Heſte pga Beene⸗
ne og underſtstte dem med Stokke. „J Aaret 1746
55 fandt nogle Spanſte Soldater ſamt deres Mis ſio⸗
%, nairer der vare tagne. ud paa en Expedition, da de
» havde marſeret næften 30 Mile veſtlig ind i Lan⸗

Y det fra St. Julians Havn, fen aß diſſe Indianſke

„Grave med 3 Skeletter og wenge rundt om den
» opſtillede Heſte⸗Rade.
Her

153

„

1 nd

«dm

Her miedfölger nogle Prover a det moſukiſke
e og adſkillige Grammatikalſke Jagttagelſer,
Regler og Exempler. Vie tvivle paa, at nogen: hos os

ar Lyſt at lere det og vil derſor SÅ sive videre Under⸗
Aug derom. e i

e
Alidbef und ö bebe peiſuch einer 2 Lit
terär· Geſchichte von Philipp Melanch⸗
thons Locis Tbeblogicis, als. dem erſten evan⸗

2. geliſchen Lehtbuche. Herausgegeben von Ge⸗
org Theodor Strobel, Paſtor in dem Mark⸗

te Woͤhrd.

die "ra

Sue. . .

n — , 15

Gu 15 1255 He Ble Wahe i Todſland at

Landsbyepraſterne ſkulſe: legge fig hen paa den

lade Side og fordrive deres Dage 1. Brkesloshed, el⸗
ler iſald de ſkrive noget, bljve Chaxlataner. —
Vi overbeviſes i ere andet gar Ana, Sali,

222. „

10 14005

BOSE 76 ”

* 411
114 64 7. 2 771. J
* 2 5 år 7 e
*

0 11 N. 4 1 if
*

I.. HNG *
2 4 sit 26 5 É
152 1 352 5 e 85 ran Søe

* ia en 1 1811 1 77 7772 2 8 Hun 279 49 1
S Senf: Ape . elf, 0 i
750. a

og 23 tydffe Udgaver, har Hr. S. lagt Haanden

var mueligt, tillagt Grundene til diſſe Forandrin⸗

Altdorf und. Nürnberg, bey Lo⸗ '
reng Schaͤpfel, Univerſitaͤts⸗ Buchhändler 1776. |
5 Sider i i Octav foruden et Arf Voktale 8;

og ; huge

! meget, mere ud oEdreh eg,

F. n,

e mis, ti. dån kung, rden Seel 1 l 8 den bers

sor Aar 1e.

— —

um die Sil Schrift, ſamt Færre von
Melanchthons Auſenthalt in Nuͤrnberg 1775
vedbliver endnu at opliſſe de Fordꝛele, ſom ey allene
Religionen, men endog den hele lerde Verden har
"havt af den udedelige Melanchthons Verker, hvoraf
dette er et af de vigtigſte. Forſynet med 45 latinſke

paa dette Arbeyde. Noye har han anmerket deli
hver af dein foretagne Forandringer, og, hvor det

ger. Foruden de af ham ſelv eyede, opregner Hr.
S. endnu 82 lat! inſte, 8 tydſke, en plattydſk en
italienſt og en krobakiſk Overſeettelſe, ſamt giver ho⸗
gen Eſterretning omden falſkelig troet franſk Over:
ſettelſe. Saa rigtige ſom Hr. Forfatterens Be⸗
merkniger overalt ere, har han dog Side 139. "bes
gaget en liden Urigtighed, ſom vi agte for” vor
Pligt her at rette. Ved at handle om' to: Udgaver
af Loci, Leipzig 1569. og Wittenb. 1577. om
operalt exe lige, undtagen at paa den ſidſte Side af: Re:
giſteret ſtager, i den ene qc, i den anden PEGER
ſiger han: %Uden Tvivl ſrede det for Regſiſternes
„ Skyld, at Forleggerne Side for Side eſtertrykte
„deres gamle. Udgaver, for en at være tvungne til
„ at, ſorandre de i Regiſterne tilſoyede Sidetal. “
Hpis dette er rigtigt, kunde umuelig denne anførte
e vere i Regiſteret, ſom efter Hr. For:
tterens Meening har været uſorandret, og hvor⸗
for er den ikke heller indløbet, i Materien, ſom to
gange er omtrpkt? Desuden, hvis Forleggexne
Smet, vilde de viſt heller lade Regt,
ſteket ſoranßre, end Pale ke e Ha
00 DE" ;

ile Sp; 32295.

Mi: ek 7

28115

412 87 198 12 288

. 7 1222 5
OY FE SR SENE HERE FR +

Ain PÆN: foredrage
317 sanne 7 10 891 så
vad 9004 in vi e cs

*
— fr

＋ 2 1520 225 179011 4
ne s ta vil 75 22 70

* vet

ritiſt

Ind

a.?

enlandſk og

| RO, 21 og 22

Ae ee e

ober

udenlandſt Literatur.

—

ilſtter

Diqionaire Royal af Hans von Aphelen, Proſeſſor
Philoſophic, andet Oplag, anſeeligen forbebret
og forøget Tredie Tome Danſk og Franſk, med

Kongelig allernaadigſt Privilegio. Kiobenhavn
teykt hos Nicolaus Møller 1775, ſtor 4. S.

331. Salges hos Hr. Forfatteren tilligemed
de forrige 2 Deele for 7 Rdlr. Fu.
tter nye Fortieneſter for fine Landsmænd af vor
utrattelige Hr. von Aphelen! Hvor finde vi
mange, ſom ville paatage fig: faa moyſommelige, vidt⸗
loſtige og tildeels ubehagelige Arbeider, der ikke lon⸗
e med ſerdeles Fornsyelſe under Arbeidet, ikke frem⸗
bringe nogen ſerdeles Anſeelſe efter fuldendt Giernjng,
og ſom Frygt for de ſtore Bekoſtninger og Tab let
maatte aſſkrække den nidkiereſte Mand ſor? Nodven⸗
dighed for enhver, ſom vilde legge fig efter Europa's
Mode⸗Sprog, at anſkaffe fig dette eeneſte Verk, Fædre:
nelandet eyer, hvoraf det med Vished rigtig kunde leres,
har vel forſkaffet Aſſetningen paa det førfte Oplag,
men at turde vove fig til et nyt, ſom meget for⸗
aget og derved nødvendig meere koſtbart, var i viſſe
Henſeender et, betenkeligt Foretagende, men hvem
ſem har nogenledes Leylighed dertil, vil ikke gierne
ehe begge, da dette ſidſte Oplag er fan auſeelig for⸗
eget og har neſten opnaaet al den Fuldſtendighed
man kan vente og enſke? Nerverende Tredie Deel

9 *
*

kan iſer tillige tiene ſom en Danfk ſuldſtendig Ordbog
over, Moderſproget, der gior os bekiendt med et ſtort
Antal Kunſtord i alle Videnſkaber, Danſke og Norſke
Talemagder, hvoraf endeel endog for mange Indfodte
hidindtil have været ubekiendte, og en ſtor Deel lykkelig
opfundne nye Ord, ſom iſer af hans Naturhiſtorie
her ere indrykkede; idel Fortieneſter, ſom giore Dette
Skriſt dobbelt: nyttigt og behageligt.

Itkkün Hr. Juſtitzraadens Plan i hans forſte
og anden Deel ſorekommer os at have en vis Mangel.
Os ſynes han har formeget bekymret fig om at ſam⸗
mendynge Danſke Talemaader og Ord, uden at ſee
nok pan de Franſke Ords og Talemaaders egne ſer⸗
ſkildte Bemerkelſer, og uden. at udmerke dem tydelig
nok. J den Udgave af Dictionnsire de Academie
Frangofſe (uden Tvivl det ypperligſte Verbal⸗ Lexicon
Verden endnn i noget Sprog eyer) af 1265, ſom vi
have for os, findes undertiden endeel Franſke Ords
og Talemaaders beſynderlige Bemerkelſer, ſom vi
ſavne hos Hr. von Aph., og overalt denne Sag be⸗
dre udſat ſra hverandre med meget ſine og oſte ret
dybſindige philoſophiſke Bemerkninger, ſom noye vife
Sprogets Genie; ligeledes anſee vi det for en liden

Feyl, at Hr. von Aphelen efter Academiets Exempel har

ide tvende forſte Deele udeladt alle Landes⸗ og Ste⸗
ders⸗ ſamt andre Egne⸗Navne, hvoraf dog adſkillige ere
temmelig panſkelige at giette paa Danſk; W e

dog nye Anſtalter, ſom Nomerne, imedens de opholde

Cleve und Duͤſſeldorſſel Britanniens Cultur
durch die Roͤmer. Ein Fragment aus einer

Cleve und 1 n

7 — a) Det var viſt nok Deres Velervardigheds egen

163
Hr. Juſtitzr. ſelo. ſiden at have indſeet, hvorfor de
fleſte og findes i perverende tredie: Deel paa Danſe

— —

og Franſk, men det havde tillige ikke været unyteigt,
lutningen havde været;

om de paa et Par Ark til |
fatte i deres franffexalvhabetiffe Orden. Maatte en
haſtig Afgang pan dette ſortreffelige Verk ſnart gibre

Hr. Forfatteren ſkadeslos — vi ville ikke tale om zn

nogen Belonning for faa moyſommelig et Arbeyde —
Da have vi nye Fordringer, ſom vi kun kor forelegge en
Mand af hans Flid; vi mangle endny et Haandlexi⸗
con over tydſke, franſke og danſke Kunſtord i alle Vi:
denſkaber, og iſer i Naturhiſtorien, overalt ledſaget
med de lingiſke Navne, hvis Mangel t det tydſke
Sprog ved den ſidſte Tome af Bomare vi meget be—
klage.
5 tydſke Ordbog, beriget med de mange nye Ord,

ſom findes hos Tydſklands ſeeneſte berømte Skri⸗
bentere, og endelig, at han ved hoy -Underſtstning:

maatte fættes i Stand til at meddele os fit Verk over

Landhuusholdningen og Kunſterne, med wort indſigts⸗

fulde Landhuusholdnings⸗Selſkabs. Verigtigelſe og
Forogelſe. S HELET LER n

7 a 7 * N

Udenlandſe Literatur.. —

neuen Geſchichte von Engeland.
Dyſſeldorff 1775. 28 Sid. 8.

ret aſtrykt i den tydſke encyclopediſke Journal,
ſom en Prove til en nye tydſk Hiſtorie over Engel⸗
and hvilken Hr. Sprengel i Gottingen udarbeydede
for at høre til allgemeine Weltgeſchichte. Fragmen⸗
tet er en almindeſig Skilbring over de Forbedringer

fig i Britannien, have indført, Romernes Cultur
Havde en dobbelt Indfſydelſe paa Britannien & deels
paa Hen ſelo, deels paa dens Indvaanere. Hen ſelv
bley af en nbeboet Hede, af en tyk og uigiennemtrenge⸗
lig Skov, ti en riig og blomſtrende Provinz. Eſter⸗
retningerne ere faa faa og faa uſuldkomne, at Forfatteren
lle kan viſe, hvorledes Britterne ſely lidt eſter lidt

EN +

Nys Frit Diſkner N

Dernaſt onſke vi ſnart at ſſe-et nyt Oplag af

e t ne allerede engang tilforn ve⸗

7 for Aar 1777.

164

forfode Barbatict, Derfor beſkriver han nu ikkun de
af Romerne anlagte Landeveye, Stader, Bygninger,
Bad og Amphiteatrer; Diſſe forſkiellige Ting bevidne
endnu + deres Ruiner hine gamle Krigeres Molt
og Duelighed.“ Under Texten findes mange Noler,
ſom ere intereſſante og oplyſende. " '

P.)

Pen det at de af vore Laſere, ſom ikke maatte have

bekommet Hr. Jonges homiletiſke Beſparelſe

pan Recenſionen af hans chorographiſke Beſkrivelſe

over Kongeriget Dannemark i No. 8. af den nye.
Kritiſke. Tilſkuer,, kan larey at klende de feygtelige
Vaaben, hvormed denne lerde Mand fad drabelig
har forſvaret fit Plagium, ville vi indrykke den her
ledſaget af vore Anmerkninger, for at viſe ſamme U⸗
partiſfhed ſom Hans Velervardighed: .

Ded at igiennemſaſe Hr. Be. Recenſion af min

horographiſke Beſkrivelſe over Kongeriget Danmark,
(hviler jeg og her, for at viſe hvor lidet den røret
mig (a), vil anføre (b),) tænkte jeg paa den viiſe

Salomons Ord i Prad. 4 K. 4 V.: Jeg ſage alt

Arbeide og al Redelighed i det ſom gigres, at
det tilfbrerdet Menneſte Avind af det andet
Menneſke (e). Hvad enten den ubengvnte Recen⸗
ſent i fin Momiſke Recenſton behager at agere en
Magiſter Roſiflengius, eller Laſtiflengius, eller
Skumleniflengius (d), ſkal aldeles ikke ophidſe
* N . mig

Scamvittighed, ſom rorte Dem? 8 É
b) Soit er indrykket heel og holden i den der⸗
: under” ſtäaende Note, med en viis Forſigtig⸗
hed, iſald hans Leſere ſkulde have glemt den
e) Dette Sted er meget ilde anbragt. Hr. Jon⸗
ges Henſigt at betage velfortiente Forgiengere
Seren for deres Arbeyder, og indbilde Leſe⸗
ren, at hans Verk har fin Oprindelſe fra hans
egen bekoſtelige Brev⸗Correſpondence, ſom han
dog ikke har ført, vidner om en meget flet Re⸗
delighed. Avind har vel ingen kundet bere
til ham, da hans Skrift langt fra ikke ſkal
kunne opvakke nogen Misundelſe. 4
Dyrebare Wres⸗Titler, der nedſtromme ſom
en frugtbar May⸗Maaneds Regi: Hvor mage
vi ikke vore) 7 N

for Aar 1777 286

beugte Ordentlighed (1) og Akkurateſſe, hvilke to
Ting har været mit Hovedsiemerke (m), har dog
Hr. N. ey dadlet, men allene ſom en Momiſk Eléève
og Cyniſk Philoſoph ſkinnlet over, at jeg ei har navs
net de bekiendte Skrifter, ſtore og ſmaa, hvoraf ſeg
har betient mig; og derfor har Hr. K. villet bekiendt⸗
-giore dem for Publikum i ſin Recenſion, da dog de
ſamme Skriſter ere Lippis ut ajunt & Tonſoribus
(n) vel bekiendte i mange Aar. Jeg undrer mig
meeſt over, at Recenſenten, uagtet han med fine
grandſeende Argiſke Hine indbilder ſig viſt at have
overſeet alle de Skriſter, jeg har betient mig af, og
tenker at have opdaget dem alle, dog ei har kundet
ſeet, eller mueligt rettere ſagt, ei har villet feet de *
mangfoldige Annotationer, ſom jeg af det fore Hof⸗
manſke Fundatsverk overalt har tilſsiet. Mængden
af diſſe Annotationer har dog været faa lykkelig at
undgaae Recenſentens Momiſke Dom, og derfor ei ere
henviiſte af ham til deres ſorſkiellige mange Paginer
(o). Denne Momiſke Recenſion var mig længe ſi⸗

| ee . i den

— — — —
— — — — — —

mig til at beſvare ham med allermindſte bidende
Svar (e). Kragerne ſkrige og (arme falt, naar de

fee Ornen at flyve i Luſten (f); men den kierer fig
ikke efter deres fæle Skrig og Vraal, hvormed de op;
„ fylde Luften. Froerne ſkrige og dove de Forbigagen-⸗
des Oren med deres Qvasqvas, Hvishvas (g);
men de Forbigaaende blive ved at gage deres Vei li—

ge frem. Med allerſtorſte Koldſindighed anſeer jeg
Hr. Fs. ſorfattede Recenſion ſom Fulgur è pelvi.
Thi hvor finder man man nogenſteds et geographiſk
Stkriſt, ſom ey er et compilatum opus, ja ofte et
Plogium (h)? Pontoppidan tilſtager, at Suͤb⸗
ner] har falgt hans Theatrum Daniæ (i); Buͤ⸗
ſching ligeſaa. Paa mit Skrifts indvortes Forſat⸗
ning, og den deri af mig (ſaavidt mueligt var) (le)

) Ogſaa naar vi havde ageret Roſiflengius, vilde
den ſagtmodige Preſtemand have forſkaanet os
for Bidende: Spar. Hvor adelmodigt! 8
f) Endnu have vi gierne kunnet oyne Hr. Forf.
li ſin Ørneflugt, — Det ſkülde imidlertid ikke
være os ukiert, om vi maatte have veret de
Krager, ſom havde aſpillet de laante Fiere,
I hvormed Hans Velerverdighed har prydet fig.
89) Vi havde aldrig tiltroet Hr. J. faa ſtore Ind⸗
ſigter i Naturleren! 5
b) Ja viſt findes ſtelden et geographiſk Vere, ſom
;o er kompileret af andre, men hvis det er et
Plagium, er det viſt Forf. Skyld. Navner
han ey fine Kilder, eller vil indbilde fine Læ-
ſere, at han ey har ſamlet fit Verk af dem,.
men ved en bekoſtelig Correſpondence, begager ]
han gandſke viſt et Plagium, lige ſaa uund⸗
ſeyldeligt, ſom om han udgiver et fremmet
Skriſt under fit Navn. Saaledes kan vi
navne den Mand (og han er Praſt i Sielland,
ligeſom Deres Velaxverdighed), hos hvilken
vi have feer Deres Velerverdigheds hele latin
lite Geographie neſten Ord til andet, og dog
var dette Exemplar ſkrevet 1718. altſaa længe
ſorend De udgav det under Deres Navn.
1) Hvis der er nogen Forſtand i denne Periode,
fal det vel være denne, at Hubner tilſtager at.
77. have fulgt Pontoppidans Theatrum Daniæ;
…— hi den kompilerede Autors Tilſtaaaelſe ſpor⸗
ges ey om. a «
) Umuelige Ting, hvem ſkulde forlange dem?

1) At folge Ordenen der, hvor man gandſke ud⸗

: ſkriver en andens Orden, er vel ingen Sag;
men derſom Hr. J. ſelv havde opreyſt en geo⸗
graphiſk eller chorographiſk Bygning, vilde vi
ſee, hvad Orden han ville have brugt, Hans

Indſigter, hans Smag og Ordentlighed kien⸗
> der Læferen af hans Funeralia, Nuptialia,
; Archivarius Homileticus og andre dyrebare

Skrifter, alle den ſamme ordentlige og akkura⸗

te, fra alle Verdens fire Hiorner ſammenſkra⸗
bende Mand værdige.” |

m) Forfatterens Hovedøpemerte burde have væ
ret, at give et med de andre Deele af hans

Verk forholdsmeſſigt Udtog af de ſtore Verker

han havpde for fig, indrettet det ſom Buͤſching
eller Tuneld i hans ypperlige Geographie
over Sverrig, og lade enhver beholde ſin Ret

uͤbeſkaa ret. 5

n) Aldrig regner dog Deres Velerverdighed enten
ſig ſelv eller vort Publikum i Klaſſe med diſſe

2 Folk? 3 sg. e
o) Denne hele Periode gaaer over vort Begreb;
hvad Mengden af diſſe Annotationer og K
diures forſtiellige mange Paginer ſkal ſige,
maatte vi forſt underrettes om.

de at have giort (), vil jeg her anſore dem: 1) Thi

> For, ved flige pralende Ord at underminere Forkeg⸗

y
* -

—

Nye kritiſk Tilſkuer

mm! —
—

den prognoſticeret (p); thi den ene Staader fortryder
altid paa, at den anden (4) ſtaaer for Doren. Og
Hvor kunde Momus andet end fremviſe fine. fæle gri⸗
nende Tender af mit chorographiſke Vork over Dan:
mark, ſaaſnart man vilde ſorſt indbilde ſig, at mit
Skriſt fulde gisre et forhen udkommet vidtloſtigere
Skriſt i ſamme Materie Afbrak? Solen misunder
ei Maanen det laante Skin, ſom den Sidſte har af
den Forſte. Men at Recenſenten kan vide, at jeg
har haſt mine Aarſager, hvorſor ſeg med Flid ei har
änſort de adſkillige Skriſter, ſom jeg har betient
mig af, og ei nævnet dem, ſom jeg vel de jure bur⸗

Havde jeg i Fortalen ſagt: Dette mit chorographiſke
Vark er et Üdtog af Pontoppidans Theatrum
Daniæ og Atlas, Thura's topographiſke Verker,
Amagr, Bornholm. Vitruvius, ja af Hoffmanns
Fundatſers ſtore Vaͤrker ꝛc., fan at Leſeren ſinder her
Kiernen af alle de Skrifter, og et Udtog af alt det
Vigtigſte, Merkverdigſte og Betodeligſte, ſom i alle
ſorbemeldte Skriſter findes vidtløftig beſkrevet; mon
ikke en Skummelant og Momus kunde deraf tage Ans
ledning til at uddrage den Slutning, at jeg anforte
ſlige Ord allene for at overtale Publikum til at kiobe
heller mit chorographiſke Skrift (s), ſom et tilſtrokke⸗

ligt Üdtog, end at kiobe de anførte ſtore og koſtbare,

Varker af rigere Indhold? Ja jeg kunde mistenkes

gerne af bemeldte (tore Verker i deres Aſſettelſe til

Kiobere (t). Jeg har altſaa i et redeligt Hiemerke,,
og af Hoiagtelſe, deels for bemeldte berømte Mænd |"

p) Den gode Stand mage uden Tvivl

paa Fugleſkriig! ge 2 2

9) Deres Arbeyde er dog vel ey ſkrevet pro pa-

i ne lucrando; thi i ſaa Fald kan man have

den anden Staader meget undſkyldet.

1) Her have vi jo Mandens egen Tilſtagelſe. De
ſee altſaa ſelv, at vi have Fer?

8) Men dette troe og mange upartiſke og indſigts⸗

fulde Læfere at være Henſigten, endſkiont De

en har anſort Deres Kilder. Tilmed, ſiden

Die ſelo fætte i Deres Fortale, at Deres Verk

ſkulde være nyt, af gandſke nye Kilder udar⸗

bepder, bliver vor Meening endnu meget vi:

meligere; thi hvorſor fkulde diſſe Ord ellers

være ſatte. 2

t) Det var just Knuden Hr, Paſtor!

flittig agte

i &) Deres Akkurateſſe i Wren!
gen Rothe, men vel Hr. Rhode ſtrepet over

og deres Skrifter (u), deels for Forleggernes Skyld⸗

af bemeldte Skrifter, ſtiltiende gaget dem forbi at
anfore dem.

2) Derimod de mindre enkelte topogra⸗
phiſke Skrifter, ſaaſom en Boeſen om Helſingser,
en Friis om Skielſkiver, en Hilſe om Fridericia,

en Rothe (X) om Haderslev 2c., har jeg paa ſine
Steder anført, fordi ſlige mindre Skrifter og deres,

Autor kunde lettelig ved Tidens Lengde forglemmes;
thi de ere ei faa almindelig bekiendte, ſom en Pon—

toppidan, Thura, Zofmann ꝛc., hvis Skriſter
findes i ſtore Bibliotheker, og ere alle, endog Leg⸗

ſolk, vel bekiendte (y): Ligeſaa lidet ſom det gisres
ſornodent at bekiendtgiere i Aviſerne, hvad Slags.
Vahre almindelig ſalholdes paa Stadens Torve,
hvor Enhver veed og kan gaae hen at kiobe (2); men
kun de Vahre, ſom en eller anden Kisbmand kan ha⸗
ve i Sardeleshed fremfor andre at fælge, og el ſaaes
andenſteds: ligeſga lidet behøves det at anføre de ge—
nerelle Skrifter, men kun de ſpecielle, ſom angik Dan⸗

marks Topographie. 3) Har Publikum faa oſte gi⸗

vet ſin Lengſel tilkiende eſter den Deel af mit geogra⸗
phiſke Vork, ſom angik Danmark, at maatte kom⸗
me ſor Lyſet. Derom vidner baade den offentlige
Paamindelſe i de Berlingſke Aviſers Avertiſſements,
faa og adſkillige indlobne ſkriftlige Erindringer (a).

Det

u) Hvorledes? De vil ikke nævne de Skriſten
De have betient fig af, af Hoyagtelſe for For⸗
fatterne? Dette ſorſtage vi flet ikke. Holde
De ſelp Deres Verk for fan flet, at diſſe be:
tømte Navne tabte noget af deres Glands ved
at anføres deri? Saa ringe agte vi det i det
mindſte dog ikke! *

Aldrig har no—

Haderslevhuus Amt. Å
Y) Altſaa intet Sporgsmaal, om Deres Velær:

verdigheds Sognebonder ogſaa ere vel bekiendd

te med dem?

18 2) Og dette ſkeer dog i de fleſte af Addreſſe⸗Con⸗

toirets Tirsdags Efterretninger. Det kunde

ey heller have taget ſaa meget Rum op at an⸗

føre diſſe Navne.
perituræ parcere chart. 21

as) Dette var juſt inter Beviis paa Flittighed,

ſom Deres Velgrverdighed fan meget Nane

a 5 pag.

Stulta eft elementia —"

169. 7 Nye kriiiſk Diſkuer

Det v var r altſaa min Skyldighed at finne. paa et ce
ret Publikums Lengſel og Paamindelſe, og ſtræbe
at ſebere mine danſke Landsmand en ſaavidt mueligt
ordentlig og akkurat (bb) forfattet Chorographie.
At glore mit chorographiſke Vark kort og utilſtrakke⸗
ligt, var kun at ſtryge Laſeren om Munden med en
Hareſod, og at nægte Landers indſodte Born den dem
fan haifornsdne Kundſkab om deres Fedreneland. At
jeg derfor har konſuſeret baade de ſtore Verker og de

ſmaa ubetydelige Piecer, ſom til adſkillge Tider ere

üdkomne om Danmark, kan efter en ſornuftig Ten⸗

kemaade aldrig henregnes mig til nogen Bebreidelſe

(ee), men det tiener langt mere til et Beviis paa

paa. Deres Verk var jo desuden blevet u—
komplet, og hvorledes havde det feet ud med
de tagne Pranumerations-Penge?

bb) De mage dog forlade vs, at vi ey faa lige⸗
ſrem kan ſtole paa Deres Akkurateſſe. Her
have vore Leſere nogle ziirlige Prover. Pag.
43.: Slotsholm har tilſorn veret en Vagt

SEN den Kongelige Garde til Fods; hvilket

vel burde have veret anmerket, ſiden De al⸗
levegne anſore det faa. noye.
Gislinge Gaard afbrændte 1772. men
er ſiden igien opbygt. Pag. 939. : Frem:
bringer Hvede, Wrter og ſkiont Byg. J
Hanſens Staatsbeſchreibung P. 497. ;- hvor:
efter hele denne Beſkrivelſe er overſat, ſtager:
Bringt Weitzen, Erbſen und Gerſte am be—
ſten hervor. Pag. 940.: bleve folgende tre
Kirkeſogne tellet, og ere inddeelte. Han⸗
ſen har Pag. 497.: Werden folgende drey
Kirchſchiele gezaͤhlet. Pag. 954.: Om El⸗
lund ſiger Hanſen, at paa dette Gods er in:
gen Herregaard, og at det ligger til Linde⸗
witt. Hvorſor er dette udeladt, da han el⸗
lers fan troelig er uͤdſkrevet? Pag. 956.
tre gange pan 9587 og engang pan 960.

ſorekommer Gottorf Sogn, ſom pan alle diſſe

Steder bor være Gettorf. P. 957.: Grev
Dehn heed ey allene Ludvig, men. Löriderik
a eie ſom Hanſen. rigtig nok har anmer⸗
ket ꝛc.
ec) Hvem vilde vel være fan Momiſk og umme
lantiſk Cat vi ſkal bruge diſſe Hr. Jonges
wwe Ryd) at abs Dem derſor 2. Ney! FAN
re

Pag. 171. :

for Aar 177%. 3 170

den af mig brugte Atkurateſſe; thi ofte ſinder man zt

og andet Betydeligt anført i en liden Piece, ſom er

ſorbiggaet i et ſtort Sfrift om ſamme Materie. Den

arbeidſomme og flittige. Bie ſanker faa ſmagelig får
Honning og Bieverk af alle de Blomſter, ſtore og
ſmaa, ſom ere den tienlige, hvor de overalt findes,

ſaavel i fin Eieres egen Hauge, ſom og i Marken (dd).

Saaledes har jeg ſmaaelig og omhyggelig ſanket alle
de til mit chorographiſke Verk tienlige Eſterretnin⸗
ger, ikke allene af mine egne Collectanea, hvilke jeg
Aar 1760. vaa Forlangende til Efterſyn ſoreviiſte
Prokauzler Pontoppidan, ſom da havde ſin At⸗
las i Arbeide, men ogfaa noie randſaget i alle de
ſtore og ſmaa Skrifter, ſom kunde ſynes at indehol—
de noget, der var tienligt til Laſerens Underretning
og Fornoieſſe at tilføre (ee). ;

Omendſeient Recenſenten er vel faa høflig
at tilftaae, han ei har ſammenlignet meer end eet

Sted af Chorographien, nemlig Beſkrivelſen over

Bornholm, og anmerker om Gſterlarſterkirke,
(Oſterlarskirke,) at han ei har fundet den anderledes
beſtreven af mig end af andre: faa vil han dog, have
dette anfsrt ſom en Feil, og forſikrer, at det for⸗
holder fig ſaaledes det hele vidtløftige Verk
igiennem (ff). Men Laſerne bedrages, om de
troe, at han har giver ſig Tid til at ſammenligne
13 Sider; og de, ſom i min Chorographie laſe den⸗
ne Beſkrivelſe, og have leſt den i Atlas, Supple⸗
mentet og Thurahs, ſamt efterſeet alt om Born⸗

holm i alle Veiviſerne og Zandelsſpeilene, made

domme mellem Vennen og mig: og jeg er vis paa
7 et

res Flittighed fürticrer virkeltg Roes i denne
Henſeende; men Deres Kilder burde og at
2 have. været anførte.

dd) Hvilken Zonning fra Hybla drypper af De⸗

res Velerverdigheds Leber!

572 Det kunde dog ikke have ſkadet, om de havde
ſkildt Deres eget fra: andres, paa det at Pu⸗
blikum kunde have lert at ſkionne paa Deres

. Fortieneſter.
i fr) Moget heraf er allerede Mot. p.) beviiſt,

| og mere kunde vi beviſe, hvis. vi ey frygtede,

ſor den e poteras has horas non
perdere.

—

770%
i

171 Nhe kritiſk Tilſtuer

et Bifald, der ei bliver vartiſkt (gg) fon Alle fee

at Necenſionen er.

Til et Beviis pan, at Supplementet til den

É Pontoppidauſke Atlas ikke er uden Feil (hh), da
dog He nſigten med et Supplement ſkal være for at

rette de i Verket felv indlobne Feil, og for ar ſupple⸗

re Varkets egne Mangler, men ei for at foroge dets

Feil, kan fees af Pag. 422,5 hvor det heder: Tryg:
geveldeamt, Allislov-Serregaard i Allislöv⸗
ſogn i Baarſeherred, er ei anført i Arlas Daniæ,
ac Her er indlobet to Feil; thi deels ligger ikke
Baarſeherred i Teyggeveldeamt „men i Vordingborg⸗

amt, deels ligger ingen Hekregaard i Allislovſogn i

Baarſeherred; men det ſkülde hede: Alslov Ser⸗

regaard. i Alslsvſogn, Annexet til Variſe i

Faxseherred, Tryggeveldeamt. Man kan ofte
imod ſin Villie begage en Feil, naar man ſtoler paa
de indſamlede Eſterretuinger, VASA dog tit en Skri⸗
N har indſne get ſig KOS

At jeg ei har anſort Hattkornzt ved per Sohn
uden allene i Sielland, dommer Recenſenten ganſke
ſalſkt og urigtigt at vare ſkeet af den Aarſag, fordi

det ei findes anført i Pontoppidans Atlas. Men

behager Recenſenten at ſpile- ſine Argiſke Bine ret
ep, da findes aldrig nogenſteds Hartkorn ſor hvert

Sogn i ſer anſort 'i Pontoppidans Atlas, men

ikkun Hartkornet for hvert Amt under een ſamlet
Sum.

de jeg dog have fundet det anfort hos Sofmann.
Men ſor ei at begage en Konſuſion med det ſrie og

88) Aldrig Gade vi viiſt nogen Partüſched, da den
5 ene Forſatter er os lige ſaa kier ſom den an⸗
den! Vi burde kun ſige Dem aabenbaxe
Sandhed; og enhver Skisnner, ſom har ka⸗
ſtet et Due i Hr. Is. Verk, har givet os ft
ſulde Bifald.
nb Hvem har heller nogen Tid ſagt det? Tvert⸗
imod, derſom vi ſkulde⸗ have bedomt Supple⸗
mentet, vilde vi lige fan tydelig f have lagt dets
Feyl for Dagen; ſom nu Hr. Jonges-
0 Atter ſynes Hr. J. at ſigte til ſine indſamlede

begagede tvert imod det han hav havt kydelig
paa Prenk ſor ſig. SØ

— —— — —

Men derimod findes hvert Sogns Hartkorn 12
4 anfort i Sofmanns Fundatsverk; ſaa at, ifald jeg
ei havde havt. -Landmaaling gen at rette mig efter ; kun⸗

Eſterretninger, da dog hans egne Feyl ere

det kontribuerende Harkkorn i Bereguingen, da ſeg

fit den gamle Krigs⸗Jordbog at fee, vilde jeg ei an
fore AM længere end Led: Siælfand, og bee holdt
0 0 K 14 155 7
5 At Meierhof paa ſine Steder er beholdt, kan
jeg ikke ſee, er en farlig Feil (II), da det er ligeſaa!
forſtageligt for Danſke og Norſke, ſom Meiergaard,
hvilket jeg og paa beqvemme Steder har brugt;
(P. 919.0 zc., og naar Senſe bruges til Jordens
Anſlag, ( Stedet for Ploug, Tor Hartkorn o.
we, burde det vel ikke overfætteg ved Tee (m m).
Frie for Feil og Truffeil ere fan eller ingen Skriſter.
Men at min Chorographie over Danmark ſkulde vær
ve opfylde med en ſaa veldig Hob Tryffeil,
at der härte en meer end menneſkelig Taal-⸗
modighed til at opregne dem, det vil vel Recen⸗
ſenten far være ſagt uden Feil af ham (an); —
og,

bl) Dette flap Der Vefætværdighed . "meget
got fra. 2
; 11) Farlig er den viſt ikke, men efter det Begreb
vi Danſte og Norſke giore os om det Ord
HBof i vort Sprog, var det dog bedre, altid ,
at kalde ſaadanne Gaarde enten Meiergaarde,
eller fon De nogle Steder falde dem Hollen—
derggarde, og hvorfor ſkal een og den ſam⸗
me Ting have tre ſorſkiellige Navne, uden
det ſkeer af F
mm) Naar har Senſe nogen Tid heedt Ploug, f
i Tonder Zartkorn, o. ſ. v., og hvilket af
diſſe Ord ſkal vi bruge i Stedet for Hr. Jon⸗
ges Senſe, ngar han overſctter af! Hanſen,
Pag. 791.: "Ligeledes! bliver det i dem
(Kanalerne) opvoxyte Græs og Rør afs
hugget med en egen Art Senſe.“ Skal nu
Siv hugges af med Ploug, eller med Tender
Hartkorn, eller med o. ſ. v.? Hyvilken af
diſſe tre Ting Hr. J. bruger, naar hans⸗
Bonder bruge Lee, onſke vi gierne at vide.
Por denne vittige Oyfindelfe vil han viſt ſor⸗
tiene ſig en Premie-
unn) Og at vi ikke har Uret herl, kal ſecg af ſol⸗
gende: Pag. 170. ſiges Horbygaards Igor
edgaards Fart at være 62 Nivkef 6 Stor,
1 Fok. Det ſkal dog vel vere Tonder;
thi det veed vi, at dere er kun Cen-Kirke i h de
En e

LER 8 Nye kritiſk Tilſkuer
— oe DD KDE RERs
ER det er hans Aere log hans Blades Ziir, at
han undertiden deri kan opergage fig i meſterlig il⸗
rundet Dadel (ogg). Calumniare audacter lem.
per aliqvid hæret,

Ar Landkortet jo kunde vere mere opfoldt efter.
mit Onſker med flere Steders Nadne, kan ikke nygs
tes,) da der: ev raaben Plads og Rum derkil; men det
behagede ei Kobberſtikkeren at følge den ham af mig!
tilſtudte Teg ning; bar for jeg ei hav Deel deri, at
Wege er udeladt (pp). ;

Overalt er det mig en ringe Sag at dommes:
af Recenſenten eller nogen menneſkelig Dom i denne,
Sag; thi da min Gierning, ſom i alting, ſaa og i!
dette, er min Guds, der giver mig baade Sinds og!
Legems Kriefter til at arbeide: ſaa ker og min Ret"
W og han er den, ſom mig dommer. Hvo

4 1 le Horby Sogn, Pag. 173. g viskiende
for Viskinde. P. 820.: Laygenvorwerk

5 rn P. 821% Geert!
for Gottorf. Pag. 896. 958. og andre
Steder: Pelvorn for Pelworm. Pag.
923.: Suͤten for Suͤtten.
Kenbendorff for Laͤmcke ndorff. P. 942.
Petersborg for Petersdorff (en ſmuk. Feyl

ſor ſaa ſtor en Geograph). Den lille Sluͤgge

for! den lille Ge Fluͤgge. Pag. 953.
Dernabse for: Bienebeck. Pag. 955. :
Sruͤngroͤft for Grüngrift. Pag. 956.:

tilhört for hørt til. Pag. 958.2 Plilips-
dal ſor Philipsdal.

1 r ſor Unewatt. Pag. 976.: Ram for

ERR Rom, og mange andre. Laͤmckendorff paa

Femern ligger desuden ikke l Landkirken, men

„ pPetersdorff Sogn, men denne Feyl ville vi

— undſf ylde, da Deres Forgienger Hr. Hanſen
ogſaa har den.

oo) Har De da leſt flere af dem end det eene,
hvori Recenſionen over Deres Verk ſtaaer?
Hvis De har, da var af den Godhed af ſige

de Steder De tale om!

150 Kortet burde Deres Velerverdighed ikke for:

fvare, Det har flere Feyl end den megen hvi⸗
De fleſte Steder derpaa faae

de Plads.
ikke engang deres rette Navne; og dette er
noget, ſom falder enhver i Hynene, enten
ban nu er partiſk eller ey, enten han har Ar⸗
giſke Hyne, eller menneſkelige,

* — — ͤ ͤ ͤ ͤ — —ůů —

er du da, ſom dømmer en anden?

. Hiette r.
! Senlighed, ſom du vel mage vente, da ſee

til, at han aldrig finder dig Frkeslss (.

Pag. 941. :
Kritikker over deres Arbeide; hvor meget mindre ſkal

10 da den vente at ſkaanes, ſom arbeider ligeſom Spin⸗

Pag. 959.: Une⸗

ſor Aar 1777
Lit Hie er og

ſkal være: eenſoldigt i alt mit Arbeide; thi jeg har al⸗

drig ſogt Verdens Are i at arbelde flittigt mit Stu⸗
derekammer, hvor qvies mea in horis fuccifivis nun-

qvam erit ptioſa. tem Hieronymi Ord til fin

Ven Ruſtikum al ſtedſe ligge mig i Tanker og. i
Naax Dievelen vil beſoge dig i din 2

Bedre at anvende Tiden vel ved Flittighed, end at ſtaae
ledig paa Torvet. Slade er det, naar det ofte mage
ede; Jempus. la biturs Nihil agitur.

Man kan eſſers ligne vore Tiders Momiſke
Kritit ker over adſfillige Skrifter ved den Strom
ſom Dragen eller Slangen ſkiod af fin Mund bag
efter Qvinden, paa det at hun ſkulde drevet bort med
Strømmen og druknet, da han forſt havde vildet
gierne opedt hendes Foſter, Aab. B. 12 K. 515 V.
(rr) Mon ikke en Memiſk Kritik er ſom en Strom,
der ſkydes ud eſter en Autor og hans Skriſt, for at
den Axbeidendes Lyſt ſkal deri druknes og qveles?

Naar berømte lerde Mand, en Standsperſon,
en Biſp⸗ en Hoiſkolens Lærer, ei ſfaanes for Momiſte

delveven i en Afkrog? Nathanael har endnu ſin

Broder ſom med ham tenker og ſporger: Ran

der vel komme noget Sot fra Nazareth? fra

en Landsbyepræft (ss)? Peda. lucas (tt) 4

piuddas: Det er lattere at laſe og dale, end at

gigre Arbeidet efter.

Jeg er vant fra Ungdom af til at lide Uret og

bære Aaget; derfor kan jeg med Propheten ſidde og

tie, naar man legger noget. paa mig. Dernaſt har
jeg lert i min Frelſeres Skole at have hans ſagtmo⸗
dige Sind! i at tale al den Uret, mig er og kan bli⸗
ve
465761 afg Arsch til at rive Chorographter! 2
rr) Hr. I. er dog en Meſter i veltroſne Lignelſer!

88) Viſt kan der komme meget got ſra ham, naar 4
Bag arbeyder med Flid, Indſigt og Rede⸗
lighed.

tt) Hvis Deres Velærværdigheb har forglemt ſit
Gredſk, kan De lere af Munthes gradſke
Grammatifa P. 80. og 139. at det ſkal hede z 8

geloy peep cle.

i
i

1TY5

dig fan megen Uret, Forhannelfe, Bagtalelſe, Mund⸗

Nye krüuſ Dlſkuev 2 0

— — — —

ve tilføjet i Verden.

—

Har Meſteren liidt. fad uſkyl⸗

daſk og Forſolgelſe; hvor ſkulde da Diſeiplene vente
at blive ſorſkaayede derfor? En Ære for. Diſciplene,

at de ogſaa uſkyldig for en god Gierning mage lide

det ſamme, og ſaaledes bære en Ende af Korſet bag!
efter ham. Det ſelvſamme Sind være i Eder, form,
ogſaa var i Chriſto Jeſu, Phil. 2, 11. Denne ſto⸗
re ſagtmodige Lerers Sind bor iſer findes hos Lære:
re, ſaafremt de vil viſe i Gierningen, af hvad Aand
de drives; at de kan ſige med Paulus: Vi have
Chriſti Sind (uu).
dig Mand i alt fit uͤtrettelige Arbeide /i hvor mange

ublue og knubbede Ord han end uſkyldig maatte 51 i

re og taale af et ondſkabsſuldt Iſraels Mund.
hager Recenſenten at være-en Simei; jeg ſkal SK
Herrens Naade være liig en "faaliglidende David.
Naar Reecenſen behager at omgive mig med hadeful⸗
de Ord, og ſtrider imod mig uden Aarſag, ſkal jeg
ſtedſe være i Von for ham, Pf. 109, 3. 4, og ſige:

Herre, tilregn ham ikke den Synd (XK)! hvad enten
den ſkeer aß egen Drift eller eſter Andres Begiering
y). J gvtigt vil jeg unſke mig den Glede, at
Recenſenten vilde gisre fig bekiendt for og med mig,

(ZZ.). at jeg kunde viſe ham alle mine Kilder, el⸗
mit inderſte Hierte takke ham, fordi han, fig ſelv u⸗
; sk vidende, LD i Guds . Sorſhus Hand

un) Dog kaldte Chriſtus aldrig nogen af f ne For:

ſolgere enten NMomus, eller Laſtiflengius,

eller Skumler, eller ben⁊vnte dem med no⸗

get af alle de Skieldsord, ſom Deres Kierlig⸗

hee - bruger. imod os, af hvad Aand, indſee
ga De vel ſeſv, ſom Pie.

(xx) Stakkels Mand! vel er det, at vi ikke ere al

hans! Meenighed, ellers kom vi viſt til at

ſtaae aabenbare Skriſtemaal hos ham.
yy) Vi behøve ingens Begiering til; at AL ge
z Sandhed.
2) Dette ſkulde gierne fee; bois der ty val fan
langt imellem os.

Moſes var en ſaare ſagtmo⸗

ſke ham deſto oprigtigere og kierligere, og tillige af |

for Aar 177

— sEDEAl )

2176
opfyldt Sieronymi Ord: Gud er Bildhuggeren;
Misundere og Bagtalere ere de File og Hamme
re, hvormed Gud arbeider. Pars os og N
de Hellige (aas).

Sertptum fegvi; Caluinniaforis elfe; boni

Judicis- öhintetem Scriptoris defendere. ; Gen

805) tiden at indlade os i nögen Dom over 17

Miſkmaſk af Kierlighed. og Bitterhed, af
Skriftens Sprog og Steder af Kirke-Fedre⸗
ne, ſom altſammen meget gierne kunde have
været borte, ſynes os, at Hr. Jonge, ved”

at anſore denne Mængde af Skriftens Sprog,
har meget forfeylet fra den AErbodighed vi
alle, og han i ſar ſom Preſt, er Guds Ord
ſkyldig. Af Slutningen lader det, ſom han
vil paſſere for hellig; gid han maatte være

uvidende har bidraget noget til hans Hellig⸗
heds Forfremmelſe. Imidlertid kunde den

gøde Mand gierne have ſparet ſig denne Uley⸗
leylighed, da han dog ſelv tilſtaaer, at vi
have Ret i Hovedſagen med hans Udſkrivning,
da han 95 taler et Ord om ſin foregivne beko⸗
ſtelige Brev⸗Correſpondence, og derved reent
zud bekiender at det var en blot Opdigtelſe;
da han ikke paa nogen Maade kan undſkylde,

um, ſom kun ſtrakte ſig til hans hele geogra⸗
phiſke Verk, men ikke gav ham nogen Frie

til Forngermelſe for en anden Forlegger, der
8 anvendt ſaa gyenſynligen ſtore Bekoſtnin⸗
ger, hvoraf: Hr. I. og hans Forlegger ikke
har habt mogen at beſtride. Til Hr. Jon⸗

ges, Beſparelſe kan ellers 1 vol daß, f. 4

diſſe Linier:
5 0 eft diffieiles amare nuges
Et Walen labor elt e ,
10 MARTIAL«:

94 U

det! Vi priſe os lykſalige, ſom denne gang

at han betiener ſig af et. Kongelig-Privilegi⸗

hedü til at lade trykke denne Deel ſor ſig ſeſo,

Nhe ke

ritiſt Tilſtuer

o ber

Indenlandſt og Udentandft Literatur.

Fier prinz af Dannemark „ Tregosdie af

Sfghaleesſpear, overſat af Engelſæ. Kiöben-

"vv havn, trykt-hos M. Hallager 1777. 8 vo
8 266 Sider. ; -

ig Grenen — 115 af ſin Nation da billig,

ſag hoyt beundrede Shakesſpear — det o⸗
kiginaleſte Genie næfe- Somer og Osſian, ſom

en har eyet, der uden Bovgiengere blant fit Folk,

ne st 10 SAR ben — var ge riig pag eN Op:
fndelſe, de ſterkeſte
memeſkelige Hierte — denne fortreffelige Skild⸗

rer af alle Menneſkelighedens Karakterer, ſom aldrig

nokſom kan ſtuderes, aldrig. nok foles af de. ſkarpſin⸗ :
digſte Zumer og de foelſomſte Voriker ſelob —
Med Glæde modtage vi ham, uagtet alle hans Ana⸗
chronismer mod Hiſtorien, alle hans Feyl mod Kun⸗
ſtens Regler, og hang comiſke, ja ofte burleſke Ind⸗
fald midt i ſine hoyeſte, edelſte tragiſfke Scener.
Vi, have ofte leſt ham, og altid. med Beundring, fordi
han er fan riig paa det ægte Høne, faa uefterligne⸗

lig i fine Karakterer, faa fortreffelig i de originaleſte

Skildringer, 5 og overalt ſaa beſielet af den ſtorſte
8 igter⸗Aand. Denne hoye, vanſtelige, paa mange
feber sm Moverfættelige Digte, har en ung

Nuten * * * 8 71

* —

virkeligt Meſterſtykke.

Trak og det ſkarpeſte Blik i det

til Gemahl.

giftgingen foreſtille.
S

77.

—

1 fr. Boye, vovet ſig at give os par.
Danfk. Skulde end dette. forſte Forſog ikke fylde

gisre alle Læſeres Onſker, ſortiener han dog megen

Roes, at han har turdet indlade ſig pan en Mana.

bver Cle en Wieland mange Gange har begaget.

utilgivelige Feyltrin. 5
Ut deſint yires, tamen eſt Taudanda voluntas.

Ingen Nation har nogen heel Overfættelfe af Sha⸗
kesſpear, uden Tydſkland, ſom i Hr. Eſchenburgs,

der til nærværende Meſſe ventes fuldſtendig, eyer et
Nærværende Sorgeſpil, hvis
Stof er taget af Saxo Grammatikus's bekiendte

Fortalling om Prinds Hamlet i baus tredie Bog,
er af folgende Indhold:

Den dræbte Kong Samlets Geiſt tilkiendegi⸗

ver; Prindſen, at hans: Farbroder, den regierende

Konge, har i For ſragelſe med Dronningen ombragt
ham, for at ſpinge fig paa Tronen, og faae, hende
Dette ſtyrter den unge SZamlet i en
dyb Tungſindiged. Han anſtiller fig ſom afſindig.
Alvis, om denne Aabenbaring kom fra en ond eller

god Aand, ſtreber han at opdage Sandheden, ved at

lade et. Skueſpil opføre. for Kongen, hvori han ind⸗

letter den hele Omgang med ſin Faders Forgiſtelſe,
og laͤder give håne Agt paͤa Kongens Miner om
hau, overbeviiſt af fr, Samvittighed, ſkifter Farve

og forvirres. Köngen ſtager op, da han feer For⸗

Polonius, en liftig, w
i

—

179

Mye kritik Dlſkuer

— tiff Hoſmand, der ſtaaer i ſtor Naade hos Kongen,

) og bilder fig ind at giette alle Ting, har indbildt

ham, at Hamlets forftilte- Afſindighed havde fin

Oprindelſe frå hans Kierlighed til Polonius's Dat:

ter Ophelia. Dronningen anſtiller en Samtale

med Samlet, for at udſorſke ham. I de ſterkeſte

Ubdtrok ſoreholder Zamlet Dronningen fin Deelag⸗

tighed ( hendes Gemahls Mord, dræber Polonius,

| ſom har ſkiult fig i Værelfet for at høre deres Sam⸗

3 tale, og ſorviſes til Engelland. Ophelia drukner

ſig i Afſindighed over ſin Faders Dod. Samlet,

fon af Sse⸗Rovere er bleven fat udplyndret op paa

Daunemarks Hapbred, kommer til Ophelias De:

ravelſe. Hendes Broder Laertes fægter mod Zam⸗

. et med førgiftede Floretter. Dronningen drifter af

et Beger med Gift, ſom var tillavet for Prindſen,

derſom Floretterne ikke giorde ſin Virkning. $

Steodene forverles Floretterne, Laertes deer. Sam⸗
let dræber Kongen og deer.

Enhver Karakteer er meſterlig udført, hver ſor⸗
ſkiellig, og hver det hele Stykke fig ſelv liig i de al⸗
termindſte Omſtandigheder; Hamlets Tungſindighed
tegnet eb ſtus fineſte Muancer; Kongen med Sam:
vittighedens Braad i Hierter, uvvortes ſmigronde
for Hamlet, i fit Hierte onſkende ham fin Faders
Skiebne, — og lige faa uefterlignelig enhver af de
andre, endog de tvende Graveres, ſom opkaſte Ophi⸗
lia's Grav. Men Regler for Tid, Sted, Perſoner⸗
nes ſorſtiellige Overeensftemmelfe | efter Hiſtorien og
Landenes Sæder. — heraf finder man lidet eller in⸗
tet. Leſeren mage ikke ſtode fig over at finde Skue⸗
pladſen uophorlig forandret, hele Uger imellem Acterne,

bg Hedninger at dobes og ſage den ſidſte Salvelſe.
Shakesſpear var et Genie, ſom ikke lod ſig holde til⸗
bage paa fin Flugt ved nogen Regler. Dog var
ide Tvivl hans Tids vane Smag, ſom ikke vilde
vide af noget ordentligt Skueſpil at fige, meer Skyld

deeri end hans egen Tilboyelighed. At han har havt
Anlæg til at kunde følge Reglerne, viſer felv det
Fragment af et Skueſpil, ſom han her indforer.
Men — vi maatte ſkrive en heel Afhandling om

vi vilde udvikle dette Stykke i fin fulde Karakteer. —
Overſettelſen er i Almindelighed heldig, og har mer

get af Originalens Genie. Vel hapde det ikke ſka⸗

8 det, om Hr. B. førft havde forſogt fig pan noget

andet, førend han gap fig i Færd med denne ſpere
Autor; dog ſortiener han mere Roes end Dadel.

for Aar 1777. É
Vi have fulgt ham Skridt for Skridt med Origina:
len ved Siden, og vi ville anføre et Par af de van:

ſteligſte Steder tilligemed SHafesfpear felv, da man
deraf beſt vil kunne ſkionne paa Hr. Bs. Fortieneſter.

Det forſte ſkal være den fortreffelige Monologe om
Udodelighed, af den anden Scene i den tredie

Handling:

; samlet allene, 5

« At være eller ikke være? det er Sporgsmaa⸗
„let — — om det er ædlere at taale en grum
„Skiebnes Pile og Slynger med ubevageligt Sind,

v eller at gribe til Vaaben mod en Her af Ulykker,
„dog ved Modſtand ende dem. — At doe — at

„ ſove — ey meer; og ſom ved en Søvn at ende
„al den Hiertevee og Livets tuſinde Anſtod, ſom ere
„Kisdets Arvedeel; det er en Ende man bor guffe
„andegtig. At døe — at ſove — At ſove? —
„maaſkee at drømme; ah der er Knuden — thi

» hvad Drømme der monne komme i Dodens Sovn,

„ naar vi har flidt os fra denne dødelige Allarm,
„maae holde os tilbage (). Dette er Udſigten,
„ſom tvinger os til at leve et langt elendigt Liv.
„Thi hvo vilde taale Tidens Svobe og Spot; Un⸗
„ bertryttereus Uretſcerdtighed; ben Stoltes Foragt;
„ aſſlagen Kierligheds ("”) Qval; Lovens Tilſide⸗
„ ſettelſe, de Megtiges uforſkammede Hovmod, og
„de Fodſtod taalmodig Fortieneſte maae tage af den
„Uverdige, naar man med en uſel Dolk kunne ſor⸗
„ ſkaffe ſig Hvile? Hoo ville under ſvare Byrder

„ ſukke og ſvede et moyſommeligt Liv igiennem, naar

„ikke Villien blev tvungen af Frygt for noget eſter

„Doden (det ſkiulte Land, Hvorfra ingen Reyſende

„ vender tilbage), og gior, at vi heller bære de Us

33 lykker vi har, end flyer til andre vi ikke kiender?“
J Originalen heder dee: i

To be, or not to he? that is the qveftion — —
Whether tis nobler in the mind, to ſuffer

, The lings and arrows of outrageous Fortune;

Or to take arms againſt a ſea of troubles,

And by oppoſing end them? — To die, —

to sleep —

No more; and by, a sleep, to ſay we end

: The

(Vi leſe: Thi hvad Dromme der end kom⸗
me 1 Dødens: Søvn — maae de holde 98
tilbage. 3

(HEN Bedre: Foragtet Kievligheds Qval.

É 180

Nye kritiſk Tilſkuer

1381

—— 7 TT 1, == ——
— mr

The heart-ache, and the thoufand "natural
3 fhocks
That Flefh is heir 20; ”tis a conſummation
DPDevoutly to be wish'd. To die — to

N eep — —

To fleep? — perchance, to dream.

there's the rub;

For- in that Sleep of death what dreams may

come,

When we have ſhuffled of this mortal coil,

MNuſt give us pauſe. There's the reſpect,

Thot makes Calamity of ſo long life.

For who would bear the whips and ſeorns of

time,

Th' oppreſſor's wrong, the proud man's eontu-

5 i mely;

The pang of deſpis'd love, the law's delay,

The inſolence of office, and the ſpurns
That patient merit of th? unworthy takes,
| When he bimſel might his Quietus make

Whit'a bare bodkin? Who would fardles bear,
Tuo. ęgroan and 'fweat under s weary life,
hut that the dread of ſome ting after death,

That undiſcover'd country, from whoſe bourne
Do traveller returns, puzzles the will;

And makes us rather bear thoſe ills we have,

Than fly to others that we know not of?

Og dette Sted, naar Digteren lader Hamlet
underviſe Skueſpillerne om Deklamationen, da det
ie viſer Forfatterens Maneer i fine Udtryk. Si⸗

e 133.: 2

„Kiere! (æg Talen faa op, ſom jeg leſte den

u ſor Jer, glat ud af Tungen; men derſom J tykker
» derpaa, ſom mange af vore Acteurer, faa vilde jeg
„lige fan gierne have en Gadeſkriger til at opleſe
„mine Vers. Og ſap ikke Luften ſaadan med Jere
» Hender, men gior det alt anſtendigt; thi endog
„i Jer Lidenſkabs Strom, Storm, ja jeg maae
… » ſige Hvirvelvind, mage J ſtyre Aſſecten, og give
u den en Lethed. Og det ſmerter mig til Hiertet at
» høre en robuſt parrykket Karl at ſlide en Lidenſkab
„i Pialter, ja i Travler, at dove Pobelens Hren,
u ſom for forſte (ſkal være ſtoͤrſte) Deelen ikke er be⸗
u qvem til andet end uforſtaaelige ſtumme Geberder
og Skrigen. Jeg kunde lade ſaadan en Karl af;
» prygle for hans Helvedes Allarm; fan. overdriver
„endog Herodes's Rulle
„Jer for det.. »

Ay,

Jeg beder Eder, vogt

for Aar 1777. 182

eee er
3 z 7 —

J Originalen: ,

Speak the fpeech, I pray you, as I pronoun
e'd it to you trippingly on the tongue, But if
you mouth eit, as many of our Players do, I had
as lieve, the town. erier had fpoke my lines. And
do not ſaw the air too much with your hand
thus, but uſe all gerftly; for in the very torrent,
tempeſt, and, as I may ſay, Whirl. Wind of
your paſſion, yon muſt aeqvire and beget a rem»
perance that may give it fmvoth-nefl. Oh it of-

fends me to the ſoul, to hear a robuſtious peri-

wig· pated fellow tear a paſſion to tatters, to vary
rags, to ſplit the ears of the gromndlings: who
for tlie moſt part are capable dumb shews, and
noiſe. I could have ſuch à fellow whipt for
oer doing Termagant; it out Herods Herod.
Pray you, avoid it. 5 z

-Hvor hældige ere diſſe Steder overkladt i Dan⸗
ſken! Men det ſynes, at Hr. B. har betient ſig af
en meget maadelig Udgave, da i Overfættelfen endeel
Ord og undertiden hele Linjer ere udlabte. F. Ex.
S. 28. efter de Ord: „og holdt Vagt med den tre⸗
die Nat“ følger i Originalen: :

Where as the had deliver'd, both in time,
Form of the thing, each word mode true and
sf j > good.

I Stedet ſor de Ord S. 35. L. TT.: Maa⸗
ſkee han elſter dig nu med en reen og oprigtig Vil⸗
lie“ har Shakesſpear: —— .
— — Perhaps, he loves you now;
And now ſoil, now cautel, doth beſehmereh

The virtue of his Will — :;

Side 117. ſtoſte Linie „ efter de Ord: “ Dog jeg 10
fattes: SE i 5
A dule and muddy — mettled raſea, pleak,
Line John — 4 — dreams, un pregnant of
; 2 7 my cauſe,
og endeel andre Steder. *

Af et temmeligt Antal ſmaae Feyl, ſom i fær
i de to forſte Acter ere indlobne, ſordunkle endeel O⸗
riginalens rette Meening, andre ſorneerme det ædle
Sprog, ſom bor herſte i Sorgeſpillet, og ſom Sha⸗
kesſpear ſelv paa diſſe Steder har jagttaget, og nog⸗
ALE 5 ; ; g le

*
*

183 Nye kritik Tilſkuer

— — — —ñm—] 2

e ſtride mod Moderſprogets Reenhed og Natur;

hetaf ville di Anføre nogle ligeſom de ſorſt falde os i

Dynene. Å
Side 2. Lin. 2., naar Franciſco ſiger! Du

kommer ret punctlig til din Tid, er dette punctlig

… Kroning, men nu maae

ſom har ſpurgt/ hvad han forlangte af haur: „Min

ker igien til Frankerig, ſom jeg underkaſter Detes

Akke danſk; det burde have veret: Du kommer meget
omhyggelig, eller meget noyagtig (moſt carefully)
til din beſtemte Tid. Side 11. Lin. 14.: voldtag⸗
ne Skatter er ikke danſk; bedre ſom Originalen:
udpreſſede Skatter (extorted). Side 13. Lin. 7.:

e hvori vor Frelſer er fod;!“ verdigere efter Origi⸗
nalen: da vor Frelſers Fodſel hoytidelig erindres |
Sanime Side, Lin. 18.

lader os træffe af vor
Vagt, er ikke danſk; rettere: lad os bryde op, eller
holde op med vor Vagt. > i

Side 15. Lin. 13.7, ved diſſe Ord, ſom legges
Kongen i Munden: „Nu folger, at vi mage lade
eder vide, at den unge Kohler i en falfE Indbild—
om vor Værdighed," har Hr. B. ikke truffen
Hriginalen. Her heder det: holding a veak ſup -
poſal of our Worth, ſom uden Tvivl⸗ bor vverſert⸗
tes: at den unge Kohler gior ſig et falſtt Begreb

om vor Dygtighed, bilder fig. ind at vi ere udygtige

lil Regietingen. Strax oven for, Lin 8, kaldes.
Dronningen? den regierende Deeeltagerſke [i diſſe
uroelige Omſtæendigheder; bor fede: Medre⸗
gentinde over denne krigerſke Stat (Warlike State).
Samme Side, Lin. 19.: beſperge, burde være
ſornleylige. Naar Laebtes Side 17. ſvarer Kongen,

„ hoye Herre! Deres Pndeſt og Tilladelſe at reyſe

» tilbage til Frankerig, hvorfra, ſkißnt jeg god⸗
v villig kom for at viſe min Skyldighed ved Deres
i Kroning; maae jeg dog nu tilſtage, at mine Øn:

55 ſker ere ſtedſe henvendte til Frankerig, og underka⸗

v ſter dem Deres naadige Tilladelſe,“ bliver man
let det koungne og unaturlige vaer i diſſe Vendin⸗
ger. Dette var bleven. ſorſtaaeligere; Min hohe
Herre! Deres Yndeſt og Tilladeſſe at reyſe tilbage
til Frankerig, hvorfra jeg med Fornoyelſe er kommen
til Dannemark, at viſe min Skyldighed ved Deres
jeg tilſtaae, at ſiden jeg har
opfyldt min Pligt, flader alle mine Tanker og On⸗

naadige Tilladelſe. Side 18. Lin. 13. ſiger Hamlet,
efter at Kongen har faldet fin Frende og fin Son:

a lidt meer end Frende og mindre end Ven “ ſkgl 25

' .

—

„ taalte at Vinden: blæfte paa
"favne vi Sh. malende Trak.

for Aar 1777. 184

værer lidt mindre end Sen. J Slutningen aß det

ypperlige Sted, Side 19., hvor Hamlet beſkriver ſin

Sorgs Virkelighed, naar Dronningen har ſpuͤrgt
Hamlet: Hvorfor det kunde ſynes fam. faa ſart, at
Kongen hans Fader kunde doe, heder det hos Ars
B.: „Synes Madam? Nee ()! Det ter; jeg
„ veed af intet ſynes; det er ey denne forte Kappe
z allene, eller brugelige Sorgedragt, ey heller vin:
» digt Suk af konſtig tilbageholdte Aande, ney, ikke
heller Hyets overflødige Strom, eller det nedſlag—

une Aaſyn, eller nogen anden udvortes Geberde !

„Sorgepragt, der kau viſe mig i min ſande Skik⸗

„ kelſe. Thi diſſe mine Sorgens Dekker de

„ ſynes kun, og ere Sandlinger, enhver kan
„efterabe, men, jeg har det inden for ſom und:
» gaaer Synet, „
ſom ſynes, ſordi de ere Handlinger, ſom enhver kan
efterabe; men jeg har noget inden i mig, ſom und⸗
gaaer Synet, naar hine kun ere Dakker, og Holger
af Sorrig. J Hamlets Monologe forekommer S.
23.: „O Gud! hvor langvilligt, fler, afnyttet og
» ubrugeligt er al denne Verdens Gode for mig.“

Diſſe langvilligt og afnyttet ere ikke dank. Be⸗

dre; hvor kiedſommeligt, ſoreldet, forſlidt og unyt—
tigt ꝛc. J Originalen; How weary ſtale flat; and
un profitable. Strax efter: “ San ypperlig en
's Konge, ſaa kierlig mod min Moder, at han ikke
hendes Anſigt.“ Her

— — ſo loving to my mother

That he might not let eben the winds of heay'n
Viſit he face tao raugbty y ! |
Hvor langt ſterkere! S. 28. Lin a., ſtyr eders Be⸗
undring!e rettere: Forundring. Samme Side
Lin. 16. ſiges om Gienſeerbet: “ tre gange gik han
frem og tilbage, ſin Stavs Lengde“ er ikke

danſk; rettere: faa mange Skridt ſom hans Stav

var lang. Side 36. Lin. 15. ſiger Laertes til fin

udbreder fin Skionhed ſor Maanen“ hvorfor ikke:

blotter? (unmalk) J det ſortreffelige Sted, S.

37., naar Ophelia takker ſin Broder for hans For⸗
5 . 0 2 i 124 ma⸗
FF) Vi begribe ikke hvad dette heſſelige Sræe ſkal
ſige. Dette er alt for nøye efter det Engelſke.
Hvorfoe ikke vort eget Nei, da ingen uden
ſmaae Born og grove Bønder ſige Nae 2

* *

—

— + År Less be is SESSSERERRER

Efter Originalen: hine er det -

Soſter: „den beſte Pige er ödſel nok, om hun kun

Nye kritiſk Tilfkuler

185

| maninger: dee Jeg ſkal bevare denne :gode Formaning,
„ ſom mit Hiertes Vogtere. Men, kiere Broder!

» gior ey ſom uvenlige Hyrder, der viſe andre den.

» ſteile og tornige Stie til Himlen, medens de ſelv

„ ſom en letſindig sorglos Friemand dandſer den kaade

n blomſtrige Vei) Fog agter ey ſin egen Lære. ſkal
uvenlige være ſlette, onde Hyrder. Side 38. Lin.
5. Vindene ſtikker i Skuldrene af jer Seil“
ſkal vere: Vindene ſidde i Skuldrene af eders Seil.

Side 39. Lin. 7.: „ Udlaan taber ofte baade fig
ſelv og Ven“ er ikke danſk; bor hede: bringer ofre
baade Ven mog ſig ſelv i Forderveſſe. Side 45, Lin.

20. ſiger Hamlet: „Saa handes det ofte, naar en
„vis Komplexion tager Overhaand hos enfelte eve
„ ſoner, og fager Magt over Fornuften, enten ved
en Naturſeyl, hvori de ere uſkyldige, ſiden man
» ey kan vælge ſin naturlige Beſkaffenhed, eller ved
„en Vane ſor meget under takkelige Sæder, at de⸗

u kes Dyder, hvor reene og mange de end ;ere ta⸗

» ber deres, Anſeelſe i den aſmindelige Dom ved den⸗

u ne ene Feyl.“ Hexraf kan vi ikke udlede nogen:

Meening, da noget maaſkee ki Trykningen er bleven;

ſorglemt. Efter de Ord: „eller ved en Vane

bor leſes:; ſom har faaget for meget: Overvægt. over
taekkelige Steder, at naar diſſe Mænd, ſiger jeg, ha⸗

— 5

ve ſaget et. Indtryk af nogen Mangel, ſom enten er,

— Naturens Kledning, eller en Skramme af Hendelſen,
fa mane deres Dyder, om de end ele ſaa s reene-ſom
Naaden, og ſag utallige, ſom noget Menneſke kan
være begavet, med, for den almindelige Dom tabe de—
zes Anſeelſe ved denne eene Feyl. Og her mangler
hos Hr. B. 1 g

— — — The dram of Baſe SN
SR Doth all the noble fubftance af worht out
o his own ſcdndal. 735 1
Som vi med Theobald overſette: Denne Blan⸗

ding af Feyl udſletter til fin egen Skam al den an⸗“
Side 54: Lin. II.: Marjage

den ædle Værdighed.
heder ikke Trolovelſen . Side 5 5. Lin. 170. ſiger
Gienfardet om Giften: at det haſtig ſom Qvag⸗
V ſelo trænger igiennem alle Legems Aarer og Gange,
nog bringer med pluͤdſelig Kraft, ſom Syre i Melk,

» det ſunde og flydende Blod til at tinde," i Stedet
for: gior det finde og flydende Blod. rort og tykt
(poſſet and curd). Samme Side Lin. 19.: „0
har du min Natur i dig? „“ eſter Originalen: hø
ur du Naturens Stemme? Side 61, Lin. 5.

R . „17 NH. 91

for Aar 177. 186

Tillad mig en uſſel Begiering! bedre: eu ringe Be⸗
giering: u, nn ker 5

Uagtet diſſe Feyl, ſom vi allene have anmerket
i den forſte Act, hvoraf ligeledes findes endcel i de
andre, fortiener Hr. Overſctteren mere Opmuntring
end Dadel, da han ellers med Flid har ſtuderet får

— —— k — ↄł

Original, og paa de fleſte Steder voret meget lykke⸗

lig, hvorpaa vi endnu af denne ſorſte Act vil anføre
et Par Prover. Side 48. raader Horatz Hamlet
fra at folge med Gienfordet: Hvad om det lokker
„ Eder til Floden eller op paa Klippens frygtelige Top,
1 ſomſhenger id oper Soden, og der paatager fig en
anden radſom Skikkelſe, ſom kan ſette Eder uden for:
Eder ſely, og bringe Eder i Afſindighed! Tenk paa
„det. „Stedet fly. uden videre Aarſag kan ſorvirre
» enhver, der feer ſaa mange Favne ned paa Saen,
„og ; hører dens Bruſen under ſig.“ Hpor harmo⸗
niſt er Gienferdets Tale, Side 52.: Jeg er din
Faders: Geiſt, demt ſor en Tid at vandre om
n Natten, og ſangſles om Dagen j Luer, indtil, mine
„ Livs Dages Forſeelſer ere opbrendte og renſede bort.
5uOg waxadet mig ey forbudt at aabne mit Fengſels
„Lonligheder ſaa kunde jeg give en Fortælling,”
„ hvis mindſte Ord vilde ſonderrive din Siel, is⸗
ne dit, unge Blod, og ;fætte dine Hyne ſom to
nStieznex, der ere udſtyrtede af deres Spherer;
on det vilde klove dine cykke knyttede Locker, og reyſe
„hvert Hovedhaar, ſom Piggene paa opirret Pind⸗
„ ſviin. Men denne Evighedens Aabenbaring er ey
„for Hren af Kisd og Blod. Giv Agt, giv Ager
„om du nogen Tid har elſket din Fader!“ Vi vi⸗
de ikke, hvorledes dette kunde-gipes bedre. — Og⸗
ſaa de i den ſidſte Act forekommende Vers ere meget
vel overſatte, ret i de gamle engelſke Balladers Tone.

Mau leſe den af Graveren: 7

„En Hakke, Spade og en Sk oll

„For — ha! en Jordeblee,

„ En Grav" Leer for ſaadan Geiſt
Er den Bevartning beſt. 82 ;
— Maatte Hr. Boye ſee fig i Stand til, fnart.

i et nyt: Oplag: at forbedre de Feyl, ſom her ere
ändlobne, van nogle Steder, udſile fin danſke Stil,

da dette. Ne, Top, Seeſt du, Jer, og nogle
andre ſkurre ubehagelig, ligeſom hans Ortogra⸗
phie: Prinz i Stedet for Prinds, Ret (Rettighed)

i Stedet for Ret,; Quaal, i Stedet for Qual,
ſngrere kan tilgives en Fruentimmer⸗Skribent
0 g ' 9

1 2
CJ "… 5

Nye kritiſk Tilſkuer
end en Overſetter af Shakesſpear. Naar han med
megen Flid bliver ved at ſtudere de andre Stykker
af hans Original i de beſte Udgaver, tager de mange
Commeatatorers Underſogninger til Hielp, lader fin

187

Overſcttelſe giennemlaſe af Kiendere, der have (aft
og ſoelt Shakesſpear, og For alting ikke forhaſte ſig,

tor vi haabe, at fane i Hr. Bpyes Arbeyde en
Overſettelſe, værdig. at ſettes ved Siden af en E⸗

ſchenburgs. — Vi haabe at giore vore Leſere en
ikke ubehagelig Tieneſte, om vi ved denne Leylighed |
meddeler Shakesſpears Levnet, fan ufuldſtendigt det |:

ellers er, af de beſte engelſke Biographer: William

Shakesſpear, er fodt i April 1564. af John Sha⸗
kesſpear, i Stratſort i Warwickſchire, ſom, ſoruden

vor Digter, havde nie Born, hvoraf denne var den
aldſte. I nogen Tid gik han i Frie⸗Skolen, hvor⸗
"fra hans Fader tog ham hiem, og oplærte ham i ſin

Handel. Allerede i fie 17de Aar giftede han fig med:

en riig Forpagters Zattways Datter, der i Naboe⸗
lauget. Efter nogen Tid blev han ved et uordentligt

et af fine Stykker, ſom de havde ſorkaſtet. Shak⸗
ſpear fik det at ſee, og ſormaaede dem til at opføre

for Aar 17. 185

—

det, hvorved, Ben Johnſon blev bekiendt for Pus
blikum. Hans Redelighed, Vidd og hans Munter⸗
hed giorde ham behagelig i Selſkaber, og elſket af

alle. Han tilbragte fine: fidfte Aar i Roelighed, og.
dode i ſin Fodebye Stratfort 1616. i fit 53 Aars

Han efterlod: fig tre Dottre. Hans Kone døde 1623.
Paa hans Monument ſtager diſſe Linier: 1
Judicio Fylium, Genio Soerstem, Arte Mas

£ ronein !

Terra tegit Populus moeret, Olympus habet.“

| Af Skuepladſens Directeurer i Drurylane blev 1758.

oprettet et prægtig Monument for ham i Veſtmynſter
Kirke. Hans theatralſke Verker, ſom beſtaae af 35

Skueſpil, ere forſt udgivne i Fol. 1623. og 1632., men.

fulde af Feyl; 1714. af Rowe i Oetav; 1721. af
Pope i Qvart og i Lomme⸗Format; 1733. af The:
sobald; 1744. af Thomas Hamner i fer Avart Bind,
ſom er en meget ſmuk Udgave; 1747. af Warbur⸗

Levnet og andre unge Menneſkers forførende Sel⸗
ſkab bragt til at begaae Krybeſkytterie, og! derſov⸗

— forfulgt af en Adelsmand, Thomas Lucy til Char⸗
lecot. Derover hævnede han fig ved en meget biden⸗

de Balade, ſom ſynes at have værét- hans forſte For⸗

ſog i Poeſien, hvorover Herremanden forfulgte ham
ſaa haftig, at han blev nodt til at forlade” ſin Fa⸗
milie, og begive ſig til London. Her maatte han
ſoge ſin Underholdning ved at holde Heſte ſor dem
ſeom beſogte Skueſpillene, da det endnu ikke var Moden
aa kiore til Komedien. Herfra kom han til Skue⸗
pladſen ſelb, uden at man veed, ved hvile Omſten⸗
digheder; dog er det bekiendt, åt han har ſoreſtillet
Geiſten i merverende Hamlet, og at han endnu ſtager
nævnet blant Acteurerne ved Johnſons Sejan.
Han begyndte da, endſkiont uvis paa hvad Tid, at
forfatte fine ypperlige Skuͤeſpil. Om Romeo og
Julie veed man, at han har forfattet det 1597. i

ton; 1753. i Edenburg i otte Octav Bind, men
den ſmukkeſte er den af Samuel Johnſon, Lon⸗
don 17656, 8 Deele med'de foregagende Udgiveres
og Johnſons egne Forklaringer og Forbedringer, ſamt
Forfatterens Levnet af Rowe, og Portrait, af hyil⸗
ken Udgave vi her have betient os: ſidener en ſeene⸗
re Üdgave af Capel udkommet i 10 Octav Bind,
ſom dog ikke ſkal være fan god ſom Johnſons, hvilken
vi ikke have feet.” De ſom have udviklet denne Dig⸗
ters Karakteer, og ſkrebet Commentarier og Ordba⸗
ger over ham, ere neſten utallige, og forøges endnu:
[daglig med mye i Engelland. 00 ]

|| 5 y
8 892

(77 TldenlandfLiteratur… : ;
Lauſanne. Donna Elmirg, ou la Fidelité å EE.

hans Alders 33te Aar. Hans Arbeyder bleve ſtrax preuve. Hiſtoire traduite de l Eſpagnol par
i Begyndelſen optagne med overmaade Biefald. Han It. P- Afnaudi . 77 1.112 N
vor elſket af mange ſornemme Perſoner. Dronning. | | mink ne 3 92 197 49g 2
* Eliſabeth lod adſkillige af hans Skueſpil opføre for Après tant fle tourmens, de recherches;

d'allarmes

; fig. Greven af Sduthampton ſkienkede ham tu / 8 rs s
—ſinde Pund Sterling (een den Tid meget anſcelig d Je te retrouve enfin cher objet de mes
Sum) for hans Tilſkrift af fit Digt Venus og li- 5 3 larſines.
donis. Digteren Ben Johnſon, fon den Tide i - bez l :
var gandſke ubeklendt, havde tilbuder Skueſpillerne 2 Laufanne-chéz Jules, Henri, Pott & Comꝑ.
: 5 5 5 Mp. LX XVII.. ; n

—

for Aar 1777. 190

— —é

189 Nye kritiſk Tilſkuer

—

— ———— — — — —

rien; Jioſfenſerois nes parents; mon devoir, je mau-
querois d la vertu. —Saaledes er heele Styk⸗
ket undertiden Ord til andet udſkrevet af Fanny, og
bat frå Forandringer i Tildragelſerne, naar man for⸗
ud veed, at Faderens Ord i Faunys Hiſtorie ere i ner⸗
verende lagt en Veninde r Munden. Vi kan umue⸗
lig troe, at den hat Hr. Arnaud tik Forfatter, men
at Boghandleren ſnarere i Haab om god Fordeel har
ſadt Arnauds Navn paa Titul-Bladet, og allene gi⸗
vet Fannys Hiſtorie dette Spanſke Sving. Skulde
Hr. Arnaud have ſkrevet den, da har han kun udſkre⸗
vet ſig ſelv (en Feyl der dog er taaleligere, end naar
man udſkriver andres Arbeyder, og giver det ud for
fit eget, ſerdeles i Vittighedens Verker). Begyn⸗
delſen er det ſmukkeſte i det hele Stykke, hvor rorende
er ey dette ſagt: „Derſom det er ſodt at elſke, ſaa
„ kan dog ey nægtes, at det er farligt at overgive fig
33 for meget til denne Sindslidelſe. Foruden de U⸗
„ forſigtigheder, ſom Elſkende begage, gives ogſaa
»Feyl, ſom drage en uundgaaelig Skade efter ſig;
„Vi ſkal fee, for hvilke Farer de udſatte et ſterk ſor⸗
elſket ungt Hierte, for hvem det var umuelig at ven⸗
de tilbage til fin forrige Tilſtand. „ ;

Den taber fig alt meer og meer indtil den, poft-
varios eaſus, poſt multa diſerimina rerum, endes
med et lykkeligt Udſald. Men man maae laſe hele
Tildragelſen, for ret at domme derom.

; 1 er.

r. Arnauds Navn er den lærde Verden faa be-
Ft. kiendt, at den med ftørfte Glæde modtager ethvert
Stykke ſom kommer fra hans Haand. Les épreuves
du ſentiment (o), Comte de Cominges (Haag 1767.
befidde i enhver Linie rorende og indtagende Trak, de
viſe et ſerdeles noyagtig Bekiendtſkab med det menne—
ſkelige Hierte, og hvem uden Arnaud kunde dan⸗
net diſſe Meſterſtykker? 2 '
Ovenmeldte nye Stykke, ſom ſkal være en Fort:
-fættelfe af les epreuves du ſentiment, er viſt ey at
ſatte i Ligning med Forfatterens øvrige ſinaa Hiſto⸗
rier, ey at tale om, at den paa nogle Steder Ord
til andet er udſkreven af Fanny (ogſaa et Stykke af
Arnaud). For at beviſe vore Beſkyldninger, frem⸗
ſatte vi følgende Steder: pag. 8. i Donna Elinira:
fortælles om le Marquis de D * II fe fle des
amis qui joiguaut à une figure iuterreſſaute, un
eſprit ſeduiſant; jettoient des charmes fur toutes
les matieres qu'ils traitoient; ils etoient les Profe /-
ſturs les plus eloquents du vice. I Sannys Hiſto⸗
tie pag. 2. beſkrives Thoward ſaaledes: Ce gentil-
bomme avoir des graces & un eſprit ſeduiſant; ce.
toit le Profeſſeur le plus eloquent du vice; il ſavoit
repandre des charmes fur toutes les matieres qu'il
trditoit, & le plaiſi, parloit par fa houehe. Hvem
ſeer ey at diſſe Steder erelhinanden fuldkommen lige, og
at Elmire er kun en Copie af Fanny, endſkisnt under
en tynd Maſke. Pag. 17. i Donna Elmire hvor hun

beder Pedro at bære et Brev til Marquien: Tiens | —— - :
non cher Pedro, porte lui cette lettre, dis lui que Wien. La liberté de Penſer & d”Ecråre Wienne,

—
—

je Paimeé totjours & que je ſuis malheureuſe.— Å- - 8
Er å qui vonléz vou e la rende? Ne te ai jf 8 Ain 8 775 8. sake Salt 278
pas dit? c'eſt au Marquis de D que Jaime, qui Sider, aden Tome 196 Sider. Salges hos
n promis de m'epouſer, & mon amie ſ oppoſe. Proft. . :

Vas; cours; mais non, veviens: Foſfenſerois

non amie, je trahirois mon devoir, - Je mon- Fe ge „Hr. J. A. de Serionne, tilkiendegiver
"duerois à la vertu. Pag. 23. i Fanny da hun le⸗
verer William et Brev til Thaley: Dis lui, mas Hendes Majeftæt Keyſerinden med diſſe Ord: „Jeg
cber Williams, (en tournaur toujours Ia tére) dis „ har ſogt at beſtemme Grendſerne for: Tenke⸗ og
lui que je ne Vouhlierai jamais &. que je ſuis bien [ Skrivefriheden, ſom man nu omſtunder misbruger
nalbeureuſe .. Et à Zzui voulez vous, Mifs que] „ ſag meget ſor med al Geniets Heede at opvarme
je porte ce Meſſage? Et ne te hai je pas dit mon de gamle Syſtemer om Fatalismus, Materialis⸗
amt? C'eft à Monſeigneur, qui m'nime & qui de- „ mus og Deismus, ſom fund Fornuft og Forſtand
ſreroit mepouſer - & mon pere 5 oppoſe. „ havde for lang Tid ſiden ſorjaget og bragt i For⸗
Un wonent apre r,. Non mon ami, ne lui dis „ glemmelſe. , 7 a

r i - IJ SOSͤreriſtet er deelt i ti Capitler. Det ſorſte
0 ne ſorſte Tomer ere udkomne i Pa- handler om de ſorſkiellige Begreber om Frihed i Al⸗

— —

fin Henſigt med dette Skrift i fin Tilſkrift til

—

1% Nye kritiſt Düſkuer

— — i

mindelighed. Om Tankefriheden ſiger Hr. S.
S. 5. „denne tages i tvende Bemarkelſer; den ene!
„ er indſkranket, den anden er almindelig, I den.
» forſte bemerker Tenkefrihed denne edle Sielenes
* Styrke, ſom binder vor Overbeviisning allene til,
„ Sandhed. J den anden bemerker Fritenkerie⸗
„en Selvraadighed uden Graendſer, til at underſoge,
vs forkaſte, domme ꝛc. J den forſte d op⸗
„ bygger Fritenkeriet, i den anden nedbryder det.,
I det andet Kapitel faſtſeettes Begreberne om For⸗
nuſten, Naturen, Naturens Lov, Samvittigheden,
Materien og de ſorſkiellige Syſtemer. Det tredie;
Kapitel udvikler Fataliſternes, Materialiſternes og
Deiſternes Syſtemer i Henſeende til Friheden, og de—
res Oprindelſe underſoges. Forfatteren viſer, at den
ægte Philoſophie, ſom han beſkriver vid Kierlighed til:
Duden og Sandheds Underſogelſe, flet ikke har nogen.
Stkyld i diſſe fordærvelige Syſtemers Opforelſe. IJ det
ſierde K. underſoges det materialiſtiſke Skriſt Syſteme
de la Nature fra dets phyſiſke Side, hvori Naturen,
det er: Materien giores til alletings Skaber og Lov:
giver. Hr. S. viſer det Selvmodſigende og Latterlige

i dette Syſtem, naar dets ubengvnte Forfatter gior
Menneſket til en Sommerſuglog en Plaute, henſo⸗
rer alle dets Frembringelſer i Kunſter og Videnſkaber
ſelp til Virkninger af Materien, og nedbryder al Reli⸗
gion, Moralitet og Regiering) og“ derpaa: heuviſer til
Phyſiken og Erſarenhed, og ſiger „diſſe bor Men⸗
As neſket ſporge til Raads i ſin- Religion „ ſin Sede⸗
vs lere, ſin Lopgivelſe, fine Staters Regiering, i rå
„ deuſkaberne og Kunſterne, i fine Fornoyelſer „i ſine
„ Bekymringer. "Det er, ſom Hr. S. vigtig anmer⸗
fer, paa engang at lade Doren være aaben“ og tillukt,

og efter diſſe Herrers ſedvanlige Methode: paa den ene
Side at ſige det, ſom man nedbryder paa den anden.
„Hvad Hr. S. ſiger om Bevegelſen, ſom Syſtemets
Forfatter med. de; øvrige: Materialiſter gior til den
ſerſte Aarſag og Lovgiver for alle Forandringer i Na⸗
turen, laſes med Bifald. J det ſemte K. indeholdes!
Beviſerne for Siclens Udodelighed, i hoilken Underſe⸗
gelſe Hr. S. meſt har fulgt? es: Cartes, uden at
fegge Rogen nye eller merkverdige Bemerkninger til.
Det ſiette K. om Dyrenes intellectuelle Egenſkaber.
Heri har han egentlig kun udſkrevet Boſſuet ei hans
„Afhandling de la Connoiſſance de Dieu & de loi.
meme, Montesquieu og Bouffon, og Slutningen
bliver det Almindelige, at Dyrene have Sandſer og
Sandſe⸗Eoner, Indbildningskraft og Hukommeſſe,

é
— ERE ——— SEN SER 6ů04ãk tr nen

derved tilbringes al Sadelere og alle Dyder.

for Agr 1777. 192

men ere berudi veſentligen forſkiellige fra Menneſktt,

at de ikke beſidde Fornuft eller Evne til abſtracte DE
greber ſog Fornuftſlutninger; endſkiont Forf. ſelv ud⸗

trykker fig meget descartiſk, og ſynes at nægte Dyrene

Siqele, hvilken Mening han dog ved Bekiendſſkab med

de nyere Philoſopher uden Tvivl ſkulde have forkaſtel.
Bouffons Tanker ere pel meget glimrende, men ved
denne Sag ligeſom ved fan mange andre holde de kun
lider Stik, naar de noyere underſoges. Den anden To:
me begynder med det 7de Kapitel om Guds Tilvarelſe.
J det 8de proves Materialiſternes og Fataliſterues
Syſtem fra dets moralſke Side, og viſes det Stod, ſom
Det
ode handler om Deismus og fluttes med diſſe Ord
„Lader os elſke en Religion (den Chriſtelige) ſom ved:
„ ligeholder og beſeſter vore Koners, vore Børns og
» alle deres Seeder, med hvem vi. ere. forbundne at
a leve, ſom vedligeholder Fred og Noelighed i vore
„Familier og paa wore Marker, ſom troſter os i vore
„Ulykker og lerer os at lide.,, Det ſidſte Kapitel
handler om Grendſerne for at tenke og ſkrive frits
Det beſtager meſt i en Opmuntringe til Skribenterne,
at anvende deres Talenter til Religionens og Sadt⸗
lerens Tieneſte, i Stedet for til Vantroens og Uſede⸗
ligheds Beſordring. Han viſer nogle af Trykkeſrihe⸗
dens gavnlige og ſkadelige Folger i Engelland, og at
den der ſormedelſt Statens egen Indretning ſandt langt

bedre Sted end i noget andet Rige. Det heele Skrift

viſer ingen dybtenkende Mand,, ingen ſtor Philoſoph,

men en god Mand, en Elſker, af Religion og Dyd, og

en ikke unyttig Skrihent i den Cirkel, hvorſor han
normeſt har ſkrevet, da mange fortreſſelige proteſtav⸗

ſke Lande. Bekiendtſkab med Tydſklands ſtore Phi⸗
loſopher, og en anden Philoſophie eud Descartes's,
ſkulde giort ham endnu nyttigere. „Vi ville kun føre

hertil forfatterens rigtige Dom oper vor Tids Søde:

lighed „Saderne ſorandre ſig fra et Aarhundrede til
et- andetz vore Sæder: ere mere milde end det. fior⸗

i fende: dg: femtende Aarhundredes. Menneſket over⸗

„ giver: fig. endun til ſine Sindsbevegelſer z. men med
„ faa megen⸗Kunſt, at man. ofte. finder det moralſee
„Gode og Onde ſaa ner ved huerandre, at man neppe
„u bliver de fine Nuoancer vaer ſom adſkille dem. —
„ Mere oplyſte end vore Forſedre kaſte vor Oplysniug
„og vore Kundſkaber ſelv et Slaer over Sadernes

n Fordafvelſe, ſom kun kan ſonderyives eh nye Des

„ ſtrabelſer af Sadeleren „ aner 20.

1 K i

tiſke Skrifter⸗ikkt meget blive, bekiendte i de gftervigs

£
(|

Ind
| 15 N08 i

Kritiſk?

enlandſt og udenlandſt Literatur.

o ber

ilſtier.

Breve af Babet, Sevigne, Pompadour, et tydſk

Fruentimmer til Gellert, Racine, Rabener
til Cramer, Gellert, Gieſeke, Hagedorn,
Weiſſe; tilligemed en kort Anvisning til at
fErive: ſmukke Breve. Overſatte af S. J.
Birch. Kiobenhavn 1777. 8. 312 S.
Trykt hos M. Hallager paa H. C. Junges
Bekoſtning, og ſelges hos ham i ſtore Farge⸗
ſtredet No. 37. for: 3 Mk. ;

Af denne Titel allene vil man kunde domme om
diſſe Breves Bærdie:
af alt hvad der kaldes Breve. Man finder her uo⸗
veralt Fortroelighed og Venſfal l
Saa reen og nøgen ſom de fløp fra Simlen
' K 1 . ned , å
og hvor behageligt er det at være Trediemand ved
fra velſkrevne Breve, ſom kun vare beſtemte for fire
Done?" Av. Birch har giort fine Landsmend en
behagelig Tieneſte ved Valget af diſſe Breve, ſumt
den Fliid han har anvendt pan deres Overſettelſe.

Umuelig kan vi; ſorbiggae. at anfore Begyn⸗

delſen af den forte "Anvisning til at ſkrive ſmulkke

Breve. At ſkrive ſmukke Breve (ſiger Forfatle⸗
en) er ikke allene hoyſt nyttigt og uündvarligt ſor

De ere neſten Kiernen

1777.

—

„de Studerende og Lærde, men bor og anpriſes alle

„dem, ſom ville ſkille fig fra den almindelige Hob
„ved en anſtendigere Levemaade. Den almindelige
„ Nytte og de Fordele, ſom Breve, i ſer velſkrevne
„QBreve, kan forſkaffe os, er nok til at opmuntre
„5 enhver, at forſkaffe fig Duelighed og Fardighed —
„deri. Vi behøve kun at nevne dem, for at over⸗
„beviſes derom.- Vor Lykkes Befordring , vore
„Beqvemmeligheder, de Forhold vi ſtage i, ſom
„Lemmer af det borgerlige Selſkab, gior det nod⸗
„ vendigt for os, at have Omgang med endeel Per⸗
„ ſoner, hos hvem vi ikke altid kan være nerveren⸗
„de. Vore Venner forlade os, vore Velyndere
„og Befordrere ere ofte langt Borte, vi behøve an⸗
„ dres Raad og Biſtand; med denne fraværende
„Perſon forbinde vore Forretninger og Embeds⸗
„ Pligter os, med hiin Slegtſkab, med en anden
„Venſkab eller den Fornsyelſe vi finde i hans Om⸗
„gang og Bekiendtſkab, og med. endnu andre viſſe
„Velanſtendigheds Pligter. Det begvemmeſte Mid—⸗

„ del til at oprette og vedligeholde Bekiendtſkab og
„ Venſkab med diſſe, er unægtelig Breve.
15, giore os ligeſom nærværende for dem, vi ſkrive til.

3: De ere de troeſte Overbringere af vore Tanker; de
„ ſige hverken mere eller mindee end vi anbetroe
„dem; de aflegge et uſorkaſteligt Vidnesbyrd om
„vor Forſtand, vort Hierte; men et Vidnesbyrd,

» ſom deſto mindre kan tages tilbage, derſom det

— 27 ſal⸗

195 Nye kritiſk Tilſkuer
— falk
5 falder ud imod os, jo mere partiſk vor Egenkierlighed
| 3 er, naar den ſkal vidne om os ſelv.“ — Eſter de

almindelige Regler følge de færdeles for enhver Klaſſe:
1) Velanſtendigheds Breve. 2) Anſsgnings
og venſtabelige Breve. 3) Samilie-Breve.
4 Sindrige Breve. 5) Fortellende og malen
de Breve; og 6) Stats Breve, overalt oplyſte,
med Exempler. 7 Vig
J Sevigties tredie Brev ere adſkillige Om:
ftændigheder ved en Ildebrand meget levende fortal⸗
te: „De vil ſporge (ſkriver hun) hvorfra Ilden er
„ kommen? man veed flet ingen Aarſag dertil; der

„men derſom man kunde have leet ved en fad ſorge⸗
„lig Leylighed, kunde den Titſtand vi vare i, nok
„ give Anledning dertil. Guitaut var i fin bare
„Skiorte, og havde netop ſaget Buxerne paa;
„ Madame de Guitaut var barbeenet, og havde
5 miſtet een af hendes Tofler; Madame de Vauvi⸗
„ neur havde intet andet paa end en liden Under⸗
sy klokke; alle Tienerne, alle Naboerne havde Nat⸗
ss huer paa, Ambaſſadoren var i ſin Slaabrok med.
„ Peryk pad Hovedet, faa han meget vel vedligeholdt
5 im alvorlige Karakteer, ſom Serinisſime, men
js hans Sekretder var i en uforlignelig Tilſtand. Man
3 tåler om Herkules's Bryſt, ſagledes kunde man
5 ret falde hans; man fane det gandſke bart, det
„ var hvidt, feedt, laſket, og uden at vare ſkiult
5 med mindſte Flip af Skiorten; thi Knappen, ſom
„ ſkulde holde Kraven ſammen, var gaaet i Løbet i
„ Bataillen. Diſſe ere de ſorgelige Tidender fra
5 vort Naboelaug o. ſ. v.. ie TRE
Side 300: beſkriver den muntre Rabener ſit
Udtog fra Dresden, da Preuſſerne, havde belehret
den: „ Siden. den berømte Morgen, da Ridderen
3 af den ſorgelige Skikkelſe forlod fit Slot, for at
-33 ſoge fin guddommelige Dulcinea, har man aldrig
z ſeet et faa loyerlig Rid ſom mit. Foreſtil De fig
„ en hoy Vallak, hvis egentlige Kald havde i fem:
„ ten Aar været at gaae før en Karre; paa denne
„ Vallak Finantz⸗Sekretren Rabener, endnu ikke
„ tre fulde Alen hoy, og, uagtet de vanſkelige Ti⸗

5 kreter i et Par ſonderrevne Skoe, førte Silkeſtrom⸗
2 per, ſtrikkede Buxer, en ſmudſig gammel lugſlidt
33 Kiole, en Pungeperghk, ſom ikke var bleven ud⸗
35 kemmet ſiden Beleyringen, og maaſkee ikke puddret

—

var ingen i det Verelſe, hvor den forſt begyndte |

„ der, halvanden Alen i Giennemſnits denne Se⸗

a for Aar 1777.

196

— —

„ſiden Preuſſerne giorde Indſald i Saxen; bag
„ved ham en Kornſak, hvori Reſten af hans For:
„mue var flygtet; oven paa denne Kornſſeek en
» broget ſtribet Slaabrok, ſom, ifald det regnede,
„ ſkulde tiene til Overkiole; ved den hoyre Side gik
» min Tiener, ſom bar en Eføe, med Brod og
„Brunsviger Poſſe, ved den venſtre Side Valla—
„ kens Monark, ſom Tid efter anden ſkulde indgive
„den Mod, og medlidende hielpe den op, naar den
„ ſnublede. J dette Optog kom jeg jeg endelig til
„ Amts ⸗Skatteforvalteren I HF", hvor jegi blev me:
„get vel modtaget. — o. ſ. v.

Det Alvorlige og det Muntre aſpexler overalti
diſſe Breve; de vil kunne tiene til Mynſtere for en
naturlig Smag i Beretninger og Brevvexlinger, og
til en behagelig Lecture, hvorfor vi onſke dem mange
Leſere og, Laſerinder.

Betragtninger over Natten, ved James gir
vey af det Engelſke overſatte i Danſk, ved
Barthold Johan Lodde.
pa Gyldendahls Forlag 1777. 8. 92 S.

Ver dette Stykke har Hr. Lodde, endt fin for
A treffelige Overfættelfe af Zerveys opbyggelige

Giiegeß i

Skionheder, med et Genie, en Lethed, og en Fliid,
ſom gier- Originalen undvarlig for Leſeren, og ſrem⸗
bringer den behageligſte Illuſton, da man ſynes af.

ſat. Med dette Stykke følger et Kaaberſtykke
af Hr. Lieutenant Cleve, henhørende til Betragt⸗
ninger over den ſtiernefulde Himmel. Det ſom gior
dette Stykke elſkwerdigt, er den nye forte Kunſt, fon
hidindtil har været ſkiult for os, og ſom Hr, Cleve (elv
har været fan. lykkelig at opfinde. Det paſſer ſig
overmaade vel til Natten; kun havde vi onſket mere.
Liv og Udtryk i nogle af Figurerne, ſom dog vel me
fe bor ſkrives, paa den engelſke Tegners end paa
Kunſtnerens Regning. Hvilken Wre «for. vort
Land at ſee Kunſter ſodes nye iblant os ee

e eee „ ehe,

Khavn, trykt

Betragtninger, og ved hover af fine. Arbeyder givet |
det ypperligſte Monſter paa en god Overſettelſe, Det
reeneſte Danſk uden alle unsdvendige nye Ord, suden
Vendinger, uden al Tab af Originalens

leſe en danſk Original, og glemmer at det er ove

NVuye kritiſk Dilſkuer
hageligt et Syn, at ſee dem Haand i Haand med
Videnſkaberne at tage til, naar de hos vore Na—
boer ſynes allerede] at have overſteget deres Hoyde,
og begynde merkelig at gaae ned ad! — Med megen
Forndyelſe have vi ſeet et nyt Oplag af Biekuben for-
onde fra Hr. Gyldendahl, hvortil vi onſke Hr. Lod⸗
de Livog Sundhed, og Forleggeren Publikums opmun⸗

trende Bifald, hvortii han ved fit gode Valg af.

Skrifter og fin utrattelige Flid gior fig fan ſerdeles
værdig. 3

5 .
sæ,

— — — — 2 — — — — — — —

Udenlandſk Literatur.

Liegnig und Leipzig. Sammlung von Auf;
ſaͤtzen, die groͤßentheils wichtige Punkte

der Staatswirthſchaft betreffen. Erſter
Theil. Aus dem Franzoͤſiſchen. Liegnitz und
Leipzig 1276. Stor 8. S. Sælges

hos Proft for 1 Roͤlr.
; 9 [ting overſettes i Tydſkland, enten det er ont el—
ler got. Blant dette Alt fortiener nærværende
Skriſt, hvis Original er udkommet 1771. i Amſter⸗
dam, under Titel: Traité de la Circulation &
du Credit &c., ſom har Hr. Pinto til Forfatter,
at leſes og overveyes. 5
Uſedvanlige, men det meget Sande, det Klare og
Tydelige i dette for alle unge Statsmend og Kame—
raliſter merkverdige Skrift, tildrager det Leſerens
Opmerkſomhed. Det beſtager af 6 Afhandlinger,
Den ſerſte om Pengenes Omlsb og Credit,
beſtager igien af fire Dele. J den ſorſte overſküer
Forfatteren med ſit ſkarpſindige Bye den engelſke
National⸗Gield, og beviſer, at den ikke er denne
Stat til Stade, men til Fordeel. J et Land ſom
Engelland, der har faa ſtor en Handel, Tan fordeel⸗
agtig en Seylads, fan blomſtrende Manuſacturer,
faa fortreffelig en Agerdyrkning, og beſidder fan ſtore
Rigdomme, kan den indenlandſke Gield, naar den
| ikke drives over en dis Punkt, ikke foraarfage Skade,
men meget mere ſtort Gapn, da den vedligeholder
Pengenes Omlob og Krediten, diſſe vigtige Drive⸗
| f 1

ö
|
|
;
|
)

Ikke det gandſke Nye og. beſtyres.

; for Aar 1777.
fiedre ien Stat. Vi legge til: J det Land deri⸗
mod, f. Ex. vort Fœdreneland, ſom mage ſav⸗
ne en udbredt. Handel, Skibsſart og Manuſac⸗
furer, af Mangel paa en tilſtrekkelig Penge⸗Maſ⸗
ſes Omlob, bor den indenlandſke Skyld, ſom har
draget den liden ved Agerdyrkningen og den ind—
ſkrenkte Handel frembragte Penge-Maſſe udaf Om⸗
lobet, ſaaſnart muelig afbetales, ſor at ſeette Under⸗
ſaatterne i Stand til at ſortiene ſtorre Fordeele af
den for dem uundværlige Kapital, ved Handel og
Manufacturer, end de, Renter give af fig. J
Engelland var den Kapital, Regieringen laaner, en
for Landet dod Skat, ſom nu fættes i Omlab. J
det ſidſte Land er dette Laan en Üdſuelſe for Lander,
ſom behovede den hele Penge-Maſſe til ſin Opkomſt,
da den har intet, ſom det jo hoyligen trænger til og

kan bruge. — Forf. Betragtninger over den⸗

ne Emine ere ſaa mange og vigtige, at de bor laſes k
Sammenhanget.

anſeer han en Amortisſiments-Fond (Afbetalings⸗
Kaffe) ſom i Freds⸗ og Krigs⸗Tider aſbetaler paa
Kapitalen, og -vaager over Renternes nopagtige Üd⸗
betaling, for det beqvemmeſte, hvorved og hoye Ren⸗
ter, naar et viiſt Forhold og den rette Tid iagtta⸗
ges, kan bringes til lave. Naar denne Fond be⸗
ſtandig vedligeholdes af Paaleg, ſom ſikker indkom⸗
me, naar den forøges ved de ſparede Renter, ſom
udgisre en Kapital, der hvert Aar ved Hovedſtolens
Afbetaling voxer, kan Stats-Gielden derved beſt
Men hvorved ſkal denne Afbetalings⸗
Kaffe underholdes? Hvoraf ſkal Staten tage ſi⸗
ne offentlige Paaleeg? Dette underſoges i den tredie
og fierde Deel, da Mirabeau og Vauban's poli⸗
tiſke Teſtamente giendrives. Diſſe paaſtage, at alle
Paaleg ſkal allene indſkrenkes til Landgodſer. For⸗
fatteren viſer meget ret, at den ſande Kilde dertil er
Conſumptionen og Overdaadighed, hvorved
Paaleggenes Byrder mindſt ſoles. Herſornden ſore⸗
komme mange vigtige Bemerkninger, f. E. hvorledes
Krediten ſkal oprettes og vedligeholdes; Nytten af
Kop⸗ og Formue⸗Skatterne, om Baucoſedlerne; Nyt⸗
ten og Skaden af ſtore og ſolkerige Steder ice. I den
anden Afhandling underſoges den Rappen og J⸗
verſyge i Handelen, ſom er imellem de europeifke
Stater. Her viſes i fær, at Engelland, Holland,
Frankerig, Spanien og Portugal har ikke nødig at

198

I den anden Deel handler han
om Midlerne til at betale Statens Gield. Dertil

199 Nye kritiſk Tilſkuer

misunde hverandre, men bor lade ſig noye med den
Handel enhver nu har. Forf. viſer og de Fordele,
ſom flyder ſor det Hele, at juſt Spanien og Portugal
have Fordeelene af Metallerne, Frankerig Sükker⸗
Herne og en anſcelig Deel af Stokfiſkeſangſten, Hol⸗
land Kryderie-Handelen og Silde-Fangſten, og En⸗

gelland en almindelig Overvegt i Handelen, ſom

grunder fig paa de ſtore Eyendomme i Nord-Amerika
og Oſtindien. Den tredie angaaer den ſaa kaldede
Axie⸗Handel eller meget mere'det Spil ſom drives i
Engelland og Holland med de engelſke Annuiter
(Stats-Obligationer) og Arier.
den Maade, hvorpaa de offentlige Paalgg hæves-i
Holland. — Denne har intet merkverdigt uden at
enhver ſom eyer en Axie i det oftindiffe Kompagnie,
mage betale 190 Gylden til Staten, ſorend han
maae oppebære noget Udbytte. Den ſemte handler
dom Overdaadighed. Saa ſorſlidt denne Emne
er, beklager man kun at denne ſmukke Afhandling er
ſor fort, Ved Overdaadighed forſtager han den
Lupus, ſom ſorleder os til Udgifter, der overſtige
vor Formue.

"Stedet for at være den nyttig, “ fordi (S. 342. en

es vis Anſeelſe er forbundet med den, fordi, de ſom.

„ ikke ere i Stand til at giore den med, falde i en

„ Slags Foragt, fordi den for de almindelig. antagne.
» Fordommes Skyld engang er indført overalt, hvor⸗
„af kommer, at man anſeer det Overfſodige, Unytti⸗
„ge, Forſengelige ſom nødvendigt og uſorbigengeligt!“

ſordi den udmatter Stats⸗Legemet og ſpekker Modet,

hindrer og ſormindſker Folkemangden, og ødelægger:

Saderne og den ægte Patriotismus. Alt dette udvik⸗
les og beviſes. Vi have leſt det alt med megen For:
noyelſe, og onſkede diſſe Blade paa danſk. Vi udtegne
kun viſſe enkelte fortreffelige Satzer, ſom aldrig tidt
nok kan igientages. “ Man betenke: hundrede velha⸗
vende Borgere ere en: Stat langt nyttigere, end hun:
drede trængende eller ti overordentlig rige.“ —
Blot Mengden af Huusholdninger, ſom kan giore
en gnuſtendig, vedvarende og vel vedligeholdt Udgift

Den fierde om

| Han anſeer den med Villighed ſom
en politiſk Sygdom der foraarſager Staten Skade i

for Aar 1777.

— —

er det, hvorved Omlobet, Vindſkibeligheden, Konſümp⸗
tionen, Handeſen og alle nyttige Kunſter, ſom ere de
yndige Kunſters ældre Soſtre, ſoroges.“ — Go⸗

de huusholderſke Folk, ſom ikke kiende anden Overdaa⸗

dighed, end en vis borgerlig Velſtand og nogle der:
til hørende Beqvemmeligheder, kan leve meget ans
ſtendig af en ærlig og nyttig Handel og Haandtering;
men hvor en udfvævende Overdaadighed herſker, der ka—
ſter det mindſte Uheld, det ringeſte Tab en Mands
Lykkes⸗Omſtondigheder omkuld, og ſiden de alminde
lige Hielpemidler ikke ſtrekke til, faa tager man fin"
Tilflugttil voldſomine og vovelige Midler. “ Om de
Amſterdamſke Kiobmends overdaadige Lyſtgaarde
ſiger han: „Bygningen og de forſkrakkelige Omkoſt⸗
ninger, ſom anvendes paa diſſe fortryllende Slotters
Vedligeholdelſe ere endnu ikke det ſtorſte Onde; men
den Adſpredelſe og Forſinkelſe, ſom denne Luxus ſorgar⸗
fager, gisr ofte et ubodeligt Tabu i” Forretninger
og Handelen. J Begyndelſen gaaer man kun der⸗
hen om Søn: og Helligdagene; ſiden behager det os
der faa got, man vænner fig faa meget til dem, at
man bliver der en lengere Tid, og forlader. fig, i Hen⸗
ſeende til fine Haandteringer, paa fine Folk; man ta⸗
ber nu Forretningernes Sammenhæng, man ſeer ikke
længer med ege Pyne, og nu er man ſuldkommen
ødelagt, Den ſidſte Afhandling er et fort Brev om
Kortſpil, ſom Forf. anſeer ſem et Middel fra Carl
den Siettes Tid, da det blev opfundet, om juſt ikke
egentlig til at forfine og virbelig forbedre vore Se⸗
der, ſaa dog til at formilde og forandre dem, ved
den noyere Omgang imellem begge Kion, da in vel
ikke fees mange ſtore Helte-Dyder, men ikke heller

hores om faa mange graſſelige Uhyre Gierninger;

og da Dreben og Forgiſteſſer ikke ere faa aſmindelige.
Overſctteſſen vidner em en Mand, der beſidder Ind—
ſigt i den Videnſkab, ſom Forf. har afhandlet, ſamt
Genie og Styrke til at overſette med Held. Vi lan⸗
ges efter; den anden Deel, der ſkal være Overfættes
rens eget Arbeyde, ſom ſkal rette, forbedre og forøge
det Hr. Pinto ellers faa vel har udſort.

*
i „

Kritiſt

Indenlandſt og

Dilſtuer

Udenlandſk Literatur.

No. 26.

De Capitis laeſionibus Meletemata Medico. Chi-
kurgica, cum adiectis obſervationibus con-
ve 1 ſeripta ab Alexandro Kölpin, S. R. M. Dan.
& Noru. Conſiliario Iuſtitiae, Chirurgo Au.
le Regiae, Membro Collegii Medici Re
sii Ke. Hauniae 1777. Apud C. G.
Proft Vniuerſitatis Bibliopolam. Typis
Nicolai Mölleri, Aulae Regiae Typographi.

å 8. 192 Sider, Fortalen iberegnet.
Lege have vi onſket at Hr. Juſtitzraad Kølpin
vilde meddele den lærde Verden fine, i faa man:
ge Aar pan Frideriks Hoſpital ſamlede Erfaringer:
6 fee vi Begyndelſen ved nærværende Afhand—
ung om Hovedets Beſkadigelſe, dens Symptomata
eg Cuür⸗Methode, ſom vi haabe ikke ſkal blive den
teneſte, da Hr. Forf. vil giore fig. meget ſortient ved
frundeleg at meddele os flere Frugter af hans ſtore

i Jvuvgifte Indſigt og Pvelfe.

i Eſterat Hr. Forf. har erindret det Morke, hvori
enne Deel af Chirurgien, — denne for Menneſkelig⸗
eden faa welgivrende og uundværlige Videnſkab — om

Hovedets Beſkadigelſer endnu. ligger, da man ikke

bar den rette Kundſkab om de udvortes, langt min⸗
dre om de indvortes betydelige Tilfælde; ſom herved

kan mode, faſtſetter han $. 4. til Hoved⸗Kiendetegn
for Baghoved-Muſkelens Cepieranii) Beſkadigelſe,
naar Roſen ſtrekker fig over hele Hovedet, ofte ned til

Hyelaagene „eum pulfu, eryſipelsti proprio, plus

minus duro & frequenti “ ſiger Forſatteren. Vi⸗

tvivle ikke paa Hr. Juſtitzr. Erſaring om den Puls,
ſom allene ſkal tilhore Roſen, men vi troe dog, at
Pulſen er ved Roſen altfor foranderlig, at man
ſkulde kunde tilſkrive den nogen egen Puls. Ligeledes
naar Hr. K. beſkriver den karakteriſtiſte Puls, form
ſkal være tilſtede, naar den Gaarde Moder irriteres

eller comprimers: §. 7. Febris vehementior ad-

eft eum pulſi celeri, parvo, duriori, “ tvivle vi
paa, at nøgen af vore legekyndige Leſere kan ſkille
denne Puls ſra den, ſom i Almindelighed er tilſte⸗
de ved inflamatoriſke Tilfælde. Vi tree endog, at
man altid vil finde Pulſen hos ſpage og mindre fuld⸗

blodige Syge ved Hoved-Beſkadigelſer og andre in⸗

flamatoriſke Sygdomme haſtig, liden og noget haard,
uden at den haarde Moder er beſkadiget. §. 9. be⸗

ſkriver Forf. hvorledes Pulſen ſkal være ved Hiernens

Forrykkelſe (eommotione cerebri) “ den ſkal være
langſommere end i den naturlige Tilſtand.“ Men
er dette ogſaa et tilforladeligt Kiendetegn? Hvor
mange Perſoner have ikke af Naturen en meget lang⸗

ſom Puls, og kiender en Saar-Lege alle de Spges g
Puls, ſom han bliver faldet til? Skulde man altid

ſlutte af Pulſen, maatte mange Menneſker, der af
H 8 : Natu

—

203 He 10 Olfeuer;

— —— —— ͤ ᷣ—ÿ——2ÿä

Naturen have en intermitterende Puls, være beladt med
en beſtandig critiſk Diarrhe. Hr. K. troer, at den:
ne langſomme Puls kommer deraf, at Nerve⸗Fug⸗
tigheden (Fluſdum nerveum) ikke kan komme til
Hiertet, fordi Nerverne ere ved Hiernens Forrykkelſe
ſammentrykte, men hvoraf kommer det da, at Hiertet
banker 130 til 140 gange i Foſteret, ſorend Hlernen
endnu er bleven dannet? 8. 12. forkaſtes det Kien⸗
detegn ſom andre ellers have holdt for charakteriſtiſtk
pan Hierneſkallens Beſkadigelſe: at. Patienten ikke
kan bide noget haardt, da det kan komme af andre
Aarſager, og desuden ofte ikke er tilſtede, ſkiont den
er beſkadiget. Efterat de ſorſkiellige Beſkadigelſer og
Tilfælde ere beſkrevne, raader Hr. K. 9. 20. at bruge
Terpentin og andre balſamiſke Ting i aponeurotiſke
Deeles Saar, og hvor man venter Exfoliatkon, lunket
Franſtviin med Roſen⸗Honning. Han holder ikke
feede Ting for faa fEabelige ſom man i. Almindelig:
hed kroer. F. 23. ſiger Forf. at Petits Elevate⸗
torium, ſom er forbedret af Louis, vilde vært be:
gvemmere ar bruge, naar det havde 3 i Fodder i
Stedet for 2. Nogle af de Elevatoria, ſom de Gamle

hape brugt, og ſom findes aſtegnede hos Sildan, fore

trekker han de Nyeres. F. 26. holder Forf. for, at
ofte igientagne Aareladninger ere ſkadelige ved Hier⸗

nens Forrykkeſe. Han roſer derimod milde aſforen “
de Midler, ſom ofte mage bruges under Sügdom⸗ |.
men, da de Syge ere plagede med Forſtoppelſe. Forf. -
troer og at Leverens Feyl, ſom ofteſt følger eſter Ho:

vedets Beſkadigelſer, komme af ſamme Aarſaͤg. Vi

kan ellers ikke indſee, hvorfor Juſtitzraaden i den⸗
he famme-$. raader at bruge tillige baade flygtigt:
Luudſalt og Salpeter; det eene mage jo nodvendig i
forſtyrre det andets Virkning, da det eene kolner og

det andet bidſer. F. 33. foretrekker Hr. K. Trephi⸗

nen ſor Trepanen, da man har den venſtre Haand
5 105 man behover ikke heller faa mange Medhielpere,
0

m naar man bruger Trepanen, og desuden kan en
Chicuraus forrette det ſamme med den engelſke cylin⸗

driſet Krone, ſom med den ſedvanlige, der ligner en⸗

aſc mpet Kegle. §. 34. Hr. K. har trepaneret paa
den underſte og forreſte Vinkel af Iſſebeenene, og
troeb at den nederſte Deel (baſis) af Hierneſkallen og
den nederſte Deel af Pandebenet, ere de eeneſte Ste⸗

der hvor man ikke bor trepanere, Dette er meget
meckvteroigt, og Juſtitzraaden fortlener Tak af enhver
retſi dig Chirurgus 1 at We Fecht en ſor det ke

handlingen flutteg med 13 Erfaringer ved diſſe Til
fælde, ſom deels oplyſe deels beſtyrke Hr. Juſtitzraa⸗
dens Anmerkninger; vi ville allene opregne dem, da
de ikke tillade noget ÜUdtog.

Wen videbatur, illico tamen inſeeuto.

—

for Aar 1777. 3

—

menneſkelige Kion faa nyttig Jagttagelſe. sttågelg. . Aa
have vel trepanetet paa Baghovedets Been og Beep:
fyeningerae, men ingen, ſaavidt os bekiendt, pag
den ſorreſte og underſte Vinkel af Iſſebeenene. Aſ—

Obſervat. Ima. 203%
De capitis laeſione, cum ſenſuum Abliſoh
|
|

& fanguinis a finiftra -aure effluxu, fine tamen
vitae perieulo.

Obſerrat ada.
De duobus in capite ſanguinis tumoribus,

ex alto lopſu obortis, quorum tactus metum in-

iecerat eranium ipſum his in locis impreſſum
fuiſſe.

Obſervat. 3tis.
De eranio impreſſo ex leui eaſu tantumma ·

do ab initio viſo.

Obſervat. Ata.
De cerebri conimotione.

Oblſervat. sta.

De cerebri commotione, anguleribu con.
comitata fymptomatibus. 2 ;

Obſer vat. Sta. — i
De altera cerebri commotione. 7 8

. Obſer vat. ma.
De fracto & imprelſo frontis oſſe, eum no-
tabili ſubſtantiae cerebri jactura.
2 Obſervat. gms.
De infigni inter duram & piam matrem ef-

fut & coaceruati ſonguinis copia.

De tetano lapſum; qui leuioris. quidam møs

*
— '

Obkervat. roma,
De tetano periodico.

3 Obſer vat. 1 Imo.
be alio tetano typieo,
Oblſervat. rams.
De vulneribus capitis caefim factis, "dwaque .
inde variis in locis „ fuppurata måtre,

* N . 5 7 1 85 5 ob

4 1

Obſervat, ona. , : |
|

295 Nye kritiſk Tilféiter

——— — — e2— —— ͤͤ K
5 bbſervat. 13tia,

De terebrae ſulceptꝛ; in angule anteriori
& iuferiori oſſis parĩetatis dextri, adplieatione.

Vi have leſt den heſe Aſhandling med For⸗
noyelſe, naar vi undtage de 0 0 vi har taget
bå den” Rehe at erindre.

Udenlandſk Literatur.

aug Chriſtian griederich Rößler, Diako⸗
nus zu Vayhingen, Bibliothek der irchen⸗
vaͤter in Ueberſetzungen und Auszuͤgen
aus ihren fuͤrnehmſten, beſonders dogmatiſchen

Schrjſten, ſamt dem Original der Hauptſtellen ;
Aelteſter Pertobe forretninger. om Fedrenes Skrifter ved Haanden, har

und noͤthigen Anmerküngen.
bis auf die Kirchenverſammlung zu Nicaa.
Eyſter Theil. Grlechiſe he Vaͤter von Bats)
nabas bis auf den Irenaͤus. Leipzig bey Chri⸗
ſtian Gottlieb Hertel 1776. Stor 8. 384 S.
Iweyter Theil. Griechiſche Vaͤter vom Cle—
mens von Alexandrien bis auf den Athanaſi us
— 1776. 396 S. Dritter Theil. Lateini⸗
2 ſche Vaͤter vom Minucius Felix bis auf den
Laftantius — 2777. 422 S. foruden Forta⸗
ler og Judhold. 8

t Skrift af denne Natur behover kun at anmel⸗

des. — Det anpriſer fig ſelv, da det udbreder

fan: vigtigt et Los i Lœerdommenes Siſtorie. Vi
lle allene giore vore Leſere bekiendte med dets Ind⸗
ketning og Hyemeed. Forfatteren har allerede i fin
ſorhen udgivne Einleitung zum Lehrbegriff der
chriſtlichen Kirche in den drey erſten Jahr⸗
hunderten handlet om den Nytte, ſom en lerd
Theoſog kan hoſte af en noyere Bekiendtſkab med
lkefcdrenes Skrifter. Mange have hertil alt for-
liden Ovelſe i Sprog, Kritik og Hiſtorie; andre
have ikke Raad til at anſkaſſe fig diſſe, tildeels vide:
loſtige og meget koſtbare, men altid ſieldene Samlin⸗

og, videre Omdomme.

for Aar 1777. 206

— — — — — — nd en ngnner

ger; og endnu andre mangle den l til deres Les ning

behovende Tid. Alle diſſe har Forfatteren villet tie⸗
ne. Af Kirkeſedrenes Skriſter, og fornemmelig de
bogmatiſke, har han givet et ſaadant Udtog, at man
har deres hele Sammenhæng for fig, og kan vaa
eengang overſee dem. J Sardeſesßhed har han
viiſt ſig agtſom ved de Steder, hvorover enten ere
opkommen Stridigheder, eller ſom egentlig henhore
til den da brugelige Leremaades Foreſtillelſe og Be⸗
ſtemmelſe. Diſſe har han ey allene, hvor han har
agtet det fornødent, aafert i deres Sammenhang,

og deels overſat dem Ord til andet, deels ogſaa friere,

men endog indrykket deres Original, ſaafremt den
endnu er til, i en Anmerkning, til Leſerens Nytte
Dog beſtaae alle Aumarknin⸗
gerne ikke af flige Original⸗Steders Anforelſe: ofte ere
de af et dogmatiſk eller kritiſt Indhold, og give un⸗
dertiden den Oplysning, ſom men ſorgieves vilde
ſoge hos andre. Og eſterdi alle ikke have gode Eſ⸗

Forf. fat en liden Indledning for hvert, hvori han
med megen Kritik lærer fin Laſer alt hvad han behs⸗
ver at vide om Skriftet, ſorend han⸗ begynder paa
dets Lesning. Med det ſierde Bind agter Forf. at
flutte ſit Vork, overladende det til en anden at fort⸗
ſette dette vigtige Arbeyde fra Athanaſti Tider af,
Gid den, i hvis Lod det falder, have Hr. Roͤßlers
Flid, Lerdom og. uͤpartiſched! Det er et meget nyt⸗
tigt Arbeyde, at giere fig bekiendt med Hovedartik⸗
lernes Hiſtorie af den chriſtelige Religion, ſom i alle
Aarhundrede have lidt ſine, undertiden ſtore Foran⸗
dringer; at ſee de Indvendinger, ſom Hedninger,
Joder og Friegeiſter have giort derimod, og de Vaa—
ben, hvormed de da bleve ſorſvarede; med fan Ord:
Fremgangen af de Videnſkaber, ſom nu ere indbeſat⸗
tede under det almindelige Navn af Theologien.
Vor Plan tillader os ey at anføre noget af dette
Verk: vi ville allene opregne de i diſſe tre Bind in⸗
deholdte Skrifter. J ſorſte Bind findes da: Bar⸗
nabas's Brev, Hermas' , Paſtor, Klemens af
Rom's to Breve, J Ignatius's og Polykarp's Breve,
Juſtinus Martyrs to Forſparsſkrifter for de Chriſtne,
Samtale med Jeden Tryphon, og Afhandling om
Opſtandelſen, Athenagoras's Apologie för de Chriſt⸗
ne, og om Opſtandelſen; Theophilus af Alerandrlens
tre Bøger til Autolykus; Tatianus, Hermias og J⸗
rengus mod de Wee Kiettere. Det andet Bind
inden

207 Nye kritiſk Tüſkuer

— — — —

for Aar 1777. 208

ter, overſatte ved den beromte SZubert. 2 Tom.

——

indeholder: Klemens den Alexandriners tre Verker,
Origenes's ſrie Underſogelſer over Tingenes ſorſte
Grunde (ſaaledes overſctter Forf. A) hans
Skrift mod Celſus, oz et Fragment af hans Forklae
ring over Johannes; Gregorius Thaumaturgus's
Troesbekiendelſe; Methodius om Opſtandelſen og an:
dre hans ſmage Skrifter; Hippolytus's Smaaſfkrif—⸗
ter; Theognoſt den Alexandriners ſyv Boger og Å-
thanaſii Skriſter. I det tredie Bind findes: Mis
nutius's, Oktavius's, Tertullians Apologie, om Bod,
over Herrens Von, mod ſalſke Lærere, om Daaben, gines (+) Zenothemis, Bazile, Lorezo, Ermanee,
imod Prareas, Cyprian om Daabens Naade, om] Rolalie, og Liebmann. Enkelte ere de udkomne
Afgudsbilledernes Forfeengelighed, om Kirkens Een⸗ſi Paris med Kaabere. Endſkiont de ſagledes ere
bed, om de Faldne, om Godgiorenhed og Almiſſe, | meget: dyrere, ere de dog ſmukkere trykte, og me:
Protokol over Kirkeforſamlingen i Kartago, og nogle re correcte. Hans Fortellings-Maade, ſom
Breve, Novatian over Treenigheden, Arnobius's] vi langt foredrage ſor Marmontels, kiender La—
fhv Bøger mod Hedningerne og Laktantius's chriſte-[ſeren af Sidney og Volſan; Adelſon og Sal—
lige Underviisning, i ſyv Böger. Vi ſorundre os vini, ſom vi have paa Danſk. Kun er han
oper, at Forf. ey har givet Udtoge af Tertullians ] undertiden noget overdreven, unaturlig og alt
Stkriſter de pallio, de velendis mulieribus Se. „ for meget higende efter det Sorgelige. J de
og af Laxtantii ovrige Smageſkrifter, da de Grun⸗ ſidſte Fortællinger ſynes han og at tabe meget af
de, ſom han anforer derfor, aldeles ikke kan tilſreds⸗ det Nye i Opfindelſen, da det i adſkillige Dele
ſtille os. Enhver Elſker af Kirkehiſtorien ſeer med ligner for meget det. ſorrige. Han bliver i For⸗
Lengſel den fierde Deel af dette vigtige og meget] tellingerne, hvad Thomas er i Loptalerne, et af
brugbare Skritſt i Møde, Sie Lg . Frankrigs nu værende. fan ſtore Genier.

—

Sammeſteds er og i ſorrige Aar udkommen: E
Oeuvres complettes de Monfieur d' Arnaud, 5
[Tom. 8., ſom foruden hans Tragoedier: Le Com. 5

te de Cominges og Euphemis, indeholde 17

Fortellinger: Fanny, Lucie & Melanie, Clary,
Julie, Nancy, Battilde, Anne Bell, Selieourt,
Sidney & Volſen, Adelſon & Salvini, Sar-

3. 1.
Anmeldelſer..
Veuſchatel er i forrige Aar udkommen en
så fuldſtendig Samling af alle Gesners Skriſ⸗

——

( Diſſe fade i den pariſiſke Udgave, ſom vi
aanmeldte No. 23 og 24. Herſokuden er og
en Eſtertryk af Epieures du Sentiment
udkommet i Maſtricht i 4 Tomer 1774.

* —

—

Af den Nye Kritiſſe Tilſkuer udgaaer hver Torsdag et Nummer fra Hr. Hoͤeckes
Bogtrykkerie i ſtore Helliggeiſtſtrede Ro. 141., hvor denne halve Aargang faaes for

4 Mark. Subſkribenterne, hvis Navne trykkes ved Aarets Udgang, tilſtilles trykte.
Quiteringꝶenr. e 9 ES

Ktitiſt

Tilſkier

ober

Indenlandſt og Udentandg Literatur.

Den chriſtelige Troes hellige Cerdomme, til O⸗
verbeviisning og Opbyggelſe foredragne i
oſſentlige gudelige Taler, af Dr. Niko⸗

lat dinger Salle, Kongeltg Danſe Hof⸗
pPraſt og Profeſſor. Forſte Bind. Kivben⸗
havn, trykt pag Gyldendahls Forlag 1776.
Stor 8. 370 Sider. Sælges hos Gylden⸗
225 dahl for 1 Role. 0 ; -

F Ilſſe Taler fortiene i en tredobbelt Henſeende me⸗
gen Opmerkſomhed: ſom Taler før et Konge⸗
ligtchof, Mynſtere ſor unge Predikantere i dogmati⸗
le Sandheders Fordrag, og ſom opbyggelige Taler
or enhver agtpaagiven Laſer. Stkriſtens dogmati⸗
e Sandheder blive dog altid den forſte Grund til
en hele chriſtelige Religion. Paa den bygges Chri⸗
endommens Moral, og naar begge noye forbindes,
Hvor megen virkſom Indflydelſe mage de da have,

… ligefan ineget paa Hiertets og Levnets Dannelſe ſom
Dogmatiſke Sand-

pan Forſtandens Oplysning. and
15 ſordre ikke det Blomſtrende, men Grundi⸗

e, ikke det Ziirlige, men Fyndige, ikke Foelſom⸗

ed, men Tydelighed., Overbeviisning, Styrke.
Alt mage være lyſt, vigtigt, ordentligt, i de for:
ſtageligſte men værdige Udtryk Blot Dogmatik,

e bene „analytiſk, fremſat, den hverken op⸗

U Sa SF —

mar

— —

No. 27 9928.——

177 7

— "sa

lyſer eller overbeviſer, men naar den foreenes med
Sedeleren, ſaa at Tilhorerne oyne Lerdommenes

Indfiydelſe paa Sederne, deres Vigtighed og Nytte,

deres Troſt i Nod og Veyledning i Livet, blive de
oymerkſomme, lervillige, overtydede; de elſke Lerdom⸗
men og folge den. Dette er Hs. Hoyerv. Fortiene⸗
ſter ved nærværende Taler. Grundighed, Tydelig⸗
hed, Orden; Begreberne ſuldſtendig udviklede, og ver⸗
dig fremfatte med alt det Liv i Fordraget, ſom diſſe

Sandheder kunde modtage, med en Styrke, ſom er

Hr. Forf. egen, og ſom gior hans Foredrag kierne⸗
fuldt, beſtemt, noyagtigt. Man. syner overalt
hans lyſttenkende Siel; hvor vigtige Sandhederne
have været for ham; den Nidkierhed til Sandhedens
Forſvar; den Iver for Religionens Wre og hans
Tilhoreres Oplysning, der har beſielet ham under
diſſe Talers Udarbeydelſe. Meget lerer enhver op⸗
merkſom Leſer. Meget den unge Theolog, naar
han anvender den deraf oſte Indſigt efter den Me⸗
nigheds Beſkaffenhed, for. hvem han bliver Lærer,

Ikke alle Menigheder fan ſatte ligemeget paa en⸗

gang. For nogle maae Sandhederne fremfættes pag
det allerenfoldigſte. For andre kan de foredrages

meer ſammentrukne. Denne behover mere Oplys⸗
ning, hiin meer Overtalelſe. Alle Religionens Sand⸗
heder bor ſoredrages med Aſpexling.
lig Mand taler det han hvergang troer at være nyt⸗
be fin Menighed, han igientager Ae e

' e⸗

Enhver rede

Nye kritiſk Tilſkuer

—— — . [ ʒ Uk

heder ofte og altid under nye Vendinger. Han er
ſelv overbeviiſt og røre; han føler ſelv Religionens
Sandheder, og' han taler ſom han føler, Og da
bliver en Taler ingen uſorſtandig Eſterligner, naar
han tilig venner ſig til at tenke ſelv og arbeyde
ſelv.

Nearverende Bind beſtager af tre Afdelinger.
Den forſte A e 9 Taler. 1). Holden ved
Hr. Dokt. Tiltradelſe til Hoſpreſte⸗Embedet, hand⸗

ler om: Guds Ords kraftige Fremgang ved duelige"

Læreres velanvendte Tieneſte. — Deri ere en Religions⸗
Lerers Pligter fremſatte med en henrivende Velta⸗
lenhed. 2) Ordets Virkninger paa Hiertet. 3)

Deen ſikkerſte Vey til Overbevisning om de chriſteſi⸗

ge Lerdomme. 4) Troens Beſtandighed ved Ver⸗
dens forargelige Domme over Jeſum den Korsfæfte-
de. 5) Sikkre Forvaringsmidler mod den overhaand⸗
tagende Tvivleſyge. 6) Jeſu hellige Lære ſeierrig

under de haardeſte Forfelgelſer. 7 09:3)-Den under
Luther begyndte Reſormations Vigtighed og Nytte,

9) Hvor vigtigt det'er at Barndemmen tidlig opdra⸗
ges J Gudsſrygt⸗ : „

Dien anden Afdeeling har 10 Taler: 1) Beviis
for Treenigheden. Man finder her i Korthed hvad
der i det⸗menneſkelige Sprog kan ſiges om denne
hoye Hemmelighed, og det der kan vare tilſtrekkeligt
og overbeviſende nok om denne Sandhed. 2) De

guddommelige Egenſkaber ſom Monſtere for Guds ſan⸗

de Dyrkere. 3) Betragtes den guddommelige Mi⸗
ſkundhed i ſine uſkatteerlige Virkninger.. 4) Den
guddommelige Kierlighed og beſynderlige Yndeſt ſor
de Troende. 5) Guds Langmodighed og: den viſſe
Hon ſom følger. pan dens Misbrug. 6) Betragt:

ninger over Guds Gierninger i Naturen. 7) Skion⸗

ſom Erindring paa Aarets furfte Dag om Forſynets
Velgierninger, holder i Frue Kirke 1775. — En me:
get rorende Tale. 8) Over Forſynets ulige Huus—
foldning med Menneſkene. 9) Troendes Fortroſt⸗

ning ved Jeſu Forſorg i alle Livets Omſtendighe⸗
der.

»neſkene ofte ſynes meeſt at trænge til.

10) Hvorſor Gud bier med den Hielp, Men:
A i ET ans 211771 FT 55 5 så
Tredle Afdeeling om Jeſu Chriſto vor Forlb⸗
jet. 10 Jeſu Fodſel. 2). Hans Beſtandighed i
alle Livets foranderlige Livets Omſtandigheder., 3)

und

E Golgatha korsfeſtet.

— — —j—ꝑn

vendelſe til Gudfrygtigheds Fremvext og Dyds De
ſordring. To) Paa Langfredag over Chriſti Kors:
feſtelſe. 11) Paa Chriſti Himmelſarts⸗ Dag over

En Pasſions⸗Tale over Chriſti Vanerelſe ved hans
Fienders fornermelige Beſkyldninger, Forhaanelſt
og grueſomme Mishandling i Synderes Sted og

for deres Skyld. 4) Jeſu Friſtelſe af Dievelen.
5) Chriſtnes værdige Forberedelſe til Jeſu Lidelſes'
og Dods hoytidelige Erindring. 6) Hellige Be⸗
tragtninger over Chriſti Fyldeſtgiorelſe, i Henſeende
til dens Art og Beſkaffenhed. 7) Om ſamme i
Henſeende til dens Frugt og Nytte. 8) J Hen—
ſeende til dens hoyeſte Nodvendighed og Veerdig⸗
hed for Gud. 9) J Henſeende til dens rette An:

hans Opſart til Himmelen geg endelig ſluttes denne
Samling med en frugtbar Betragtning over Chriſtus
ſom vor Konge og Herre. Hvor udbredt Nytte vil
dette Indhold af Chriſtendommens Hovedlerdomme⸗
ſrembringe, naar de øvrige Taler, ſom ſkal udgiore et
lige Bind med dette, udkomme fra denne utrættelige.
Forfatter. e .
5 ee Canned

Til Provr pad Hs. Hoyerv. beqvemme Fore⸗
dragsmgade, ville vi forelægge Leſeren Anlægget af et
Par Taler: J den 4de Tale i den tredie Afdeling
foreſtilles: Den Seier Jeſus har indlagt, Syns
dere til“ Frelſe, i fin Kamp mod Dievelen.
I. Den Fiende imod hvilken Jesus gik i Kamp for
Syndere. Her viſes mod adſkillige Fortolkere, ſom
ville have de' onde Aander ud af Skriften: a) At det
ikke var en Phariſeer men Dievelen; b) At han fri
ſtede ham, ikke ved Foreſtillinger, opvakte i hans
Indbildningskraft, men i en ſynlig, maaſkee et Mens
neſkes eller Engels Skikkelſe. II. Hvorledes Stri⸗
den blev. fort og af Forloſeren vundet, efter de tre
Friſtelſer. III. Henſigten og Nytten. Jeſus wilde
a) ved fin Beſtandighed erſtatte de ſorſte Foraldres⸗
alt for haſtige Eftergivelſe for Satans Friſtelſer; b)
lete de Gudfrygtige, at modſtride den onde Aands
ſnedige Aulsb; e) Selv ſom Menneſke ved egen Er⸗
faring indſamle de rigtigſte Foreſtillinger om de Guds
frigtiges Nod under Friſterens Anfald. — Den
lode i den ſamme Afdeling. har til Hovedthema;
Guds eenbaarne Søn for Synderes Skyld
Han ſoreſtilles I.
Som et levende Billede pag den guddommelige Ret⸗
8 8 RIGE 9.

*
Nye kritiſk Tilſtuer '

— — — ——
—— mm nr — .—-ę—

213

ſerdigheds hevnende Afſkye for Synd og Ondſkab.
II. Som et lererigt Monſter for ſande Gudsdyrke⸗
re i deres haardeſte Trengſler. III. Som et troſte⸗
fuldt Pant for de Bodferdige paa den Hoieſtes For⸗
barmelſe og Naade. — Den ſtrax derefter: Jeſu
guddommelige "Værdighed. forherliget ved
hans ſeierrige Zimmelfart. Betragtet I. i Hen⸗
ſeende til ſin upaatvivlelige Vished. II. J Henſeen⸗
de til Maaden paa hvilken den ſkede. III. J Hen:
(rende. til ODyemerket og Nytten. a) Jeſu Sede hos
Faderens hoyre Haand b) Vor Overbevisning om
Forſoningens Vished og Gyldighed — og Chriſti
beſtandige Forſorg og Beſkyttelſe ſor fine Troende.
Af denne meget ſmukke Tale ville oi udtegne ſolgen⸗
de, Side 700.: “ Havde han ikke fremſtillet fig. le⸗

u veude eſter Døden; eller aabenbaret ſin forherlige⸗
u de Tilſtand for upaatvivlelige Vidner, faa havde
u Vantroen med ſtorre Magt beſtormet hans Forſo⸗

„ging, og! vundet Seier, fordi den ikke kunde be ⸗

Aviſes. „Sag havde Jeſu Fiender, betragtet hans
„Dod fon en ſortient Straf, og vaneret hans Ler⸗
dom, under Navn af en bedrageriſk Opfindelſe,
u under Skin af Rimelighed. Men uu ere deslige
u Udflugter forebyggede. Fovſoneren lever. Til
„ Beviis paa dette fit Liv, bengadede han ſine Di⸗
„ Triple eſter Doden med ti til elleve Nabenbarelſer.
» Hau talede med. dem, ſpiiſte medydem, vandrede
„ mededem „ overtydede dem wed ubedragelige Kien⸗
andetegn, atz han hyerken var en Skygge eller et
1 Lufiſyn, men et virkeligt levende, fornuftigt ten⸗
u keude og handlende Vaſen. Forſoneren lever be⸗
u ſtandig i den himmelſke Herlighed. Til Beviis
u Paa dette ſit herlige Liv, opſoer han til Himlen
u paa en Maade, ſom tilintetgiorde alle Tvivl. El⸗
wwleve Diſciple tale medſham zi ſamme, Time, og
un kiende ham perſonlig. Han giver dem de ſamme
„ Forholds⸗Regler, og igientager de ſamme Forſet⸗
as telſer, ſomkde tilſorn havde erholdet, før at betyde
n dem deſto noiere, hvo han var. Han tager Af:
ſkedimed dem ved en hoytidelig Velſignelſe, og un⸗
der Velſignelſen loſtes han- op efor alles deres Hine
„i det Hoie. Synet rorer dem; fan heſtig, at de
i falde nedeog tilbede- ham. Smedens han immer
n ſtiger hoiere, ſorfolge de ham med ſtirrende Hickaſt,
n indtil endelig en Skye bedekker ham. Her vare!
„da alle de Kiendemerker ſamlede, ſom kunde udten⸗
kes, til gt indpranfe „Diſeiplene den a lbeſeekerſte,
en His 9

Lengſel de efterfølgende. Dele imosde, og snffe en

Styrke.

214

— —

for Aar 1777

„Vished.“ — Nahr Hs. Heyerv. ved "Anledning

af Frietenkerens Indvendinger mod Evangeliſtens Be⸗

retning om Chriſti Himmelfart, tillige anfører et an⸗

det Beviis paa deres Uredelighed mod Sandhed, med

tilſoyede Advarſel ſor ſorſorende Skriſter, havde vi

heller anſket diſſe Eeindringer i den Tale om tienlige
Forvarings Midler mod den overhaandtagende

Tvivleſyge, da de her paſſede fig bedre, faa god en

Grund Hr. Forf. ellers kan have havt ved fit Fordrag

at anbringe dem paa det forſte Sted. Folgende ÜUd⸗

tryk ere ikke noyagtige nok, ſkiont deres rette Me⸗

ning let kan forſtaaes. Side 54 .: Satan havde

fordret en ütilbarlig Dyrkelſe, i Stedet før: ſom

ham aldrig tilkom. Side 663. ſidſt i Bønnen: at

vort Levnet kan vere dit hellige Tayn en Ziir ſor
Verden. Side 676.: han formager ikke at beſtier⸗

me dem deres Ret. Denne Dativ er ey danſk.

—— + rs 13.34 ? . 4
iA ee "el 917 7 jpg røg) *
J den nye Overſettelſe af Evangelierne, ſom
Hr. Forfat. har tilſoyet fine Taler, ere adſkillige
Steder ſom blot formedelſt Fordanſkningen vare u⸗
ſorſtaaelige, fatte i et klart Lys, og ved de indrykke⸗
de image Forklaringer endnu: mere oplyſte, kun at
diſſe maatte ſor den almindelige Mands Skyld heref⸗
ter trykkes med ſorſkiellig Stiil. — Vi fee med

Mand af ſaa ſtore Indſigter, fortreffelige Gaver: og
ütrettelig Flid, Siels og Legems daglig tiltagende

9 1

71. 14 . 771
7 2 8 ke |
27 2 34 19 4. tte ET

SLIKKE ier eri Æg
. 2 ? £ Sø es die '-
„„ ͤ TTT *
Sci

nag pan ge AS, SØN egg t, zn 10 EL.
M. Tullii Ciceronis de Officiis Libros tres, &. de
Claris Gratoribus Libium, ui dicitur Brut
us, in uſum Juventutis-edidit notisque i
luſtravit Severinus Monrad. proſtat 38 (9:
dis. Hayvniæ, typis & impenſis N. Nel. ;
ler, Aulæ " Typographi cldlocerxxvir,
464 Sider og halvandet Ark Fortale, Tit⸗
ſkriſt og Regiſter. Lille g. 1
å Der⸗

—

lr Nye kritiſk Tilſkuer -

— MLB en

3% ER nogle af de til Sgkolernes Brug udfomne |,”

Autdres have havt for mange Noter, har den:
ne des færre; uviſt hvorſor, da baade Grœvius har
Flere i ſin Udgave; og Hr. M. der i Fortalen erkla⸗
ver fig for fad Tror en Ven af Cicero, at han ey vil
tilftaae noget middelmaadigt at kunne komme fra
hans Pen, let kunde have i ſine Noter forklarer nog⸗
le af de Sklonheder, der ſkulde bevæge Diſcipler⸗

ne til jo mere rt elſke denne faa ziirlige og for⸗

kreffelige Skribent. — Texten er meget korrekt, og
ikkun meget fan Noter dverflodige; men derimod ſav⸗
ne vi mange, ſom efter vor Mening” vare gandſke

nodvendige. Vi ville ikke tale om kritiſke; maaſkee

deres Sted ey er her, men dim hiſtoriſke og antiqva⸗
riſte, ſamt philologiſke i den egentlige Forſtand.
Side 126. 127. forekomme: Diouyſius ſuperior,
Alexander Pheræus, Phalaris „ Demetrius, Pyrr-
hus , Leuctrica calamitas, og burde ikke noget lidet
Bm'fver være ſagt? Endogſaa det pan ſamme Side
ſorekommende ”iniufte imperantes trænger til nogen
Fotrklaring. Hertil regne vi ogſaa de hiſt og her
forekommende Archaismer ſ. . Side 235. enſu'. Si⸗
de 236. perrepſet. Side 242. apta pinnis. Her

Finde vi vel en Note, ſom dog kun forklarer; hvad.

pinng er, og Vanſkeligheden, i det kingeſte ſor os,

ligger i apts- Forklaringen over digitis micare
(p. 222.) er ikke heller meget efterrettelig. Af de

antigdariſke Anmerkninger, ſom vi have ſavnek, vil⸗

le vi alleneſte erindre Side 212 addidit centum

millia, hvad for nogle? Side 214 t quicquid
Ubi dare facere oporteret ex fide bones vad
for et Barn forftader dette? mange Larere ſkal ſelv
have ondt for at ſorklare der Ved de Ord: Crazi-
po anctore (S. 115, ſorekommer denne Note! Ce⸗
ieberrimus philoſophüs ſecta Peripatetiea. Vi

havde, for at undgaae dette Aſyntheton, heller ſagt:

Celeberimo philoſopho, eller: Is fuit celeberi-
mus & e. En Hovedfeyl ved Verkets Indretning
er dette, at Noterne hverken ved Tal eller forſkiellig
Stiil ere henviiſte til de Ord ſom de forklare, hvilket

let kan foraarſage en Forvildelſe hos Ungdommen |
— Trykken er ſmuk, og Texten aſtrykt med en
Sort Skrift, ſom vi ikke erindre os at have feet ſor.
1 É 5 "5000 "Ja opſtilles i Deres ſortreſfelige Gallerie, og anbeſales

—

for Aar 1777. 216

— — — — er er mn

Udenlandſk Literatur.

Gera und Leipzig. Einige Beytraͤge zum ets
ſten Theile der Charakteriſtick der Bibel,
Gera und Leipzig 1776. 55 S. 8.

F ne af dette lidet Skrift er en Mand, ſom
med tenkſom Siel og feelſomt Hierte har gien⸗
nemleſt den fortreffelige Charakteriſtick der Bibel,
ſom vi tilſorn have anmeldt (). Han beretter Side
4, at af Frygt ſor altſor tilig at komme til Ende
med denne kiere Bog, foretog han ſig under Lasnin⸗
gen at optegne nogle Tanker, ſom hans Siels Ent⸗
huſiasme dikteerte ham, ſor at ſette til 'hvad ſom ſyn⸗
tes at mangle, og ſor at oplyſe en eller anden Tan⸗
ke. „Med mit ringe Bidrag, ſiger han, vil jeg ik⸗
„ ke beſkylde denne ſortreffelige Bog for Uſuldkom⸗
„menhed, ikke heller ftvæbe at give den en ſtorre
* Glands; det ſkulde væte lige ſaa ſorvovent, og fi:
5 ge fad unsdvendigt, ſom om jeg vilde heſte nogle.
„Stierner til Himlen, for at ſorſkionne dens natli⸗
„ige Pragt.““ — Vi ſorſikkre, at Forf, Arbeyde
aldeles ikke er til Overflod. Han udvikler virkelig
mange ſkienne charakteriſtiſke Trek, hvilke vare overs
ſeete af Forf. til Charakteriſtiken. Vi wille til Be⸗
vis anføre hvad han Side 29. ff. ſiger dom Hoveds⸗
manden af Capernaum : Jeg onſkede hiertelig, at
i vor kiere Forfatter havde ſkienket den elſkvardige
„ Hovedsmand af Capernaum nogle Hyeblikke; thi
„hans dybtſkuends Hye ſkulde have opdaget og uͤd⸗
o fundet meget: mere merkverdigt og ſkiont end mine
w eller andre Oyne. Dog, den Jver, den Ild,
» hvormed han tenkte og ſkrev, foraarſagede uden
„Tvibl, at han forglemte ſig ſelv, og altſaa og gik
» forbi den gode Hovedsmand, ſom viſt nok har
„ modt ham, uden at tale med ham. Det er mens.
o neſkeligt i et alt for ſtort Selſkab, i ſer i et Sel⸗
„ ſkab af flige elſfkverdige Venner, at overſee een og
„at forlade Selſkabet uden at have talt med! ham.
„Jeg elſker denne Hedning (endnu vil jeg falde ham
is ſaa, men ſnart maae hans Hedenſkab henſmelte i
„ Chriſtendom) alt for meget til at han ikke ſkulde

u den

e) Ste dio, 3, afdente Aageng.

21¹ Nye kritiſk Dilſkuer
u den efterlignende Evighed. Kom altſaa hid, fæt
v dig led for mig med alle dine Handlinger, ſom
1 Ebangeliſternes Omhyggelighed har bevaret, og
zylad ſee om du er verdig at ſtilles ved Siden af en

V Johannes eller Petrus. O ja, en brav Officier,
„ ſom forbinder almindelig Menneſkekierlighed med

„ huuslig Kierlighed, hvis Siel flyder over af Med⸗
31 lidenhed og edel Folelſe, hvis Opforſel er aaben og
J frie, men tillige ſagtmodig og langt borte fra al
u krigerigſk Voldſomhed, hvis Kierlighrd udviſer fig
ui Veldedighed mod Gud og hans guddommelige
u Tieheſte, og ſom med al ſin romerſke Storhed og

„Stolthed .er.ydmyg og høflig uod en Jode, for: I

my tiener-viſt nok en udmerket Plads i Bibel⸗Cha⸗
u rakteriſtiken. Hvo ſkulde ikke elſke en ſgadan

„ Mand, om han endog tilbad. i Moſkeer, og an⸗ NØ
y tændte Virak paa Cæfaré Altar? ." SIvo. fEulde-iÉÉe. 1

„ce ham, og beundre hans Handligger, og under

„Beundringen anſte at efterligne dem? Han ker et å n N. 3 —
Fete d er ikke eenig med fig. ſelv hvad han ſkal

* ppperligt Exempel paa en brav Ofſicier, hvis Ven⸗
v lighed, Menneſtkekierlighed, Aabeuhiertighed, Op⸗
Antigtighed, Veldedighed og Yömyghed de daglig
u bürde ſoreſtille ſig, ſom ved vebnet Haaͤnd tiene
„ Fedrelandet, og ſom de efterhaanden, fEulde opta⸗
I ge i deres krigerſfke Siel. Hvor mange flere ſkul⸗
unde da lere lykkeligere at forene! den elſkverdige
„Sagtmodighed med Haardhed og Strenghed!,
„ Hvor mange ſkulde tillige lere at eſſke Gudstiene⸗
un ſten, uden derſor at ſorſomme den Tieneſte, de y⸗
unde Verden med faa megen Iver, ja undertiden,
u med Egenſindighed! o. ſ. v.“ Endſkiont Forf.
ikke opnager den ſorſte Forfatters Styrke og Skion⸗
hei, ſortiener han at leſes af alle dem der have leſt
eg ſoelt Charakteriſtiken. Hviken Lere for dette,
Skrift, at Leſeren beklager, at her ikke er ſagt alt
hvad der kunde ſiges, da man ofte ved de fleſte Skrif⸗
fer onſker ſaa meget at være borte. .

1 , CURE

2436 5,

paris. Les Iucar, on Ia Deſtrutlion de I Em.

557 pire de Peron; par M. Marmohtel, Hiſto-

riogrophe de Frange, pun des Quarante de
YAcademie Frangoiſe. 1

F. fr r t e

EG —.—
Accordez å tous la tolerance civile, non
en approuvant tout comme indifferent,
mais en ſouffrant avec patience tout ce.
que Dieu ſouffre, & en tåchant de rame-
ner les hommes par une douce perſua -
Maile 5es 708 5=>SRRE ENN

— — —

FPenelon, Direction pour In conſcience
du Ro. ER

2 à Paris chez Lacombe, Libraire, rue de

ze" LXXVII. Axee Approbation. Tom. I.

321 S. og 36 S. Tilſkriſt og Fortale. To⸗

me II. 365. S. i ſtor 12mo. Salges hos
Philibert ſor 1 Rolr. 1 Mark. 1

kalde dette Skriſt, da det ſor en Roman har

ſor meget, og for en Hiſtorie for lidet Sandhed.

Dog troe vi, at det ſnarere kan henregnes til Roma⸗
nerne, ſkiont Grunden er hiſtoriſk. Den blom⸗

ſtrende og paa mange Steder neeſten poetiſke Stil
— de i hinanden paa det kunſtigſte indvavede Høns.
delſer. —. Beſkrivelſerne over fire indianſke Feſter
med alle de ved dem brugte Hymner. — alt dette

paſſer ſig ey ret vel til en Hiſtorie. Men i hvad

dette Skrift end er, leſes det med Fornoyelſe, og
har mange ſoelſomme Steder; Steder, ſom fortien⸗

te at ſkrives i alle Menneſkers Hlerter. Hver en
Materie, ſom Peru's Odeleggelſe, burde man og

vente noget. ſmukt af en Marmontel. Den halve -
Deel af Verden, beboet af uſkyldige, dydige, op⸗
vigtige Skabningex (oin hvilke man i Europa's Sko⸗

ål

ler diſputerede enten de vare Aber eller Menneſker,
indtil den hellige Fader ved en apoſtoliſk Bulle dom⸗
te i dette vigtige Spørgsmaal) bragt i Treldem og
paa den grummeſte Maade ødelagt” af en Haand⸗

fuld Uhyrer, ikke værdige at kaldes Menneſker og
langt mindre Chriſtne, ſkulde dette ikke give et rigt
Stof for en faa ſkabende Aand, ſom Marmon⸗
tels? Skulde man vel troe, at Spanierne, trat⸗

te af at myrde, og betagne af Dovenſkab, ſodede ſto⸗

re Hunde med Indianernes Kiod, og hidſede dem i
Feldtſſage paa dem, for. gt undgaae den

Umaage at
drebe

218 15

Nen 1 3 4 WA 3953 1 7 * I 18 i
Nürnberg. Deſeription net pierres gravées du

Nye kritik Tilkuer

219

— — —

drebe dem, at de ved en ſagte Ild ſtegte Landets
. Konger, deels for deres egen Fornoyeſſes Skyld, deels

og ſor at tvinge dem til at aabenbare deres ſkiulte

Skatter, at de vaddede med hverandre, hvem ſom
aa den artigſte
Maade hugge Hovedet af ham, at de rede Born af
deres Modres Arme og knuſede dem imod Klipperne,

ogeat de endda vilde. have Ord for at vere den ſagt⸗

beſt kunde klove et Menneſte, eller;

modigſte Leres Predikantere? Dog fandtes iblant
dein een dydig (den anden forlod demdog reyſte til
Indianerne) ſom altid turde: tale Menneſkelighedens
Sag, og hans Karakteer har Hr. M, ſkildret med

de behageligſte, de edelſte Trek, ſom Menneſkeven i
og Chriſten. Og dette var Barthelemy de las Ca-
fas, ſom elſkett, ja tilbedet af Indianerne:, -æret !
endog af fine umenneſkelige Landsmænd , ſom hadede

ham, allerede her var deelagtig d den ſtorſte Lykſa⸗
lighed, ſom er muelig før et Menneſfke. Hvilken
Kontraſt gior ikke den geiſtlige Vincent de Val ver-
da imod ham! han, ſom ikke fornoyet med at ſee den

dodige Kong Apaliba lagt i Fangſel, aſſat fra ſit

Rige, ſkildt ved ſine Venner og Skatter, lader
ham qvale i det ſamme Pyeblik han døber ham!

Dog, hans Skiebne er ſkrokkelig! Anſsrende en
Bande Rovere, ſom forfulgde de Indianer, der
havde faget deres Tilflugt til Biergene, falder, han
i Kannibalernes Hender: brendt, levende revet i

Stykker, opedt ſtykkeviis ſor ſin Dod, deer han

med Gudsbeſpottelſe i Munden, med Raſerie og For⸗
Det hele Skrift ſortiener at

tvivlelſe i Hjertet,
leſes mere end eengang. J ſin Fortale handler Hr.
M. om Aarſagen til Spaniernes Grumhed og U⸗

menneſkelighed. i Amerika, og finder den i Fauatieis⸗ (den. 12) En Sardony x. „ Hieroglpphiſke Kara
ene een Ren e virkende [, terer, hvoriblant man feer en Vægt, et Symbol
Bigarſager. Foran har han i en ſcuk Tilſkriſt til⸗ 47 ſom ellers ikke findes paa Wgyptiſke Mindesmsz⸗

mus, ſamt i nogle andre meer og mindre virkende
egner Kongen af Sverrig ſit endnu ſmukkere Skrift.
.

—

es. ag ”s

Jeu Baron de Stoſcb: par feu M. Dabbé
VMuckeſmaun. Deſſinces d'après les emprein-
tes & gravges en taille: douee par Fenn Adam

og Karakterer. Lidt mere Forklaring havde dog! her,

pad noget Egyßtiſk Monumente — Ellers er dene

e 14) en Kind ffn e ſkaaretꝛ⸗ MR

220
RES Sebweiftart. a Nuremberg, chez Jean A.
„dein Schweikart. Graveur. MpecEXXV. 4
lade og Kobbere i lille Folio. Sælges. ho
Philibert for 2 Rdlr. 4 W

01115

Nou man ſkal give To Nixdaler for 2 Ark Tert
0 og 3 Ark Kobbere, burde man dog for ſine
Penge have noget godt, men dette kan pi, des⸗
verke, ikke ſige om narvarende Begyndelſe til en Be⸗
ſkripelſe af Baron Stoſchs Cabinet. Egenttlig ind⸗
befatter det en Fortegnelſe, og bag ſomme Steder
noget ſom ligner en Kommentar, over 36 Hierogly⸗
phiſke Cameer, ſom alle, Gud veed pan hvad Grund!
ſkal være gyptifke. Vi ville ſorelegge Leeſeren en
Eſterretning om nogle af dem: 1) Et Sthykke af
en Neplirit med et Hye, de andre Föhuͤrer ſom fin:
des pga den, ere ſorbigagede. 2) En Lapis Lazuſi
med et Hye og Hyenbryn, neden under er en Vinge
af Avis numidica og en Haand ſom kommer ud fra
Hyet. Ved Siden af Bingen ſtaaer her og en Fi⸗
gur, ſom ey er nævnet i Forklaringen⸗ 4) Skal og
ſoreſtille et Dye. Maaſkee — Os ſorekommer det
ikke ſaaledes. 5) Et Heſtehoved i en Sardonyx,
meget flovt ſkaaret: Forf: tilſtager ſelv, at Heſte eller
Deele af dem aldkig findes i Egyptiſke Hieroglypher,
og dog er denne Gemmg koimſmet ind iblaut dem.
Rimeligere kunde der vere en Carthaginenſiſk Alder⸗
doms Levning. 8) En Corneol iued en, ſoin det ſy⸗
nes, ſkicgget Sphinx, tilligemed hieroglyshiſke Figurer.

været nødvendig: Vi ſynes at fee en. Canopus pag.

„ker, uden allene pga en af de ved Alexander Gof.
„ don ſorklarede Mumier.““ Saaledes ' flyder Forkla⸗
ringen, og Steenen er med Forfæt fat ſorvendt pan
Pladen, for at alle ſkal fee denne beundringsvardige
Vegt, uden at tenke paa at en Fugl derved kommer
til at ligge pan Ryggen med Beenene i Veyret —
en Figur, ſom viſt endnu intet Menneſke har feet

Vægt juſt den ſamme Figur, ſom af vore Oldſorſkere

ſorklares ved en Kirke pan Kong Spend Eſtridſens
Myndter. — Vi bor og forelegge vore Laſere af det

'
:
|
|

221.

Nye kritiſk Tilſkuer

— —

—

Ngat- Onyx, med en toppet Hog, et Meſterſtykke a
den Egyptiſke Steenfkierer⸗Kunſt. Øl

ſiakket af en Myg. — Lovinden er fortreffelig. —
Ved Han⸗Sphinxerne, paa No. 7, 8, 31, 32, 33,

anmerker Hr. W. eller hvem Forlaggeren under hans
Navn har fundet for godt at udgive, et Sted: af,

Philemon hos Athencus Lib. XIV. p. 359, ſom
er ſorglenit 1 le Cleres Samling af denne Poets
Damenter. — Det ſidſte Stykke foreſtlller et Mon⸗
ſtrum, holdende to Hjorte, to Løver og endnu to an:
dre Dyr, aliſammen i en ſuldkommen Mexicanſf
Smag, ien uden anden Forklaring, end at det er
hleroglyphiſke Karakterer. 8 92

2.4
7

Hamburg. Samlet Prinz
Ein Trauerſpiel in 6 Aufzuͤgen zum Behuf des
Hamburgiſchen Theaters. Hamburg in der
Heroldiſchen Buchhandlung 1777. 8. S. 128.
Sælges hos Proſt for 2 Mrk.

me,

Die Skueſpil, ſom med megen Bifald er bleven

opført paa det hamborgſke Theater, er Sha—
keſpears Hamlet, forkortet, forandret og meget be—
gvemt indrettet til de nærværende Skuepladſers Brug.

Dien vaſentligſte Forandring er ſkeet med den 5 Act,

ſom her er afdeelt i to. Den, femte endes med, at
kaertes, ſom ikke er reiſt til Frankerig, ſom hos
Shakeſpear, men formedelſt Modvind endnu ligger
paa Rheden, fager at vide hans Faders og Syſters

Dod og vil hævne det paa Hamlet. Det ſiette Op⸗

tog-begyndes med Graverne. Cataſtrophen ender

med: Hamlet ſkal reiſe til Engelland. Kongen og

Dronningen onſke ham en lykkelig Tilsagekomſt.

Dronningen drikker Giften, ſom var tillavet ſor

Hamlet. Denne undſkylder ſit Mord ſor Laertes
„med fin Afſindighed. Laertes ſpvarer:

Jeg er tilfredsſtillet, ſaavidt jeg er Son og
„Broder: Navne, der i dette Fald meſt opfordre mig
„til Havn; men ſom Adelsmand kan og vil jeg ikke

u indgange noget Forlig, indtil jeg har faner Forſik⸗

„ ring af nogle ældre og tilforladeligere Dommere om
26) En Lovinde,

n domte Morder?

von Dénnemart |.

Sas for Aar 1777. 222

— — — — — —
„ hvad der angaaer Wren, at jeg kan giore det, u⸗
» den, at vanære mit Navn. Imidlertid modtager:
v jeg ſaaleuge eders kilbudne Venſkab ſom Venſkab,
nog vil ikke misbruge det.“
giver dem Be gerek.
5 (Hamlet og Laertes tage Begeret.)
» Guſtav. - Hvad ſeyler Dronningen? …
„Samlet. Hvporledes er det med Eder, Mo⸗
n der? . TAN 5 s
„Köngen. Det er kun en Aſmage.
» Dronningen. Neh, Drikken, — o min
„ dyrebare Hamlet! Drikken var Gift. —
„ Samlet. Gift? Her er Gift for dig, for⸗

„Rongen

Han ſtikker Kongen.)
n Kongen. Forraderie! hielper! kd
elle trakker-Kaarden. )
„Dronningen. Hold inde Laertes! Holder
» inde, Danſke! Horer eders døende Dronning! J
„Doden er Sandhed. Han, eders Konge, var en
„Morder; han ombragte min Gemal med Forgift.
„ Og denne eders Dronning — o at min egen Tun⸗
» ge ſkal Blive min Anklager — ſamtykkede hans
„ Mord. i ” 5?
a (Det tordner, hun falder tilbage i en
Stoel; de Omſtaagende fkielve til⸗
bage af Forundring.) i

„ Samlet. Himlen bekræfter hendes Ord.

„Gyldenſtenen. Forbandet være dette Sværd,
„og den Haand, ſom igien griber det.
— (Kaſter det bort.)
É „Dronningen. O hvor. frygtelig, hvor
„ ſkrakkelig er Dommen over mig! Hamlet, tilgiv
„mig! Kun en, en eneſte Omfavnelſe, Hamlet!

i 7 Hamlet. Moder! Forſoner Eder med Him⸗
1 len. 2 ;
„Dronningen. O min Søn! min Forbry⸗
„ delſe ſtoder mig fra dit Hierte O hvor gruelig,
3 1 0 end Giften, rafer Laſten i min Siel,
„ Tilgiv mig Hamlet! Tilgiver mig Danſke! lad mig
ikke tage eders Forbandelſe med mig i Graven. E⸗

2 * . . - 23 derts

—

223 Nye Fri tiſk uke
— ”
» ders Konge er hævnet. Hamlet min Son! Him:
5 len ſorbarme ſig over mig!
un udftræffer ſin Arm efter Ham⸗
ſet, men falder om i det Hyeblik,
da han bukker ſig ned til hende.)

„ Aaertes. Himlen er retferdig - Tilgiv mig,

„ Kongelige Herre! jeg har Deel i denne Afſtyelig⸗
1 bed, ſiden denne Ondſkabsſulde havde forblindet
» mine Sandſer.

» eder, eller eders Moders Dod over mig.

Sy Zamlet (trykker hans Haand) O Laertes

— Min ſtakkels Moder! — J, ſom fader her
55 u omkring med blege Anſigter leenkede til Foründring,

* 8g fEiælver for Skrok over denne Tildragelſe, værer:

„ Vidne imellem mig og Dannemark om denne. grue⸗
» fulde Begivenhed: : thi eder overlader ſeg min Wre
zog min Retfardiggisrelſe :-

Min Faders Dod komme ikke over

; for Aar 1777.
rovet fi n Moder, ſom e en Straf ſor hans un ia

Mord paa Polonius. Laertes's billige Hevn udryd⸗
des, da han har været Aarſag i dette Hamlets Tab.
Mau beklager Hamlet, men hans Dyd og Kierlig⸗
hed til hans Fader belønnes med Kronen, i Stedet”
ſor alle dee hos Shakeſpear, og Kohler, ſom ſlet;
ikke havde noget at beſtille j det hele Stykke, kom⸗
mer i den ſidſte Scene fra Engelland, for at blive
Arving til Dannemark. — Vi have ellers leſt den⸗

ne tydſke Overfættelfe. med megen Bifald, da den paa

de Steder, hvor Originalen er fulgt, er meget hæl:

dig. Med den følger Brokmans Portræt, en

Skueſpiller i Hamborg, ſom har foreſtillet Hamlet,
og er meget ſmukt ſtukket. — Saaledes ſorandret“
kunde den meget vel opføres paa vor danſke Skue⸗
plads, og vi troe at den viſt vilde ſees med Bifald,
da den har fan mange ſterke Situationer, og vor
egen ee 1 .

Herved fager alting et meget. regelmasſigt ud⸗ ; e Eye ö
; hat en Onde File ken mage de fig. be: a 12 e e
ag 1 i; . — L g 4 11. 7e 2 7 de 3 TES 1 * 9295 mir lia age 3 7 *

Kritiſk!

Tilſtier

over

Sudenlandk og Udenlandg Literatur,

ö 5 Ro. 29.

i 1777.

eſtkeretung om sitt eller Levninger, af de
gamle Nordmends og Jslœnderes Byg⸗

ninger paa Grönlands Vefter⸗Side, tilli⸗

gemed et Anhang om deres Undergang ſamme⸗
ſteds. Kisbenhavn 1776. Trykt hos Auguſt
„ Friderich Stein. Sælges ſammeſteds er I
Mark. 5 Ark i Octans

Hei Provſt Eigill Thorhalleſen, orale af
dette artige Skriſt, har ved. dets Udgivelſe vir⸗
kelig ſortient Tak af et ſkisnſomt Publikum, ſom el⸗
les længe ſkulde vente efter faa paalidelige Eſterret
hinger fra et Land, ſom ikke beſoges af Hiſtorieſßrie
veren og Philoſophen, men blot af Kiobmanden:
J den ſorſte Afdeling handler Hr. Forf. om de ti
bekiendte gronlandſke Fiorders Orden og Beliggenhed,
hoilke han regner Nord fra og Sonder eſter, fan at
Loſuftordur bliver. Gothaabs- og Fagnafiordur, A—
maraglik⸗Fiorden. Begge diſſe to Fiorde kaldes nu
med eet Navn Bals-Revier, og de i dem ſoreſfundne
vigtige Alderdoms⸗Levninger, hvoriblant og en Broe,
beſkriver Hr. Fonf. meget” tydelig og omſtendelig.
Den anden Afdeling handler om de Rudera, ſom
endan findes ved Kolonien Julianes Haab, eller ved
Statenhuk. De ere ikke ſaa vel beſkrevne, form, de
ſorrige, hvortil, Acrſagen er, at ikke⸗ Hr. T. men
Kiobidand Anders Glſen og Skipper Aug ert

Foiſattere til den derover indſendte Beſtrivelſe.

det tilſoyede Anhang underſoger Hr. T. Allen f i

de gamle Nordmends Udryddelſe pad Veſterbygden?

At de ubevebnede og uerfarne Skrallinger ſkulde

have - ødelagt de tappre Nordmænd; forekommer
ham ikke rimeligt: langt mindre troer han: at de ere
døde af Mangel, da Hſterbygdens Beboere eſter de⸗
res Odeleggelſe fandt Mængde af Qveg og Faar⸗
At Peſten fulde have borttaget dem, kan ikke bevi⸗

ſes af Hiſtorien, ſom meget mere er derimod; dog
troer Hr. T. at de ſorſt mage ved en Sygdom” være

blevet ſvekkede, førend. de af Skrellingerne bleve

drebte. Den Aarſag til deres Odeleggelſe, ſom fin⸗
des i Wave Nikolai Ftes Brev, at de nemlig af en

fremmed Nation til Søes" ſkulde været overſaldne og

bortfͤrte, holder han for meget uvis, og i Betragt⸗

ning af Skibsfartens Tilſtand hos Amerikanerne,

ſlet ikke troelig. Vi troe, at de ved een eller anden

Leylighed er gaaet over til Amerika, og der have 10

det ſig med andre Natloner. S R.

Adenlandſk N 1
London. Memoirs of britiſh Ladies who have
been celebrated. for their Writings or ſaill i in
the learned Languages arts and ſſeiences by
George Ballard of Magdalen, N Oxford.
Lon.

—

227 | Nye kritiſk Tilféuer

— —

London, Printed for T. Evans in the Strand
1775. Stor. 8. 330 Sider.

En temzzielig mager Opregnelſe af lærde engelſke Fru:
entimmers Levnetsomſtendigheder og en los Efterret⸗
ning om deres Stkrifter uden nogen kritiſt Underret⸗
ning om diſſes Indhold eller Verd. Det begynder
med Juliana, en Eremitinde i Norwich under
Edvard den 3., ſom har giort fig beromt ved nogle
Aabenbaringer, trykte i Creſſy 1670. 8. under
Titel: Sixteen Revelations of Divine Love ſhtewod:

to a devout ſervant of our Lord, called Mother Ju-

LIANA an Anchorete of Norwich, publiſhed
by R. T. S., og det endes med Constantia GRI-
ERSON. født i Kilkenny i Irland, gift med Kon—
gens Bogtrykker i Dublin, dod 1733. t ſit 27de
Aar. Hun beſad en ſtor Styrke i det gredſke og
latinſke Sprog, i Theoſogien, Hiſtorien, Philyſo⸗
phien og Mathematiken, ſkrev adſkillige vittige en⸗

gelſke Poeſier, en latinſk Tilſkrift til Lord Carte,

ret ſor den dublinſke Udgave af Tacitus og en til
hans Son foran Udgaven. af Terentius, ſamt et gredſk
Epigram., Forf, aſmaler hende medi diſſe ſiflige Far:
ver :, Hun beſad ikke allene en lykkelig Indbildnings⸗
„ Kraft, en ſkarp Hukommelſe, en (for Forſtand og
„ en; ypperlig Dommekraft, men alt dette kronede hun
„ med. Dyd og Gudsſrygt; hun var for lærd ſor at
» blive forfængelig, for viis til at blive ſtolt, for oplyſt

„og klarſeende til at blive irreligios.“ Da vi ikke

have kiendt den gode Conſtantia, ſkal vi ikke ſige
Hvorvidt: hun har ſortient denne prægtige. Lovtale.
De beromteſte af hendes lærde: Soſtre i Apollo, ſom
Hr. Ballard giver Eſterretning om, ere: Cathari⸗
na, en af Henrich den 8des Dronninger, fodt af den
ſpanſke Kong Serdinand og Iſabelle; Margre—
the Roper, den eldſte Datter af den bekiendte
Kanzler Morus, hun laſte og ſkrev grædſk og latin,
beſad megen Indſigt i Philoſophien, Aſtronomien,
Phyſiken, Arithmeriken, Log ken, Rhetoriken bg Muſſ⸗
ken, var meget elſket af fin Fader og hoytagtet af ſtore
Lærde, i ſer af den bersmte Erasmus. Hun har
vverſat Euſebii Kirkehiſtorie af Gredſe paa Latin, men
blev ſorekommet af Biſkop Chriſtopherſen i dens Ud⸗

ivelſe. Den er ſiden bleven overſat fra bet Latinſke
pag Engelſk af hendes Dgtter Marja Roper, lige:

1 vi

FRndretningen i dette Skriſt er omtrent den famme -
FAN ſom ii Shøngu's færde Fruentimmere hes os.“

dem, der fortiener Fortrinet.

for Aar 1777. 228

ledes en lærd. Dame. Hun har uden Sielp af no⸗
get Saandſtrift opfundet en nye Laſeart hos St.
Cyprian i Stedet for niſi vos ſeveritatis, forbedre⸗
de hun nervos ſeyeritatis. Derſom hun havde været
et Mandfolk, hvor kunde hun have bleven en ſtor
Kritikus? Herforuden har hun ſkrevet mange latinſke

Breve, Orationer og Poemata, og en Oration til

Spar paa Quintilians, ſom forſvarer en rig Mand,
der havde drebt en fattig Mands Bier ved nogle forgif—
tede Urter i hans Have, “og det ſiger Forf. om hendes,

meden beundringsverdig Viisdom, og ypperlig Velta⸗

lenhed, at man har Aarſag stil at være uvis hvem af
Hendes Afſkeed med
fin. Fader, ſom Kong Senrich den zde [od henrette,

er meget rorende: “ Da Dommen var aſſagt over

„ham og han gik tilbage til Tover, trængte hun fig
„igiennem Vagten og Folket, og foer hen til ham.
„Ved dette Syn kunde han neppe, ſaa kiek han el
„lers var, udholde den Bevegelſe ſom han ſselte ved
»sfin ſtore Kierlighedetil hende; hun faldt om haus
„Hals og indſlüttede ham pan det inderligſte i fine
„Arme, men kunde ikke tale et Ord”, da den'ſtore
„ Bedrovelſe maatte her giore den meeſt Veltalende
„ſtum. Vagten ſelv blev meget bevæget ved dette
„Syn, ag tiliod Thomas derfor gierne at tale med
hende, ſom han og giorde med diſſe faa Ord: Min
„ kiereſte Margrethe, ber det med Taalmodighed,
» og ſorg ikke for lenge for mig. Det ser Guds
„ Billie, og derfor mage vi underkaſte os det. Der:
„paa gav han hende et Afſkeds⸗Kys. Men eſterat
„hun var gaaet ti til tolv Skridt, lob hun til ham
„igien og faldt om hans Hals uden at kunne frem:
5 fore et Ord. Hendes Fader fade beveget pan hen⸗
ande, men talte intet: Taarene randt ned af hans
„Kinder, et Sprog ſom hans Datter faa vel forſtod,
„men hun bar det alt med Standhaftighed. Endelig
„bad han hende bede til Gud for ham, og tog Afſkeed.
„med hende.“ Den kierlige Datter operlevede ſin Fa⸗
der nie Aar, og befalede at man ſkulde legge hans
Hoved, ſom hun havde gieme balſameret i een Blye⸗
Daaſe, i hendes Arme. Dronning Catharine
Parr, Kong Senrichs ſidſte Dronning, har ſkre—
vet Lamentation of a finner, bewailing the igno-
ranee of her blind life, trykt i London 1548. og 63.
8. ſamt endeel Pſalmer og latinſte Breve. Den u⸗
lykkelige Lady Johanne Gray, et Monſter paa
Gudsfrygt, Dyd og Lærdom. Hun hapde det gradſke
U —

e Den nhttelge Dronning Aria af Skot, (Sſutningen følger) 1.

229 Mye kritiſk Zilffuer K

for Aar 1777. 230
land, ſom blev-hålshugget under Eliſabeth, talte
det latinſke Sprog meget vel, ſpilte paa endeel In⸗
ſtrumenter, dandſede meget behagelig, og fad got til
Heſt. Lady Burleigh, født 1526. i Eſſex, be⸗
ſad en ſerdeles Styrfent det gredſke Sprog, holdt:

— —

og latinſke Sprog fuldkommen i ſin Magt. De berom⸗
leſte gamle Skribentere, i ſer den udodelige Plato var
hendes kiereſte Tidsſordriv. Hun, ſorſtod og det he⸗
braiſke, chaldeiſke, arabiſke, ſranſke og italienſke
Sprog, — vad kunde man mere ſorlange, om hun
endog havde væres Proſeſſor 2. — Dog legger Surf.
til, hun pillede meget vel van adſkillige Inſtrumen⸗
ter, ſkrev en meget ziirlig Haand, og kunde ypper⸗
lig brodere. Hendes Endeligt er bekſendt nok. Nat⸗
ten førend hun fulde henrettes ſendte hun ſin Soſter
Catharina fir gredſke Testamente med et latinſt
Drev, hvoraf vi ville anſore Slutningen⸗—
Quod ad' mortem meam attinet, hortér Te,
jyadamdra ſoror] mecum pariter lætari velis quan-
do å corrupttone adãneorruptionm me mors iſta
„tiansferet. Perſuaſiſſimum enim" hoe habeo,
„momentaner hujus vitæ jacturom mihi ceſſuram
„ in vitæ nunquam ; deſituræ luerum, quam tibi
v etism germona ſoror, opto mecumꝭ aliquando in
„ Domino-cöptingere. Interim guſtodiat Te pietas
y illius. ut vivens in timore illius, tal morisris, ut

ſtom's, Gregoriuß af Nazianz! Skrifter, og
overſatte et Stykke af Chryſoſtom's Verker, Za⸗
dy Bacon, Moder til den ſtore Canzler Bacon,
overſatte 22 italienſke Prakener af Berhardin O⸗
chini's, trykte paa Engelſk i 8.1550. Den ſtore
„Dronning. Eliſabeth laſte Wſchines og Demoſt⸗
henes i deres Moderſprog, og holdt ofte ziirlige la⸗
tinſke Taler til Univerſtteterneni Cambridge og Oxford,
ſom hun nogle gange med ſerdeſes Opmerkſomhed he⸗
ſogte. J Gentleman's Magazin, London 17435
ſtaaer en Overſettelſe af Zenophons Samtale Ziero,

Iſocrates's Hunkoner.. Pabe, Siptus den Ste
giorde“ hende, den Are at ſige, at der var kun fre
Perſoner ſom ſprtiente at regiete: Zun, Zenrich
den 4de af Frankerig og Hs. Hellighed ſelv. E⸗

„ adhærebis, vitam tuam in longum producer; in der-“ Maria, Grevinde af Pembrok, en So⸗
» conſolationem anima tuæ & glgriam, omnipotens ſter til den berømte Philip Sidney, ſorſtod He⸗

Dominus me modo, As pofthac quum ille vide- ] braſſf. Katharina Philips, en berømt Poetinde,

u bitur, perduest. Vale germana loror, ac fidu- | hvis Digte ere trykte i London N under Titel:
u eiam omnem in Domino conſtitue; in qvo ſolo | Poms by the moſt deſervedly ac mired Mrs, Ka-
n uniyerſum tuum auxilium ſitumſeſt. Amen. « thrine Philips the matchleſſ ORIN pA. Margre⸗

; the, Hertuginde af Neweaſtel, har ſkrevet en for⸗

Margrethe og. Lady) Johanne Seymour, tre] legges dets Forfatter, ſkiont vis herom tvivle meget,
ſom ſkrev 400 latinſte Diſticher over | Anna Killegrew, en beramt Poetinde og Maler⸗
Dronningen af Navarra, Margrethe de Valois's
Dod 1549., trykte i Paris med en gredſk, frauſk] hans Dronning uſorlignelig. Lady Salket, føde i
eg, latinſk Overſettelſe 155 T., under Titel; Tom. London 1622., fral have efterlade ſig over 21 Boger
beau de Marguerite de Valois Royne de Napar- af 6000 Sider meeſt gudelige Betragtninger. ”

Eſter

meget af Baſilius's den Stores, Cyril's, Chryſo⸗

inde, ſom ſkal have ſkildret Kong Jacob den aden og

af hende, hun här og al det Gradſke overſat to, af

Dette ſtore Formaal værdigt Digt.

— — —ͤ—ũ—— — — —

Efter Begieving indrykkes følgende:
EB Bekiendtgiorelſe: V eee
elſkabet til de ſkionne Videnſkabers Forfremmelſe har ey havt den Fornsyelſe, at kunge tildeimme nogen

af de mange over Indfods⸗Retten indkomne Oder den for den beſte udſatte Priis. Dog uüdmerke⸗

de fig tvende, med Deviſer: Dulee & decorum eſt pro patria mori, og: For Land og Solk en
Tolk, fremfor de dvrige. Materien er, og har allerede viiſt fig faa bezvem til at indfkyde et patriotiſt
Hierte edle Tanker og Folelſer, at Selſkabet ikke opgiver fit Haab at fee fine Samlinger prydede med en

Den i Fior udſatte Priis beſtemmes da paa nye til den beſte Ode over
Indfods⸗Retten, og indbydes ſaavel Forfatterne til bemeldte tvende Stykker at give dem ſtorre Fuldkom⸗

menhed, ſom andre, der ſole Drift og Kræfter dertil, at forføge diſſe ved en ſaa tillokkende Anledning.” 5
Endnn en Priis i Poeten, ligeledes af 50 Rdlr. eller en Medaille af ſamme Værd, udſettes denne

gang for den beſte Heroide. Denne Art af Poeſie, hvori Opidius har tient til Moͤnſter, ſom med Held

tienlig Ovelſe og Forberedelſe for. den tilkommende traglſke Digter.
det, at nogen beqvem Tildragelſe af Fedrenelandets Hiſtorie dertil maatte udvelges, og, foreſlager dertil et

tigſte Hengivenhed til ſin Herre, og,
be mebhandlek, at hůn tog Filftug?

er dyrket af Dorat og andre Franſke, giver Leylighed til at ſkildre rørende Sindsbevegelſer, og er en meget
Man onſter, uden juſt at foreſkrive

poctiſk Brev af. Dronning. Philippa til fin, Gemal Kong Erich af Pommern. «Hun hapde beviiſt demoprig⸗
bande. Mod og Klogſkgb til at gavne Staten, og blev dog af ham faa

til Vaßſteng Kloſter, hvor hun af Bedrovelſe endte ſine Dage.
Af vintilians ellevte Bog ware kuns to Overſcrttelſer indkomne. Ved at ſammenligne dem ind⸗

Fyrdes og med Originalen, fandt. man ſig ikke beſoyet til at tildomme den ene Fortrinet ſor den anden, da
derb

egge, omtrent i lige Grad, hver pad: ſine Steder, havde veret mere eller mindre lykkelige. Derfor be⸗

ſluttede Selſkabet at udaiye begae Overſcttelſer, pag ſin Bekoſtning, og tilkiendte hver af Forfatterne en

g Medaille til 30. Rdlr: Ver Beviſernes Aabning beff

de Evne til ateſkrive en god Loptale eller Eloge dog ey vover ſig til dette Arbeyde, fan udſettes nu Priſen

5 sat her ikke forlanges;en gemeenligen fan faldet Loptale eller Panegyrikus, hvori Dyderne ſkulde forſtorres og

de to ſoregagende, ſaa udſettes denne gang en Priis af 50 Rdlr. eller en Medaille Ak

Seecreteer. Til de ſidſte hører ogſgaf et ſorſt i Maftii Maaned indkommet Di

til: 30.9 Be l andtes de at væve Hr. ⸗Profeſſor Baden, og Candidat
J. Seperin §rimann „ ebrriopholder fig pa; Sellsegaard i Bergens:Stſſt. ! 4 ir

Da det hår famme Beſkaffenhed med Gxintilians tölvte Bog de inftititione oratoria, om med
; BAA ; ' ; ſamme Værd for den be⸗
ſte Overſettelſe af bemeldte Bog, ſom man helſt faae at vare ſorſynet med fornødne Oplysninger. 7
e Anledning af den udſatte Priis ſor en Lovtale var inte indkommen, ſom ſamme kunde tildommes.
Da Vanſkelighed i at tilpeyebringe de forngdne Materialier tidt kan vere Aarſag i, at den, ſom ellers havs

af. 40 Rolr, eller en Medaille af ſamme Verd ſor den beſte Lovtale over Tycho Brahe, hvis Karakteer,
Lerdom og Fortieneſter man har Anledning nok at giore ſig bekiendte; ved hans egne Skrifter og Breve,
ved hans af Gaſſendi forfattede Lepnetsbeſkrivelſe, og ved den anſeelige Samling af ham angaaende Doku⸗
zmenter i det danſke Magazin, foruden andre Eſterretninger. Og finder man: ellers tienligt paa nye at erindre,

Feylene forties, men en ſandferdig og livagtig Aſſkildling baade paa Manden og den navnkundige Aſtronom.

„Stkriſtetne, ſom udarbeydes ſor diſſe fire Priſer, inbſendes til Juſtitzraad. Sehlegel, ſom Selſkaf
"Bets Seereteer, i det ſeeneſte i Januarii Maaned af tilkommende Aue. Man ſoher til deim en Deviſe og
zen ſörſeglet Seddel „ſom tilkiendegiver Fokſatterens⸗Navn og Opholdsſted. 3 > 8

De ſorhen dels for Priſerne, deels duden for dem indſendte Skriſter 17 afhentes igjen hos Selſkabetz
gt, med Devise: Jam furof

— 1 383 209). ”
FEER DET feeds, Stine 2 79 75 2100 120 ”i
59 a i PU i 5

humenos 36 f.)

—

— — er ——

Kritiſt

—

o ver

VVT

Tilſkler

Indenlandſt og Udenlandſk Literatur.

…

| No. 30

Muſikens førfte Grunofætninger anvendte paa
Syngekonſten i Serdeleshed. Udgivne af
Niels Zanſen. Kisbenhavn 1777. Trykt
paa Gyldendals Forlag. Stor 111 Sider i
Node: Format. SEGS

t opſtige til Syngekunſtens førfte Alder, var at

M opſtige til de forſte Menneſkers Alder ſelv. Den
har fin” Kilde i den mengeſkelige Natur, og har-i
Begyndelſen ey været andet (ſom Nollin ſiger) „end
bet menneſkelige Hiertes Sprog og Skrig, henrykt
„og veſten uden for fig ſelv ved at tenke paa det
v Vaſen, der allene er verd at elſkes og allene kunde
„ giore ham lykkelig. Heftig indtagen af dette For⸗
u Maal, ſom paa ſamme Tid var hans Glade og JE
unte, war det naturligt at han umagede fig før. at
ubeklendtgſore denne velgisrende Godhed, og da han
„ey kunde indſlutte fine. Folelſer i ſig ſelv, laante
„han Roſtens Hieſp; naar denne undertiden. var
» for ſpag til ſterk nok at udtrykke, hvad han ſolede,

M oprettede han dens Sovaghed ved Inſtrumenters
» Lyd, ſom i Begyndelſen vare Trommer, Cymbaler
nog Harper, der bleve rorde med Hænderne og gien⸗
eee ER Es RAS SEE SEES OR
—— Glede, Kierlighed „Sorg, diſſe Menneſkets
haſtigſte Sindsbevegelſer, ſorandrede, forøgede og

forfinede Muſikens fortryllende Kunſter, giorde den | 75 Hr. Zanſen ikke havt i Sinde, da dertil udſor⸗
Ek . 82 8 2 . N 5 . 2 8 1 de

—

ſorſt til Eenſomhedens ſortroelige Veninde, bragte
den ſiden i Privatſelſkaber log endelig paa Skueplad⸗

ſen.
va. udbreder fig derfra alt mere i vore Selſkaber. Vore
Danſke Operaer have vi at takke for de Claveerſtykker
Hr. Bredal. har udgivet.
have vi igien at takke ſor nærværende Syngekun⸗
ſteus Grundſetninger ſamlede af Hr. Sanſen,
en flittig. Diſcipel af Hr, Potenza, deels efter Hr.
Potenza's mundtlige Undervisning, deels af en
Siller, Agrikola og flere, deels ved egne og Kien⸗
deres Erſaringer. Som de forſte Grunde til Synge⸗
kunſten, ſom en Forklaring over Kunſtbencpnelſerne og
Tonetegnene, har dette Skriſt virkelig ſin Verd, og
giver derom, en god Oplysning; men naar Hr. Bre⸗
dal i Fortalen dertil ſiger: at Begyndere, helſt

„ de, ſom ſavne den mundtlige Underpisning,

„kunde paa egen Haand lære de Regler, hvorefter
„det Sande, det Nigtige, det Naturlige og Smuk⸗
„ke i Konſten bor beſtemmes“ er dette formeget
ſagt, helſt da Hr. B. ſelv mage tilſtaae, at til en

fuldſtendigere Underretning, iſer i det Fine i Kunſten,

burde Syngekunſtens Anvendelſe van Inſtrumental⸗

Muſiken, Harmonien, Modulationen, Melodierne

og Tonernes Üdvikling været bragt i Regler, og en⸗
deel af dem ſor General⸗Baſſen tillige udvikles. Dette

Her dyrkes den hos os med Smag og Indſigt,

Theatrets Syngeſkole

23; Nuye kritiſk Tilſkuer
dredes en Meſter ſom vor afdøde Scheibe, der hav:
de Kunſten fuldkommen i ſin Magt. Jo mere Hr.
Z. forfremmes i fin Kunſt, jo noyere Bekiendtſkab
han fager med alle dens Deele og dens Fiinheder, jo
mere vil han fee ſig i Stand til ar kunde arbeyde pan
tt Verk over Syngekunſten i dens hele Omfang, og
dlive Original, efter han her meſt har maattet følge

—

andre. Men derſor er hans Arbeyde ikke unyttigt“

eller maadeligt. Det er ſamlet med megen Flid, in⸗
deholder mange vigtige og nodvendige Bemærkninger,

og bliver dog altid Theoriens forſte A BC ſom bor

ſorudſettes, før Begyndere kan gade videre. Eſter
en Forberetning om Kunſt⸗Ordene og andre Bemerk—

ninger, handler det förſte Kapitel om Noderne,
Linierne og Nöglerne; det andet — om Noder⸗
nes Inddelinger i Octaver, Scaler og Forteg⸗

nene; det tredie — om Täktarterne, Noder⸗
nes Forhold, Intervallerne og Pauſerne; det
fierde — om Soelfegerne; det ſemte — om
Dur⸗Tonearterne; det ſiette — om Mol⸗To⸗
nearternes indbyrdes Sorvandtſkab; Det ſy⸗

vende og sttende — om diſſe Tonerarters pare⸗

fkiellige Muſikarter i Serdeleshed, og i det 14

Tele Forvandtſtab i Zenſeende til Modulatio⸗

ſor Aar 1777.

236

— — — — rr

Sive Thormodi Tor fæi Nota Poſterio.
res in Seriem Regum Daniæ, Epiftolæ Lari.

Torfæa ug.

næ & Index in Seriem Regum Danic. Ex
& Nlanuſeriptis Megnæani. Hafniæ 1777.

Typis Viduæ A. H. Godiebe, S. Reg. M.

Univerſ. Typograpb. per F. C., Godiche.

et Alphabet og 13 Ark i 4yo. "Sælges hos
Madame Godiche ſor 4 Mk. g f., med Tor:
fai Portrait, ſtukket af Preisler.

Vi leve nu paa en Tid, da ethvert Stykke, ſom

giver nogen Oplysning i den danſke Hiſtorie,

er kierkommet og hoytagtet, endſkiont dets Vigtig⸗
hed ikke er meget ſtor.
det forſte Stykke det vigtigſte, men kan, lige faa li⸗
det ſom det ſidſte, vere til megen Nytte, hvis man
ikke har Torfæi Series ſelv, og dette Skriſt har af:
lerede i nogen Tid været temmelig rart.

Noter forbedre, og nogle legge til de i Series for:
talte Tildragelſer.

Af nærværende Samling er

De fleſte
Bed de deri Pag. 5. og 24. få:

15 har Forf. ikke anført hver Ting ſamlet under eet,

rekommende Stamtavler ſavne vi den ſornodne Ty:
delighed. De af Torfcki Breve, ſom forekomme i
denne Samling, beſtaage i 17 Breve tii Statzraad
Meier, et til hans Son, et til Aſſeſſor Laurent⸗
ſen, 6 til D. Otto Sperling, et til Arkiv⸗Se⸗
kretair Arne Magnuſſen, 2 til Grev Reventlou,

nerne; det niende — om Intervallerne. I de
efterfølgende Kapitler 10: 14 behager det Hr. H. at
forøge og udvikle de Begreber og Forklaringer han
hidindtil har foredraget. Saaledes handler han i det
To — om [løbende Paſſager og Roullader, i det
11 — om Textens Sorbindelſe med Muſiken
og Rhytmus, i det 12 — om Maneererne, i

i Breitenau, et til Grev Ahlefeld, et til Ober⸗
det 13 — om Stilen i Almindelighed og de for⸗ ' ;

Sekretair Ditlev Wibe, et til-Provft Leganger,
og to fra denne Mand til Torfæus, hvorved. føl

om Opera, Cantaten, Meſſen og Cadancerne, ger en chorographiſk Beſkrivelſke over Sogn i Norge.

men denne Methode kan vi ikke meget biſalde. Hvor⸗

danſke, norſke og ſvenſke Konger, ſamt Keyſerne, ſor⸗
fattede. af (S. T.) Hr. Kammerherre Suhm, der
ogſaa har beſorget Verkets Udgave. Den forſte
Tabel viſer allene, Hvorledes Torſceus har holdt
Huus med de forſte 19 af Saxo's Konger.
anden viſer i fire Rubriker, hvorledes Torſcus har
forandret deres Orden, de danſke Konger efter Tor⸗
eus, (neſten alle tagne. af en gammel Koder af Land⸗

ſom her ſkal ſoges pag to Steder? Skulde det være
for meget paa engang for Begyndere, kunde det min:
dre fornødne eller det ſom ſiden ſkulde leres, have veret
trykt ſom Skolier eller med anden Stiil. Det ſtod da
altſammen paa eet Sted; og kunde lettere overſees og
erindres. Dog dette er ingen veſentlig Feyl, men
kun en Uorden. Maatte Hr. H. ſnart fee fig i Stand
til at ſortſette dette Arbeyde, ſom endnu er det førfte
theoretiſke Skrift om denne Deel af Muſiken i vort
Spro. 21 8 8

rer. Danic. Tom. I.) og de ſpenſke Konger efter
Torſeus.

deelinger ogſaa de norſke Konger efter Torſaus 3
l 1 382 e

£ 8 1 j
1 f i 8 *

—

2 til Geheimeraad Pleſſen, 2 til Geheimeraad

Med Skriſtet følger tre ſynkroniſtiſke Tabelſer over de

„ Den :

ſedgatal, ſom nu er udgivet blant Langebeks Scripts

Den tredie Tabel, ſom Begynder fra den
45de Konge hos Saxo, har, foruden ſoranſorte Aſ⸗

—

237

Nye kritiſt Tilſkuer

—— mn rn dn 70 r0 Un En
7

del tydſke Keyſere fra Carl den Store, og gaaer til
Svend Tiugeſkieg. J Fortalen har Hr. Kammer:
herren indført Hr. Etatzraad Erikſens lærde og grun⸗
dige Afhandling om Torfæi Series og dens Hiſtorie:
en ikke liden Zirat ſor denne Samling, hvilket man

og kan ſige om den ſtore Torfæi velſtukne Portrait.

Udenlandſk Literatur.

London. Memoirs of britiſh Ladies who have
been- celebrated for their Writings or frill
in the leorned Languages arts and ſeiences
by George Ballard of Magdalen college,
Oxford. London. Printed for T. Evans
in the Strand 1775. Stor 8. 330 Siber.

: (Slutning.)
Fa wen North hapde altid ſin hebraiſke Bi⸗
bel uden Punkter med ſig i Kirken; Madam
Eliſabeth Bland ſorſtod ogſaa hebraiſk, og kunde
ſkrive det ſom en Søde, af hvis Skrift en Tankeſed⸗

del paa Pergament 3 Qvarteer bred og 15 lang giem⸗

mes blant det Kongelige Videnſkabers Sieldenheder.

Eliſabeth Bury, en Datter af Capitain Adone
Lavremie ſtuderede ſnart Philologien, Philoſophien,

den gamle og nye Hiſtorie, ſnart Heraldiken, Geo⸗
graphien og Mathematiken, ſnart Franſk og Be—
braiſk, ſnart Anatomien og Materia Medica. Hun
har eſterladt ſig meget ſkrevet, deriblant kritiſke Ob⸗
ſervationer i Anatomien, Medicinen, Mathematiken,
Muſiken, Philoſophien og Rhetoriken. Hendes
Dagbog er udgivet af hendes Mand efter hendes
Dod 1721. i Briſtol.

ſorſtaae ikke engang en Smule Latin.
de Forfatter, ſom ellers. har været. faa noyagtig at

vverſette hvert et ubetydeligt latinſk Vers og Grav⸗
ſkrift paa Engelſk — dog, alt hvad der fylder, tie⸗

ner en Autor — har ſorbigaget den ypperlige Frue.

Eliſabech Rowe, født 1674. i Alceſter i Sommer⸗

ſet, hvis Breve fra Døde til Levende, moral

vante til en ægte Gudsſrygt.

: O J Mandſolk! kneler ſor
tt Kion, ſom kan lære fan meget, og mange af eder
O Tempo-
ta] o Mores! — Vi begribe ikke, hvorfor den go⸗

for Aar 1777. 238 |

ſte Breve og Andagter vldne om ſaa ypperligt et⸗
Genie, der er blever fan hoytagtet af en Voung
og en Wieland, og er laſt i Frankerige og Tydſk⸗
land med almindeligt Bifald; vi ville ikke tale om

endeel nyere, ſaaſom Eliſabeth Sarriſon, hvis

chriſtelige CLæremeſterinde eller Zaandbog for
unge piger og Drenge er anpriſt af Boddridge ien
Fortale, ſom han har bearet den med, og hvilken vr an⸗
befale alle Forældre, ſom ønffe deres Born tidlig
Den faaes paa tydſk
i vore Boglader, udkommen i Breslau 1760. i to
ſmaae Deele. i 8 8

—

Paris. LIliade. Trnduction nouvelle. 2 Vol.
TØ 12mo. Det førfte Bind 485 Sider; det an⸗
det 536 Sider. Patis 1776. e.

De er ikke Overſcetteſſen af Iliaben, ſom har til⸗
draget ſig vor Opmerkſomhed. Den beſidder,
ſaavidt vi, ved at ſammenligne nogle Steder, kun⸗
ne ſlutte, ingen merkelige Fortrin fremfor de ſedvan⸗
lige franſke Overſetttlſer, og diſſes Beſkaffenhed er
bekiendt. Men det ſorſte Bind begynder med en
Samtale i den epiſke Digters Sprog; ſamme leve⸗
res pan gvædfE og ſranſk. Üdgiveren melder om den,
at en lerd Engelsmand, ſom længe har levet midt 4-
blant Grekenlands Ruiner Aar 1761. meddeelte ham
den. Den er fundet under Ruinerne af en af de
forfaldne Bygninger, hvilke nu bedekke det Sted,
hvor ſordum Athenen blomſtrede. Her berettes til⸗
lige, at en beromt Profeſſor i Oxford beſorger en
Udgave af denne Samtale i tvende Bind, med An⸗
merkninger og Underføgelfer om Forfatterens Tids⸗
Alder, Fedreneland og Navn. 5
Polydor, Aleim og Forfatteren af denne Sam⸗
tale gik til Ceres's Altar, for at yde Gudinden de
ſeedvanlige Offringer. Da de gik ind i den hellige
Skop, fandt de Homer ſiddende under en Avnbøg.
Jeg tiltalte ham (det er Forfatteren, ſom taler): OO
„ du Aldrende.! dine Sange ere behagelige for Gu⸗
„ derne. Anraab Ceres om hendes Pndeſt for os!
„Bed hende finde Behag i vore Ofringer og belønne
„ vore Arbeyder! Han med et dybtenkende Aaſyn,
å ris . åd med

—

239 Nye kritik Dilfkuer

— — —

—

„ med Hovedet underſtottet af hans Hænder, ſynes
u for et Hyeblik henrykt i dybe Tanker. Men nu
„ udraaber han: Hor, o Jupiter! o Naturens Ce:
v nevolds⸗Herre! thi alt udflyder af dig, alt vender
tilbage i din Barm. O overſte Guddom, bibring
diſſe Dadelige Kierlighed til det Gode, Kierlighed
» til deres Lige! Lad dem finde Rigdom og Lyeſa⸗
»» lighed i deres nyttige Arbeyder! Maatte de dog

s ſtedſe langt fra Feldtſlagene, i deres Fadrene ands

5 2% fylde vor Olymp, eye intet mindre end Guder. —
e Hyvilken Forſkiel imellem din Tale og dine Sange:

„ Guddomme, deres Tretker, Stridigheder og Raad

ikke om hun er det? — Ikke at jeg er uvi⸗

„Barm, dyrke Dyderne, Retferdigheden og Kun:
„ ſterne! Jeg, ſom ikke horte Ceres's Navn, ſag⸗
» de: O Meleſigene (7)! herligt beſynger du Jus
» bitter, wen du har gandſke glemt Gudinden, hvis
o Hielp. vi i ſer behøve. — Jeg har ikke forglemt
„hende; men jeg kiender intet til din Ceres uden
„ Navnet, dg hvad ſkulde jeg ſige derom? Du vil

v dog uden. Tvivl ikke at jeg ſkal anraabe et Napn,

» ſaaledes ſom jeg tilbeder en Guddom? — Hvad
* ſiger du? er Ceres ikke en Gudinde, eller veed du

» dende om det, men at jeg nægter det. — Det
dy er brſynderligt, ja utrdekigt hos en Mand, hvis Viis⸗
dom og Kundſkab er ſaa beromt. — Jeg viis l= ney
» jeg veed intet deraf; men jeg veed fuldkommen vel,
at din Ceres, og diſſe mangfoldige Guder, hvilke op⸗

„ Hvad finder man vel andet i din Iliade, uden diſſe

on flag, enten i Himlen eller i Olympen? Altid iblant

„ Menneſker indgive de nu det ene, nu det andet, en⸗

ten Mord eller Skrek. Ja Hvor. ofte har du ey be⸗
3» ſiunget Ceres, hvilken du nu nyelig ſornegtede, ſom
» Rigdoms og Velſtands Moder? Finder du' det da
os fkiont, at ſige et offentlig, men det andet hemmelig ?
„„ — Jeg; ney ved Jupiter, jeg hader ſom et Helve—

de det⸗Menneſke, ſom ſkiuler Tanker i ſit Hierte,

„ hvilke Tungen fraſiger ſig. Men jeg har troet i et
* Digteat kunne anbringe deſOpdigtelſer, mine For:
„mend have betient fig af. Jeg har troet at kunne
„ bruge de offentlige Meeninger, naar jeg tillige viiſte
„ hvad Begreb jeg giorde mig derom. Hvso ſeer ikke,

) Et Navn, ſom tillegges Homer. De Lærde
plwkeye at üdlede det af Meles , en Flod i lille
Aſien; t
Derved, ai

man meener Poeten er født ner

for Aar 1777. N 240

— me ==

dat jeg ikke gior meget af denne Mængde Guder? —
„Deres Tretter, Stridigheder, deres Partiſkhed,
„deres Saar, diſſe ere Vidner om mine Tanker. Du
„kan falde mig ſvag og blind, faa meget ſom du vil,
„men du er dog ikke i Stand til at ſige, om jeg fuld⸗
„kommen kiender Gudernes Natur eller ikke? Hvorle⸗
„des? Suart ſkulde jeg fremſtille udødelige Vaſener
„ uden Lidelſer, og ſnart Veſener lige faa elendige ſom
„Menneſfer, underkaſtede Smerter, ja endnu ringe—
„re end de allerringeſte af de Dodelige? Jupiter, el:
» lev om der gives noget Navn, ſom er det hoyeſte
»Vaſen vardigere, ham har jeg ſkildret faa ſorſkiellig
„fra Almuens Guder, at intet) Trek ligner dem.
„ Altmagten boer allene hos ham. Han var for an⸗
„dre Ting bleve til; ingen Forſtand kan ſettes'i Lig⸗
„ning med hans. Stedſe ſidder hån langt borte fra
„de andre Guddomme, paa det gverfte af den Azur⸗
„ne Hvelving. Han uddeler Seyer efter: fjer Velbe⸗
„ hag; han giver eller tager efter fin Villie Mod og
„Dyder. Skiebnen er i hans Hænder; han raader
„eenemegtig over Liv og Dod. Hans Forſyn vaa⸗
„ger over alle ſkabte Ting; hon beſtyrer Krigens Ud⸗
„fald, men aldrig blander” han ſig i Feldtſlagene;
„hans medlidende Dye er aabent baade over de O
„avervundne og Seyervinderne. Men det retſardi⸗
„ ge og dydige Menneſke er det vigtigſte Formaal ſor
„hans Medlidenhed. Hans Vrede opflammer ikke
„ uden imod de ſorhadte Dodelige, hvis Beſlutninger
„trodſe Retferdigheden, og komme Lovene til at ſuk⸗
„ke. Dette er uden Tvivl det Begreb vi bor have
„om det hoyeſte Veſen og om den guddommelige For
„ ſtand.“ — Homer bemerker i det ſolgende, at
Folkets Guder, Mars, Venus 9. ſ. v, ikke vare alt
det end de Midler den ypperſte Guddom betiente fig
af, ſor at udrette hvad den beſalede; han ſoger ilige⸗
maade at beviſe, at hans Heuſigt med fine Striſter
allene har værer at befordre Dyden iblant Meuneſker,
endſkiont han ikke har fremſtilt nogen af ſine Helte
ſom fuldkomne Mynſtere. 175. i
Om denne Samtales Authenticitet kunne vi
her ikke ſige mere, men oppebie den engelſke lerde
Udgivers Efterretninger herom. Viſt ndk er det,
at man lettelig kunde ſriſtes til at kalde den i Tvivl,
og holde den franſke Overſettelſe, fon ſtaaer ved St
den af det Gredſke for Originalen. — Men vi fal⸗
de ingen Dm. 2 :

eee ee 7 155

— mm — 2

Kri Tilſkler
3 Indenlandſ 0 udenlandſ Literatur.

— — — SETE

„ Pitre. yer vor; Siel. 4
„„Saa vil maaſkee Cythere ſmile ved hendes Toi⸗

No. 3 82.—

Dr Fris — ö
i 1 J. t: et een ere
,,,

3 42%

4% I „ FAT e e 3 4 M * — *
ver, og Tilſkueren — have ſorngyet fine lyſtige Le
ſere. e e een ee e t

É LA 12 1 — *
— —— — — — ——

Haderslev. ; Angaaende Spsgelſer og Varſeler
anforr, og kil Trykken beſordret af den, der
anforer ham bepidſte Troeyerdigheder, hbor⸗
af neſten alt er feet,” hort og hendet ham ſelv.
Haderslev trykt hos H. Luckander 1777 paa
Autors Bekoſtning. 8. 48 Ww.
V' korſede os virkelig. nogle. Gange førend vi ret
turde tage fat paa denne Bog. At fee Fanden,
gage om 'i diſſe Dage, ſnart ſom Acteur, ſnart ſom
Biergmand,, ſnart ſom Directeur og Fopfatter - af alle
Comoedier, og ſugrt ſom Halheſt; i klar Veyx og,
Maaneſkin at fee- Liigſkarer ſom gage i Proceſſion,

I høre dem ſynge lange Pfalmer, at mode Folk gagende

ſom Spagelfer, der endnu ey ere ret døde og begrav⸗ 2
ne, og det ſom endnu er verre, at fre levende Men⸗

„ i neſker-ſidde-pag Kirkegaarden mad Lys paa Border,
drikke Satans Skaal og kaſte Glaſſene imod Kirke⸗
doren, var virkelig 1 Stand til at ppogkke en over⸗

ordentlig Skrek i Blodet. Mange vil maaſkee ey

trde at diſſe Ting forholde ſig ſaaledes, men intet er 5

viſſere, end at He Nis Laſſen, Kiobmand i Ribe,
Barfatter, af denne Bog har ſcet, hort og med die
TTT... ͤ SEE

dg det vilde være os en Straf at ſige et Ord mere
om den. 20 720 i

Baritaͤten ein hinterlaſſenes Werk des Küſters von

233 i Mye kritiſf Eilfuer

frrekſoimme Hendelſer; han tilbyder fig at føre Vid⸗
ner herpaa af Aandernes Rige, men Skade de ville
ikke i Perſons Geſtalt mode til at aflegge Vidne for
ndgen Over: eller Underret i Danmark han er ſna⸗
rete af den Mening, at deres rette Forum er i Maa⸗
nen, hvor man altſaa behager at indſtevne dem.
Forſatteren ſones ellers meſt at have fin Storke i det
Kapitel om Liigſkarer, og ville vi til Beviis herpaa
udtegne et gyſeligt Erempel. „Hvad hendte ey med
„en Norſe Huſar (ſiger han pag. 11) bm. ſtod paa
u Vagt for fin Chef, neſte Dor hos mig. Jeg talte

„med ham, han blev afloſt og gik hiem. Kort der⸗

„ efter kom en Liigſkare, mange i Geleeder udaf Hu:
et, hvori han boede, hos mig faa ner, at jeg
„ kunde fee Doren. Liigſkaren var for mig uſedvan⸗
» lig, da de fan mange ved Siden af hverandre paſ⸗
u ſerede forbi. Dagen efter kom ſamme i Erercitien
„ ved hans Heſt til Skade, og døde næfte Dag der⸗
3 efter, og blev i ſamme Liigproceſſion, ſom Huſar
„ af mig feer henbragt til Graden. Hr. Forfatte⸗
ren har været incommoderet heraf fra hans Borne⸗
Aar af. Han laae hos ſin Broder,“ min Broder
5 ſov (ſiger han) jeg kunde ikke ſage ham vaagen, i:
„ hvorvel min Angeſt var ſtor, over at hore Sang,
„ Tumult, Uroe og deſlige i Styen, “ han ſluttede
ſtrax at een ſkulde døe i Huſet; thi efter ſagdanne
Syner mage een nødvendig dye for Folket, men den:
ne Gang tog han Feyl; thi kort Derefter” døde en
gammel Kone paa en Gaard langt oppe i Skoven.
Komoedier ſynes Hr. Forfatteren ikke at bifalde, aller⸗
heldſt naar han ſiger, at Satan dirigerer og ſorfat⸗
ter ſelv alle Komoedier, men uden Acteurer og Actri⸗
ſer; men naar den ſidſte Scene kommer, da blive
Tilſkuerne, Aeteurer og Aetriſer misſornsyede ved
hans Tragbedie ꝛc. zr. Vore Laſere ſee omtrent her⸗
af at hele Bogen er et begredeligt Stykke Arbeyde,

2 8 2 e 5 2

Udenlandſk Literatur.

Rummelsburg erſter Theil Sr. Hochehrwürden
dem Herrn Magiſter Sebaldus Nothanker ganz

for Aar 1777. 244

— — — — nen

— men

ergebenſt zugeeignet von Baldrian Schwarz
buckel Enkel des wohlſeel. Kuͤſters 1777. 1
Deel 8. S. 128. med den ſal. Valentin
Sortepukkels veltrufne Billede. Zweyter
Theil Sr. Hochwuͤrdigen Magnificenz den Pabſt
Hamadiens (Hr. Herder Forfatteren af de Kriz

tiſche Waͤlder) ehrerbietigſt zugeeignet. 1777.
8. S. 122. fælges hos Proft.

Al Slage ſkionne Raritater, hvem vilde ikke kio⸗
be dem? — Vittighed! — Luune — Ga:

tire — meer Sviftiſk end Rabnerfſk Satire her;
ſker operalt i denne Degns Rariteter. — Under
denne Titel meddeler Forfatteren “ lyſtige Betragt
ninger paa hver Dag i Aaret“ hvoraf de fleſte ere
meget moerſomme, bidende, ſkarpe Sandheder, ſagte
faa reent ud ſom nogen Tyſker kunne ſige dem, hvor⸗
ved Narren maatte blive rod og bleg, om nogen Nar
kunde kiende at han er en Jar, Cogquetten maatte
ſkamme fig, om der endnu var en Funke af Skam
hos hende, og det endnu ufſkyldige Hierte ſkielve for
de menneſkelige Daarligheder og Laſter⸗ ;

Bekiendtſkab med det menneſkelige Hierte, Webo⸗
dighed for Dyd og Religion og cit viis Lyſt til at
forbedre Folk, om de kun vilde blive anderledes. Han
ſorer en let og behagelig Stiil, og er en Hader af
al opſvslmet Snak. “ Jeg ſkriver hverken for knur⸗
„ vurne Catoner (ſiger han i Fortalen til den ſorſte
5 Deel) eller for Elſtere af pobelagtig Skierts og
» ſmudſige Bøger, Hvem der er ingen af Deelenez
» Gvém ſom blot vil muntre, blot fornoye fig. “ —
Vi lægge til: oaſga den ſom vil lere at fjende de
menneſkelige Daarligheder og Laſter i deres rette Skik⸗
kelſe og føle Aſſkye for dem — „ han være min Lee
ſer.“ og han vil viſt ikke leſe ham uden Bifald. Vi
beklage kun at han paa nogle faa Steder falder noget
i det altfor Tydelige og i Tyetydigheder. Pas andre
Steder, iſer i den ſorſte Deel, er han noget mat,
og holder ſig for ofte op ved Coquetterne og Hahn⸗

ket, at diſſe ikke ere det mindſte Antal blande vort
Attenaarhundredes Menneſker. — J den anden

Hr. Sor ⸗
tepukkel piſker alle Laſter og giennemhegler alle
Daarligheder. Han beſidder fiin Vittigheb, megen

reyerne — maaſkee fordi: han af Erfaring har mer⸗

Deel, ſom endes med den 2 Marz, er han meke

inn . . ,, ⅛ͤò GI KE II mu

Nye kritiſt Tilſkuer

245

— — —
. —

——

aſverlende og derved behageligere.

behage eller mishage vore Leſere. J fær er For:
(øget til en Gardin⸗Prediken, hvori en Kone uſorlig⸗
nelig glennemhegler fin Mand, fordi han gaaer extra,
et Strompebaands A over en Billiardſtue, en
ſalſk Haand, et Speyl, Lerebygningen om Smaae—
herrernes Siele, Klager over ſorſrosne Hoveder og
Skiodehunden i den forſte Deel Meſterſtykker. Vi
vælge den paa den 15 Januarli
14 Over Carolines nette Fod.
(Skade, at her r ſeyler Kaaberſtikket.)
„ Kommer hid, J Kiendere af det Skienne!
” beundver med mig det Sfiønnefte paa Carolines
- hele Bæfen, hendes ftørfte Dyd, hendes hoveſte For⸗
„tieneſte, — hendes nette lille Fod, Har man.
„ nogen Tid ſeet elſkverdigere Knokler? Neppe en
„ Haandbred lang, neppe tre Fingre bred borer. dette
„med det flineſte Naturens Grapſern udarbeidede
„ Fodſtykke til en Fruentimmer⸗Maſkine, overtrukket
mined-en koſtbar Skoe, naar det gaaer, ſidder, dan⸗
v ſer, med Spidſen af fine Teer ind i de ſolende
u Mandsperſoners Hierter; opvekker igien hos dem
y de ſlumrende Drifter; ſtroer brændende Funker paa
» de hidſige Begierligheders Tonder, og, ſkulde man
» troe det, at allerede Heldte, Statsmend og Ler⸗
nude — allevede alle fire Faculteter have boyet Kn
y ſor denne underſte Deel af en menneſkelig Figur,
„ſom uden Skoe og Strømper ſkulde langt mindre
»behage end en engelſk. Vindteves Pote, og hver⸗
u ken giennembore Hierter, eller bringe noget i Lue?
„ — Det er fandt, en Knokkelvens renſede Smag
„wilde opdage mange blindende Fortrin hos denne
n Fod.; men — det Hierte og g Hoved, ſom bæres
„ deraf, maae man endelig overſee. Skulle nogen
af vore Stads⸗Damers baldyrede finaa Fødder gisre
adant et Indtryk, og det uden Hierte og Hoved?
Aden anden Deel ſynes os Betragtningen over
et Punſeſcelſkab, over en Toffel, om Oprindelſen til
det tydſke Ord Hochzeit, hvad ſkal man gisre, Forſlag
til nye Berloquer i Lomme⸗Uhrene, den onde Verden,
og en ung Herres Brevtaſke, hvori ſindes en heel

—
2

akke carakteriſtiſke Breve, de meſte ſatiriſke. Der⸗

iblant- zudtegne vi Begyndelſen til Toffelen, og ſhvad

kal, man ige. Reſten vilde Leſeren behage at ſoge

Han har
(aa mange ſortreffelige Stykker, at vi ikke vide hvem
der ere de lyſtigſte, ſkarpeſte, og derfor meſt kunne

; > felv'?
dit utaalelige Herredomme? — over dine Slags
„Folelighed? — Kunde de ikke gage til Feldts imod

246

hos Forfatteren ſelv, ſom viſt fortiener at gere ft in
Opvartning hos dem.
Over en Tofſel.
(Til Forſvar for det ſmukke Kions Rettigheder.)

Du det ſmukke Kions mægtige Zepter! feige
sr Mænds. frygtelige Svobe! Wrvardige Toſſel!
„Dig, under hvis triumpherende Hel allerede man⸗
„ gen en ærlig Mand har ſvedt, ſukket og raabt om
„*Barmhiertighed. — Du form ofte er floyen af en
„gemeen, grov Piges Haand omkring en fornem,
en ſtor Mands Hoved! — For hvis ſkrekkelige
„Trudſek allerede Renomiſter, Partiegengere, Eiſen⸗
» freſſere og de dumdriſtigſte Vovehalſe — have
„ ſtielvet! — Ifkke en knebelsbartet Huſars Sabel,

for Aar 1777.

„ ikke en Skarpretters Sverd, ikke en plantet, mod

55 Menneſker ftillet Kanone opvakke den folde Gyſen
„ hos mig, ſom naar jeg ſeer. dig. Thi Huſarſabſen,
»Skarpretterſverdet og Kanonen ſorgarſage kun en

„ fort Smerte; men — du, gruſomme Tugteme⸗
v ſter I. piner en ſoa lenge man fever; og Skam føl
» ge med dine Revſelſer. — Hvem har givet. dig

„Ret til at danſe en Solo paa Mændenes Nyg, og
„ at fægte omkring deres Hoveder? — Mændene
— Svorfor. befvære da de Daarer fig over

„ dig med deres mandlige Styrke, hvormed de kan
” tvinge Tree, Steen, Jern og Staal til Lydighed
„— med deres Heldtemod, hvormed de beſtorme
” Muure og Batterier. — med deres Kunſter og
„Videnſkaber, hvormed de kan ſtiele Pengene ud af
„Lommen paa hverandre — Samvittigheden ud
„ af Livet, og paatage ſig ſorundringsvardige Ting.
„ — Men man ſiger, du er uovervindelig s +
„Imidlertid (ſaaledes endes denne hiertersrende Be⸗
„tragtning) vil ſeg ydmygſt frabede mig dit Herre⸗
„domme. Ikke gierne ſkisttede jeg om at bukke
„ min Rug under dit Aag, ſom aldrig nogen Gang
i har krummet ſi ſig for en dum Rig, eller for en udy⸗
„dig Fornem. Men ſkulde jeg dog engang komme
„ under dit Herredsmme, faa forſkaan i det mindſte

„ mit Hoved, ſom ſkal nere mig og endnu et halvt Du⸗

775 i in Hoveder.
„ Over den tiende Februarii ; 2
„Svad ſtal man gisre!
37 » (Gr, at 11 5 Klagemaalene over den nervarende
41 129 dei 35 Verden.) VRÅ 8 1
2 "nr VE der

247 Nye kritiſk Tilſfkuer
Det er vel ſandt, ar mangen en Studeren⸗
w de paſſede fig bedre til en Hvidtolsbrygger eller
„» Tobakſpinder, end til'en Lard — mangen; Sol:
„dat bedre til Fugleſenger end til en Krigsmand

» — mangen en Geiſtlig bedre til Skueſpiller eller

„ Dandſeineſter end til Taler paa en Prakeſtoel; —
wat det har ſamme Beſkaffenhed med endeel. Proku⸗
„ ratorers Wrlighed ſom med en offentlig Skioges
„ Kydſkhed, og at en Prokurator-Samvittighed næ
5 ſten fører til-Naturens Sieldenheder, ſom neppe
v ſees et Par gange ier Aarhundrede; — at de
„ Forelſkedes, Spillernes, Heſtehandlernes og Jo⸗
V dernes Eeder gielde lige ſaa meget foin kaſſeret
v Myndt, og hore egentlig til de tomme Ord:;
„ — at ofre lader en Gieldner en ærlig Mand kaſte
5 i Arreſt for en ringe Sum Skyld, og buffer fig
stil Jorden ſor en fornemme Skielm, der er ham
5 nogle tuſinde Daler ſkyldig; — at mangen er
Dümhoved, ſoin i ſine yngre Aar har manenvre⸗

» vier bg Tlenſtbeviisninger, ſom' man kun kan ven⸗
> de af en Nederdregtig, 1 Stedet for de burde vær

5 ret giver en Mand af Fortieneſter; — at de ne SA SEER 7. 9 14
Zan det n Wand ef Sortierteft Leipzig. Gute Nacht Baſedow. — Gul be-
re currit, bene dormit. Leipzig 1777. St.

> drigſte, ſletteſte Folk blive de uhofligſte, ſtolteſte,

„ haardeſte, naar Lykken kaſter dem et Paͤr Säbe⸗ 4
3» bobler om Halſen; — "at" mangen en tretten |

„ Aats Digt har allerede ſmagt Quinteſſenzen af
5 Kieklighed? — at mangen en Dreug har en
, Kiereſte, førend han endin har Skieg; — at
„ man for Penge kan kiobe Forſtand, Dyd; Fortie⸗
> neſte, Skionhed, Anſeelſe, Herredomme, Roes;

„ — og at Viisdom, Retſkaffenhed, 2Edelmodig⸗
„ hed, Patriotismus og Menneſfekierlighed uden
v Penge mage krybe i Stösvet; åt Venner for⸗
3) raade hverandre; — at Wgteſolk bedrage hver⸗
„ hverandre; — at Mænd har viſſe hemmelige
5 Udgifter til en ſmuk Kammerpige) eller en ung
Kone, han har faaet Fadder hos, eller en deylig
„ Aetrice, eller en ſmuk Slegting, elſer til en Ita⸗

F liener, eller en Kaffeſkienker, eller for Aqva Vite
„ (Livets Vand til Dodens Befordring) eller til at
z underholde en Zaandheſt (De ſorſtaae mig dög,
„ mine Herrer? Der gives ogſaa tobeenede Haand:
33 heſte) eller kil at afgibre gammel Gield; og
deres Wgtemager have viſſe hemmelige Indksmſter

5 for et venligt Pyekaſt, eller for en til rette Tid I

= anbragt Haandtrykning, eller: for et villige og med

for Aar 1777

— r - ———

„ Eſtertryk giver Kos, eller for at helbrede en med
„ ſpasmodiſke Tilfælde beladt Syg — det er
„ (figer jeg) viſt fandt, at der forefalder ſaadanne
„Ting; men — hvad ſkal man giore?“ Den
ſpottende Degn vifer hvoy vanfſkeligt det er at fane alt det⸗

ikke altid var at anke, da manges Indkomſter, fort
un eve got ved alt dette; bleve beſkaarne. “Man
» feer altſaa (ſiger han til Slutningen) at alle oven:
„ meldte Ruller udfordres til den ſtore Comoedle, Jo
„det menneſkelige Selſkab ſpiller her paa Jorden)
„endſkiont jeg maae tilſtage, at jeg for vil blive
»Degnei Rummelborg, ſaa ſuurt det endog er

me, ſorend jeg vil ſpille en af diſſe Ruller.“

„Tydſkland har ikke have noget lyſtigere ſatiriſt Ge⸗
nie naſt Rabener end denne Forfatter, derſom han
ſaaledes kan holde ud til Enden af fine 365 Betragt⸗

„ 7

ar har ninger -
» tet med Borſten, fader et Embede ved Smigrer ere

17 129175 8 ED! 3 J N41 *
* nd 8 * 1
nx 17 — 4/7 9 se ; 0 a nm
4 13% 177 — * é 9 åd …
3 —
Å

4 7 8. 31 Sider.

i Oba denne Mand har giort fig til et Vidunder
"for Verden og et Maal for Satirernes Latter -

te anderledes 1 Verden, og om det og kunde ſkee, at det

„ for mig at ſorhverve mig min nodtorftige Udkom⸗

— —mb— . — —

Stor Ret havde han til at klage over de offentlige

Opdragelſes Anſtalter; meget got indeholde hans

forſte Skrifter om dette vigtige Emne. Hans Ele⸗
mentarverk (ſkiont den ærlige Comenius langt ſna⸗
rere kan“ kaldes Opfinder af denne Leremethode end
Baſedow) er et i mange Henſeender "vigtigt og ſor⸗

treffeigt Skrift; men gt alt hvad han ſagde, var
tiſſorn uhorte Sandheder, at aldrig nogen uden
han lærte Barn paa en ſpillende og behagelig
Maade, at han paatog ſig at være Curator for hele
Europas Opdragelſe, og foruden de philantropinſke
Anſtalter, ſom vare alt nok til at beſkiceftige et Halp⸗
hundrede af de lerdeſte Mænd ſor deres Livstid,

pagtager han ſig at danne Tienere og S

og unge Jomfruer, og Frökener, og Skoleholdere;
og det blant alle Religionsbekiendere og alle Natloner,
var dette ikke et graſſeligt Vielgeſchrey? — Og Ru,

* 4 kr AR 24
da haß allerede efter ſaa ſaa Aars Forløb bliver te,
: É ; 0

båd

—

Nye kritlſk· Tilſiſer

——

af de Vanſkeligheder ſom' mode haun — hvoraf
han efter de fleſte Proſectmageres Facon maaſkee ikke

havde feet en eeneſte forud — og nedlegger ſit Cüra-⸗
torſkab, kan man andet end lee af hans ſtore Luft⸗
caſtel, der ſccäſnart bliver till intet, eller maaſkkee til

det ſom det fra Begylldelſen burde have været sin
meget nyttig Opdragelſes Anſtalt for der Land' eller
den Stad, hvori den bliver ankagt, og ſom künde

tiene til et Mynſter for ſtige Anſtalter paa andre

Steder, uden at vilde bilde ſig ind at være den ene:
ſte magelbſe, ſom ſkülde levere:Lerere og Diſcipler,
hvis Lige ingen andenſteds lind opdrages eller fin⸗
des. Dette er omtrent Indholdet af denne Gode

Mat, ſom ſral vere en Sligs "Satire" over Baſe⸗“ å
ines Evighed er ham gandſke latterlig. — Fortie⸗
i ner ſaadan en Mand endnu det værdige Navn af
i» Chriſten? Er det ikke en aabenbar Modſtander
„af vor allerhelligſte Religion? — Og denne Mand
in med bint uſalige Grundſatninget opkaſter fig til

dows Aſſkeed, men Forf hadde giort langtibedre,
om han havde ſagt ſine Sandheder gandſke alvorlig,
da han aldeles ilke fy ns at væve! ſkabt til Satiren.
Denne Nat beſtager af 3 Breve hvori Fotf. angiver

de Aatſager, ſom ſkal have bebckget Curatoten til at

nedlegge ſit Embede. Halls flette Lune, ſvage Syn
og ſpakkede Sielekrefter — at den ſtore Examen ded
Philantropinet i Fior ikke giorde Opſigt nok, da der⸗
til var indbudet de beromteſte MAd! fra alle Ver⸗

dens fire Hisrner — at han ikke har erholdt de 30000

Nolx, ſom han med ſaa megen Beden, Skienden,
Larmen g Stoyen has ſordret af det üerkiendtlige EZu⸗⸗

ropa, og deraf kun faaet 2118, Rdlr. i ſin Kaſſe
at han ikke har kundet ſormaae nogen til ar anvende 3
til 400 Rdlr. paa at opdrage en tilkommende Tiener

eller Kammerpige hos ſig — at hans Catharineum .
eller Stiſtelſe for unge Fruentimmere, hvortil Baſedowf

allerede havde faſtſat Dagen, naar det ſkulde hoyptide⸗

lig lndoles, ingen Skolärinder har ſaaet; — at han
har tilſat 4000 Rdlr. af ſine Midler, endſkisnt Forf.
paaſtager, at han igien har vundet 15000 ved fit hj

Elementarverk, og at han altſaa ikke har Aarſag til

at være inisſorneher med dette Tab; alt dette ſkal
have "bevæget: denne faa meget broutende Mand til

at ſige God Nat 'til ſit Philantropin, hvorved Hr.
Kampe er bleven haus Efterfolger med Titel af E⸗
dukations⸗Raad. — Til Slutning onſker Forf. Ver⸗
den meger alvorlig til Lykke, naar denne Anſtalt
maatte gaae ind igien. J Sandhed, min Ven,
det er ſand Lykke for Deſſau og hele Verden, at
„ Baſedow har giort dette Skrit; thi hvad kan man

vel vente fig" af ſaadait en Skoleanſtalt, hvis O⸗
Vvrhoveb, ſoiil. Baſedo var) ikke var nagen Chri-.

—. — —

v» ſagt i fin Moral Side 243.: „hvor meget ſkulde
„ Baſedotb have giort fig Publikum ſorbunden, naar
F. han i Stedet for fin ſaa anſtodelige Philalethie

„ sten? — Ingen Chriſten? — Ja, min Ven / lin⸗
„ gen Chriſten. Læs De hans Philalethie, hyorgm den:

„milde og aldrig ukierlig dommende Gellert felv har

v. havde omarbendet fin praktiſte Philoſophie. —

„Denis Dont troet De dog — Endnu meer! —

„Les De hans ſkammelige Bog, under Titel: Ver⸗

„ maͤchtniſſe vor⸗ Gewiſſen. — Deri beſtrider han
zugabenbar den chriſtelige. Religion — nægter uden
„ Undſeelſe den hellige Skrifts Guddommelighed —
v ſorkaſter Forſoſerens Guddom — nægter de vigtig⸗

tigſte Kapitler af Religionen — og Helvedſtrafſe⸗

„ Reſolmator over Skolerne!!“ Vi kan ikke andet

end give Forf. Het, naar han herved meget ſterk af⸗
raader alle for deres Borns Bel i Sandhed omhyg⸗
gelige Forældre fra at betroe deres Born til ſaadan
en Anſtalt. 3

i *
”.… 1. 1 * 1 1 727 7 N 12 AN.
— — * 2 —

N n ene site eee
Leipzig. M. Carl Ehregott Mangelsdorfs

erſtes Wort an das Publikum, dem RS:
niglichen daͤniſchen Profeſſor Baſedow
betrüfffg ß; AENE he ö
Wer eine Lampe braucht, der ſollte auch
darallf bedacht ſeyn, Oel hineinzugleſſen.
geipzig 1777. Stor 8. 40 Sider.
De er blot en privat Stridighed om nogle Pen⸗
ge, ſom altſaa ikke angaaer Publikum. J⸗
midlertid ſynes det ikke at giore Baſedow nogen ſyn⸗
derlig Wre, lige fan lidet fom Valget af denne Ma⸗

270

giſter tit Lærer 1 Philantropinet, der ſelv bekiender

em ſig, ikke at have de beſte Sæder, og hvis dunkle
og opſkruede Stil ikke ſorraader nogen Lærer, der
ſkulde underviſe pag em let og ſpillende Maade,

? * g ST —

Gör⸗

25⁴

Nye kritiſk Dilſkuer

Goͤttingen. Die neue Deutſchheit nuniger
Seitverſtreichungen.
Difficile eſt Satyram non Serſbere. 6
Erſtes Proͤbgen, allen Pritſchmeiſtern Aſter⸗

8 1

— und Wouniglichen Poßierlichkeits⸗ Machern
zugeeignet. Gottingen, bey Johann Chriſtian
Dieterich.
Ark i 8. hvoraf" een er udkommet Beer Maas
ned. N 10

Bin 2

|
Ét
|
|

EN 2 & meſterlig Satire over ee filed,
5 nonfenſckaliſke Barde og Minne⸗ Sangere ſom
ſette al Poeſie i opſrüede Talemaader, uden al For:

at ſkrive i hver en. Provindſes Dialect ſaa at ingen

af de andre Provindſer forftaner et Ovid; „ nu at efter!]

…— ligne Noung, nu Sterne, nu Shakesſpear, og
til Ulykke juſt deres Feyl, uden at kunde opnage de⸗

kiginalheds⸗ og Eſterlignelſes⸗Syge, det ſorſte af
Aergierrighed, det ſidſte af Mangel pan Kræfter —

dette tugter han ved de latterligſte Eſterlignelſer.
Man høre hans ſorſte Forſog:

Ich lob' mir's deutſche Vaterland
Mit allen ſeinen Gecken ; Scr
S'beſitzen Witz, Kunſt und. Verſtand, ;

„Was alt iſt neu zu lecken. 17
Da giebt's der Faͤuſte groß und klein

s Gar maͤchtig viel zum Schmierenn

Manch Bible will ein Barde ſeyn,

: „Manch Bard wie's Weible zieren.

Davon draͤngt s in die Dichterſchaar

Die naͤrr'ſchen Mitteldinger.
„Wollen ſeyn was einſt vor Alters war
Der Bard und Minneſinger.
Sieh'ſt pbald auf hohen Stelzen gehn,
Ueb'r Stock und Steine poltern,
Bald kriechen und an der Kruͤche gehn,
Das deutſche Ohr zu foltern.

S war'n Mann, hies Young, Hatt viel Verſtand
Sul Anſtre Nachtgedichte,

T Davon ſah'ſt in dem Aſſenland
. Gar allerliebſte Ae e 5

1 *

Morven —Skalden — Barden —Minniglichen

J alt 13. Prøver, hver paa et

ſtand i at kaſte "fan mange Vocaler bort, ſom mueljgt, !

res Sfig heder — den underligſte Blanding af Di

tydſke. e gager. (9: mefterlig- paa Styltet,

for Aar 17%

Sie winſelten aufm eichenſtein,
In wahren Tollhaus Toͤnen;
Auch fang da manches Dichterlein

Im gleichen Ton dem Schoͤnen.

Als drauf ein Stern“ empfindſam ward
Ging'n Manchen, Zucker ſuͤße⸗ ;

Auf Reiſen aus, hatt'ns zwar kein'n Wart,

Doch ein paar gute Fuͤße. ;

Das war dir eine ſeine Zucht,

Kont'ns weinen, kont'ns auch lachen, 275
Hatt'ns gar ſchon an ſich ſelbſt werſucht)
Wolli'ns Manns zu; Weibſen machen. i
Drauf ſolgt der alten Barden. Sang,

Hoͤr'ſt's wie Tuisko, ſchallen; JR,

Kam Sindré, Nidhoggur im Son,
Konnt'n's von Wafhalla lallen. 1
Verſtehſt's nicht dieſe Dichter Zunſt
Muß tief in Norden ſehen.
Manch Menſchenkind neun't's Unvernünſt,
Koͤnn'n's ſelbſt oft nicht, verſtehen.
Der dort ſchwingt's in die Hoͤh, Aae
Vom Pegaſus den Zügel;
Flog gar zu hoch, Dates ganz verir't
Verbrandte ſich die Fluͤͤgel. f
Kuletzt ahm't's Englands, Poͤbel nach,
Schreib'n's kurz, ſprech'n's, viel von 1 3 5
Shbaub'nes ſchier daß unsre arme Sprach
Durch Striche viel gewinne.
Der Gellert! — Strich — das war ein Wee
War's — Strich — nicht mehr — geweſen —
Auch Haller — Kleiſt — Ey ja! wer kann
„Die Herr'n noch jetzo leſen! ;
Scchrieb'ns Deutſch, hatt'ns einen Plan gemi,
Kont'ns Weibſen leſen hoͤren; :
Iſt's nun im hoͤhern Ton gebracht
Klingt's wie M uſik der Sphaͤren.
Drehn's hin, drehn's her, zern's ſchief, zern's krum,
Koͤnn'n ſchoͤn die Sprach verhudeln,
Geh'ns wie mit einer Hure um,
Woll'ns nach Gefall'n beſudeln.
Ich lob' mir's Deutſche Vaterland
Mit allen ſeinen Gecken
ale Witz, hab'ns halter Unverſtand
Was dummes: sehen

De tydſken Oder det nordiſke Aſemaal og den nue
tå,

— — —

5
0
5

ES EET RER ETT Si

Nye kritiſk Tilſkuer

— ——— — —

253
og er] indhyllet i faa myſtiſk et Slor, at man uden
meget Hovedbrud ikke forſtaaer Tiendedeelen af en Me⸗
ning, om den og handler om de almindeligſte Ting,
ages ikke uramt ſorbie. Men da Forf, ikke altid
kunne holde det ud, faa begynder han i den 7de Pro⸗

ve alvorligere, og leverer en yoperlig ſatiriſk Epiſtel
til den Misfornoyede, hvoraf vi ville anfore diſſe to
J faa ſoronſket Leylighed, ved hvilken-han bavende
„ ſagde til fig ſelv: Kyſſer du hende ikke nu, faa:
» kyſſer du hende aldrig, og ban koſte hende ikke.

Lmier: a 5 Kg
Die Grabſchriſt die ſich mancher dort erwarb
Iſt kurz: Er lebte, zechte, hur't und ſtarb.

Jiden gde, gde og 1ode Prove ſtiller han endeel af

Voltaires ſvage Sider: meget; tydelig blottet; i den

tolvte og ſidſte Prøve viſer han det Latterligeſog For:
dervelige i de nye Sprog⸗Radbrekninger, hvor man,
for at gisre Tanken og Stilen ſammentrukken, bliver
lltnalelig for Hret-og reent odelegger Sprogets Ziir
og Velklang. Endelig gier han et hoyſtnodpendigt
Üdfaſd mod den ſkammelige Sedelere, ſom herſker
nogle nye Skueſpil: en Stella, Bornemorderſken,
„den nye Menoza, Hofmeſteren: Stykker, der giøre
Forfatternes moralſke Tenkemaade lige ſaa ſtor Skam,
ſom pad de fleſte Steder deres Smag og Vittighed.
Ooeralt fortiener denne Satire at leſes, ſom
et Beviis at Smagen endnu ikke er gandſke ødelagt
i Tydſkland, da de ſelv indſee dens Fordervelſe

og de uhyre Misfoſtere ſom den nye Smag frembrin⸗

ger, og at Religion og Sadelighed har ſine Forfag⸗
tere endog iblant de vittigſte og munterſte Skriben⸗
tere, hvor meget man end gier ſig Umage for at ſor⸗

Herredomme. 1 RD

ſaffe Irreligion og Ryggeslsshed et almindeligt

3 1285
—

Sorau. Ueber den Buß und uͤber die Lat:
geweile. Sorau, bey Gottlob Hebolds Er⸗
ben 1777. 5 Ark i gvo.

Feine begynder gandſke methodiſk fin. Afhand⸗

ling med Kyſſets Beſkrivelſe. “ Et Kys, ſiger

han, er noget — ſom ingen Definition behover.“
Herpaa taler han om Kyſſets forſkiellige Arter, T. ſ.
Slegtſtabs⸗ Kys, Ére:Rys, Söftigheds⸗Kys,
Venſtabs Rys og Elſkovs Rys. Om hyert ſi⸗
ger han noget got, noget middelmaadigt, og om det
ſidſte meget ſſer. Kan en nye Opdagelſe mage vi

udtegne, da den er af Vigtighed; intet ringere end

—

for Mar: 2777. 5

at lære den hele Mathematik ved Nys; em
Methode ſom viſt er lettere og behageligere end ag
drages i et Par Aar med Eaklides og Wolff.
Ardon elſkede en Pige, og havde i lang⸗
„ſommelig Tid giort fig, megen Umage for at erklere
„ hende ſin Kierlighed paa en god Maade, og erhol⸗
„de hendes Svar, men ſorgieves. Engang kom en

„Han var eene med hende; en Tidspunkt ſom maat⸗
ute vere ham dyrere end Guld, ſom han faa: ofte
» af Hiertet havde onſket ſig, ſom han uden Ophold
„kulde betiene ſig af, og — nu føler han fig i en
„Forlegenhed, ſom ikke engang giver ham en ange⸗
„nem Opfindelſe til Kiedſommelighedens Fordrivelſe,
„end ſige at nærme ſig hende paa en em Maade.
„Han beklager ſin Nod ſor en Ven, ſom var en
„Art af en Spradebaſſe, men, derhos et vittigt:
„Hoved.“ Denne. forpligtede ſig til at fane hele Do⸗
» fir Kys i Ardons Narvarelſe af hans Elſkede.
»Man giorde Anſtalt til en Sammenkomſt. Uden
„ Msoye veed Bel mond paa en naturlig Maade ac
„ dreye Samtalen.“ 2811 Fr
De maae forlade mig, Mademoiſelle, at jeg
„ gier Deres: Speyl en liden Beſkyldning. Deres
„ Sæt — De tillade mig at rykke det lide.
„Han rykkede hvor intet var at rykke. kr
Saa! endſkient ogſaa denne -liden- Uliighed
„lod Dem vel. Thi ligeſom ſor de Sunde alting er
„ ſundt, faa er og for de Smukke — st
Stille le jeg ſkistter ikke om at vide det.
Dog, jeg merker endnu em; liden Skievhed.
„De tillade mig at betragte det fra Siden, og tage
„det zi nermere Hyeſyn, jeg ſynes at her endnu be⸗
„ hoves en liden Forandring. Jeg vil kun ſoge den
rette Syns punkt.. 8
Han teykker fur Læbe paa hendes, hvilket hun
efter nogen Modſtand lider, og ſkeeler k en ſkiev Li⸗
nie efter: Panden. „
Fra denne Side merker jeg intet, vi mage
u beſee det fra den ander,
Han bliver en temmelig Tid liggende, ;
Pardi! jeg er gandffe konſunderet ĩ min Spe⸗

z kulation. Underveys blev mit Oyekaſt ved Deres.
„ yenſtraaler giennemſkaaxer og afledt fra fin lige

Linie. Hvilken en herlig perſpektiviſk Udſigt! De
"ALE » tillade

255

— ———— |

u tillade mig at igientage denne Bemerkelſe: aher
* bleven oget-overordentligter vaer i Deres Hye, jeg
v ſeer et lidet Mandſolk ſidde der. Det er viſt et
„ Amorgeſpenſt, ſom gior Nar af mig.
v foi et lille Mandſelk.
5 den rette Synspunkt fori i lige Anie at obſerrere
10 det.“ 8 j
Lebe paa Læbe. : . BR
Den ligeſte Horizontal⸗ Ser 200 os nu ens
51 gang drage en Diagonal⸗Linie. "%
' Han gior en Vending til hendes blomſtrende
Kinder, der ſolger en ſagte . 1
Skiegget; hun arbeyder fig los.

e Au! Au! Hr. Belmond! min Hud føler en
> feel: Million Berprelſes⸗Punkter⸗ det er ſor me⸗
„n get.““

0 e phyſici kalde dette en Friction, aden hol,
„ken intet perſbektiviſk Forſog kan vere. Jog vil,
armed Deres Tilladelſe, kortelig forklare Dem Frik⸗
zytionens Bevegelſes⸗Love.

—

„ fladen af Deres og mine Laber, faa maae Indfalds⸗
zuhukken værer denne“

8 foffer, med Duuctur ; Log frit Hinbrer ham
itke.
* . Skal den! udbrede 10 ig over et. ſtorte Rum,

SÅ faa gisre vi Hoken Apidfere 5577 trykte lidt ſterkere
v. Pda. “ M 1
Diet ſkeer. 6 25 55
Dan Diagonal⸗Pekpendikular⸗ Horizontal⸗ Beviegel⸗
„ fe — Paralleler, Sekanter, Tangenter, Conver⸗
ar genter ꝛe. — Sker De, Hr. Ardon, ſaaledes kan

.
1778 2 i:

—

man ſtudere Geometrlen. paa et ſmukt⸗ Fruentim⸗
Og nu ſtager Suttet lige. En så

mer Anſigt.

Ardon nermer' fig med ſterk Hierteklappen:
Ver af den Godhed at tillade mig een liden⸗ Prove,
„om jeg har ſattet 51 4 ein
55 Forelesning. 54 K5 1107

Nye auf Olſkuer 4 ufo Aab rent.

Sur ma
Stille! at jeg kan tree | opmuntre ſig: : 6061

Seer De, naar Frik⸗⸗
„tionen ſkal være ſagte og ubeſkadigende paa Over⸗

236

—— — — nen,

jeg med Tiden har udſvedt Hr. Belmonds Lection,
„vil jeg lade mig underrette af Dem. Men nu
EN holder jeg en Igientagelſe for overflodig.“«
Ardon var færdig. at briſte⸗ SR ſoger 2 al

Kun en! Tangent, Mademoiſelles st. 175

ti „Naa! eſterdi De har tilſort mig denne, geo
3) metriſke Lærer, ſkal det være Deres Belonning. |

Og dermed maatte han til ane Een⸗
ſoldighed lade lade ſig noye. J hans Sted blev
Belmond Jomſruens Cieisbro. Det Stykke om
Kiedſommelighed er verre. 5 Pie sub ee
lighed n in,

161 85 g .
1 i . 1 p i

..... DIE EET TYR]

Leipzig. Preſontirt f das Gewehr!
| ſpiel zin zwey Aufzüge. i

Ein Luſt⸗

eg 1727.
80 Sider. en; 8 7

erh fi Ae ks

då De cal være et rørende: Sfufpil eſter Hr. En

gels Mancer. En fornuftig General har bes

troet ſine Born til en retſkaff en Hoſmeſter medens

„

Tante og hendes Kammerpige 7 beſlutte de at ſor⸗
mage Generalen til at? jage Hoſuieſteten bort), og
tage en franſk Haarſkierer⸗ i hans Sted. Denne
Karl begaaer adſkilſige T Tyverier og andre Redri he⸗
der, fom bringe ham i Retkens Häkſider og ben for
rige Hofmeſter i fir Embede igien. Naar vi undta⸗
ge en gammel Greves og Tautens Karakteer, hvoraf
den forſte er en gandſke ünsddendig Perſon, 3 og den
ſſidſto uden. noget Beſynderligt, zhor, dette Styfke. vit
kelſg ſmükke Steder, og Opfindelſen er ikke uͤden al
Sandſynlighed. Dets underlige Titel har det en
en gammel Invalid at takke for, ſom fereſtilles at
ove de. unge, Serre il i Baaben, naar de har, fg

38. 8
„ Om Forladelſe min be Arden, ſaa baſtig Titer een 25 f 7110,
v pleher man ikke at e en Wee Natter 752 fan LE 10
45 178% nat i et en e e
90 K. 555 „ e t e, u 140 fle hne cd
big Nit fil . t; dανον ; GYS area
FEST rr III ne og AN YE
„ EL F nt 1 4908 2209 a 83
ane: ene a e * Nan Slang. 1 532 m 72 221 "99 171 så
4 . in abe vil: 11% % ei; 227 . dg! 2001 In 7 ne e ene.

— —

181
n 8 — . É 2

ben. tog. i Feldten; da' deine ikke kan fihigre ſor en

— Nye

Lritiſt.

Tilſklet

ober

Indenlandſt 56 udenlandſt Literatur.

No. 33 08 84.—

. Skueſpil til Brug for den danſke Skueplads. FYRES om Dyd og Wdelmodighed, men hvad kau

2 Ttredie Bind. Kiobenhavn 1777. 8. 30%
070 Ark. Trykt hos Hallager paa Gyldendahls
Forlag. É

fg Yrne Samling vedligeholder fin engang antagne
Karakteer. Intet uden de meeſt moralffe og
ſmukkeſte Stykker, og tillige de beſte Overſattelſer
kan her vente fig Plads. Da de alle ere opforte of:
te og med Bifald, vidne de om den fine og ædle
Smag, ſom herſker paa den danſke Skueplads.
Stpkkerne i dette Bind ere: Barberen i Sevilla
eller den unyttige Uforſigtighed, et meget Mun:
tert og intereſſant Stykke af Hr. Beaumarchais,
ſortreffelig overſat af Hr. Acteur Svarz — ſnarere | I
Original end Overſetteſſe. — Vi have med For⸗
ee ſammenſignet den med den frauſke, hvilket vi
giore ved alle de Overſettelſer, ſom vi bedømme. —
Eriſpin ſom Fader, af det Tydſke; Emilie Ga⸗
lotti, et Sorgeſpil af Hr. Leſſing; vi beundre mere
Forfatterens Kunſt end Sandſynligheden af Indholdet.
Pagen af Hr. Engel, faa üſkyldigt, at Born ſelv
kan laſe det uden Anſtod; ſaa rorende, at ethvert
ſbelſomt Hierte maae ſettes i Bevegelſe ved mangfol⸗
dige Steder.
en Parrre⸗Tilſkuer loe der, hvor Sitüationerne

vare. ee ſmeltende, 09. gabebe. ve) de Rane,

te
VW

Vel tvivle vi ikke paa, at jo mangen]

Skueſpillet og dets Forſatter dertil? Sgehavnen
af Hr. Dancourt, ogſag gandſke artigt- Endelig"
en Overſattelſe af den unge Indianerinde af Hr.
Chamfort, ikke juſt den mageloſe, ſom Hr. Iver⸗
ſen i Fior udgav. At tale mere om diſſe Stykkers
Karakteer og Se isnheder var unødvendigt før vore
Læfere i Hovedſtaden, og dem pan Landet forſikkre vi,
at de kan tilbringe en heel Uge af, de lange Vinter⸗
Aftener ved diſſes Lesning med lige faa ſtor Nutte
og Fornsyelſe, ſom ved Lars Larſen Aagerup,
eller den forvildede N

— eee rn se —

—

Tvende Taler. Den forſte paa Juule-Dag, over
Jeſu Fodſels Hiſtorie Luc. 2, 120. hvori vi⸗
ſes: At alle Omſtendigheder ved hans Fodſel
gier det troel ge, at ban er den rette Meſſias.
Den anden paa fiortende Sondag efter Trefol⸗
digheds⸗Feſt, over et af Jeſu Miraklers Hiſtorie
Lüc. 17, 11 19. hvori dette Mirakels Troe⸗
verdighed legaes for Dagen, naar Omſtendig⸗
hederne, hvormed det ſkeede, tages i Betragt⸗

ning. Holdne i Huusbhr⸗ Kirke og Wedels⸗
8 2 berg,

(Så. have vi her erholdet et Monſter paa den

Kan ikke en Lærdom meget vel beſvares uden at man
har nodig udteykkelig at nævne Indvendingerne? Er

at udføre det forſte eſter Liltenthals utilſtrekkelige

bepiiſt, at Jeſu guddommelige Sendelſe tydelig frem:

239 Rye kritiſe Tilſkuer

—

for Aar 1777. 260

— 7, . rn . ——

borg⸗Capell i Aarefie 1774 og 1776 af Wil⸗
lads Borchſenzus. Kiobenhavn 1777 trykt hos
Paul Herman Hoͤecke. 8. S. 88.

—

S. 5.: Velkommen lil os i Grededalen herneden —
„Ak! rak os din Hyen⸗Salve — nyſodt Noer — et
„afmagtigt Barn, der hverken kan røre Haand eller
„Fod. — S. 16. Hvad der ſiges om Natten lyder
» to Gange hoyere end om Dagen. S. 20. At de
„ikke misbrugte Religionen til en Larve at fkuſſe
„andre med (hvilket vel een eller anden Wrtz-Bedra⸗
u gere har giort), det kunde jeg flutte deraf, naar
» de. holdte deres Andagt ikke i andres Paaſyn, for
dat giore Parade dermed.“ Til Beviis paa Ma:
ric Wrlighed anføres: S. 22. Hat der randt det
„ſamme edle Blod i hendes Aarer, form ſordum U
„ hendes Stamme-Faders, der er ſaa bekiendt for fit
„oprigtige Veſen, at han torde udaſke den Alſeende
» felv om han fandt Rynke i ham? Dette Beyiis
ville vi meget gierne ſeienke Hr. Forf. S. 23 beret⸗
ter Hr. B. at Maria kunde tie, flint hun par et
Sruentimmer. S. 25 er det at formode om Hyrder,
at de ſku de være ſlagne til at være de ſtorſte Skielmer
der nogenſinde havde levet, — “ Hovedͤſtaden pleyer
„at være Hoyſkoelen, hvor Renker og alle didhen⸗
„ hørende nedrige Kunſtgreb ligeſom offentlig eres.“
— For denne Compliment har Hovedſtaden Pradi⸗
kanten ikke meget at takke. S. 26 forekommer et
merkverdigt Sted af Virgilius: „ Hyrderne vidſte
„ingen hoyere Fornoyelſe af at ſige, end i en grön
„Eng at ſpille et Stykke paa deres Hyrdepibe og at
„ ſee en Hoben kaade Kid at hoppe omkring ſig.““ At
diſſe Folk vare Hyrder og nærede fig ſom Zyrder,
beviſes meget eftertrykkelig af det Ord deres Hiord.
At de aldrig bleve til andet end Hyrder, beviſes S.
27 deraf, at de kaldes Menneſter. S. 29. Udfaldet
lerte at Maria gik paa faldende Fode.. — J. og
„M. maatte gage pan deres Fod beſtandig op ad
„Bakken. De hapde et Vierg efter et-andet at be
„ ſtige, et Bierg hoyere end et andet at overklatre.“
S. 32 igiendriver Hr. B. meget alvorlig de ſtak⸗
Eels Malere, ſom foreſtille Barnet med Straaler om
Hovedet, og det af Ebr. 2, 17. S. 33. Han
„ blev ſvobt i Pialter og Klude, thi hvorfor ſkulde

ſkinnede mide under diſſe ringe Omſtandigheder, ſom ” Evangeliſten anmerke at han blev: ſvobt naar det

— —
>

faa berømte Populære Stiil. Vi "havde troet,
naar Prædiferer for en Landsbye Meenighed ſkulde
ver til Opbyggelſe, det er: til Forſtandens Oplys:
ning og Hiertets Forbedring, maatte Indholdet være
paſſeude for Tilhsrerne, Taukerne rigtige, Üdtrykke⸗
ne ſandſelige og Stilen meget ſimpel, men — ſkulde
der ikke være Forſkiel paa den Stiil hvori Religionen
bor ſoredrages, og den, hvori man fortællev Eventy—
rer i en Kroe? Indholdet af diſſe Taler er meget
lidet paſſende efter Tilhsrernes Begreb, Tankerne
mange Gange urigtige, og viſſe ÜUdtryk fan nedrige
og pobelagtige, at de ere langt under den Værdighed,
ſom Taler og aandelige Taler ſordre. Hvad ſkal
den almindelige Mand med Indvendinger, ſom den
ellers Aldrig var falden paa? Giore de ikke mere
Skade, end deres Igiendrivelſe forſkaffer Gavn?

det fandt hvad Hr. Borchſ. ſiger i hans førte Pre
diken: at Jeſu Fodſelshiſtorie indeholder Alle de Troe⸗
verdigheds Merker, ſom noget fornuftigt Menneſke
kan onſke fig paa den Sandhed, at Jeſus⸗af Naza⸗
reth er den ſande Meſſias? Hvor blive da hans
Mirakler? hvor Spaadommene om hans Lidelſe, Dod
og Opſtandelſe? Er det fandt at Fornuſten, naar den
var vverladt til ſig ſelp, vilde foreſtille fig, at Meſſias
ſkulde fødes af de ſattigſte Forældre i en Stald og aa⸗
benbares for Hyeder? Ney! den hapde ſnarere føres
ſtillet ſig Chriſtus født af en Kongelig Prindſeſſei Je⸗
kuſalem, med al den Pragt og Herſighed, ſom kunde
tilkomme et fan overordentlig Sendebud. J Stedet
For meger vidtløftig og i en meget ſkiodeslos Stiil

Grunde, havde det været nok, naar Hr. B. havde

2
— ——— —— —' ——ä — — —ũ— 0 . ů —. — —

enn , . Bange aner el BARE

eg eee ee bl, („ ikke i en blød og velreedt Vugge, men i en haard

af (Rs frase ved, de Delte aaa denn eo n de ee ae
Steder Vi ville anføre nogle Prover detaf: man ſeer ibi far er pete Burde vidne," tager Fol, Af
derded tillige r. Bs, Still. Stra den førte Bon (vor danſke Lov: ? Skal nu den vidne, ſiger han
ene eie med. i „„ S. 35, deraf veed, fag var ingen meer 15

En 7 f 23% 5 » figet

dk
—

Pr;

226

—

Nye kritiſk Tüftler

„ tiget i denne Sag end Hyrderne, der ſelv have væ
„Hye⸗ og Hrevidner. , At der var flere end en
Hyrde, beviſes af Fſere-Tallet: Syrder. “ Og,
(man hore en fortreſſelig juridiſk Forklaring over
diſſe Vidners Antal) „ her behovedes ikke meer
„end to Menneſker med deres fulde Sandſer, faa
„var her allerede ien Sag af den Beſkaffenhed
wotte Vidners thi hvert Pye og hvert Øre udgior⸗
„de et Vidne for ſig.“ Hvorſor tog Hans Velerv.
ilke de andre Sandſer med, faa kunde Antallet let voxet
til fire og tredive. Et ligeſaa fondigt phyſiſt Beviis
for diſſe gode Hyrders Syn og Horelſe anføres S.
36 Fat de ikke manglede paa Syn eller Horelſe, det
„ ſordrede deres Kald. Vare de ikke Hyrder? Hav⸗
onde de været dove, faa kunde de jo ikke høre, Ulvens
„ Tuden, naar han hungrede eſter Rev? og havde de

„ veret blinde, fan havde de jo ikke kundet ſee ham.

„komme, og vide i Tide at verge deres Hiord? De
„ Vare og alleſammen gandfke lysdaagne paa den Tid,
„„ Aabenbarelſen ſkeede; thi de holdt Vagt om deres
„ Hiord.“ Ogdoög kunde gierne nogle af dem have
ſovet medens de andre holdte denne Vagt. Hvad
glorde de, ſom horte Hyrdernes Beretning? s Aller⸗
u mindſt vovede de at udpibe denne Fortelling ſom
zen Fabel og Eventyr.“ — S. 46.“ Det rimede

v ſig lidet med hverandre, at ligge i en Rryb⸗
vr be og dog være Prinds, at være Prinds og

v dog eligge i en Krybbe.“ Derſom noget kan
kaldes Tautologie, er det vel dette. Men er det et an:
ſtendigt Sprog at bruge paa en Pradikeſtoel, endog
ſor den almindelige Mand. Skal dette være den po⸗
pulere Stiil, diſſe Sindrigheder, hvormed. man ſkal
„ udſmykke fine Taler? Eller viſer det ikke meget mere
en ſkiodeslos, uopbyggelig Predikant, ſom ſnakker
vidt og bredt ligeſom Ordene falde ham ind, for at
ſpare ſig-ſelb Umagen for at tanke, og fine Tilhorere

for at bringe noget til ſand Nytte og Underviisning.

hiem med ſig af Kirken. Af den anden Pradiken
ville vi kun medde'e, vore Leſere den ſtore Opdagelſe,
nagt Miraklet med de ti Spedalſke er ſkeet: J Egnen
ved Saba, efter. de Lerdes noye Udregning i Hoſtens
Tid; ja endog ved Middagstid, da Solen brænder
varmeſt om Dagen, og herpaa anſores til Beviis
Gbttl. Hoſmanns evangeliſcher. Geſchichts⸗ Calender
page 69. De nette Talemaader, at Ehbiſtus ikke fu:
fede, ikke quaklede, ikke hvidſkede Folk Ske'wſtykker
'i Hrene, kunde gierne have været borte af denne ellers

8 —

for Aar 177%

meget ordentligere Tale, hvori dette Unders Stand⸗

haftighed er vel beviiſt. — Af ſplinter nye Ord, ſom

ere ligeſaa uſorſtagelige ſom udanſke, ville vi ellers an⸗

fore: fortove fig) medlidigt, lade en Rift,» Troe⸗
] 8.

nings⸗Brev, tie qvær.

—̃ —„—ͤ— — — — — — — — —

Sorbryderen uden. Lige og hans Skiebne, en
Prediken over Pf. 37, 10. 15. holden af
Johan Caſpar Lavater, Praſt ved Way⸗
ſenhuus⸗Kitken i Zuͤrich den 29 Sept. 1776.
Paa danſk overſat ved Joh. Ernſt geilmann,
Sognepraſt til Lunde Menighed i Fyen. O⸗
denſee, paa Chriſtian Iverſens Forlag 1777.

Stor 8. 48 Sidert.

Stedet for at denne hoyſtſkrakkelige Gien inz

bliver overalt omtalt i de offentlige Tidender,

havde vi langt heller enſket, at den var bleven be⸗
graven under en evig Taushed inden for de zͤrchiſke⸗
Muure. Der er viſſe Synder, ſaaſom denne, uden
Lige, ſkrekkelige- Mord og ſodomitiſke Synder, der
albrig bürde offentlig” tales om, men Forbryderen”
opledes og ſtraffes i Stilhed, da det er ſkrakkeligt,
at ſaadanne Ting ſkee iblant Chriſtne, og giore Folk
ligeſom vante til de mindre Laſter, naar de høre ſaa
ſorferdelige. + Vi havde derfor heller ſeet, at denne
Pradiken aldrig var "bleven trykt, og aldrig overſat.
Den er ellers meget vel paſſende til denne ſkrakkelige
Leylighed. Overſattelſen derimod er giort i Haft og
meget ſkisdeslos. Hvorſor lader en Mand, ſom Hr.
Heilmann, fig ſorlede af en vindeſyg Forlegger til
at haſte over ſine Kræfter, helſt da han ikke burde par
nogen. Maade forderve fin Stiil, eller opvæffe noget
ufordeelagtigt Begreb om fin Flid, da han har paata⸗
get fig Overſeetteſſen af den vidtløftige Hiſtorie om
Dannemark. 2 i 2 5

Uforgribelige Tanker om Bondeſtandene Op:
komſt.i Dannemark. Af Indhold: 7)
z Re ger BEEN

—

262

*
U

Kundſkab, og vilde da ogſaa være. blandt, Forſlagma⸗

„ Pigerne Caf hvert Kion 24) at brygge og

„og tvinde, ſye og kniple, knytte og ſtoppe, væve

ſee vi fler ingen Aarſag til. De beſte Skriſter om

264 Nye Eritig Dilſkuer

En Keal-Skoles Nodvendighed. 2)
Dens Judretning; og 3) hvad Sordeele
man billig kan haabe af dens Anlæg.
Kiobenhavn 1777 Trykt hos Madam Go:
dicht. . 31 Si der.

Denne ærlige Mand. har gandſke viſt meent det
hiertelig got. Han fane Bondernes Trang til

gerne. Hans, juſt ikke ubegribelige Tanker ere imid⸗
lertid noget underlig udtrykte. Vi hapde altid tenkt,
at der var en veſentlig Forſkiel imellem en Real⸗Sko⸗
le, fom. egentlig hører til Hovedſtaden dog Kiobſtader—
ne, og en Agerdyrknings⸗Skole ſor Landet. Denne
ſidſte kunde gandſke vel forbindes med den forſte,
men den forſte kunde aldrig blive allene den ſidſte.
Det er altſaa en Vildſarelſe at ville oprette en Real⸗
Skole allene til Bondeſtandens Opkomſt; dog det er
kun en Vildfarelſe i Henſeende til Navnet. Man⸗

den havde nok hort om noget, men vidſte ikke ret at
giore Forſkiel imellem Høyre og Venſtre. Nu til

Tingene. Ham ſyntes „der var for mange unge
Menneſker blant Bondeſtanden,“ han wil ſige; for

mange ſom lere intet og vide intet, og diſſe ſkulde

lere: a) det ſornodenſte af Landets Love, en Ex⸗

>> tract af Lov og Forordninger. b) Et kort Be⸗

3 greb af Hiſtorien og Geographien. c) Af Mathe⸗
„ matiken. d) Geometrien.

„Engelſk. g) Det nødvendige af Botaniken, Land⸗
„og Haveveſenet angagende. h) Sadelgren )
„ Aovlsvaſenet og at ſorarbeyde Redſkaberne. Samt

3» bage, brænde og luge, ſkiette og hegle, ſpinde

„og farve, vaſke og ſkure, rulle og malke, kier—
ne og. lave en ordentlig ſund Ret Mad.“ At
Bonder ſom Bønder ſkulle leere Frauſk og Engelſk

Landhuusholdningen i diſſe Sprog ere overſatte paa.
tydſe, desuden burde” Lærerne i Agerdyknings⸗Skolen
ſelv kiende diſſe Skriſter, og uddrage det Beſte og for
vore Lande Brugbareſte til de Unges Nytte. Naar
Forf. vil at Lerlingerne ſkulde have aarlig. Lon fra

10 til 30 Rölr, foruden Premier, var det got nok,

da det fan meget mere opmuntrede dem; men denne

—
s —

( e) Teguekunſten. f)
„ Tydſk og Franſt, hvem der havde Lyſt, men i fær

— — — — — —— —

Lon, ſom belober fig til 67 Rdlr., fee vi ikke at
vare gandſke fornøden, da den frie Underholdning og
frie Underviisniug, ſamt Premier. for de flittige
maatte være nok. Hvor fager unge Menneſker Lon
for at lere? Selv de, ſom ville lere Gartneriet,,
mage betale 20 til 30 Rdlr. derfor. Til denne
Stiftelſe vilde Forf, at Regieringen og andre got.
Folk ſkienkede en Capital, hvorfor kunde kisbes en
Herregaard paa 100 Tor. frie: Hovedgaards⸗Taxt og
300 Tor. Hartkorn, altſaa en Kapital ikke mindre;
end 40 til so000 Rdlr. Hvor fager man den fra?
Iblant Udgifterne har Forf begaget den Misregning;
at anſette Lonnen ſor Akademiets Forſtander ſta 50
til Foo Rölr. (da dog enhver Forſtander i Hopedſta⸗
den har i det mindſte ro til 1500 Rolr. Lon) og
hver. af Lærerne 40 til go Rölr. Hvor vilde nogen,
e det af Mand, der ſkulde vide ſaameget ſom.
iſſe, og have faa megen Umage. Vi ville ikke tale.
om at Forvaltereg og Rideſogden paa Godſet ere.
ſorglemte. Han vil dog vel ikke, at Forſtande⸗
ren ſkal ſoreſtaae alle tre Embeder for 100 Rdlr: 2
At. Larerne ſkulle kun pere her i tre Aar, rober
igien megen liden Eftertanke. Hvor fif man mye due⸗
lige Lerere hvert tredie Aar, da det ſkulde vere van⸗
fkeligt nok at fage dem engang hvert halphundrede.
De burde jo desuden aldrig rykkes derfra, men immer
berige Staten med mye Erfaringer og nye Forſog.
Saa ovexmaade vigtigt dette Anlæg ellers var, troe
vi det maatte have en gandſke anden Indretning end
den her ſoreſlagne. Vi nagte ellers ikke, at her er
noget got, ſom fortiener hoyere Eſtertanke, og at;
det i Almindelighed er et nyttigt patriotiſk Forſlag;,
kun at dets Forf. ikke ſynes at have beſiddet Indſigt
nok, og været for haſtig med fine Beregninger.

— ———ů— —

—

Joſephs Liv og Dod, et Provedigt i bunden
Stil i ni Afdelinger, af Søren Möller,
S. Sti. Min. Cand. ö væ ——
Virum laude dignum Muſa vetår mori.
Kiobenhavn 1777. Trykt hos Madam Go:
djche. Stor 8. 46 Side..

—

5 e

265 Nye kritiſk Tilſkuer

Deren vi ikke havde ſeet Hr. Forf. Navn, ſom
nyelig er bleven kalbet til Capellan i Hioring,
havde vi troet det var en gammel Riimkronike, fun:
den i Roeskilde Domkirke eller under Gruuſet af et
indfaldet Munkekloſter, det kunde i det mindſte ikke
have veret ſlettere end det nu er. Det Liv Hr. Ms.
Muſa fan adelmodig har villet ſkienke fin Heldt er"
langt verre end en evig Forglemmelſe. Hvad hans
Henſigt med denne bundne Stiil vil ſige, begribe vi
ikke. Det er hverken en Ballade, en Romance, et
Helte⸗ eller Lere-Digt. Der er ikke mindſte Funke
af Digtekunſt i det. Vi laſe langt heller den gam:
le Aſenath end diſſe Riim. Havde Forf. villet le⸗
vere Joſephs Hiſtorie for den almindelige Mand ſom
den findes i Skriften, uden at legge nogen poetiſtk
Opfindelſe til, faa" maatte han dog have ſkildret Jos
ſephs Karakteer med levende Farver, og ſortalt hans
Hiſtorie it et ædelt Sprog uden vammelige og urime⸗
lige Udteyk, uden gemeene og nedrige Talemaader.
Man laſe de Vers, ſom findes bag eſter de i Zurich
üudkomne bibelſke Fortællinger for Ungdommen (i den
danſke⸗Overſettelſe have de tabt al deres Liv og Yn⸗
dighed) og man vil i de fleſte finde Monſtere til en
ret opbyggelig Fortellingsmaade af de bibelſke Til⸗
dragelſer, ſom ſmelte Hiertet; indtrykke ſig dybt i
Hukommelſen, og opvakke andegtige, fromme Folel⸗
for; og dydige Forſetter, men intet af dette findes
hos Hr. M. Vi ville ikke engang tale om de Skion⸗
heder; ſom ſindes hos virkelige Digtere; ſaaſom hos
Bitaubès joſeph, hvoraf man her ikke maae vente een
eneſte. Til Prove paa Forf. Smag, fom ligner det
fletteſte hos Bording og vore uſle Rimere fra ſorrige
Aarhundrede, behøve vi kun at anfore en Strofe:

Nu føres Joſeph bort, hans Sind Gud kiendte

2 . beft,
Han taus gior Solgeſkab med den beleſſet
113 Muule,
Ohg takker Gud han ſlap af den forbandet Huule,
Qs overlader ham hans Dages ſlibrig Reſt;
Snart bliver hans Forliis til Jakobs Boelig
1 7. 7 I ur b / di
Hans bundtet Blædebon med Bld 99 Skarn
* 2 befmurt
Blev ſeikket Jakob ſom et Pant, hvorpaa ſtod
28 i ſkrevet:
At SSP øf et Dyr var bleven ſonderrevet.
RS 5

1.7

for Aar 1777 2869

Af diſſe Skienheder lober det hele Proͤvedigt øver.
Nu noget af det Hoye.
for Pharao ſiger han: '
En fremmed fangſled Dreng, en Kongens Livs
i Prophet,

Vgyptens Raadmand rundt om Tronens

; i Sødder ſtilled

Orakler mumlende! — min Gud! ak hviltet

Billed!

Mon Joſeph daaner ey blant Skræk og Nas

jeſtet?
Ak ney! han frygted' ey et Menneſke, men Gud,
Han tolked' Kongens Drøm foruden Sovedbrud.
Ak ja, Hr. Forf! De har viſt ſbrevet Deres Riim
uden alt Hovedbrud. Af ſaadan Poeſie vilde vi ſor⸗
pligte os til at levere et Riis hver Uge. Skade, at
en Mand, ſom Hr. Moller, der i ſin Skalde⸗Tiden⸗
de og i nogle luneſulde Fortællinger i Aftenpoſten har
aflagt ikke uheldige Prøver paa Gaver til det Mun⸗
tre og Satiriſke, vil komme frem med et Digt, der
hverfen vidner om Smag eller Opfindelſe, og ikke
engang indeholder een eeneſte poetiſt eller rørende
Tanke. Var Riim nok til Poeſie, faa havde vi
hele Vognmandsles i vort Sprog, de velle ugent⸗
lig ud ligeſom Kildevand af vore Gadepoſter; men
ſodte Talenter, dyrkede ved noye Bekiendtſkab med
Reglerne, de beſte Monſteres Løsning ; Flid, utrat⸗
telig Ovelſe, lang Tilbageholdenhed fra at viſe fig of⸗
ſentlig, og da den ſtore Tanke at digte for den edle,
den oplyſte Deel blant Nationen, for faa Kienderes
Stag, og for mere end een Alder, det ſkulde gi-
ve vore Digtere den Fuldkommenhed, ſom de nu
mangle, og ſom faa fan af dem bekymre fig om
at erholde. 92 ? 2
5 — *

DATUM IN BLANCO, eller: den af ſin Laſt
ſtraffede Aagerkarl. Et Skueſpil i ſem Op⸗ j

toge ved W.

Nullus argenti color eſt—
— — Niſi tem erato :
— — Splendeat ufu.

2 Horartius,

8. 144 Sidens Uden Aarstal eller Sted.

Om Joſephs Fremſtillelſe

Hav⸗

—-

pe kriiſk Sider

367

9 dette Skueſpil Hr. Juſtitzraad Wiwet

til Forfatter, Tom dog er umueligt, ſiden det

ikke ſtager paa Titelen, troede vi, at en Sag, ſom
denne berømte Lovkyndige havde havt under. fine
Haender, kunde have givet Anledning dertil. End—
fkiont det juſt ikke er noget Meſterſtykke, ſee vi ikke,
hvorfor. Hr. Juſtitzr. jo gierne kunde have været det
bekiendt, da det ikke er ſagt, at en Mond, der med
ſaa megen Berommelſe har tient ſom Offerpkaſt ved
Themis Altar, ſkal nu paa fin Alderdom ſkrive Me:
ſterſtykker for Thalia. Nok er det, at Opfindelſen er
ikke faa ilde, og at et eller andet Indhold ligner en
Holbergs burleſke Trak. Imidlertid hænger Acter⸗
ne flet ikke ſammen, da enhver udgior neſten en
Handling ſor fig ſelv. Endeel Perſoner ere, unod—
vendige, og ſtaae ſlet ikke i nogen Forbindelſe med
de svrige. Saaledes begribe vi ikke, Hvorfor der
ſkulde være to Aagerkarle, da den ene kunde være meer
end nok. Enhver kommer, ſaaſnart Forf. har ham
nødig, og gaaer meget ſmukt ſin Vey igien, naar
han har udkrammet alt hvad; han veed. Aagreren
Nrpertes Karakteer har han overdrevet til det hoye⸗
ſte, og den tunge Herre har han giort ſaa dum ſom
en Hſters. Dialogen er ſkisdesſos og til Kiedſom⸗
melighed populær og vidtloftig. Indfaldene komme

klyngeviis, ere ikke ſielden meget kolde og paa urette

Steder aubragte. Det gior os ondt, at vi ikke kan
ſige noget ander om diſſe vore Landsmends Arbeyder,
men hvad, fan vi Mu ſor at de ikke ere bedre?

—————!¶ —

Udenlandſk Literatur.

Stokholm. Boraͤſiade Poeme i. Fyra Sanger.
Stokholm 1776. Tryckt hos Henr. Fought
Ridd. of K. . 0. >. Konger, Bogtryckare. Stor
3 S. 35. g
ette komiſke Heltedigt „ ſom kal have Hr.
Rudbeb til Forfatter, viſer et til Digte:

kunſten ſerdeles lykkeligt Genie. Meget levende

Beſkrivelſer, behaͤgelige Lignelſer, digterſk Ild,

komiſk Smiil og en let Verſi ification gior dette Digt

til et af N 3 Poeſi ier.

Anſorer en frifk Prygl.,

Derſom For⸗

* 11 ²˙ mA

ſor Aar 1777. 2868

—

fatteren bliver ved pan denne Bane og valger ſig al⸗
vorlige Emner, kan man i ham vente en epiſk Dig⸗
ter, ſom vil giore fit Fdreneland megen Wre. Man
ſporer overalt, den lykkeligſte Efterliguelſe af, Virgil,
ſaavidt hans gvrige Emne har vildet tillade det.,
Forfatteren anſeer det ſelv for en Feyl, at, han har
giort Mars og Minerva til Deus in Machina.“

— ns ———7

Vores nordiſke Guder vilde maaſkee have paſſet fig:

bedre, og dog troe vi, greſke Guder paſſe ſig endu,
gandſke vel, iſar i et komiſk Digt. Man er i det,
mindſte mere bekiendt med deres Karakteer, end med
en Thor og Freya, ſom man dog danner eſter hiine,
— Digtets Indhold: Mars misunder. Sverrig fint;
Roelighed; finder Hofman ſiddende ved en god
Ruus i en Kielder i Boraas, og opvakker ham ved,
ſin Tale til at anrette en borgerlig Krig. Soſman
ſamler flg endeel Bønder og andre af den almindelige
Mand, forſyner dem med. Prygle og ſtiller dem mod
Svens dets Indbyggere ruſte ſig mod denne fryg⸗
telige Fiende.. Borgemeſteren Edbom ſatter ſig. ß

Spidſen for dem, tvertimod de mange gode Ord, hans

unge Kone giver ham, ey at ele fi it id ha 55

en Fare: j
Nils Sroffmed ; ** kan ej han sean 10 5 Ng;
ſorloſſa ? i
Haus 1983: tycks vara giord at alla paͤkar troſſa,
Han aͤr en proͤſvad buſs i ſlagsmaͤl och i i rus,
Han bavn och huſtru flår och dundrar i ſit hus.
ſiger den gode» Matrone. Forgieves, Krigsheren
marſerer udaf Porten og moder Hofmans pag den
ſlette Mark. Mars loſer Raſeriet fra ſine Lenker,
hvori hun ſtaar ſangflet ved. Mordpolen, og ſender⸗
hende til „Kampepladſen. Slaget beſtrives med de
ſterkeſte Farver. Den tappre Edboms Prygl ſlaaes
midt over ved det Skiold, hvormed Krigsguden for
ſvarer Hofman, men Minerva rekker Boraaſernes
Jupiter vil kisle diſſe man:
dige Krigsherers Mod ved en: heftig Regn.
Men ſtriden medlertid med lika ifver laͤgar,
Soldatens raſeri ej efter himlen frägar.
Dog da Storm og Merket blander fig med Regnel.
— flådes ut all, ſtridens eld och ifver; i
Den aͤr nu kaͤmpe nog ſom ſaſt pa foten bliſver,
Foͤrtviflad ſtretar en mot ſtermens hot dch p back
"Med: døden i fin fyn och vaͤdret i fin rok.
En an, for; bredg hatt, med biſtra dont W 5
0

Nye kritiſt Tilſkuer

— — — —
— — ͤ ꝓä—ꝛw—ʃꝛi —

269

Som ſoaͤſvar lik en oͤrn och fig bland maͤlnen
5 SE SELE dsljer; .
Han bannar vaͤdrens vaͤld ſom honom plundrat

har,
Och haͤllar fin peruk med baͤda haͤnder quar. |
— Hvor comiſk er dette frildret. — Quis contre
eecelum & ventos? Hofman kaſter fin Prygl og
flygter. Seyerherrene vende tilbage til Boraas og
deres General den tappree Edbom anretter et koſteligt
Maaltid og indbyder dem med diſſe troſtelige Ord
ſom ſlutter Digter: 3
J, Kaͤmpar, ropte han, at laͤngſamt er beromma
Det vore eder toͤrſt och er beloͤnung gloͤmma:
En ann må roſa er med granna, tomma ord;

Men Edbom talar blott med ol, och dukadt bord.

I quäll ſkal glaͤdjens Gud at eder lagrar bryta,
I quaͤll mit gamla oͤl ur blanka farmor flyta:
Det bliſve krigets rof. Foͤrſamlens i mit hus,
Om himlen ſegren gedt, ſkal Edbom ge er rus.
Beſkriveſſerne ere overmaade levende ag ſyrige. O⸗
veralt forhoye mange nye Lignelſer Digtets Skionhed,
ſom denne hvormed den forſte Sang endes. Ng
2 Som da når vaͤdrens wald foͤdt boͤljans frid
5 f ſoͤrſtoͤra :
faͤſtet foͤra

Och tunga vattu⸗mͤln kring hela

Da ſes en blixtfull natt pa hafvets utrymd raͤ i

Och vågen fraggig, brant, mot ftrandens klippor

Men nar den blida fol har moͤrkret undandrifvit
Och brutit månens vaͤgg, och lius ae luften
” Å gifvit,
Da ſagtar boͤ jan fig, då ſaͤngſlas vaͤdrens magt
Och himlen ſpeglar fig i varnets lug a pragt.
Hvor poetiſkt, hvor ſterk er folgende Sted:
i Likſom en vaͤldſam ſtroͤm ſom dammens mot:
, i 5 ſtand bryter,
Med ſragga ſtoͤrtar fig, foͤrſaͤrligt vagen ryter,
Hus, hiorder, tråd och alt ſom framfor ſpallet år,
Uti fit ſalta ſkioͤt den vreda boͤlſan baͤr.
Sd ruſar Edbom fram, ej baͤrdrag eller ſlaͤngar,
Ej traͤngſel, brak och ſkri ell' hundra raſka
SSR 8 draͤngar,
Foͤrhindra Hieltens mod: han lik Orcanen går:
En kaͤmpe ſtupar kull får hvarje ſlag hantſlaͤr.
Hvor malende cz Beffrivelſen over Kinnekull i Ve⸗
ſtergotland, Side 27. ; HE
K Ur moͤrka dalges diup des topp fig gradvis hoͤjer,
W 1 * g 1 K

nem ung Karl Clorin, da

beſynger Digteren Brudeparret:

270

for Aar 1777.

Haͤr jemnar ſig et faͤlt, ee brant ſig
i : roͤjer.
Men från des ſiſta hoͤgd foͤrloras oͤgats for
Pa vidt aflaͤgsne ſaͤldt, på vattnens blanka bryn.
Naturen ſegrar haͤr mot alla konſtens lagar,
Uti fin enſald prydd hon roͤrer och behagar.
Hon haͤr ſin hela pragt i blandad utſigt ger;
Man hennes dierſva drag i klippans brytning ſer.
Hir leker vaͤrens hand och ſina blomſter breder:
Från kaͤllans friſka fedt en baͤk fir urſprung leder,
Som lindar faͤltet in och flyv med ſagta fug,
An moͤrk i loͤſvens ſkygd, aͤn blank mot himlens
L e n eee lin :
Foͤrvillad i fit lopp den klara boͤljan rinner,
Och ſtoͤrt från hoͤgd til hoͤgd 1 e ſiſt foͤr⸗
8 ſvinner. ?
Af komiſke Steder fortiener diſſe at anmarkes:

naar Borgemeſterens unge Frue vil holde hendes
Mand tilbage fra Striden, ſiger Digteren:
Hon haͤſtigt i ſin famn den roͤrde Edbom ſluter,

Och dfver hans peruk han fina tårar giuter.

[Og naar Jupiter feer ned fra Olymp og ſkien⸗
der paa Mars ſor den Allarm han har opreyſt, heder
det: „

Foͤrmaͤtne, fade han, du ſkal til ſtraff befinna,
At ingen droppa blod i detta krig ſkal rinna.

Dad ſtore Slags beroͤm i marmor grafne ſtaͤß,
Skal detta blott fit rum bland raͤnſtens⸗ſtrider få.

Med megen Hæld digter Forfatteren den Epiſode ved

Enden af Slaget, at den gamle Raadmand Blom,
ſom ikke vilde give fin eeneſte ſmukke Datter til en for⸗

— — Bobtt foͤrtienſt och tårar han hår ſag,

Men han vil fårft fe guld fon dygder hos fin mag.
Meni Striden naar Vinden bårtfører hans Hat, Hus
og Paryk, tager Clorin fin ſoerede Kabus og ſertter
paa den ſkaldede Raadmands Hoved, og nu:

Den taͤrar ej bevekt, den inga boͤner hoͤrde,

Så hoͤgſint aͤdelmod i oͤgnablicket roͤrde;

J den han nyſs fårfmådt han nu en Skydds⸗Gud

i : ag:
Den unge Clorin hører diſſe vedergvægende Ord:
Min ſkatt du dela ſkal, min dotter hår dig til.

Og med en lyrkelig Eſterliguelſe af Virgilii

Fortunati ambo! fi quid mea carmina poſſunt
Nulla dies unquam memori vos eximet æro-

r Nye kritiſk Tilſkuer

— — — — — . — — — —

J mer aͤn ſaͤlla två! om ſkalde⸗konſt fårmår,

At ſkingra gloͤmſkans maͤln och ſegra dfver ar;
Skal jag en eſterverld med edra oͤden roͤra,

Och edra namn, er dygd i Minnets tempel ſoͤra.

Vi maae ikke allene fætte dette Digt over vor

Breger, men ved Siden, om ikke i Henſeende til.

edle epiſke Skionheder naſten over vor Solberg
udodelige Peder Dare:

(Z.)

…

—— 4 —

— — —
* — i *

Vuͤrnberg. Lexicon Abruptionum quæ in Nu-

mismatibus Romanorum oeeurrunt ſtudioſæ
iuventuti ad explicandos numos adornatum
vsriisqve obſervstionibus illuſtratum. No-
rimbergæ apud Chriſtian. Gotthold. Hauffi-

um. cloloccixxvu.
*

2 et halv Ark Tilſkrift og Fortale.

orſatteren, ſom efter. fin Forſi ktring i Fortalen,
har beſtemt al ſin Flid til den Romerſke Mynt⸗
Hiſtorie, havde gierne fundet nævne fig, da ey allene
Begyndere, men endog mange i Videnſkaben kyndige
Mend, kunne lere meget af ham. Han igiennem⸗
gaaer i en alphabetiſt Orden alle de enkelte Vogſta⸗
ver og forkortede Ord, ſom findes paa alle de Myn⸗
ter, der ere ſlagne under det Romerſke Monarkie, en⸗
ten de ere Graſke eller Romerſke, anfører undertiden
de ſalſke derover giorte Forklaringer, eg udvikler
Aundertiden med faa Ord en ubekiendt Paaſkriſts
Meeuing. Avor artig er ikke denne Anmerkning
over de paa en Mynt foreſundne Ord: Imp. Cael.
C. Meſſ. Troio. Decio. Aug. Hæe Perigraphee
„ non in nominativo, qvemadmodum in oliis
„ numis innumeris, fed in dativo expreſſa, haut
5 indicio, numum hunc non ab ipſo

K* —

„ Frajano, fed ab aliis, ſenatu forſan Romano,
„ in Tra jani honorem fuiſſe cufum. “

delig er ikke denne Forklaring over den ellers meget
utydelige Formel:

„Deeennalibus, multiplicatis Vicennalibus. Vota
„Decennalia ſolutg ae Vicennalia fufcepta fuiſſe

phie ſorekomme her nogle Anmerkninger, ſom ey ere

127 Sider. 8. og.

kener.

Vanſkeligheder ere rigtige og ukunſtlede.
maae ikke her ſoge nogen blomſtrende Stiil eller oͤra⸗
toriſke Vendinger, ikke noget ſerdeles nyt eller glim⸗

ſor alle Nes Laſere.

„ l e Latz dre tent.
S. 246. L. 7: Dig s. du. S. 247. L. 5
for de l. i fredet ſor det,
al Forſtand, i.

: Skueſpiller l. Skierſlpper.
S. 25 1. . I 3"; Talemagder zuden al Foeſtand + l. Talemaader uden

for Aar 1777,

—— — —¾—¼2

— ene rr

Hvor ty;

VOT. X. MVLT, XX. „Votia

»numus argnit “ Endog til den latinſke Ortogra⸗
ubetydelige, ſom om Felicitas (pag. 48.) ſom paa en
Greſt Medaille ſkrives DosArxir og altſaa maaſkee
rettere bor ſkrives Foelieitas. Om u efter v i An⸗
ledning af Ordet Volcano pag. 122 1c. Kort ſagt,
for alle Elſkere af Numismatiken ſom ikke eye Vail.
lant eller Prideaux Marmora Oxonienſia, hpori
og findes Sertorii Urfati Afhandling om de Romer⸗

ſte Sigler, er denne Haandbog overmaade ,
om ikke gandfke uundverlig. 1

mi nere ms ne

La morale Evangelique ou iDifcours fur le Ser-

mon de jeſus Chriſt fur la montagne å Neuf.

chatel de L'imprimierie de la N
graphique 17750 4 Tom. Stor 8.

Ba de fan nyere franſke theologiſke Skriſter ME,
tiener dette af Hr. Bertrand at roſes for fin
Tydeſighed, Simpelhed, Ordentlighed og Rigtighed.
Naſten den hele chriſtelige Sadelaere foredrages i forte
og meget ſattelige Betragtninger i Form af Pradi⸗
Forf. Forklaringer over deri bee mig

rende; derimod det nyttige, underviſende, opbygges
lige og forſtaaelige herſker overalt og gigt det ctienligt

% dr

Samme S. 2. 223: fr

—— mind >

o ber

Indenlandſt og Udenlandſk Literatur.

No. 35.

fa togene de.

Afbrudte Tanker om Verdens Ende, ſamlede

„ i Auledning af Frelſerens Ord, Luc. 21, 33,

Audi en Praken, ſom var beſtemt til Hoymeſſe
paa 2 Sondag i Advent 1775 at ſkulde have

„ wæret,, men, ſormedelſt da indlobne Hindrin⸗
ger, ikke blev holdt for de Kongelige Herſkaber
paa Chriſtiansborg Slot i Kisbenhavn, ſiden i

* Trykken udgivne af Alexander Scheby / Preſt

ved Jorden, ligeſom Svalen i Reguveyr, og nok en
anden⸗leverer afbrudte Tanker, alt for at vife: deres
Duelighed, deres Værdighed; til noget Storre, eller

til Hoſpitalet og. det reſiderende Capellanie ved
Olai Kirke i Helſingser. Bys
TO clever ac i 7 rouge NS. 12
2 Kiobenhavn, 1777. trykt hos Morten Hall⸗
ager, boende paa Roſengaarden No. X17 paa
Forſatterens egen Bekoſtuing. 8. S. 24.

„„ e
* 3 …

tter et Stykke af en Præfen i en gandſke nye
Form! Hvem ſiger "andet, end at vore Præfter
üden for Hovedſtaden nu blive flittige. Eu tager
Flügten op, til Melkeveyen, en anden flagrer neden

Ii deres Vittighed, deres Kunſt og Prøver paa den

gte Smag. ; At ſkrive en analhtiſk Praken over 52
„ s 23.41. 2415 1.77 0 *

- ne
* c d 2 !

4 7 STE, ry

Fr — D

fem Ord: Simmel og Jord ſkal forgaae, det
ſortiener at kaldes et Kunſtſtykke. Men hvorſor mis⸗
undte Hans Velerv. os den hele Samling af diſſe
Tanker? De vare dog vel ikke faa ilde ſamlede, eller,
maaſkee det var blog Skelettet af den tilkommende
Præken. Ogſaa dette vilde han ikke unddrage
Verdens Beundring, men være ſtor endog i det
lidet. Delingerne i diſſe afbrudte Tanker ere ſor⸗
treſſelige: “Verden ſtal forgaae. Allene! denne
„denne Sandhed ſkal D forklares II) beviſes III)
„ ſorſpares.“ i
denne Materie burde afhandles, men diſſe Delinger
haabe vi dog, at han ikke vilde have brugt ſor det
Kongelige Herſkab. Dog, det er vel, at vi ikke fik,
) hvorledes 2) hvorved” 3) hvorfor 4) hvordan den
fra forgaae. Hoad er Verden? d egινꝗ ̊H , N Yg
ſiger Chriſtus i de Ord, ſom Hr. S. har ſadt til
Motto paa ſin korte Titel, men hvad Chriſtus her
uden Tvivl har forſtaget ved Himmel og Jord, det.
har han ſorbigaget. Al den Forlegenhed Hs. Velerv.
har ſadt ſig i, hvor hans Menneſker ſkal hen, naar

det hele Univerſum ſorgaaer, kunde han let have

hiulpet fig, udaf ved den lille Erindring: viſt nof for⸗
ſtaaes ved denne Himmel og Jord ſkke alt det, Gud
har beſtemt til Opholdſted for fine Skabninger, men
kun denne Jordklode med fir Planet⸗Syſtem, da
Menneſtene eſter Opſtandelſen enten ſkal vere blant
Engſene i hin Aandernes Himmel (en anden Verden
Ci 8 2 sø F 2 „r maaſkee

ilffner

177 7. —

Rigtig nok var dette Ordenen, hvori.

,
1 A NEN

75
Maaſkee andre Kloder) eller de kal i igien boe pad YE
ne ſamme Jord, efterat den fremkommer ſom en for:
wet Himmel og Jord i en for de Salige bequem
Tilſtand. Skal Verden aldeles ſorgage? Ney,
ſiger Forf., "thi Chriſtus ſvarer allene: de ſral for:
5 gaae(magedelcrrat) i- Hvilken undgrundelig Vis⸗
dom ligger ſkiult i dette philologiſk⸗kritiſke Beviis!“
Hvilken Moye mage det har koſtet hans Skarpſi ndig⸗
hed! Skionne Aander, ſom ſkrive afbrudte Tanker,
pleye ellers ſielden at være faa ſtore Philologer. De
Byrige Grunde, fon. han egentlig!“ ſordriſter ſig til at
antaget (S. 20) for at undgade Spotterens Indven⸗
dinger, holde ikke meget Stik, ligeſom og hans Be⸗
viis ſor Verdens Undergang af de Laſtefulde S. 13
og af Sampittigheden S. 17. Naar denne Under—
gangs. Muelighed er godtgiort af Fornuften, gielde
ikke andre Beviis end Skriſtens udtrykkelige Udſagu,
da det blot beroer paa Guds abſolute frie Villie, ſom
Gud allene ved Aabenbaringen har bekiendtgior t.
Den Indvending S. 20: om Verdens! Undergang f.
ikke ſtrider mod Guds Viisdom og re? dreyer han
ſig ved ſaa mange Bugter sg⸗ Vendinger fra, da dog
intet var lettere at beſvare, naar man kun ikke mod
ul Nimelighed antager det om den hele Verden. Mere
Philoſophie tilligemed grundig Forklaring dver Be⸗
viisſtederne ſkulle have giert denne Afhandling vigtl⸗
gere. Hr. Forf. ſorer ellers en uſedvanlig net og
zirlig Stiil, hverken ſor blomſtrende eller eee
kun at diſſe Streger ere ſor ofte og eee an⸗
bragte.

vena tun e

Baal Vade Mecum får. Tuftige Zeute ent

haltend tine Sammlung angenehmer Scherze, ”

— witziger Einfaͤlle und ſpashaſter kurzer Hiſtorien |
dus den beſten Schriftſtellerg zͤſamengetra⸗
gen. Siebenter Theil. Sr. Wohlehrwür⸗
den dem Herrn Joſeph Gedeon Krallpſote. (Core
+ fatter til et i denne Meſſe udkommet Skrift u,
ber 88 Toleranz und Pre⸗

Nye kritiſk Tilſkuer 9

* „Vinter fra Paris kil Verſailles.

— *
27

”

for Aar 1777.

276

digtweſen o. ſ. v. J Pfarkern im Wagkedorh,

ſchen, demuthigſt zugeeignet. Verfin 177 bey

Au guſt Mylius, Büchhaͤndler in der Biber;

ſtraſſe. 142 S. 8. med et uſorligneligt il.

lede, ſoreſtillende Finkeljochum.
4
Dew Bog er et ppperligt Middel for Miltføge,
Dog hoem ſom ved dens Lasning ikke kommer i
Latter, mage viſt ikke være et Menneſke , huis den
gamle Definition er rigtig; Homo eft animal riſi.
bile. Vi ville uͤdtegne et par Stylkker deraf til vore
re Fornoyelſe:

2 4 Deſtre Svar.

en Den forrige Konge af 7 7 + holdt meget af
» høyve Soldater, men kunde ikke lide Franffmænd.
"33 Engang havde dog en Oberſt hværver en» FranfÉs
„mand, ſom var overordentlig ſtor og vel vofen.
„ Henimod Monſtringen derte han Karlen at ſvarg
n tre forte tyſke Svar pag Kongens tre ſedvanlige
121 Sporsmaal. Hvor gammel er du?“ Hvor længe
5 har du tient?“ Hvorledes' ſaaer du din Lon? —
* Af sen ulykkelig Hendelſe ſpurgde Kongen, denne
Gang uden ſor den. ſadvanlige Orden, faa at Sva⸗
"vene fulgte fnaledes : Hvor længe har dur tient? —
„I tyve Aar. — Hvor gammel er du? — Et
5 Adu. Karl, plager Sanden dig? — Rig⸗
5 tige 0. FÅ 5 5 js

* Acciſeſkriveren, 2

En Tiener hos en Geheime Krigs⸗ og in: !
» raad bad fin Herre at forſkaffe ham Acciſeſkriver⸗
„Tieneſten ſoin var ledig. — Det er kun en ſlet
2» »Tienefte,; ſagde Herren, du har bedre, naar du
„ bliver bos mig. — Om Porladelſe! ſvarede Tie⸗
neren; naar jeg ſom Aceiſeſkriver kun lukker Hyne⸗

EN ne engang om Dagen, ſaa ſortiener jeg meer end

„om jeg i Deres Tieneſte holder dem aabne SØM 5
Er gen Veienneme ＋ re 221109
7 sdingen.
j 9 1 Voltaire kalder Shakeſpear i et Breo, bro
z han meget laſter den franfee Overſattelſe af hang
„Verker, iblandt andet en ſtor Moding. — Det
„maae han vel vere, ſpaxede en, engelſk Lady,
55 o ſiden. han har giøder. Voltaires Ager ſaa fed, *
Sertugen af Rochefsucault.
Denne Herre reyſte engang i den ſtrengeſte
Han ſage at See
ie⸗

for Mb 1777 278
————wjäü6 erne erne renen
ſtaß hafter kutzer Hiſtorien, auß den beſten
Schriſtſtellern zuſan

„ Tienere“ vare naſten ſtiwe af Kuld“ og lod dem ſidde
„i Vognen hos ſig. Da matt giorde ham en Com,
u pliment:derſor 1 Verſailles, ſagde han: Jeg Havs:
nde gierne taget Kudſken og Seſtene ind med.
een efterttekkelig Lignelfe. 1)
4. ſorrige Aarhundrede ligede en Katholſk
5 Preſt fire Lærere af den Latinſke Kirke ved de- fire
„Konger i Kortſpil. Den hellige Gregorius
„ ſagde han, heder med rette Carreau. eller
„RNuder-Ronge, for fin rage og upolerede
„Stiil; den hellige Ambroſius Falder jeg Tref—
eller, Klor Ronge, for; hane Veltalenheds,
„Blomſter; den hellige Zieronymus holder
„jeg for Dif Konge, fer hans, fkarpe, og bis,
„dende Skrivemaade; og den hellige Augu—
u ſtinus anſeer, jeg ſomm - Sierter-Konge, for
hans ſtore BREDDER son de Fattige. st
„ Den lykkeſige Begynder.
en Powel, en ſortreffelig engelſk. Skueſpilſer,
hade ſtaget i Lare hosen Kpotheke, mph jinibler>
tid over. fig, izat recitere⸗Skueſpil,, Da Garik mi⸗ „ vilde erklare ſig ſor Lutherſk, da man ſtrax kunde
uſtede en af ſine ringeſte Aktorer, gap denne, fig an. „„ vandreſ til Baalet med ham. Da de kom til ham,
„Pag det. Sporgsmaal: om han havde lart nogen] „og ſpurgde hvad han eee At Kon⸗
» Rulle? "tilbød han ſig at opſige Hamlets Monolo⸗ , gen af Spanien gerne kan betale mig, hvis han
» ge. Garik ſmilte, lod ham begynde, og ſtillede [„ vil. Intet mere? ſpurgte Munkene. Ney, ikke
„ ſig efter, ſin Sedvane ved Kaminen med Haanden „ei Spanien, ſagde han. Altſaa vil J viſt heller
» bad Röggen. Powel begyndte, Gärik blev ſag op⸗ „ aldrig blive. ſalig i Spanien, ſvarede de,
„ herkſom at han ikke merkede, der var gaaet Ild i] En Doktor i Dublin gik en Aften paa Gaden,
„ hans Manſkietter og brændte allerede op paa Ar-, da en velkladt Mand gandſke puſtende og ſvedende
n kom, lobende til ham og bad ham, 170 75 komme
„med til hans Kone, ſom neſten laae paa fit Yderſte:
han havde allerede veret hos Doktoren i hans Huus,
% men äkke fundet: ham hiemme, Legen ſpurgde,
n hvad den gode Kone ſeflede, og Manden fortalte at
% hun vgr, operfaldet af et meget ſterkt Flod. Dok⸗
„toren gik altſaa med. Da han var kommet ind,
v ſkiyd Manden Skagden for Doren, traf 2 Piſtoler
„og en tom Pung frem og ſagde: Denne tomme
eos Ting er min Kone, ſom nu ved en uformodentlig
%s Udgifter blevet gandſke udmattet: His Hr. Dok⸗
eos tor ikke. paa. Hyeblikket curerer hende, mage De
„ finde fig i, at tage biſſe 2 Blye-Piller ind imod
„ Forſtoppelſe. Doktoren lagde ſtrax 114 Guinee i
„ Leder⸗Patientinden og blev derpag med ſtor Hoflig⸗
„ hed ledſaget ud paa Gaden af Manden, ſom for;
n fvandt pan ef Hierne. Doktoren fane fig om og
„ mumlede ry F rt tags ſlig auren praxis...
. enen e En

Amengetragen!“ Frankfurt
„Und Leipzig 1777. 176 S. 8. og et Ark
„ Indhold. : Zweyter Theil. 176 S. et Ark
e Indhold. “ Dritter Theil 176 S. et ef

7 s
Ant risinnent" 99 7128 2
67 Den, e , IL ii n 333.

FJjiſdhold⸗
Node af denne Samling lader fig ogſaa ase,
1. inen dog ikke ſaa vel ſem den forrige, da her
ofte mangler den- ſatiriſke Lune i Fortællingerne, ſom
kulde; giore dem behagelige, og Man- ſtader an pan
adſkillige aft; for naturlige Sager, ſamt morke Taler
og Fabler, der ere temmelig alvorlige. Vi ville
ſorelegge vore Leſere et Stykke af hver Del.
En Holſteenſt Adelsmand havde i lang Tid
n tient Kongen af Spanien, men kunde ikke ſaae fin
„, Betaling, og Kongen vilde gierne vere af med
„. hamm. 0 derſor 2. Munke til ham ſot
wat underſsge hans Religion, i den Tanke at han

— —

—

Frankſurt og Leipzig. Das neue Vademecum

—

279 Nuye kritiſk Tilſkſier

En Franſkmand lob af Uagtſomhed paa St.
* Marcus Plads i Venedig en Adelsmaud paa Ar⸗
emen. Denne greb ſtrax fat paa, ham og ſpurgte
„ ham meget alvorlig, hvilket. der Vår det plümpeſte mand paa Livet. .....

„og ubehieſpeligſte Dyr paa Joͤrden:-Franſemanden Af differ Skr biet vil men. kunde fange Aw
31 vidſte ey hvad han ſkulde ige, men de Spersmaa⸗ Na e Aer fra No, a 25, til 20 i 20

z let med lige faa ſtor Alvorlighed bley zigientaget, Aar. 65% J 5% 678 1196 J 9225 ede ct,

ien: e 2

enge . e. kiendtg ier elfe eee eee
Den vi altid med SENER bidrähe fit: Inpttige" ulkom nende Sehe See ile; vi) ed.
» giering, meddele et Udtog 1 ane til et Verk⸗ undfr Titel: Bi rel
„Deut ſche e bee j 0 SEER e 2 Ke ved 4
a 1 Zuugemeines Real: Woͤrterbuch aller Kuͤnſte und Wiſſenſchaften.

Dette ſorſattes af de Herrer Profeſſorer Söpfner, rebel, Dietz, Bohm, Kleveſahl og Röster
ved Univerſitetet i Gieſen. Det ſkal indeholde en Real⸗ Ordbog. over Philologien, Frammatiken,
alle de Filtoriſte og Geographiſke Videnſkaber, Heraldiken, Archfologien, Diplomatiken, Numisma⸗
tiken iberegnede; ae e Phyſiken, Medlelnen med alle dens Deele Ehymien, Chirur⸗
gien, de athematiſte, Krig Videnſkaberne, Oekonomien i dens hele Omfang, Bergverks⸗ Cant
ond Politie= og Handels⸗ Videnſkaberne; 3: Philoſophien med alle dens theoretiſke i og praktiſte Deele; de

ſtisnne. Widenſts ber og Kunſter, de mechaniſfe Runter, Ride: Danſe⸗ og Segtes Runftens ;
Profesſioner, Saandverker, Covkyndighed og Theologien i alle dens Deele.
Dette. Lexicon ſtal i Henſeende til ſin Omfang holde M iddelveyen imellem de ſtorſte og minbdre Verker
af dette Slags, Forfatterne ville botiene ſi Es 0 af, men ikke üdſkrive eller overſette deres Forgengere. 5 de
2 hiſtoriſke og geographi e Artikler ſorbiggae alle "håne Navne, men blot fælleds Navne ſorklares.

Al afgiorende Tone, Syſtem⸗ og Sekt⸗ "Aand LD de aldeles wogte fi 9 fot, Neenhed, Veſtemthed 2
Thydelighed ſkal overalt findes i Udtrykkene. :

Verket kommer til at beſtage af XII Bind, dhe 1o Alphabeter eller. 230 trykte Ark i Sold. Det

ſorſte Bind uͤdkommer til neſte Meſſe. Pranümeration modtages til Dette Aars Sſütning. Forud betales

1 Rd, til Efterſkud 3¹ ß. og 1 Rdlr. for hæfte Deel. Des til Verket fornødne Kaabere udgives ved
Verkets Slutning iet Bind for ſig ſelv. Peſſen, derpaa ſkal blive "faa billig ſom muelig. Herpaa ſubſcri⸗
beres i alle Boghandlinger i Tydſkland. Forleggeren e er Varentrapp og Benner 1 ee am, Aa
KWhbſeſiglößen mgae e e med 4 Kr. eee Penge. 21

Da vi have Forfi kring, at dette ikke er nogen almindeltg Boghandler⸗ Entreprise vie vi inte ”

3 legge til uden dette: Sag megen Nytte veludarbeydede Real-Ordbøger frembringe, tros vi dog, at en

> Samling af ſyſtematiſke⸗ Beſkrivelſttz e ee uden: do gmatiſk Torhed ſkulde frembringe langt mere

Sig Nytte og ſorſkaſſe grundigere Judſſ gt end diſſe Lexica, da“ et Regiſter over alle Videnſkaberne tilligemed et
e Reglſter. over er 5 bilde SEG def: Beqvemhed, man un ſoger ved at opflaae : diſſ 7 -

i B Z ——c— —
7

— ũEw— — — —
arsen 8
7 7

e 58 e Seen. 59285 . 2 2 3
Der 19 4 A 38 '
> 2 215 8 5 di . 2
. 259, BA 84006 Soc. 6 155 18 i Se 0 ee 67, 12

7 219 Nye fe fr

Kritiſt Dilſtuet

ober

Indenlandg og ee Literatur.

No. 36.

1777.

Geſchichte der Koͤnige von Daͤnemark aus
dem oldenbuͤrgiſchen Stamme, durch
Johann Seinrich Schlegel, mit ihren

i Bildniſſen, nach den Originalen geſtochen von
Johann Martin Preisler. Erſter Theil.
Zbeyte Auflage. Kopenhagen 1771. Ge⸗

druckt in der Hoſ⸗Buchdruckerey bey Nikolaus
286 Sider i ſter Folio, foruden 2.
Ark Tilſkriſt og Fortale, ſamt 6 Portraiter.
welcher die Geſchichte
Chriſtian des Vierten von 1588, bis 1629.
166 Sider

Wi cel Zweyter Theil,
enthaͤt. Kopenhagen ꝛc. 1777.
ſoruden 3 Ark Tilſkriſt og Fortale, ſamt 2
Pottraiter.

&, Side. (om. Finke, over de Danſke Olden⸗
borgſke Konger, forfattet af en Kongelig Dank
Hiſtoriograph, a f for Trykken af en Bern⸗
ſtorff og Schack Rathlau, grundet paa vigtige

2 og neſten overalt hidindtil ubrugte Dokumenter, mage
U

dvendig blive optager af et fkionnende Publikum
* det, we udmerkende Bieſald,

18
søs

von Schottland vermaͤhlt worden.!“

den meget ube⸗ | S e, ſom 5 vor

'
„

qvemme Format, den vidtloftige. Tyr og den hohe

Priis nagtet. Men om dette Publikum ſaa vel vil
optage, at Verkets andet Bind kun indeholder Halv⸗
delen af een Konges Hiſtorie, imod Forf. Løfte at.
bringe den hele Hiſtorie i fo Bind, ville vi ikke være
Borgen ſor. — Vi ville anmerke nogle ſaa Steder,
hvor: vi have fundet enten Utydelighed eller ſmaae
Urigtigheder FR thi ſtore bor man ey vente i dette
Skriſt. — J den forſte Deel Side 21.: Eben
„damals erreichte der Schwediſche Carl ſeinen
55 Wunſch, und ward durch Mehrheit der Stim⸗
„men, nicht ohne Misfallen des Erzbiſchofs, und
„ſeiner angeſehnen Vaterbruͤder aus der Familie
„Oxenſtiern, zum Koͤnig von Schweden gusge⸗
„rufen.“ Hvis Farbrodre vare diſſe, enten
Carls eller Erkebiſkoppens? og burde man ikke føre
vere underrettet om, at Erkebifkoppen i Upſal da var
Jens Bengtſen Oxenſtierna? — Side 26.:
e Margaretha iſt von ihrem Vater als Koͤnigin
Vi havde
heller ſagt: an den Koͤnig von Schottland. —
Side 87, 96, 105 og et Par andre Steder kal⸗
des Biſkop Jens Anderſen af Odenſe Baldenak.
Alle andre danſke Skribenter falde ham Beldenak,
og de have endog Etymologien paa fin Side. —
Side 99.: Efter Fortællingen om Iver Lunges
og Jørgen Tegnagels Duel, kommer en moraſſf
Meening ikke havde noget
her

äkrich

eller kan henfores til Baſſernes Stamlinie elle] den Andens Hiſtorie holde vi for: at være udarbeydet

ger tilſorn hayde født en Son.

283 .

Nye kritiſk Dilſkuer 9

her at giore, og mere vänhalder end zirer. —
Side 151. forſikkrer Hr. S., at man har adſkilli⸗
ge af Erkebiſkop "Oluf Engelbrechtſens Mynter
med Kong Olufs Billede: Vi kiende ey flere deraf:
end een, men et Par andre, hvor der oven Trond:
hiems Erkebiſkopdoms Vaaben leſes: S. Olaws Rex
Norvegiæ; dog har han ey ſorglemt paa den anden
Side at anbringe fit Navn og Vaaben. — Side
203.: Gottſchalck Erich. Foran har Hr. Forf.
(S. 96.) rigtigere. faldet ham Magiſter Gottſchalck
ſen. Dog kalder ogſaa Krag ham beſtandig⸗
med det ſorſte Navn. — Anden Deels Side F.:

Nedenees; ſkulde dette ikke være Nordfiord Lehn, hvil:

ket man af danſke Magazin veed at Tyge Brahe
haver havt? Side 22.: „Chriſtoph Walken⸗

dorf beguͤnſtigte die Wiſſenſchaſten, ohne ſelbſt

» gelehrtzzu ſeyn.“ Dette kan vi med Vished ſor—

ſikkre ey at være fandt, og bergabe os i den Henſeeu⸗
de paa en Mands Vidnesbyrd, ſom ikke kan være

partiſk; og det er Nikolaus Hemmingius, ſom⸗
i en Dedikation til Zerlof, Spave, der findes i

hans Opufcula theologica, berommer Walken;

dorf meget: for fin, Lerdom. — Side 27. forekom⸗
mer tre gange Peder Baſſe, i Stedet ſor Sans,
hvilket ſidſte Hr. S. rigtig har Side 8. Desuden

— hvoraf har Hr. Forf. den viſſe Forſikkring at han

var en Baſſe, da han hverken har brugt dette Tilnayn,

har deres Vaaben uforandret? Andre, falde, ham-Lit⸗
le, men neppe har nogen af. begge diſſe Familier paa.
den Tid veret norſk. — Side 48. ſq. forekommer
en vidtloftig Digreſſion om den Skade, ſom Lande:

Deling. imellem. Fyrſte⸗Born har ſorgarſagetz hvil⸗
ket altſammen enten kunde have veret borte, eller,
ſagt med faa Ord. —— Side 50, ſiger. Hr. Forf. at.
Kirſten Mads Datter, Kong Chriſtian 4. Mai⸗

treſſe, ikke nebnes eſter 1611. Vi have dog fun:

det, baade i.Amores Chriſtiani IV. Mf. og andens:

og flettede fit, Haar i en Perleſnor, eſterat hun 6 U⸗

Om Fr. Karen

Anders Datter ſiges, at hun 1640. gifte
Vi onſkede, at Hr. "Forf. med. et Paß, Ord: havde
tilkiendegivet, om hun fik Tiels Nilauſen, ſom
Kong Chriſtian 4. i ſine Breve til Friderik Urne
kalder Junker Snarenſvend, eller om hendes»
Mand var, ſem andre mene, Reinhold Hanſen,
2 7 - bund 7 *

HRE! |;

172 for Aar 1777.

Borgemeſter i Kisbenhavn. Det ſidſte tvivle vi dog

284

meget em, eſterdi man finder, at Grev Ulfeld og
hans Gemahlinde toge ind til denne Mand, og man
kiender den Jalouſie, ſom herſkede imellem Grevinde,
MNunkes Born og Gyldenloverne. — Side

67. ſorekommer en Fortælling om Capitain Jens
Munk, ſom er gandſfke ſtridigt mod det, man ellers
har om ham. Vi havpde onſket, at Hr. Forf,
her havde angivet fine Kilder. — Side 74.: Se⸗
ter er ikke, ſom Hr. Forf: forklarer det, “ eine unbe⸗
wohnte bergichte Gegend,“ men en Egn hoyt oppe til
Fields i Norge, hver Qveget om Sommeren dri⸗
ves hen for at greſſe, og hvor de medfølgende Pi:
ger lave Smør og Oſt til næftfommende Vinter⸗
Fode. — Side 96. forekommer en Willemſen,

uden enten Fornavn eller Familienavn, ſom dog af .

Arkiv⸗Dokumenter let havde været at erſare. Vi
troe indtil videre at det har værer Senrik Willum⸗
ſen Roſenwinge til Léftager, — Dog, alt det⸗
te ser ikke andet end Pletter pan et ſmukt Auſigt, og
kan, ikke komme i Betragtning mod de artige Be⸗
merkninger Forf. det hele Skrift iglennem har fundet
Leylighed at indſtrse, hvoraf vi ikkun ville anmerke
den om det oldenborgſke Guldhorn, 1 D. S. 45.3

om Kong Chriſtian 1. Hoyde, S. 48. om. Junker

Slentz, Side 65.5 om Forf. til Friderik den An⸗
dens Kronike, 2 D. S. 61. ꝛc.— Kong Chriſtian

med meeſt Flid. At Hr. Forf. overalt betiener ſig
af korte Afdelinger, er meget beqvemt ſor Laſeren,
og hielper Hukommelſen meget. Stilen er hiſto—
riſt ſimpel, kun favne vi ſaa reen og nat en tydſt

Stiil, ſom man kunde vente af en Saxer, hvortil -

Hre For. lange Ophold i Dannemark uden Tvivl er
Aaxſagen. — Kong Chriſtian 1. og 4des-Portrai⸗
ter ere af Hr. O. Z. Lode, og give i vore Hyne
ikke Preislers det mindſte eſter. Tilſkriften for den

f u IV. anden Deel er ziret med Hs. Kongel“ Heyhed Arve:
ſteds, at hun dode 1613. meget haſtig, da hun fad, prinds Frideriks veltrufne Billede.

Vi haabe at
Fortſattelſen af dette Verk ikke vil udeblive⸗alt for,
enge. Vi vente og en danſk Overſettelſe, hvortil

ede fig» | ir. Juſtitzraaden nyelig er benaadet med. Kongel⸗

Priviſegium. Det ſkulde være en evig, Skam ſor,
Danmark, om dets: Indbyggere. ikke lige ſaavel kun⸗
de leeſe ſine Kongers Hiſtorſe paa: fit eget Sprog. ſom.
paa! et fremmed, 2 1 Mi 228

SR Die

—

Nye kritiſk Tilſkuer

—

Die Wuͤrkung des Chriſtenthums auf dem

285

Zuſtand der Voͤlker in Europa, durch

Aus dem Daͤuiſchen überſetzt.
Kopenhagen 1777. 8. 552

Tyge Rothe.
Zweyter. Theil.
Sider.

De Biefald, hvormed dette Skriſt er optaget i

Tydſklaud, gjør dets Forfatter og - Fæderne-
land megen Wre. Ikkun ſaadanne Original⸗ Skriſ⸗
ter, leverede i faa! fortreffelig Overſettelſe, ſom gior
den behageligere og forſtageligere end Originalen ſelv,
kan erhverve: de foragtede Danſke den Anſeelſe, ſom
deres Fortieneſter burde oppakke, naar ikke. en vis
Magelighed og oſte Beſkedenhed holdt dem fra at
viſe ſig ſaa meget og ſaa ſordeelagtig ſom de kunde.
Deike Biefald er ſaa meget mere agtverdigt, da
Forf, og Overſ. ere for philoſophiſke Mand til at til⸗

ſmigre⸗ eller tilkiobe ſig de faa cabaletffe og partiſke
LYDER. ne Baſune. 85

A
1
*

— —

5 Udenlandſt Literatur,

Berlin. Valladen und Lieder altengliſcher
und altſchottiſcher Dichtart. Herausge⸗
geben von Auguſt Friederich Urſinus.
Berlin 1777. Bey Chriſtian Friederich Him:
burg.
ſorudgaaende Afhandlinger.

Beladen, dette ſimple og upyntede, men juſt ved
fin Upyntelighed behagelige Digt, paaſtaae de
1 0 Forfattere, at være en original engelſk Opfin⸗]
elſe.
We allene om ſaadanne Ballader, ſom de i denne
ſmukke Samling indeholdte; men derſom man vil,
fom man viſt nok bor, gaae tilbage til Balladens
ſorſte Oprindelſe, og tage Engellands Hiſtorie ſelv

til Hielp, ſkal man finde, at de med. Anglerne og

de Danſke ere komne til Engelland. Endeel af vore
ældfte Skaldres Digte, ſaaſom Soffvudlausnar
Eigills Skallagrimsſonar, Kong Ragnar Loth⸗
brogs Diarkanigsl 20, ere virkelige Ballader,

— s — 7

353 Sider i Octav, foruden 86 Sider |

Vi give det Magt, naar man vil ſorſtaae

ſor Aar 1777. 296

— 2 . .

og af de mere Tider. have vi enoͤnn en temme⸗
lig Mængde tile vers i M. Anders Weiles, Pe⸗
der Syvs og endeel haandſkrevne Samlinger afk
Kiemperiſer, Endeel af dem ſkulde i en god Dig⸗
ters Hander vedeen Overfættelfe gigre den ſamme Lyk⸗
ke udenſands, ſom de engelfkfe. Det ÜUdmerkende é
de engelſke er den Dybſindighed, den melankolſke⸗
Skionhed, ſom udmerker den tankende Britte; t vore
vilde man kun kiende den tappre, den redelige Dan⸗
fre, men dog maaſkee finde behageligere Materier end
i hine, — For at komme til ovenmeldte Samlinger i⸗
gien, indeholder den 15 Ballader, hvoraf; den ſidſte,
Eremiten i Warkworth, er baade den ſtorſte og
ſmukkeſte t Henſeende til Opfindelſen, ſkiont endeel.
af de foregagende, i Henſeende til Skionheden af
det poetiſte ÜUdtryk giore den Seyeren Fridig. —
Af Sange findes her 11, af hvilke nøgle ere uſor⸗

lignelige-Meſterſtykker'; dog, man reed, at de En⸗
gelſke ere meget heldige i denne Art af Digtekun⸗
ſten. — Vi kunde ikke andet end onſke, at en af vore
Digtere. vilde engang give os noget af dette Slags,
jog ikke tillade, at Dannemark ſkal miſte en Rees
ſom tilkommer det for en Digteart, ſom derſra har ſin
egentlige Oprindelſe. — For at tiene dem, ville vi af

— —

den anden Afhandling (S. LXII.) udtegne folgende

Regler for Ballade-Digteren: “ Hertil 115 28 en
„„ fiin Folelſe af det Anſtendige, og en ſkarp Dom⸗
„ mekraſt, for at udføre Simplicitetens Plan pag
„ ſaadan en Maade, at man beholder alle dens
„Skionheder, uden at ſorſalde til det Aſſmagelige
„eller Gemeene, og Pobelagtige. Derefter ſkulde
„vi overalt mere ſtræbe ved alt Smykkeries og Glim⸗
„mers Borkkaſtelſe, end ved at antage et tvunget
„ bondagtigt Veſen, og beuge forældede Ord og Ud
„ tryk. Fornemmelig ſkulde vi giore os Umage for
|» at Simpliciteten maatte herſke ſaavel i Tankerne
v ſom Sproget, et meget veſentligt Stykke af Lige⸗
b formheden, form ofte ikke er lagttaget endog af de de⸗
„ ſte Forfattere, Naar Digtet er fortellende, maae
„ man fornemmelig lade de Omſtendigheder af Hi⸗
„ ſtorien, hvori den paa den meeſt treffende Maade
„ kommer tilſyne, beſynderligen fremſkinne, og ikke
„ afbryde dens Indtryk ved Lignelſer eller Metapho⸗
„ rer, eller en anden Art af kunſtige Sprogſkionhe⸗
„ der, ſom komme Digteren i Veyen. De have her
» intet at gisre; de harmonere ikke med den Streng
„ af Sielen, ſom ſkal berøres, " — Afhandlingen
am

287 Nye kritiſk Tilſkuer
om de engelſke Minſtrels (det ſamme i Engelland,
ſom Skalder i Danmark, og Barder, og ſiden Me⸗

ſterſyngere i Tydſkland) er intereſſant, og vidner om
en god Lesning, og en endnu bedre Anvendelſe af
den. — Blant Balladerne er den berømte Mohr⸗
Ballade Alkanzor og Zaide (hvis Hiſtorie den ſor—
trefſelige Meil har ſoreſtilt pan Titelbladet i en me⸗
get afſektfuld Vignette) og Armyn's Klage til Riv:
mor af Osſian. Vi ſorundre os, at Üdgiveren
ikke ogſaa har givet os den ſmukke Fortælling om
Connan, KRonnan og Rivina, ſom findes i Frag⸗
mente der hochſchottl. Dichtkunſt Fr. 9. og i Osſians
Varker ved Macpherſon og Denis, hvilken kunde
give et ſmukt Stof til en rorende Ballade. — Blant
Sangene ſtaaer allerſorſt den beromte gamle Sang
the paſſionate Shepherd, ſom endog Shakesſpe⸗
ar har indført i The merry Wiwes of Windlor.

Vi kunde ey andet end meddele Hr. Millers meget
e Svejattele g

for Aar 1777.

288

— —

Und lip am Felſen Muſcheln ab,

Und zier in unſerm kleinen Haus,
Die Waͤnde mit den ſchoͤnſten aus.
An beiden Seiten vor der Thuͤr
Wink eine Rebenranke dir,

Und noch viel anders — Ruͤhrt 6s dich
O dann, mein Liebchen, waͤhle mich!
Dann kommen alle Morgen fruͤh
Die Schaͤfer; ſingend wecken fie
Aus angenehmen Traumen dich.
O komm, mein Liebchen, waͤhle mich!

Af de ovrige holde vi Ligegyldigheden ! og El,

ſrovs Magt for de ſmukkeſte, ſkiont de alle udmer⸗
ke ſig blant den uhyre Mængde Sange, ſom have
overſvommet neſten alle Lande i Europa. Den ſid⸗
ſte er Osſians mageloſe Colma, den ſmukkeſte

-blant denne ſtore Digters Sange af Selma, og
maaſkee den lidenſkabsfuldeſte af alle hidtik ſkrevne

Komm ſey mein Liebchen, ſchenke mir
Dein Haͤndchen; dann genießen wir
Die Freuden alle ungekraͤnkt,
% De Berg und Thal und Hain uns ſchenkt.

Dann ſtitzen wir am Waſſerfall,

Und hoͤren ſuͤſſen Voͤgelſchall, ;

Und ſehn vom Huͤgel her in Ruh
Den Hirten und den Heerden zu.

Auf Roſenbetten liegen wir,
Und Blumenkraͤnze wind ich dir,
Und pflanze, får die Sonne⸗ Stich,
Fin ſchattichtes Gebüſch um dich.

Die ſeinſte Wolle, glatt und ſchoͤn
RNaub ich die weiſen Laͤmmerchen,
»Und mache dir ein weiches Kleid

Zur Waͤrmung auf die Winterzeit.

Sange.

Stykkets Litterer⸗Hiſtorie, eller et og andet, for
det meſte forældet, Udtryk. — Et Par Ord mage

Mit Baͤndern ſchmuͤck ich deinen Stab, ig;

Enhver Afhandling, Ballade og Sang
er ledſaget med Anmerkninger, ſom enten ſorklare

vi endnu ſige om det ſmukke Titelkobber, ſom er
tegnet af en Chodowiecki og ſtukket af en Berger,

to i vore Tider faa bekiendte Navne: henrykt af
Sangens Magt hælder en paa Harpe ſpillende Min:
ſtrel fit Hoved paa fin Harpe, ſeende eſter et Par
pir, ſom et lidet Pigebarn ved hans Side holder
for ham. Agtpaagiven ſtaaer foran ham en ung
Minſtrel i fin hoytidelige Dragt, og omkring ham
Krigsmend og andre Folk, af hvis Anſigter ſrem⸗
ſkinner en meget agtſom Nysgierrighed. Kort ſagt;
I dette Skrift er alting ſmukt, Indhold, Kobber,

Tryk og Papir, det eene det andet værdigt.
i M,.

it KR: Til ſkuet i É

ober

Indenlandſt og Udenlandſk Literatur.

No. 37 09 38.—.—

7 TE

0 — 5 1224 7 — 2932 7 — … 72 — 7
Aandelige Taler ſamt en Skrift⸗ og Sornuft-] Philoſoph, meer Taler end Mosheim, da denne
meſſig Forklaring over de Dødes "Op: 85 B R EDR 19 15519 5 N nl
1 8 Ah N er at læſes, at overveyes, at føle vis er
ſtandelſe, af Mag. Chriſtian Baſtholm, vil danne dem til adle, oplyſende, pperbeviſende
Doctor Theologiæ 2g Garniſonspreſt i Cita: Talere, ligeſom Saurin og Cramer til rørende, og
dellet Friderichshaun. Kiobenhavn 17771 Denen 0 il i Talere, — derſom
e FENG 1 2 01 aterien og deres Kald opfordrer dem dertil. -
lag. tor 8. 9 pfor m derti
É: 1. sFrøft —4⁰ Gyldendahls Verlag . S ig 91 I den ſorſte af de dogmgtiſke Taler betragter Hr.
386 Sider, Sælges hos Hr. Gyldendahl ſor Dr. Guds Wres Serliggisrelſe i ſine Giernin⸗
| 1 Rolr. 95 ' ger. Fuld af Veltalenheds Ild ſkildrer han de
2 : guddommelige Gierninger ſterk og levende. Vi have

: Me det Bieſald, hvormed et oplyſt Publikum al: leſt denne Tale meer end en gang, og hvergang op⸗

„ tid belønnet ſande og ſtore -Fortieneſter, vil det

viſt modtage diſſe ſortreſfelige Prekener af en Philo⸗

ſoph og Taler ſom Hr. Dr. Baſtholm. Denne
Samling beſtager af 12 Dogmatiſke og 12 Moral⸗
ſte over de evangeliſke Hoymeſſe-Texter paa nogle af

dager nye Skionheder. Naar Taleren onſker fig
Evne nok til at forklare Naturens Under: »Maat⸗
„te jeg kuns ikke vere en uværdig Tolk af faa ſtore
„Under, der bedre føles i erefrygtfuld Taushed,
»» end afſkildres endog af engliſke Tunger.“ — fik

dee ſedvanlige Son- og Feſtdage. I de Dogmatiſke
hape vi funden alt det vi kunde onſke. Hr. Dr. er
ſkirpſindig, dybtſkuende, lys, overbeviſende. Hans
Peordrag er klart, adelt, overalt fig ſelv ligt, og
rigt pan ſaa mange egte Skionheder, ſom dogmati⸗
ke Taler kau modtage. Hans Stiil er ren, flyden⸗
de, zirlig. J ſer ville vi anpriſe unge Talere den
Orden og Eenhed Hr. Forf. overalt har iagttaget, da
intet hans Materie uvedkommende blandes dert, og
den ſtore Flid, ſom overalt'fbemſkinner af diſſe Taler.
Del have her en Mosheim — mer tillige megr⸗
3. I * a 1 2—

taler Sangeren: “ David! ſtore David, du gud:
„dommelige Sanger! din Aand maatte hvile paa 2 5
„mig, den Aand, ſom beſiclede dig, naar du i hel: 8
» lig Ekaſomhed, losreven fra Hoſſe's Tummel, ned⸗

» lagde din Krone ſor Verdenernes og Himlenes
»Konge, og knelende i Dyb Henrykkelſe beſang den —
»Uendeliges Storhed i fine Gierninger.“ — Naar

han ſiger om Naturen: “ Dog, jeg vil lade Natü⸗

„ ren ſewtaſe; min Tale ſkal ikkun være en Gien⸗ i;
„yd af dens Stemme“ — -og til ſine Til orere:
Jeg vil ikkun: ſore eder til Bredden af dige bellige
E E ør 5 27 Dyb⸗

— —

|
|
|
i
i .
|

Folket, at befiendtgigre. Underet.

: 3 ſom et ee pga Aa Hellig Aands

er Muye kritiſk Dilſkuer

—

w Dybheder; det tiſherer Evighederne at udgrunde
„ dem, og Eviqhederne ſelv ere fee korte!“ — Naar
han Side 7. Betvagter Verdens Bogning, og Side
13. ſiger: Intet i Naturen et unyttigt, intet for;
„ gieves; Mypren, Myggen „Miden, Sands
„ kornet er ligeſaavel vigtig i Naturen ſom det adel⸗
» ſte Dyr, og Menneſket dets Herre.“ — Side
16, om det Gude ſom fremkommer af de tilſynela—
dende Uordener: Bonden flager over det Uktud,
„ſom Fuglene og Dyrene glæde fig over; Norm an⸗

den er Misſornpyet⸗ med fine vilde Dyr, hvis Pel⸗

„ze han dog gierne bærer, og Afrikaneren murrer
„over de giftige Slanger, der indſue Døden af
Auften.“ — Om Sovnens Velgierninger: Her
55 5 flimrer Armoden, Hungeren, tedrigheden, og
„ drømmer om Rigdom; Mattelſe og Hoyhed; Sie⸗
5 len, overlade til fig ſelv, danner fin Ben, Lokke. *
— Og den heldige Parenthes Side 20.: “ Dyre⸗
I nes Svagheder ere fan (jeg taler ikke om dem, hvis
„Natur ſorderves i Menneſkenes Hender.) “ Hyd
"føler ikke med os det dle, det Skionne i diſſe af⸗
brudte Træf ſem erholde nye Skisnhed ved Steder,

de indtage i deres Sammenhæng, Viſt nok fordrer

denne og andre af Hr. Dr. Betragtninger Laſere,
ſom ere vante til at tenke og at læfes men ere de det

end ikke, vil viſt hans grundige Tanker og behageli⸗

ge Stiil overtale dem dertil; og hvorfſdr ſkal ikke den
flinere, den tenkende Deel af Nationen, ſom i alle

andre Videnſkaber har vent ſig til, kun at læfe det
Skionmeſte, ikke ogſaa have ſine aandelige Talere, hvis

Verker de kunde læfe med Fornoyelſe.
Den anden om Jeſu Viisdom ved den De
ves Selbredelſe viſer i ſer meget vel, hvorfor

Chriſtus brugte viſſe Handlinger ved dennes; Helbre⸗

delſe ſremſor ved andres, og hvorfor han ſorbod
Overalt er ind⸗
ſtroet veſpaſſende moralſke Erindringer, ſaaſom Side
42. om Forſynet. Her ſorekommer en zirlig Gra⸗

dation: „Herren vil kun, og Sandkorner, og My:

» ten, og Dyret, og Menneſket, og Verdener, og

„ Soele beſtage.“ Talen endes og meget pathetiſk.

; Den tredie om Guds ſtraffende Retfœrdig⸗
Hed: Denne Sandhed er forklaret og beviiſt af Skrif⸗
ten og Fornuften med en philoſophiſk Noyagtighed
og Strenghed, og tillige. med en ſerdeles Fattelighed
og Simpelbed. Den fierde — Apoſtlernes Lær:

der mange vigtige Aenne

for Aar 1777. 2392

— —— — —

overordentlige Sendelſe. J dete Beviis ſynes
os adſkiſligt i den Krengeſte Forſtand ikke aldeles noy⸗
agtigt. At Apoſtlerne, Mænd, ſom vare blottede
for alle Videnſkaber, kunde paa den Tid og iblant
den Nation lere ſaadanne edle og rene Sandheder,
de ſom for Jeſu Opſtandelſe vare fad fulde af For:
domme og urigtige Begreber, at deres Lerdom inde⸗
holder idel Sandhed og hoye Hemmeligheder, dette"
vidner om den Hellig Aands overordentlige Oplys:
ning, men deres Overcensſtemmeſſe imellem fig ſelv,
deres Seedelcres Reenhedilog den Indflydelſe, deres
Lerdomme have pan vor timelige og aandelige Lolſa⸗
lighed, fee vi ikke, hvorledes dette, egentlig at tas
le, kan beviſe deres overordentlige Oprindelſe, men
vel at de ikke indeholde noget uværdigt for Aandens
umiddelbare Oplysning. Vi troe derfor, at diſſe bür⸗
de have været adſkildte fra de ſtrengere Beviis.
Den femte — om Sielens hͤye Værd, en ſor⸗
treſſelig meget udarbeydet Tale. Sielens Liighed
ved Guddommen, dens Beſtemmelſe til en nendelig
Evighed, og dens uendelige Tilvert i denne grandſelo⸗
ſe Evighed, ſettes i det ſkionneſte Lys: "Elben a⸗
der Marven i Kiempernes Been,“ S. 105.; hvilket
malende Udtryk! Den fierte — Jeſu guddom⸗
meluge Zoyhed i hans ſidſte Befaling til hans
Diſcipler pan Thriſti Himmelſarts Dag. Dette
er en analytiſk Forklaring over Texten. Her er,
„ſiger Hr. Forf., 1) en Befaling om Religionens
»Forkyndelſe over den hele Verden. 2) En Forſet⸗
„telſe og Truſel til dem, ſom entage eller ſorkaſte

11rEEEC C ²˙ . ˙r:n g : e . Pœ ¾˙—ÜVLVxn —

Inden, og Zet Løfte om en gandſke overordentlig Bi:

„ ffandstil: Religionens Bekreſtelſe.“ Den indehol⸗
Den ſyvende
Sammenhængen imellem Troen og Sslighe⸗
den Denne vigtige Sag ſettes her i et megrrklart
Lys. Troens Egenſkaber forklares noye, og dens
Nodvendighed til Salighed beviſes grundig. At
„ troe, paa Chriſtum er: Naar vi anſee ham ſor den
„ Perſon, ſor hvilken han eſter hans eger Vidnes⸗
„ byrd var udſendt af Gud (ſom en Lærer af den ſan⸗
„de Religion og Verdens Forſoner) og lever overeens⸗
„ ſtemmende med denne Kundſkab.“ Hvad Hr.
Forf. her ſiger om hvor nodvendigt det er antage Chris
ſtum ſom en guddommelig Lærer, indeholder meget
ſortreffeligt, og paſſer fig i ſar' til. vore Tider, ds
man ſaa gierne vil giere ham til en blot Sokrates,
for ſiden efter eget Behag at: antage og ſorkaſte faa

Nye krlitiſt Tilſkuer

Imeget af hans Lerdomme, form enhver felv finder for
got.
5 Den ottende — ſom betragter den Cerdom om
de Dødes Opſtandelſe, ſom det beſte Middel til
at roliggißre os mod Dødens Forfſkrekkelſer, er
zikkun fort men neſt den forſte, den meeſt veltalende
blant de dogmatiſke Taler. Den indeholder en Mod—
'fætning af dette og det tilkommende Liv. “ Doden
5 ſkiller os fra vort Legeme, fra en Verden vi elſke,
„ fra vore Venner. Opſtandelſen giver og dette Le—
„geme, denne Verden, diſſe Venner igien.“ Her
ſorckommer en naſten gandſke nye Tanke: At ikke
„ allene Menneſkene, men ogſaa alle andre Skabnin⸗
- ger, ſom engang have været til, ſkal igien komme
u ſtem i en fornyet og herligere Skikkelſe.“ Det:
te ſlutter Hr. Forf. af Rom. 8., og ſynes det ilke at
følge meget rimeligt af vore Legemers Opſtandelſe!
Af de Veltalenheds Trak, ſom her overalt findes ind:
ſtroede, ville vi kun anmerke det ſublime Sted ſtrax
i: Begyndelſen: „Jeg ſiger dig: ſtage op! og han
„ flod op. Mere Kraft bruger. Almagten ikke; den
u befaler ikkun, og Livsaanderne ſette fig ſtrax i Be⸗
u vegelſe, og Siertet flager, og Blodet flyder,
„og Sielen tenker. Naar Hr. Forf. ſiger om
de Dodes Opſtandelſe Side 173.:Hvad! om den⸗
„ne Sandhed endog var en Vildſarelſe, det var da en
„ Vildſarelſe, ſom mage være kommen fra Gud ſelv,
» da den er faa velgiorende,“ ſorekommer dette Ud-
tryk os lidt ſor paradox, og neſten noget for driſtigt.
Den niende — Svorfor i. vore Tider. ingen
Mirakler ſkeer. Denne Materie er faa tiltrekken⸗
de og fan meſterlig udført, at man viſt vil læfe den
meer end eengang, dil mange Tvivls lykkelige Over⸗
vindeſſe. Den tiende — Jeſu Serligheds Aas
benbarelſe i hans Mirakler ved Brylluppet i
Cana i Galilæa. Dette Under er forklaret efter
alle ſine Omſtendigheder, og ved mange fine og vigtige
Bemerkninger forfvarer med alle rimelige Indvendin⸗

— —

— eee
7

ger, ikkun naar Hr. Dr. Side 267. ſiger: „Jeſus-

u aabnede fit Optrin i Verden med en af de merkver⸗
u digſte Handlinger, der nødvendig maatte tildrage
„ham hele Jodelands Opmerkſomhed““ troe vi at
dette Under deels ikke kunde kaldes een af merkvardig⸗
ſte Handlinger, da det ſnarere ſynes, at Chriſtus har
begundt- med det Mindre, ſor at forberede fine Dif:

"før Johannes optegnede det.

7
U

ie Aer , 294
blev bekiendt, i det mindſte ikke uden ſor Galilaa,
“At Jeſus havde aa⸗
„ benbaret langt firrre Godhed, derſom han havde
„ forvandlet Viin til Vand,“ er dette ikke lide for
overſpendt, i det mindſte ſor dunkelt? Den ellevte
— Guds Viisdom i at tillade Vildfarelſer i
fin Kirke. Atter en fortreſſelig phiſoſophiſt Afhand⸗
ling. Som der ere ſorſkiellige Sekter i alle Viden—
ſtaber og alle andre Religioner, faa maae der og va⸗
re ſorſkiellige og vildfarende Meeninger blandede
imellem den Chriſtelige, da der ere faa mange Dom⸗
me om Sandhederne, og kun een kan være den ſan⸗
de, men diſſe ſorſkiellige Meeninger, ja endog Vild⸗
farelſerne ſelp ere altid gavnlige til at holde Religionens
Forſparere aarvaagne paa deres Poſt og, ivrige til
Sandhedens ÜUdbredelſe; de ſette Sandhederne iet nyt
Lys og giore dem vigtige og dyrebare ſor deres
Efterfølgere; de ere gavnlige for Jeſu Kirke i Almin⸗
delighed, ſkiont ſkadelige for dens enkelte Lemmer.
Den tolvte — ſorklarer Synden om den Sellig
Aand. g 7

J nogle af de moralſke Taler havde vi anſket
mere aſ det Billedrige, det Malende, det Rorende.
Hr. Dr. er her paa nogle Steder lidt for philoſophiſk,

og derfor ikke faa overtalende, ſom om han efter fine

egne Regler for diſſe Taler havde været meer pathe⸗

tiſk, meer ſkildrende, mere aſvexlende, mindre ſam⸗

mentrukket i ſine Tanker, og undertiden mindre dun⸗
kel i fin Stiil. Dette ſynes os i ſer med Billighed—
at kunde erindres ved den førfte Tale om den ſande⸗
Godgisrenheds Egenſtaber. Forſtanden bliver⸗
lidt for meget beſfieftiget, og Hiertet næften urort.
Selv den Fortelling af Gellert Side 288. er udføre
noget kold og mat. Vi ſee og nødig at Hs. Høværvs
roſer vore Tiders Chriſtne for Godgisrenhed. Sandt,
en temmelig. Deel Gaver anmeldes i de offentlige Liz
dender, men, ſom Hr. Dr. erindrer, uden Toivl
mange ikke juſt givne af de edelſte Henſigter, desu⸗
agtet findes megen Umedlidenhed, ja endog Haardhed
mod Trenugende endog hos de meeſt Formuende, og
ſom ville have Navn forde beſte Chriſtne. Vi nægte
hermed ikke, at denne Tale har mange ſmukke Steder,
og er meget lærerig, kun at den ikke rørende og lys
nok for. en moraſſk Taſe. Den anden — Svor⸗
vidt vor Kierlighed til den timelige Formue

tiple til det Storre; »deels at det ifke kunde tildrage] er . lovlig eller ulovlig, er lige faa lererig ſom

bam hele Jodelands Veundring, da det maaſkee stel

i *
— " *

vigtig. Alter veyet med Klogſkabs rigtigſte en
: 5 Den

ꝓ—wyFͤ—

35 de. 8

—

Den tredie — Forſkiellen imellem den verdsli—
ge og gandelige Glæde, Denne Satz er udfort
med megen Veltalenhed og Sandhed. Den verdsli—
ge Glæde tillegges fin rette Bard, men dens Forhold
til den aandelige beſtemmes rigtig. Den fierde — En
Chriſtens Pligt at fornægte Verden, giver et
Monſter paa en ſimpel, men en edel, Religionen var—
dig Tale over et af dens vigeigſte Bud. Den ſemte
— viſer Sinds⸗Lidelſernes ſtadelige Sølger, pad
ſierde Sondag eſter Hellig Tre-Konger. 1) De fine
Sandheden for os, og tilſperre den alle Tilgangene
til Forſtanden. 2) De affsre os fra Dyden til La:
ſterüne.. 3) De ere Kilden til al vor Ulykſalighed;
dg 4) have hoyſt ſkadelige Folger for vore Medmen⸗
neſker. Alt dette er meget vel udſort. Vi havde
önſket at Hs. Hoyerv. havde ſoyet den Tale om Mid:
lerne til deres Overvindelſe til denne. Den ſiette

— En Chriſtens Pligt: at overbere med Tin:
Meœſtes Skrsbeligheder. Den ſyvende — En

Chriſtens Beſtandighed ieſin aandelige Strid.
Den ottende — Dødens frugtbare Betragt⸗
ning; idel milde, overbeviſende, frugtbare Betragt:

ninger. Den niende — Vilden til vore legem⸗
lige Svagheder) en lige "faa vigtig ſom ſieiden.

afhandlet Materie, uͤdfort mere levende; dog ſynes
nogle Tanker ſor ſvere, fon Side 462. Og hvad

sy tåler jeg ſom de uendelig ſorkunſtlede Sammenſaet⸗
„ ninger, ſom udgisre den menneſkelige Fode, de
„ Uendelige Forſkielligheder af Føde, de "uendelige
„ Sammenſstninger og Forſkielligheder i enhver Fo⸗
Vi hapde ventet noget mere om Vellyſter⸗
nes og Drukkenſkabs Indflydelſe paa Legemets Svag:
heder, oa Tiltalen til Grabens og Forraadnelſens
Gudinde Side 464. troe vi neppe, kan ſeikke fig for
den geiſtlige Taleſtoel“ Den tiende — Den Wr⸗
bodighed vi ere det guddommelige Væfen flyt:
dige, oplofter hver Tenkende til den ſyrigſte An⸗
dagt. Den ellevte — Guds Velſignelſe i det
Lidet. Denne anſee vi for: den ſmukkeſte af de mo:
ralſke Taler. A ſer opvakker Hr. Dr. Betragtnin⸗
ger over den liden Velſignelſe, der følger med Forde
[ent af Lokkeſpillene megen Opmerkſomhed. Vi ville
heraf anſore Siutnidgen: „Jeg paaſtaaer, at end⸗
„dog den ſtorſte Velſtand, ſom vi derved kan tiſveye⸗
„bringe os, ikke kan kaldes en Veſſignelſe af Her⸗
„ren. Den Veiſignelſe ſom komme ſra Herren)
„ mage kunne beſiddes uden al Sinds-Urolighed, vg

1 — — Eꝶ—m äʃb l àu— ſy·—d

for Aar 1777. 2 296

„ſmages uden Bebreydelſe. Kunde vi vel ſige dette.

„om denne Velſtand? Kan den Folende, den M'.
»deltenkende vel ſige det? Mon den ſtorſte Lyfke
» vel kan ſmages med den ſamme Sinds Roelighed,
„den ſamme Tilfredsſtillelſe, ſom vores nodtorſtige
»Udkomme, Frugten af vore Henders Arbeyde?“
» Naar den forſte varme Glede nu ker udbluſſet, vil
» den Tanke da ikke opſtige i den odeltankende Chris"
ö ſtens Siel: For denne Velſtand, ſom Lykken har tile,
„ kaſtet dig, er maaſkee ſaa mange, bleven forarmede:
og ſor deres hele Levetid uſykkelige, fan. mange,
„mage gaae negne, fordi du bedre og pregtigere kan
„ klede dig; ſaa mange Umyndige mage forgieves:
„ſukke om Brod, fordi du kreſer ſor dig; ſaa man-
„ge maae ligge i Straaet, fordi du ligger blødere
„»Og mon din Vinding ikke er Skold i, at denne
„ haver druknet, hiin haver hangt ſig, og begge elf
„ ganen ſortvivlende ind i Evigheden. Mon denne
„Tanke ikke ofte burde ſorurolige den veltankende!
„ Menneſkeven, og overbeviſe ham, at hans Velſig⸗
„ nelſe ikke kommer fra Herren? Ney, fra Herren:
„ kan den ikke komme, det er ikke den Vey, fon has:
„ver Lofte om Velſignelſe, det er en Omven, font
„vi udvælge os ſelv. ““ Den ſidſte Proediken af⸗
handler Lydighed imod. Sud, ſom et ægte Rien⸗
demerke at vi elſke ham. — For den dertil ſohe⸗
de Afhandling om de Dodes Opſtandeſſe have vii Fior
giort vore Leſere Reguſkab. Hs. Hoyerv. tillade
os endnu at legge til: Hvorved har Hr. Forf. opz
hadet denne Heyde af Indſigter og Veſtalenbed?
Hans utrettelige Lyſt til Videnſkaberne, hans Orden
i ſin Studeremaade, den ſtore Flid, hvormed han
har lagt ſig efter de philoſophiſke Videnſkaber, der⸗
neſt de theoloͤgiſke, ſaa Bekiendtſkab med de ovrige
Videnſkaber, og endelig beſtandig at ſtudere de ſtorſte
Veltalenheds Monſtre, og Omgaug med Perſoner
af alle Stender har beriget ham med diſſe Kundſkae⸗
ber, denne Styrke, og erhverver ham diſſe TalegaZ
ver, der glore hans Fordrag faa ſterkt og faa behage
ligt. Larer derte J unge tuͤkommende Lærere: Utrete
teſig Flid, en grundig philoſophiſk Kundſkab, meget
Bekiendtſkab med de ſkionne Videnſkaber og med
Menneſket, Omgang med udvalgte Selſkaber og be
ſtandig Hvelſe, danner eder til, duelige Medlemmer
af der lerde og det borgerlige Liv, en We ſorſleder

— 2 2 *

ſelv og en Velſignelſe for eders Tilhorere!
NI ait ed. e 12 L. r RAD
. Uden:

297: Nye kritiſt Tilſkuer

Udenlandſk Literatur.

Leipzig. Abraham auf Moria ein religioſes
Drama für die Muss, woran Gedanken liber
die Religion, Poeſie und Muſik pon dem Ver⸗
faſſer der Charakteriſtik der Bibel. Leip⸗
zig in der Weygandſchen, Handlung 1777. 8

8 Ark. f

Mos Wrbodiahed navne vi Forfatteren .af-den før:
treffelige Gibelfer: Charakteriſtik Or: A. Z. Wie⸗

meier i Leipzig, en Mand, der gior fit: Fedreneland |
og Religionen felv faa” megen Were; derſom nogen

Dodelig kan gisre den guddommelige Religion, Were.
En dybtſkinnende, hoy, adel Siel, opflammet af de
varmeſte oplyſte Folelſer. Hans Tanker, hans Folel⸗
ſer, ev hans Stiil har noget Hoyt, noget Nyt, no⸗
get uſedvanlig Sterkt.. Han tenker hoyt ſom Mes⸗
ſſas⸗Digteren, han udtrykker fig ligeſaa ſtærk, men
klarere, behageligere. De ſoranſkikkede Betragtninger
over Poeſiens og Muſikens Forening til Religionens
Wre, indeholde de fortreffeligſte Tanker, Regler for
Religionens Digtere, endog Regler ſor⸗Tonkunſterne.
Om den religioſe Poeſies og Muſiks varigere Indtryk,
ja Beqveimhed for den geiſtlige Talekunſt ſeiv, ſiger han:
„Verſet har ſormedelſt dets harmoniſke Gang, ſom
v det altid maae have, og naar Muſiken ſkal ledfage
„ det, altid ſkulde have dobbelt, allerede en ſtorre
»Beqvemhed til erindres; Stavelſemaalet og Be
» vegelſen ere allerede ſtore Lettelſer for Hukommelſen.
» Lad endnu Tonerne, denne. hoyere Sapmonie,

» komme dertil, lad enhver Stavelſe derved ſorſter:

… kes, lad denne Toneblaadelſe udgiore et neſten nod:
„» vendigt Gandſke, i det man ikke gierne miſter en
„Lyd z — de blive da ufeylbare, haſtigere ellen fang:
„ ſommere, men viſt altid: tilſtede for Sidens, At
» forene Religion, Poeſie og Muſik, er altſag z at
» lere Siertet de intereſſanteſte Sandheder og
» Sølelfer pan en Maade, hvorved Indtrykket
v nœſten bliver undſlukkeligt. “ Heurykket sved:
diſſe Foreſtillinger, udbryder han: Naar Fyrſte⸗

u ſonner nu ſuldendte det [tore Verk, erhvervede ſig

»udodelig Fortieneſte for den hellige Muſik, opdrog

„Sangere for Hiertet, hvis Stemmer, man wibellig
n enrpkkelſe kunde holde for Stemmer fra Himme⸗

» ſon, ſom allerede ſom Barn larte Andagt og Reli⸗
„ gion i ſaadanne Forſamlinger.“ Vi maae endnu
ſoye til: „jeg veed intet, at ligne med den Magt,

„ ſom den religieſe Muſik har. Hvor da alting tran⸗
„ger faa dybt! Hvor da ſtore Tanker, ſkionne Be⸗

„ flutninger fødes; hvor da en Chriſten føler, hvilken
» Værdighed at være. en Chriſten! — — — enhver
„Religions Sandhed bliver alleſtedsnervgrende;
„det er ſom Gud vandrede i Tonernes ſagte Liſpen;

»» Himmelens Ild gloder i Hiertet; man. maatte
„ henſynke, og tilbede den Forſte, Hoytophoyede;
» Doden bliver ſodere end dens Billede Slummenz

„i ſaadanne Hyeblikke onſtede man at nedlegge ſit
„Hoved, og henoverſlumre; man ſoler ſig allerede
„ ſalig; et bedre, Elyſium føæver >
Med alle fine urtævnelige. Glæder
» For vort Øye — 7) :
„Kronen ved Maalet glimter heroven; ſom om fu-
„ finde Dakker vare; faldne, og der kun blev et tynde
„ forrandende Sloer tilbage, ſee vi det tilkommende

„Livs Glede; det er os, ſom vare vi allerede igien

„i vore kiere. Dødes Arme, faa levende føle vi deres
„og vor Udedelighed!“ vilke lueſulde Tanker!
— Sag er det alt. 12 i

Dramaet felv har mange Skionheder, ſkiont og⸗
ſaa nogle Feyl, ſom Forfatteren ſelv har tilſtaaet og
erindret. At Sara ſaaer et Vink om hendes Sons
Opofrelſe gior ved hendes overmaade Bedrovelſe en
god Virkning, ligeledes at Forf. har bragt Pillegrim⸗
me ind, ſom ere tilſtede ved Iſaaks Ofring, da denne
Scene ellers havde. blevet ſor tom for et muſikalſk
Drama. Forf. giver et Slags Vink en anden Gang

gandſke at ſomarbende og udvide det. Muſiken dertil

er ſadt af den ſtore Rolle. J Wielands Merkur fin⸗
der man en Folelſes⸗ og ſmagſuld Efterretning derom,

hvoraf üdkommer til næfte Meſſe et Udtog for Clave⸗

ret. Inden førfte Akt ſynger en Hyrde: É
Wenn im Abendtaue ſich die Sterne ſpiegeln,
Steigt die volle Seele auf -der Andacht Flügeln.
Hoch zu Gott empor.

En Hyrdinde ſvaxer;

Mit der Machtigallen ſüſſem Abendliede

Sich zu Gott empor.

Hebt dieß Herz voll Ruhe, dieſe Bruſt voll Friede
=. 086

A Alete. i.

7 len, — o da vilde jeg velſigne den Son og Sønnen

299

—

Nye kritik Elfer

Og ſiden et Chor: :
Singt laut, ſingt in der Naͤh und EVER
Vom Morgen bis zur thauenden Nacht:
Jehovahs Ruhm ſchwebt hoͤher als die Sterne,
Groß wie ſein Name, ſeine Macht!
Naar Abraham har faaet Befaling. at hån ſkal ofre
gin Son:
Er ſoll ihn haben, der ihn gab! :
Sein Will' iſt gut, ſein Werk iſt Liebe,
Wie Nacht ſein Weg — doch ob es ewig bliebe,
Er ſolk ihn haben, der ihn gab.
Eſterat Abraham har ſagt Snak, at fan ſkal ofre
ham, og Sonnen raaber:
Ta- Mich — du — mein Vater? —
Siger Abraham: *
Herr, Herr erbarme dich, daß nicht ſein hn
Auf Wunde Wunde ſchlaͤgt, gieb du ihm Muth
Den dunkeln Weg zu gehn!

ch hange dennoch ſeſt an dir!
b Erd und Himmel unter mir,
i Ob aller Troſt um mich verſchwindet!
Ich hang an deinem Angeſicht, f
Mein Glaube, Vater, laͤßt dich nicht,
Der Wunden ſchlaͤgt, und fie verbindet.
Ich fuͤhle das zitternde Beben,
z Ich ſehe das ſcheidende Leben,

' Ich ſeh ihn im Blute, den Sohn!
5 Ich ſeh dich — ich ſeh dich verzagen,
O Sara, den Vater verklagen,

Und fordern den blutenden Sohn! —
Dog — vi have kun at ſige vore. Lſere: Kiob,
las og føl! — Hvor let for vor Evald, at give os
" fandanne Dramaer, men endnu, hvor have vi en

Rolle?
SÅ

— — — —— — — —

= weimar. Aurologia Posricn Iraliana di Chriſti-
ao Giuſeppe Jngemann, Accademico Fio-

ER rentino e Bibliothecario di $, A. Sereniſſima
— 2 Ia ducheſſa vedova di Saffonia - Weimar e
Eiſenach &e. Tome 1. Weimer. Appreſ-

fo Carlo Lidolfo Hoffmann 1776.

Siber . Octav, ſoruden et Ark Dedikation.

Sehr dunkel iſt der Weg, den du mich führst! ER

5471

Fra tanti moſtri e tante orribil coſe
Lieto 2 bonde agen ”
15¹ Nr i 21 9917 * . 72 6%

i : SE

for Aar 17.

— eee rr am

HPtalien er det Land, ſom neſten altid har havt de
V ſtorſte Digtere, og hvorudi denne guddommelige
Kunſt har viiſt ſig med den ſtorſte Glands og i fin.
fulde Styrke. Hvem kiender ey de uforglemmeli e-
ge Navne af en Dantes, Petrarka, Pulci, Bo-
jardo, Sannazaro, Artoſto, Folengo og Taf
ſo? Af deres udødelige Verker indeholder dette
Skriſt de ſmukkeſte Steder. tedené det tykkeſte
Barbarie bedekkede Europa, ſereve Dantes og Des
trarka, ey ſom Barbarer, men faa at de endog kun⸗
de gisre Homer og Virgil Seyeren ſtridig. Men
efter dem kom atter en lang Pauſe, indtil Videnſka—
bernes Lys begyndte at- bryde frem igien, da de ſor⸗
hen opregnede ved deres Digte "hædrede Italien,
Dog Taſſo, den ſtore Taſſo, har revet Palmen
fra dem alle. Folengo's Orlandino er uden
Tvivl⸗det ældfte heroiſk⸗komiſke Digt, ſom er til.
Hvor ſmukt er ikke det deraf pag. 448. anforte
Sted om den plyndrede Tigger⸗ Munk? Hoor artig
beſkrives ikke et ſorelſket Fruentimmers ee É
hed pag. 431.: :
i tutti gli animali non & PI pid
i: Impaziente d'una amunte donna; lr
Ch'ogni rilpetto laſcia e' manda gid ,
Di Lete al fiume, ove dentro Vaflonna;
Poſcia il deſio le ſale tanto in ſu
Che in espo non fi vede- aver la gonna;
E tanto il folle ſuo penſier la punge,
> Song fi trova da fe ſteſſa lunge.

Det nydelige. Sted af Katull (Carm. Nnpf. vi.
39. Ut flos in ſept is &c.) findes her pag. 287. lig
ge faa ſmukt overſat af Arioſt i hans Orlando fu-
rigſo. Men endnu ſkionnere ſorekommer os Taſſo'g

Overſeettelſe af det bekiendte Sted hos Zoratz: Illi

robur & as triplex & c. Man høre det og dømme
Ah cor di ferro e pin che ſeoglio duro

Tu che premier ſolcaſti gil mar ſecuro!
Che ti fidaſti con un fragil pino
Di tenter il furor del vento irato,

Edi por freud all'impeto mar ino, ;
Quand'è più d'ira e di disdegno armato: „
O cor d'ireana tigre, o d'orſo alpino.

Che temerai ſe con la morte n. laxo

3
Å

e ſeiner Geſangenſchafſt in Daͤnnemark, Flucht
nach Lübeck, ſeinem Aufenthalte und Begeben⸗

30 Nye kritiſk Tilſkuer

—

ere i Anmerkninoer foyklarede. 8
end anbeſale denne Bog ey allene til enhver ſom vil
"lære det Italienſke, men endog til enhver begunden—
de Digter, da dens Lesning uden Tvivl bedre vil

—

1 —— ——— — —
— — ”

Eſter Excerpterne af hvor Poet følger en kort, men

gandſke tilſtrekkelig Eſterretning om hans Levnet og

Skriſter, og de i Mengde ſorekommende Arkaismer
Vi kunne ey andet,

danne hans Smag, end mange andre ſaa kaldede
Monſtere.

Luͤbeck. Merkwuͤrdiges Stuͤck aus der Ge:
ſchichte Koͤnig Guſtav des Erſten. Wel⸗
ches eine hiſtoriſche Beſchreibung enthaͤllt von

heulen an dieſem Ort, nebſt ſeiner Reiſe von da

nach Schweden, worinne viele unbekannte, uns:
recht berichtete und dunkle Sachen ins Licht

58 5 geſetzt, nebſt einer Nachricht von dem berühm⸗
tee Burgermeiſter damaliger Zeit, Herrn Li⸗
kolaus Broͤmbſe, und einem Abriß von der

Kleidung, welche Se. Hochſelige Maj. König

trug, und noch daſelbſt ſeit 1520. verwahret

iſt. Nach vielen Handſchriften ausgearbeitet

von Dr. Senrich Jakob Sivers, Koͤnigl.
Hoſprediger und Proſt. der Probſtey "Norra:
Tiuſt und Pfarrherr in Tryſerum und Hannaͤs.
Luͤbeck, bey Chriſtian Gottfried Donatius
2775. 103 Sider i Octav, og et Kobber.

Ur denne Titel har Hr. Provſt Sivers, til⸗
44 forn bekiendt af Opuſcula Academica Varno-
Balthica (hvori hans Portrait i Kobber er det beſte)
og andre ſmage flette Skriſter, giver den færde Ver⸗

den et Verk, ſom vi uden Betenkning tor ſette i
Ligning med Catull's

Annales Volufi, cacata Charta.

lige ſaa flet ſom en Baron.

Guſtap der Erſte auf ſeiner Flucht nach Luͤbeck⸗

for Aar 777. 302

— — — — — — —

Vi kunne i det mindſte ikke indſee, hur haus Mee⸗
ning dermed har været, og hvad der har bevæger
ham til at ſkrive over Guſtav Vaſa's Hiſtorie ef
ter Celſtus, hvis Hiſtorie ſaa meget everganer den⸗

ne elendige: Rhapſodie, ſom en Hiſtorieſkriver af

Smag og Fornuft overgager en Plagiarius og Kom:
pilater. Vi have ey fundet. noget i hele Skriftet,
ſom jo tilforn af hundrede andre var os bekiendt,
naar vi undtage det i Noten (1) p. 63. ſav. indførte
Adelsbrev, ſom dog juſt ikke er af nogen ſynderlig
Vigtighed. Kong Guſtavs Kladning, ſom her fees
ſtukket i Kobber, fulde være noget af det beſte, men
hvo ſorſikkrer os, at det er hans? Vi haabe at
Leſeren har nok, naar vi ſortelle, at i Noten (i)
anfores 16 Skribenteres Vidnesbyrd, at Hr. Erik
Banner, Lehnsmand paa Calloe, var Lehnsmand
paa Callse, og i Noten (n) 10 andre Skribenteres
Vidnesbyrd, at de 6000 Roͤlr. ſom denne Mand
fulde ſvare, hvis Guſtav lob bort, virkelig vare
6000 Rdlr. Bogtrykkeren har i vvrigt ſom en er⸗
lig Mand hiulpet til at gipre dette Skrift uforſtaae⸗
ligt og fuldt af Feyl, og den eneſte Nytte man der⸗
af kan have, er efter vor Meening denne, at man
kan ſee at en Praſt i hiſtoriſke Materier kan ſerive z
. Fortalen, og i ſer Til⸗
ſkriften, fortiener at laſes, ſom et Monſter paa det
pedantiſke Hyklerie. 25 N
M.

— . —

— —

Flensburg und Leipzig. Geſchichte Koͤnig

Erichs des vierzehnten. Aus alten Urkun⸗
den verfaſſet von Oluf Celſius. Aus dem
Schwediſchen. Flensburg und Leipzig in der
Kortenſchen Buchhandlung. 1777. 381 Si⸗
der i Octav, foruden. et Ark Fortale.

N. har, eſter ſaa lang en Tid, Kong Erik den
: Siortende faaet en Forfvarer, ſom uden at ho⸗
re Partiſkheds Stemme, og uden at agte en ſorud⸗
fattet Meening, ſom neſten i 200 Aar har ſlaget
Rødder, oprigtig tor lade ham vederfares Ret, hvor
han har den. Man finder nu ey altid i ham den
tyranniſke, den ſalſke, den vegelſindede Konge, hvor⸗

12 - fon

—

Miim, ſom paa Pergament findes i Aboe⸗Domkirke,

—

303 Nye kritiſk Tilſkuer
for fan mange ſpenſke og alle danſke Forfattere have
udgivet ham. Man ſeer, at han og har beſiddet
nogle Dyder, men at de vare qvalte og neſten for⸗
dulgte under en Mangde Laſter, ſkiont han underti—
den vidſte at udove dem. Man ſeer i ham en lærd
og ulykkelig Konge; og naar man har leſt Hiſtorien,
ynker men ey hader man ham. Dens Troeverdig⸗
hed er faa meget: dyenſynligere, ſom Forſatteren næ:
ſten paa, hver Side, og altid ved hver Begivenhed
af Vigtighed, anfører haandſkrevne Hiſtorier og faa
mange gamle Breve, ſom have undgaaet Eriks Fien⸗
ders Hender, og ere blevne tilovers til vor Tid.
Stilen er adel og uden rhetoriſke Prydelſer: Over⸗
ſettelſen lader til at være” flydende og noyagtig, og
har ſtore Fortrin for den 1774. teykte ſpenſke Origi⸗
nal, da Forf. har ſendt mange og ſtore Forbedringer
og Tillæg til Overſætteren Hr. Möller. — Een
eeneſte Feyl ville vi erindre, fi her eb urettet, da
ſaa ſmukt et Verk bor, faa vidt mueligt, renſes fra Feyl.

— 5373 tiger Forf. at Kong Eriks eneſte deg⸗
ate Datter Sigrid war forſt gift med Lagmand Hinrik
* Claſſon Tott og "derefter med Wils Wilsſon

Tatt och Dag. Men det er tilſorladeligt at hun
Naldrig: var mere end eengang gift og det med Tott,
hyilket vi kunne beviſe af hendes Liigvers paa ſpenſke

ke, hvoraf vi have en Aſſkriſt. for os, i' hvis Titel
hun kaldes „then hoͤgborne Fuͤrſtinna gandſka gud:
„ frlichtigh og mycket dygderyke Frw Frw Sigridh
„Vaaſe, S. Konnung Eriks echta Dotter, Frw
„„ til Liuxala, Niemis, Siundeby och Gercknaͤs, S.
„„ Södgwaͤlborne SZerres Zrr. Hindrich Totts
vs efterlätne Zuuſsfrwezc. „ Af ſamme Liigvers
kan dg tillegges at hun dode 1633. den 24 April

"mr log blev, (begraven i Aboe Domkirke den 15 Marti

7 1635. 1

g 1 M.
9
ma: i

* s
SE 5 ven 1 å
38 så EEG eee 4
893 2

; keſlag paa denne Deel af Kloden, og tilſidſt forſkkret

Ide dertil grendſende Folkeſlegter.

% for Aar 28304
Amſterdam. Reyarion ou Journal d'un Officler
Frangois au ſervice de la Confédération:de
Pologne. Pris par les Ruſſes & relégué
Amſterdam. Aux dépens de
la Compagnie MDCCLXXVI. 8: 286
Sider, : Zn den

en Siberie.

Kengercget Polens Forandringer i de ſeeneſte Aa.
ringer ere endnu hos de flefte i friſk Minde:
men ſeer derfor fan meget heller diſſe Uenigheders Hi:
ſtorie beſkreven, allerhelſt fra en faa ſikker Mand,
der har ſulgt den conſoedererede Krigsher, og noyag⸗
tig optegnet alt hvad der har tildraget med ſamme.
Skriftet ſynes nyttigt, i ſer for Krigsmanden, og
lererigt for den der leſer det med philoſophiſke Hyne.
At ſee Polen, et af de frugtbareſte Riger Europa,
ſor en ſtor Deel sdelagt, dens Bygninger afbrendte,
dens Indbyggere enten forjagede eller ihielſlagne, er
virkelig vor Medynk verd; og hvem fulde kroe, at
ſaadant kunde ſkee i det oplyſte attende Aarhundrede?
Vi meente at det var kun de barbaxiſke Seculers
Lyſt. Dog ſandt — Vi leve endnu ikke i den
"gyldne Alder, Hvor ingen Smed forſtod at ſmedde
dødelige Redſkaber! — Eſter en netten alt for
noyagtig Optegnelſe over alt hvad" der har tildraget
ſig i hans Tid ved den confoedererede Armee, indtil
hvor mange der i hver Skarmytſel ere faldne paa
begge Sider, giver han Beſkrivelſe over et og andet
i Siberien, om Samoyederne, om Kamtchada⸗
lerne og mange for os tildeels endnu ubekiendte Fol—

han, at Voltaire og Abbeden Chapt pve det
meſte af den ſtore Deel de har ſagt om Siberien og

det af Forloſeren indſtiſtede Naade-Maaltid.

e gg ng Nye 5

No. 39.

Lritiſt Tilſk

. over . —

Judenlandſk og Udenland Literatur.

177

Suͤdelige Taler over Son⸗ og Seft: Dags Lolland) har til Thema: Jeſu upaatvivlelige Opſtatt⸗

Evangelier, udgivne af et theologiſk Sel:

ſtab. Forſte Bind. Andet Hefte. Kis⸗

. benhavn 1777. Trykt paa Gyldendahls For⸗
lag. Stor 8. begynder med S. 28 P til 564.
1 nder den indtil Misundelſe utrættelige Anforers

Veyledning fortſetter dette agtverdige Selſkab
ſine Arbeyder med en Flid, ſom ſortiener Roes og

Opmuntring. Med Fornoyelſe have vi ved diſſe Ta⸗
lers Giennemlasning fundet os beſtyrkede i det Haab,

vi fra. Begyndelſen fattede, og vi kunne ikke tvivle

pan, at Selſkabet jo længer. jo mere vil befeſte fig. i

den Hoyagtelſe, ſom det allerede har erhvervet fig hos

Publikum. 3 r

Diet andet Hæfte begynder med den 13de Tale

af Hr. Doctor og Profeſſor Balle over Skiertorsdags

Texten, ſom ſoreſtiller: Hellige, Betragtninger 255

6.
Hoyerv. er, ſom fædvanlig, grundig, tydelig, og
overbeviſende. Den 14de. paa. Langfredag af Hr.
Kohler fremſtiller: Hellige Betragtninger over de
ſidſte Hyeblikke af Jeſu Lip. Den 15de paa. førfte
Paaſke⸗Dag af Hr. Birch viſer: Chriſtnes værdige
Takſtgelſe ſor de ved. Jeſuu Opſtandelſe dem beſeglede
Velgierninger. Den 16de paa anden Paaſke⸗Dag
af Hr. Suhr (nu reſiderende Capellan i Nakſkov paa

1 * en
—1 20

delſe, ſom en af Chriſtendommens vigtigſte Sandhe⸗
der. Hr. Solſt foreſtiller i den 17de Taſe paa rfte
Søndag efter Paaſke: Vantroe i ſin rette og egent⸗
lige Beſkaffenhed.
Sondag efter Paaſke ſoreſtiller Hr. Clementin
(nu reſiderende Capellan ved Frue Kirke i Odenſe) :
Jeſu Lerdoms vigtige Indflydelſe paa Menneſkenes
Lykſalighed. Den rode paa Zdie Søndag eſter
Paaſke har Hr. Buſch til Forf. ſom betragter:
Chriſtnes velgrundede og troſtefulde Haab om Frelſe af
Gienvordigheder. Den Zode paa den almindelige:
Bededag af Hr. Möller foreſtiller: Hvor vigtigt
det er i Tide at gisre en ſand Omvendelſe. Den
lde paa Fierde Sondag eſter Paaſke er af Hr.
Blauen, og aſhandler Chriſtendommens Lære om den
Hellig and. Den 22de af Hr. Kraft paa rte Son⸗
dag efter Paaſke: At en oprigtig Chriſtens Glæde eg
Sindsroelighed er den ene ſande og varige. Paa⸗
Ehriſti Himmelſarts⸗Dag foreſtiller Hr. Zorn: Jeſu-
Himmelfart, ſom en ſor Chriſtne til Troens Beſtyr⸗
kelſe og Levnets Forbedring hoyſtvigtig Begivenhed.

I den 18de Tale pan anden;

I den 24de betragter Hr. Dorn: Verdens ubillige

Omgang med Sandheds oprigtige Bekiendere. Den

ſidſte af Hr. Wirth ſoreſtiller paa Pintſe-Dag: Den
Hellig Aands Udſer delſe paa Pintſe⸗Feſten ſom
en af Guddommens ſtorſte Velgierninger.
Diſſe Taler ere: i Almindelighed tydelige, ordentlige
É — > z 5 g og

2 2 *
Ål

ber

nnn es

387

— — —— —

wa opbyggelige. Hr. Kohlers er i ſer rorende og
vel udført, De tvende ſorſte Deele i Hr. Birchs
indbefatter adſkilligt, ſom ikke vedkommer hans Ho⸗
vedmaterie, en Feyl, ſom og nogle af de andre For⸗
fattere have tilfælles med mange Predikantere, men
ſom de ikke nok kan vogte fig ſor. Hr. Clemen⸗
tino Hovedthema paſſer ſig ikke utvunget nok til hans
Delinger. Vi havde heller valgt: Jeſu kierlige
| Omſorg for de faldne Menneſkers §relſe. Det
Er er dog det, han afhandler. Hr. Krafts have vi læg
) med Forngyelſe, kun at han formeget opholder fig ved
Verdens Borns Giede, og ikke nok ved en Chriſtens

Glæde, Det Modſatte bor aldrig opofres flere Ge:
tragtninger end Hovedſagen. Tilhsrerne blive ellers
ſorlegne, hvad det er Taleren egentlig handler om.

Hr. Dorns ſkulde havt meer Tiltrakkende, naar han

Havde valgt: Guds viſe Beſtyrelſe i at tillade
Sorfølgelfer over fin Kirke. Prakenen ſelv er

ikke ſaa ordentlig og vel udſort ſom de oprige, iſer er
Begyndelſen af Indgangen: meget ſorvirret. Den

ſidſte af Hr. Wirth har endeel matte og tvungne

Steder, iſer S. 556 Gud var ikke hellig, om han

SAD v optog den Laftefulde i fin Samfund. Ja Menne⸗
5 >» ſket ſelv, fan længe det ſoger fin hoyeſte Lykſalighed
zwi ſandſelige Forlyſtelſer, var ikke tient med.en
„Simmel, hvor alt det, ſom tilſorn udgiorde hans

„ ſtorſte Glæde, juſt er ham berøvet." 2

J Selſkabets Taler over Aftenſangs Texterne
pnſke vi endeel af de chriſtelige Dyder vifte. efter de
Pligter, de paalegge os, Laſterne deres forførende
Maſke aſdragen og deres fordærvelige Følger ſatte i
bå. det rette Lys, viſſe enkelte Pligter, ſaaſom gte
ſtandens, Borne⸗Opdragelſens, Borgerens, Arbei⸗
derens, den Megtiges, den Fattiges ꝛc. efter deres

—

Befalingers Retmesſighed og ſtore Nytte grundig og
overbeviſende forklaret — Materier, ſom vi for:
undre os at høre faa ſielden afhandlede i vore offent⸗
lige Forſamlinger, (en vigtig Aarſag til Laſternes fore
Herredemme og den herſkende Uvidenhed om Hvad
der 4 enkelte Tilfælde er Ret og Uret) men ſom ſordre
megen Udarbeydelſe og megen Menneſkekundſkab. Vi
vente eg grundige Forklaringer over vanſkelige Texter
og en anden Overſettelſe end den ſedvanlige, da dens
ne bar ſaa mange urigtige vg juſt ved Overſetlelſen

gandſke utydelige Steder. 0
' 8 i ; a € —)

(4 —

Vigtighed og Behagelighed, ſamt de guddommelige

Men han da ey vilde fige, »fom han fagde før:

* for Aar 177.

— . — — — — —

300

Udenlandſk Literatur.

Zamborg. Phema in Tegem Indigeuatus å Chri -
ſtiano VII. Danoi um & Nortmannorum ke.
ge Auguſtiſſimo, Potentiſſimòque æquè pru-
denter ae falubriter latam Anno ræ Chri
ſtianæ elolocelxxVI. Cal XVIII. Febr. acei.
nente Foanne Guilielmo Franciſco Libero Ba.
rone à Krobre, Saeræ kegiæ Polonieæ Ma.
jeſtati d Conſiliis intimis, Sereniſſimi Du-
cis Saxo Hildburghuſani in Cireulo inferio.
ris Saxoniæ Miniſtro plenipotentiario, Or.
dinis Brandenburgiei, Aquilæ rubræ, Mag ·
næ Crueis Equite. Hamburgi, typis Mi.
" chaelis Chriſtiani Bockii. 2 Ark i ſtor Oc
tav. 8

Avis man vilde kalde endeel Hexametrer, ſom have
deres rigtige Dimenſion, og naſten ingen Feyl
zimod Proſodien, for et Poem, faa have vi her et.
Men hvis man tillige forlanger et over det alminde⸗
lige ophoyet Sprog, lykkelige Malerier, eller blot .
menneſkelige Tanker, vide vi ikke, til hvilken Klaſſe
af Skriſter vi ſkulle henføre denne Eloge over Ind
fods⸗ Retten. Forſ. fort ved fine Skriſter er bleven
temmelig bekiendt hos os, begynder med et Kronoſtik,
uden Tvivl ſordi inter Aarskal ſtaaer paa Titelen; og
pack det Leſeren kan fee, at den Kunſt at giore flige
Urimeligheder ey er uddød endnu, har Han det her:
Chrlſtlanvs feptiMVs Danlæ InCoLæ IVro
reſte Vrat. Begyndelſen af Poeſien er, om juſt ey
Virgiliſk ſmuk, dog det beſte af hele Digtet, dog
mage Forf. tillade os følgende Anmerkning ved hans
allerforſte Linie. Zoratz dadler dette Vers af en las
tinſk Iliade: f

. Fortunam ”Priami canuzabo & nobile bellum.
Hvis han horte Hr. Baronen anſtemme fit: å
Te Danieæ Regem conrabo ſuppliee plectro,

F mn uid

3e ytre Tüfüer

Quid dignum tanto feret hic promiſſor hiatu?

Og han var viſt ey blevet bedragen i ſin Dom.
Hr. Forf. Latin er meget fler: velut i Steden for
quomodo, fic for tam, grandis for magnus, de-
fuper for luper, amodo ſor abhine ere i det' ringe⸗
ſte ingen Prydelſer. Hele Siykkets Anleg er intet

Mindre end poetiſk, Hvorfor det ey heller er faa for⸗

underligt, at det er krybende dg meget ſieldenſ hæver

fig over den matteſte Proſe, uden hvor, ſom 0.

ratz ſiger: i
Furputeus, late qui ſplendeat, unus & alter
Aſſuitur pannus— — . — —

Hr. Forf. har og ſaa vel betient ſig af de ældre latin⸗
ſte Digtere; at han derved har faaet indføre nogle
ö yirfelig ſmukke enkelte Sieder i' fir, Digt, ſ. ser

Men naar man hører, at Forfatteren, for tilgadns
at benytte fig af fin. Virgil, med ham bruger Ariftæ
for Aar, i dette Vers 1 8

Sacaondere poſt aliquos quis culmina laudis ari-
tas"

Kan man da andet end udraade med den gamle
Digter: ; 115 858 2

O imitatores; ſervum peeus!—— — —

ud 1
„Et heelt Stykke bor vi dog forelægge vore Laſere,
„ kient vi ey tvivle pan at de jo, lige ſaavel ſom vi,
dille bede, at Gud aldrig vil lade den Tid komme,
fm Forf. deri ſpaaer, Side 14. 2

NQuare poſteritas veterum hand indigna Da-
. i norum
Et Nortmannoxum, geminas qui Tezkyos un-
. y 2 ” å gen, 0 i « das al
Olim rerrebaut, qui fub ditione zenebane
bpevidos populos, Regnis qui jura colends

for Aar 177 310

— —

i Dictabaut, elato quorum fe ſtemmate jactant
Inſignes illæ ſtirpes, in portibus Auſtri
ud degunt; Marti eur degenerarè pnterne
Foſſent? In propriis dominari quomodo teg-
3300 ge KE f nis
"tt Amodo caſlarent? (ſral vel være ce//areuz)
3 Non::Fumar Martius ardor
In ſobolis venis etiamnum. Occaſio tantùm
Commoda non fuerat ſemper, veſtigia pa-
511 „ 1 5 + SÅS i trum 0
„ Seddari. Sed nune illam Lex Indigenatüsg
"ft Largå vult præbere manu. —— ;. mm.

Vi håbe dog ey at Indfods⸗ Retten ſkulde giore
de Danſte til Barbarer, Rovere og Voldsmand
CCC AES ÆDE SE HÆS SEES EEE

i Af den medfølgende tydſke Overſattelſe, Kom⸗

133
mentar, Original, eller hvad det ſkal være, ville vl

indrykke ſamme Stykke paa tydſk: „ Sollten die

„ Nachkoͤmmlinge jener braven Daͤnen und Nor⸗
„ maͤnner, welche der Schroͤcken der Baltiſchen und
„ Mittlaͤndiſchen Meere geweſen, welche überwun⸗

„denen Koͤnigreichen Geſetze vorſchrieben, von wel⸗

„ chen abzuſtammen, die vornehmſten mittaͤgigen

„ Geſchlechter ſich ruͤhmen, ſollten dieſe ihre Vorſah⸗
„ren verlaͤugnen? Sollten fie der vaͤterlichen Tapſer⸗
s keit entſagen? Sollten ſie ſich nicht mehr in ihren
„ eigenen Reichen beherrſchen koͤnnen?. Nein, noch
„ rauchet das Blut jener Helden in den Adern ihrer
5 Kinder. Nur die Gelegenheit hat ihnen zuweilen“
„ geſehlet in die Fußtapſen ihrer wuͤrdigen Vaͤter
„ zu treten. Nun ift ihnen ſolche durch das Indige⸗
„ nats⸗Recht eroͤſſnet.“ e 8 i 4

Her kunde endnu ſiges meget om begge Dele

ne, men vi ville ſlutte ſom Forfatteren:

Multa mihi remnnent, iſtbie quæ dieere poſſem,

Aſt' mihi ceruſſa liceat tetig iſſe fugaci;

Quæ qui perficiat, non ſuſſicit unus Apellew

ea FE 5 . — —

ee ee ee

—

bach, allerede 1723 til Forſatter. Han opſatte dem

Balladen von mahler mmer. 2776. ELG i

—

zi NMauye kritiſk Dilſegger 1 for Aar 1777. 312

— re

— — — — D — ———

nere me 2 —ů————

Anmeldelſer.

Cottingen. Le Jouet des, Jolie gr 5 Gottin
gue 1776. 8. 64 S. Le. Joi jon des pe.
rites flles ſammeſteds 1776. Br D. 727 Se
ges hos Pioſt ſor 2 Mik.

— — — —

Am Stengel holde Maͤdchen,
Und BORG: meinem Lied.
E55 lebt ein, junges Herzchen 1 5 4 g 9
2 22 % „Verborgen jeder Liſt. 515
„Dun junges fühlend Herzchen,
IL. 7 4% rr DAS, ganz nur Unſchuld iſt.
De ſorſte af diſſe ſmaa Lelcbeger⸗ Al det ſranſke
Sprog, ſom Hr. Schloͤzer har beſorget, har
r. Franz Baratier, reſormeert Praſt i Schwa⸗

baer futeerfobe Videre: 3 te gen
Im Fels durchhoſt Wintersnacht t nr
's. Turteltaͤubchen denkt ſich frohen Mayn
Suͤſſe Traͤnen voll Fruͤhlingspracht,
Fuͤhrt Amor unter Roſen erwacht,
Bald in ihr Neſtchen ein
Geregt vom lenziſcher Triebe
Sirrt fie nun ſchnabelnd im Moß,
Vergißt all Kummer in ihres Laber egen

for ſin Son, den fan bekiendte unge Baratier, der
allerede holde Collegier ſom Magiſter i ſit 14de Aar. ;
Det: indeholder 30 Carakteer⸗ Stykker aſ artige og u⸗
artige Born, en i hver ſtor Stad i Europa, for til:
lige at lere Born 085 nemt Baue, af Geo:
Braphien N neee bre 2
SE Den nden in Hear af nogle Nene Sum
taler om Ilden, at ſtobe Lys og andre Fruentimmer⸗
Sager; men tillige endeel Hiſtokier, ſom dem der:
plexe at ſtage bag i de franſke Gtämaiter, "hvoraf De:
ſleſte hey gierne kunde være” borte, Shroget i diſſe
ſmaa Skrifterſ er reent og” vigtigt," Delete Nes de

Hvor hiertebrekkende, og Sproget ſaa forliget!
— Golo tvinger, Genoweſa, ſom han vil forføre til
Ukydſkhed, og holder indſluttet i et Taarn, 1 at
W fi 9, 09 derpaa fi 9er han: Es

……
— 11

1 Bebe nicht Weiblein binde! 1015 2
sn uhteige før nugdemmen 7 5 uud 11 Straf und Schuld allein an mich, ==
3 — . Iſt dieſer. Kuß Sinde, 8

So ſchwoͤr ich ; . a
Den Himmel zieret dieſe ſchune Sünde
3» 6 * så ko, 5 AE
25 a Hpilket ſkammeligt Udtryk! Sag yderlig, forfalde
-Sæderne ved de sverhaandtagende Anfald mod Nell:
gion og al Moralitet. Vi kan ikke nok advare for de
fleſte af de nyeſte tydſke Digtere, da der ligger døde:
lis Sk nå under deres Rofer. J

den kiere ulig Deulſchheitl her er en af Dang.
Originaler. Man hore af! den. ſorſte Ballade ; i

Das braune Fraͤulein.

Laſſt an dem Stock die Ly lie,
15 125 und lh,

SEER e e

Side 293. Lin. 20. ved, l. med. S. 294. Lin. 43. ikke . ikke er. S. 297. Lin. 3. woralt
J. voran. Samme S. Lin. 13. dybtſeinnende Så bb Fre, Lin 27. dL 4 Allat. - 2, 298)
Lin. 13. Slummen I. Olawmereg;

2 25

. 3 FDG RISE 10 1241 4941.9 9
i . - - * 4

! — —

ritifk

Nye

Tilſtuer

ober ; z

" Bndenfandø og udenlandf Literatur.

No. 40.

1777.

Den Videnſkab at nyde en forngyelig Sinds—
voelighed, ſkreven af den i Engeland berøm:
te Autor til et foregaaende Skriſt, kaldet:
The whole Duty of man, og til mere almin⸗
delig Brug, efter den ſierde Udgave til Oxſord
1677. overſat, tilligemed et Anhang af tven⸗
de offentlige Taler over Hoymeſſe-Texterne pan
Iz4de og 15de Sondag efter Trinitatis, ved
Richard Sagerup Volqvartz, Capellan pro
Perſona ved Colding Meenighed. Kiobenhavn.
Trykt hos Paul Herman Soͤecke 172265
ö 284 Sider. Zvo.

et at bibringe Nogle en god Fordom om dette
Skriſt, er det maaſkee nok at ſige dem; At det
har ſamme ubengvnte Forſatter, ſom de allerede len⸗
geſiden overſatte og bekiendte Skriſter; Et Menne⸗
ſtes gandſke Skyldighed, ſamt: Mandfolkets
og $ruentimr ets Kald. Dets Indhold er følgen-
den I. Aſdeeling handler om den nødvendige Borbin:
deſſe imellem Lokſalighed og Noyſomhed. Om
Guds unindſkrenkede Eenevelde. III. Fa Guds
grendſeloſe Godhed. IV. Om vore Fornoyeſſers
Antal ſterre end vore Lidelſers. V. Om vor Fortie⸗
„ neſte mod „Gud. VI. Om Guds almindelige For⸗

—1
*

5 1

ſon. VII. Om Guds beſynderlige Sorfon, VIII.
Om Lidelſers Fordele. IX. Om vore Ulykker i
Sammenligning med andre Menneſkers. X. Om
de beſy ynderlige Hielpemidler, til at erlange et ſornsyet
Sind; og XI. om Hengivenhed under Guds Villie.
Sverſattelſen ſynes i Almindelighed temmelig god,
ſaavidt vi kunne dømme uden at have Originalen
ved Haanden, og hos en Forf. af forrige Aarhun⸗
hundrede vil man gierne bære over med'et og andet be⸗
ſynderligt Udtryk, f. Cr. at ligne Chriſtendommens
Lære. ved et Slags guddommelig. Alchymie,
S. 13. Men hyad ſkal man demme om Hr. Over⸗
ſetterens meſterlige Anhang? — Manden ſelv er
forſikkret om, at diſſe hans tvende offentlige Taler t.
det mindſte have været nyttige til Ophyggelſe, og
hvo tor vel tvivle derom, da de bære Popularitets⸗
Pragen, og næften vaa enhver Side viſe ret betude⸗
lige Merker af de ſtisnne Vittigheder og” Sindrig⸗
heder? Med nogle af diſſe Rariteter kunne vi da
atter i Dag opvarte vore Leſere. Den forſte
Taſe har til Hovedlerdom: „En Chriſtens Gud
» velbehagelige Aſſondring fra Verden.!“ Anlednin⸗
gen til dette Thema har Hs. Velervhds. Vittighed
funden i Evangelio, hvor det heder om de ti Spe⸗
dalſke; De ſtode langt! borte, Dette kalde vi
at trænge, dybt ind i Textens rette Forſtand! J
Indgangen, ſom kun er fyv, Sider lang, er ban be⸗

ſkieftiget med at udvikle de dybe Hemmeligheder,

aa e

315 Nye kritiſk Tilſkuer big

u ken mod Aftenen 1 Moſe B. 24, 63. Nogle har

Aand tager Flugten ? eller i hvilken Himmel har De

n — —

—

— — —

ſom tigge 1 Skriftens ſedvanlige NB. et See! 0
og Midt under denne moyſommelige Underſogning
ganer dog hans Vittighed ret traͤvende, fanfom-

S. 233, hvor det hedder: “ Ja Daarligheds Knipper

„i Synderes Hierte noder Gud ofte til at fave Bünd—
„ ter af Riis til Synderes Ryg.“ Eſter en tem⸗
melig vidtloſtig Forklaring over det Ord foragte,

udbryder endelig S. 235. hans Veltalenhed ſom en [i Beſterzſes Lis, ſom, endſkiont den er indſpebt

vældig Strom ſaaledes: „Foragt ikke, men er og
v elſk, ja ſæt ſtor Priis paa den Amegtiges Tugtel—
„ ſe. Og hvorfor? jo! thi endſkignt det er kun et
» lidet Slag du fager, fan er det dog en ſtor
„ Gud, der faner, — — — Endſkiout han giver
» dig allene et Slag, om det er kuns et Snert,
„ ſom neppe rorer Skindet, var han ikke deſtomin⸗
„dre i Stand til at ſaare dig til det inderſte Sier—
„te. Tank! at det ikke er, fordi han mangler
„ Magt til at ſlaae haardere, men ſordi han ikke vil,
„og ſordi det behager ham at moderere fin Magt.
„Om du allene føler en ſagdan Tugtelſe, ſöm et
„ agarsgammelt Barn vel kan bære, faa tenk, at
„du paa den ſelvbſamme Tid revſes med den Haand,
„ ſom er i Stand til at nedſlage hele Verden. ꝛc. ꝛc.
35 dc. ꝛc.“ Med Tilladelſe Hr. Paſtor! Kunde det:
te ikke ſattes kortere? — Vi tage os vel Vare ſor
at ſporge: ædlere? thi hvor nydelig er ey den Lignel⸗

fe, vi finde S. 236.: „Moderen giver Barnet et li-

„ det Slag med den eene Haand, Jog rekker Spiſe—
„ ſteen med den anden. Saaledes ere den Almæg:
„tiges Tugtelſer, der har Bryſt nok til at opfoſtre,
„og Skeefuld nok til at opfode dem, han tugter.“
Side 246. forekommer en meget lerd og vigtig An⸗
merkning. Det er merkeligt,“ ſiger Hr. V.,

wat Iſaak var udgangen: til at giore Bon paa Mar:

» daarlig herover giort denne Forklaring, at, da
» Ordet ogſaa kan overførtes: at ſtudere, Iſaak da
„ ſom en Elſker af Stiernekunſten var gaaet ud for:
„at betragte Stiernerne. Men jeg troer, at Iſaaks
v Aand vandrede over Stiernerne.“ Ak! Hr.
Aa over hvor mange Stierner har vel Deres

været undrykt, for at nedhente Deres⸗undſigelige
Viisdom? — Men endnu et Par Skionheder af
denne Praken! Side 250.: Straber endog en
„ avindſyg Verden at vilde everſtryge eders Dyd
1 med Rul og Sverte, den er dog i Gpds Hyne

for Aar 1777. 316

» en udvalgt Skionhed.“!? S. 25 F.: Vil nogen
„endda legge Haand paa os, de vil viſt brende
„deres Singve, & N 7 ;

Af den anden Tale ville vi allene anføre et Par
Steder, til Beviis pan Forſattetens dybe Indſigt i
Anatomien og Ornitholegien. S. 262, ligner han
ziirligen de misfornopede Riges Hierte ved“ Syren

„i Fedme, er dog ſelv mager oa tor.“ S. 268.
fortæller han ſine Tilhorere om Ravnen blanß andet
dette: Cat den i Henſeende til fin Storrelſe oa Graa—
» dighed behsver mere Spiſe end een, ja mange an⸗
„dre Fuglez — — — dens Farve er hæslig,
„dens Riod er hæslig, dens Skrig erheeli'g;
„ — — gg at den finder ſit beſte Taffel og Maal:
» tid ved Galger og paa! henrettede Morderes Stei—
„le.“ S. 269. anfører og bedømmer han hvad baa⸗
de gamle og vpe Fortolkere efter Naturkyndiges Vid⸗
nesbyrd have anmerket om Ravne⸗Ungernes Forſorgelſe
ſra den Tid de ere komne af S Fallen, indri“ de komme
fax vidt, at de ſeld kan Anve ud. Side 270. kaldes
Gud „den himmelſke Spiſemeſter“ og Side
277. Fuglene Guds Muſikontere.“ Vi ſorbi⸗
gaae tuſinde andre Skionheder, og anmerke kun til
Slutning denne: S. 273. Dommerkaaben aflagde
„han jo, og iforde ſig ſom Fader Barmhiertig⸗
„heds Indvolde, da han begyndte ſin Trette,
„ med Adam den Synder.“ Dei te haabe di kan
være meer end nok til at domme om Hr. Vs. fine
Smag i den geiſtilge Taſekunſt. Uſtridig, mage den
lerde Hr. Paſtor flittig: have ſtuderet det koſtbare
gamſe Skriſt: Plorileg um Anglieanum, d., Enge
liſche Blumen⸗Leſe, oder Vorrath ꝛc.; thi ellers bes
gribe vi ikke, hvorſedes det i diſſe vore Tider var mue⸗
ligt at predike faa zirlig! Stade, at dette Skriſt
er blever et almindeligt Rov ſor Kryderiehandlernes
ubarmhiertige Hænder, og desgarſag ſaa ſieldent at
overkomme; thi ellers kunde maaſkee ogſaa flere en⸗
gang lere at prœdike opbyggeligere. Dog! derſom vore
geiſtlige Taſere ville fortfare at meddele os Monſtre
i den poputcre, tiil, tor man maaſkee haabe, ſnart
at ſee et lige Skrift i vort eger Sprog, der ventelig
vil, bære folgende Titel: Florilegium Danicum-
D. e. Danſk Blomſter⸗Samling, eller Forraad af
alle Talekonſtens ſkionue Rariteter, Populariteter,
Vittigheder, Lignelſer 10.5 med Flid ſamlede og uds
dragne af de berommeligſte danſke Hes Bere

— 2 g É

317
ſeniuſers, Volqvartzers, Boghers, Langhor—
ners, Lillelunders, og andre aanderige Mends
Skeiſter og Taler, og nu, til Nytte og Tieneſte for.
dim, ſom guſke at lere predike opbyggeligen, til
Trykken befordret af N. N. 4 1 .
——.ꝗ— f 7207 22 R-,

Nye kritifk Tilſkuer

— — —

Udenlandſk Literatur.

Leipzig. Einige Betrachtungen uͤber das Ue⸗
sy. bel in der welt: nebſt einer Warnung
vor den Sünden der Unbenſchheit von
6. J. Zollikoſer Es. Reſorm. Prediger u
1 Leipzig. Leipzig bei Weidemanns Erben und
Reichen 1777. Stor 8. S. 264. Sælges
hios Proft for 3 Mrk. BSL,

| Die Drafener. af den berømte: Zollibofer beſtaae
: af fire over det Ondes Oprindeſſe i Verden,
tvende over Ükydſkheds Synd, to over de offentlige
Lyſtigheder, en over Fordeelene af Reſormationen, en
over Værdien. af et got Navn, og en over et Aars
Vigtighed paa Ny aarsdog. J den ſorſte viſes 1)
at mange Ting ſom vi falde Ondt, ere blot. nodven⸗
dige Indſkzenkninger hos vor Natur dog vore Kræfter.
2) Mange andre ere gavnlige Advarſeler for. langt ſtor⸗

te Onde. I den anden: at mange ere 1) Midler til
—ſtorre Fordeel eller Betingelſer og Grunde, uden hvilke
vi maatte undvære diſſe; 2) andre blot nødvendige
Foranledninger til vore Krafters Udvikling; 3) an⸗
dre ſkal befordre vor moralſke Forbedring og øve os
i Dyden. Den tredie handler om det maturlige Onde
1) de ſom ere nodvendige og uundgagelige Folger af

de Forhold, hvori de udvortes Ting ſtaae i Henſeen⸗

de til os, og vi til dem. 2) De ſom ere Frugter af
vort eget uordentlige Forhold. 3) Doden, ſom man
daa ofte foreſtiller fig ſom det ſtorſte af alt Onde.
Den fierde betragter de moralſke onde Ting, og hand⸗
ler om det ſtore Spotsmaal: hvorſor Gild har tillade:
Synden 2 Han har herpaa givet det beſte Svar, der;
kan ventes af den chriſtelige Philoſoph: Siden Gud"
har tilladt det moralſke Onde, faa mage deraf 1)
ſüor det Heele komme meere Got end Ondt. 2) Det
ſiyder for den ſterſte Deel ſom en naturlig Folge af

1. —
ss

for Aar 1777, 318

22 2

Menneſkenes Indſkrenkning. 3) Det har flere gode,
det Onde langt overſtigende Følger og Virkninger 40
Gud har ſoyet de viſeſte Anſtalter til at opheve den
Stfade, Synden har anrettet, 5) og den tilkommen⸗
de Verden, Evigheden, vil endnu mere udrydde Fol⸗
gerne af dette Onde. De ſolgende Taler om Ukydſk⸗
hed, vlſe denne. Synd i fin Afſkylighed, dens hoyſt⸗
ſordarvelige Folger, og de Midler vi bor anvende
derimod. J dem om de offentlige Loſtigheder ud⸗
trykker han ſig med en Noyagtighed, lige vidt fra en
melankolſt Knurvurrenhed og en hykkelſk Lemfeldig⸗
hed, der ikke tor ſige- ane Tilhgrere Sandhed, for
ikke at ſtode dem ſor Hovedet. J den ſidſte taler han
med megen Skaxvſiadꝛahed os Eſtertrokkelighed om
Tidens rette Anvendelſe. — Vore Laſere indſee let
ſelv diſſe Betragtningers Vigtighed, ſtiont de alle ik⸗
ke egentlig kan kaldes Prekener, men moralſke Afhand⸗
linger, ſorfatt de med Philoſophie, Smag og tillige
med en ſtor Grad af Tydelighed og i en net Stiil. Vi
onſkede paa Danſk en Samling af de beſte Frans
ſte, Tyſke og Engelſke Prækener, hvori de tvende %
nerverende Samling over Ukyoͤſkhed meget ſortjen

at have Sted. 10 17% „ J. e

Leipzig. Anreden und Gebete zum Gebrauche

bey dem gemeinſchaſtlichen und auch dem baus

lichen Gottesdienſte, von G. J. Zollikoſer.

? Leipzig1777- Stor 8. Sider 415. Sal⸗

ges hos Proft for: 4 Mark. Rg '

20 ter Mangſoldighed og Afvexling; meer Tyde⸗
2 lighed og Rigtighed i Udtrykket; meer Folel⸗
u ſe og Varme i Fordroget⸗ dette allene ſynes mig (fø
„ger Hr. Forf. i Fortalen) kan giore Sønnen ved den

„ fælled Gudstieneſte til den ſornuftige og ædle An⸗
„ dagtsovelſe, der oplofter Sielen og forbedrer Hier⸗

n tet, ſom den kunde og burde vere,“ og diſſe

Egenſkaber findes hos nærværende, Man finder her
Bonner for og efter Prediken, de tigentlige Bede⸗
timer, ved Daaben, ved Alterens Sakramente, Tak⸗
figyife efter Communionen, paa de ſornemſte Feſtda⸗
ge, pan de offentlige Faſte⸗ og Bededage, ved Conftr⸗
mationen, ved Trolovelſer og Bryllupper og ved Kir⸗
keforſtanderes Indſetteſe. Unge Pradikantere finde
her mange gode Monſtere ſor eee til
é Er Mee⸗

i der. De fortiene at anpriſes ſom varme og andagts⸗

o bares i Herlighed, naar vi ſkal blive ham, ham

Halleluja! Amen!“ Confirmations⸗Talen er me⸗

; Semburg.

319 Nye kritik Tilſkuer 8

—— . —8

Meenigheden, og Bonner naſten ved alle Leylighe⸗

fulde, kun at de paa endeel Steder burde vere langt
ſunplere. Undertiden, men ſielden, treffer man paa
hans Kirkes Lære; iſer om Alterens Sakramente. Til
Prove paa Forf. Fordrag ville vi anføre Begyndelſen
af Bonnen paa Pintſedag, S. 335.
„ Aanders Fader, evige; uudtømmelige: Kilde. til

„alle de Kræfter, ſom alle dine Skabninger befidde |

-i dit gandſke umaadelige Rige! Ved dig beſtager,
ved dig lever, tenker, virker alting, fra det ube⸗
* ſielede Støv til de hpyeſte blant alle tenkende
»Paſener: Din almegtige Kraft igiennemtrenger
og opfylder Himmel og Jord; af dig, ved dig og
» til dig ere alle Ting; dig være Wre i Evighed!“
Er ikke noget af dette ſor hoyt til en Bon i en
en almindelig Forſamling? Slutningen derimod er
beqvemmere: Ja Gud, da vi have ſaadanne For:
„ haabninger, ſaa ville vi renſe os fra al Kisdets og
» Aandens „Beſmittelſe⸗ og fuldende vor Helliggisrel⸗
„ fø. i din Frygt. Vi ville forglemme alt hvad der
„er bag os, og ile fremad efter det Klenodie, efter
„ den Salighed, hvortil du har faldet os ved Chri—
u ſtutn. Ikke det ſom er paa Jorden, men det ſom
„ver heroven til, der Hvor Chriſtus er, det ſkal vi
i fornemmelig langes efter, i ſer gandſke tragte efter!
„ Bel os, naar vi opnaae dette. Maal! o! hvor vel os
3 da. Hvilfeh Glæde, hvilken Fryd, hvilket nyt Liv
3; ſkal da igiennemſtrmme os naar Chriſtus, vort
„ Liv, ſkal gabenbares, naar vi med ham ſkal aaben⸗

» ſelv lige, og vi ſkal ſee ham, ſom han er! Amen!

get ſterk og rorende. De fleſte af diſſe Bonner paſſe

fig bedre ſor den offentlige; end den private Andagt.

— - 3

Zamburgiſches Gertenbibliother,
worin mancherley lehrreiche und angenehme phy⸗

: „ Gud, alle

0 —

for Aar 177 320

—

— — me

— FR ng

gen des Verſtandes, des Witzes und des Herzens,
wie auch verſchiedene die Gartenkunſt betreffen
de nützliche Aüͤſſatze zu finden fi nd. Iſter Band.

Hamburg, bey Johann Chriſtian Brandt 1775.
8 vo. 200 Sider.

f denne ſtore Titel ſkulde man troe at her var afs

ſbens Viisdom at finde i denne Bog, ja at her var et
Oplag af alt hvad Vittighed og Forſtand kunde frembrin⸗
ge. Sandt nok — her findes en Blanding af nogle
faa gode, hosriblant en proſaiſk Overſattelſe af Tul⸗
lins Digt om Skabningens NMpperlighed, iblant
endeel maadelige Stykker om Haveveſenet og Gartner⸗
kunſten. Men dette berettiger ey den gode Forfatter
eller Samler at ſette en faa glimrende Titel paa fit
Skriſt. Dog — det er jo Titelen der ſkal fælge Bo⸗
gen. De poetiſke Stykker ſynes noget ner at være de
beſte; og derſom der er noget Stykke i i det hele Skrift

der kan ſornoye Forſtanden og røre Hiertet, da er det

viſt folgende: An Sirenen, bey einer von einem
Baume todt herabgefallenen Nachtigall.

Ach ſieh! auf Blumen ſchlaͤſt, die oſt, AED ſanſte f
T

In Schlummer dich geſeufzt! Entſeelt liegt fre Sø
rene,
Die holde Saͤngerinn! — auch deines Mitleids
i werth. — 3
O! wie ſo milde ſchoͤn die feuchten Perlen fließen,
Sich uͤbev Lilien und Roſen ſchön ergießen! —
Beneidungswuͤrdige, die ſolche Trauer ehrt! —

Beneidungswüurdger noch, wann einſt, der Zeit
… gum Raube

Auch meine Hålle ruht, und du bey meinem Staube
Betrachtend ſtehſt, verweiſſt und freundſchaſtlicher
Schmerz

Aus die die. Klage ſeufzt: „Freund! — Freund

ſchon meiner Jugend!
„Wie been fangf du, wie gern! Empfindung für

; 4110 15 die Tugend
fkaliſche, moraliſche, hiſtoriſche, ſatyriſche und All 2005 „ und edle, fanfte Trisb in mein Beg) zartes. Herz.
ee eb Blies und zum Vergul⸗ B *
7 > 23351772 2 > ä —— 8 e DT ge 2012 *

1 3 8 2 2
— 2 — 5 N

* ; RRØRSERE NE SØE ES EEESEE
Fi An sel Cie n. zt ING RTE fat ee eee

rikiſk

o ber

Nhe e

Dilſkuet

ratur.

Indenlandfk og Udenlandſt Lite

Ro. 41. —

Den ſindrige Herremands Don Quixote sf
Mancha Levnet og Bedrifter, forfattet af
Miguel de Cervantes Snavedra, overſat
efter det i Amſterdam og Leipzig 1755.

uqgivne ſpanſse Oplag af Charlotte Doro-

then Biebl. Tredie Tome. Kisbenhavn
1777. Trykt hos Sallager paa Gylden⸗
dahls Forlag. Stor 8. 302 Sider.

Leben und Thaten des weiſen Junkers Don

Quixote von Mancha. Neil Ausgabe.
Dritter Theil. Weimar und Leipzig 1777.
8. 512 Sider. 2 2 We

Den tydſke Overfættelfe af dette udødelige Verk er
af Hr. F. J. Bertuch, bekiendt af adſkillige

vittige Digte r Muſen⸗Almanakkerne. Det er me⸗

gen Held for. Don Quixote, at den ſaldt i en Dig⸗
kerindes og en Digters Hender, ſom have Origina⸗
lens og deres Moderſprog fan meget i deres Magt.
Begge Overſattelſer ere fortreſſelige. Der er ingen
vaſentlig Forfkiel imellem dem, undtagen at vor dan⸗

te: Ovetletterinbe er langt hældigere i at overſctte,
Verſene, end Hr. B. der behandler dem meget ſkisdes⸗

Jes, og har reent udeladt Gſoſſa en. Ved Ordſprogene
Jom S, ligeledes.ſykkeligere. J. det 75: Kap ved
8 - SS FE = — 5 ;

4 Kjerlighed og pag Jagt, her fager ey det, Hau
14% b. i og pan, de

—

Samtalen imellem Sancho og hans Herre ſorekom⸗
mer det ſpanſke Ordſprog Gara rata, ſom Hr. Ber⸗
tuch erklarer for uoverſetteligt, og har vederlagt ved
et mat Ordſpil med Perpetion i Stedet for Pro⸗
portion. Dette har Jomſr. B. rigtig giver ved
« at.fætte U ſor X “ og derved giort det hele Ind⸗
fald meget ſindrigt. J at udtrykke Sanchos Snur⸗
righeder har derimod Bertuch paa mange Steder
været heldigere, da han har tiltaget fig mere Frie⸗
hed. Til Prøve paa begge Overſettelſerne mane føl;
gende Steder tiene. Side 170. ſiger Sancho ved
Fortællingen om Baſilio's Lidelſer ved den ſkionne
Quitteria's Bryllup med den unge Camacho i en
Syndflod af Ordſprog: „Vor Herre kan mage det
„ bedre (ſagde Sancho), den han ſaarer, den leger
„han ogſaa; ingen veed, hvorfor det er got ſom
„ſkeer; der ere mange Timer fra nu af til i Morgen
„ ved diſſe Tider, og imidlertid kan der lobe meget
„Vand over Bakke; i et Hyeblik kan der ſtyrte et
„ Huus ned, og jeg har ofte feet Hegn og Soelſkin
» paa eengang; det er ikke hver Dags Aſten endnu.
Man ſiger: i Dag rod, i Morgen dod! og ſiig
in mig engang, hvem der kan roſe fig af at have ſlaget
„Som i Lykkens Hiul. Tilſorladeligen ingen! Der
„er ſaa lidet et Rum imellem et Fruentimwers Ja
„og Tey, at jeg ikke vilde driſte mig til at ſatte en
„Kuappengals Spidſe derimellem. Til Hove, F-

„ har

"sp was ift denn der Hr. Verfaſſer nun willens? ſrag-

n daß er die Geſchichte, die er jetzt ſo åmfig ſucht,

—

323 Nye kritiſk Tilſkuer

— — — — — — — —

A har vas Agt. Mig beres det idelig ſor, at

„Tuitteria har megen god Hue og Billie til Ba-

„ ſilio, dg jeg fpaaer ham alt got deraf; thi Kier⸗
N ligheden. falder lige faa ſnart paa en Nolde, ſom
„ Paa en Roſenbuſk, og ſeer (efterſom jeg har hoert)
„ igiennem Brilſer, der gior Kobber til Guld, Ar:
mob til Rigdom og Dyeklatter til Perler.“ Dette
kunde vaa ingen Maade være bedre.
Don Qnixote ſporger S. 32: „ Men hvad gaaer
„ da Forfatteren eſter? Hvoreſter? ſagde Sam⸗
» on; 5 derefter at om det traf fig, at han traf Hi:

„ ſtorien, han ſoger efter med en umaadelig Flid,
» da ftrar at give den i Preſſen, langt mere i Be—
„tragtning af Gevinſten end for at indlegge fig no—
„gen Slags Wre og Berommelſe,“ er dette noget
tvungent. Hos Bertuch heder dete ſriere: “Und

„te Don Quixote. — Ey, antwortete Samſon,

3» ſo bald er ſie nur gefunden hat, vollends im Druck
5 geben will; mehr um ſeines eignen Nutzens als
„ fremden Lobes willen.“ Sancho's Sprog hos
Bertuch vil Leſeren kiende af folgende hans Beſkri⸗
velſe over Bruden Quitteria: „Du ſtich der Tau⸗
* ſend! die ſieht meiner Treue nicht aus wie vom
„ Dorſe; fie iſt ja geputzt wie eine Hof⸗-Zoſe. Sa⸗
> ckerlot! fie hat ja eine Reihe Korallen um den Hals
„ und vorne ein Stein: Bazerle dran, daß alles flim⸗
„ mert und flammert. Alle Guckuck!. ſtatt Peter⸗
„ mann hat fie koſtbaren Sammet zum Kittel, und
> id will ein Schelm ſeyn, wenn er nicht mit dem
„ feinſten Neſſeltuche geſchſitzt und aufgeſchlagen if!

» Pos Blitz! 's iſt gar Atlas, wie ich ſehe! Guck eins
„ einmal die Hande, und wie fie. die Finger voll
55 Ringe ſtecken hat! Daß nur kein Menſch denkt;
„ ſie ſi ſind von Mesſing! Ja doch, hintenweg! Von
5 purem Golde find ſie, und noch darzu mit Perlen

7 > beſetzt; mit Perlen, ſo weiß wie Schlippermilch,

„ und jede davon wenigſtens ein Hug im Kopfe werth.
„ Ey die kleine Hure, was ſie nicht für Haare hat!
„ Wenns keine falſchen ſind, da hab ich ſie mein
5 Tage nicht laͤnger und gelber geſeh'n. Was das
„ flir ein ſchlanckes Dorlgen von Wuchſe iſt; und
> was fie nicht alles für bunte Ginkerlitzgen in den
> Haaren und an der Kehle haͤngen hat! Sie mahnt
5 mir, meiner Six, ſchier wie ein junge ſchwanken⸗
15 de Pale, die vol AUD Håtigte Meiner ar⸗

Derimod naar

Riga.

for Aar 1777. 324

„men Seele, das iſt ein Gold-Maͤdchen! Ich

„ glaube die gåfre in allen Banken von Flandern fle
„ haar Gold.“ Dog giver her den danſke Overfæitelfe
denne ikkun lidet efter, De faa Anmerkainger, ſom

— —

findes hos den tydſke have vi ikke ſavnet hos den dan⸗

fee. J Henſeende rå det udvortes er den danfke ziret
med ti meget ſmukze Kobbere, i Stedet for den tydſke
har kun et Titel⸗Kobber, og en haſſelig Vigunet.

i ; (

— — —— en me Fnr

Udenlandſk Literatur.

Zend Aveſta, Zoroaſters lebendiges
Wort, worin die Lehren und Meynungen
dieſes Geſelzgebers von Gott, Welt, Natur,
Menſchen; ingleichen die Ceremonien des heili⸗
gen Dienſtes der Parſen u. ſ. ſ. auſbehalten
ſind. Erſter Theil, welcher mit dem, was
vorausgeht, die beyden Buͤcher Izeſchne und
Viſpered enthalt. Riga 1776.] Bey Jo⸗
hann Fyiederich Hartknoch. 160 Sider, og
28 Sider Forerindring. Zwepyter Theil,

der außer einigen Abhandlungen, die ubrigen
Zend-Buͤcher, Jeſchts Sades, Si ruze

und Vendidad enthaͤlt, von J. §. Fleuker.
1777. 386 Sider. Stor 4. Hes Proſt
=sbtage Dele for 2 Role. 4 Mark.

M gen Tak er Europa denne Mand ſroldig, ſom
har giort denne, Skat almindeligere; men end⸗
nu mere den, ſom paa ſaa beundringsværdig en Mas-
de har bragt den fra fin egentlige Boepal. — Zend:
Aveſta — ſiger Hr. Kleuker i fin Forerindring —
tilforn en Lovbog for alle de Menneſkeſlegter, ſom
vare omringede af Euphrat, Kaukaſus, Oxus og det
indianſke Hav, indeholder. Zoroaſters levende Ord,
og er ſkrevet i Zend, Nordens gamle Parſers Sprog.
Eſter mange Hendelſer maatte Zorvaſters Diſeiple
dele ſig i to Hobe, hvoraf den eene endnu roelig ved
den hellige Ilds Tieneſte lever i Kirman ved det ka⸗
ſplſke Hav; den anden er fordrevet til Guzarate,
hvor Surate er dens Hovedſtad. Der LAG . de⸗

—

325 Mye kröiſk Tüſkuer

res hellige Iidtempel, tilbede Ormuzd, iagttage
hellige Ceremonier, og bede i deres Folfabres gamle
Zend⸗Sprog, alt ſom Zoroaſter har lert dein. At
baade diſſe og de Kirmanfke Parſer havde Zorsaſters
Bager, var allerede længe bektendt i Europa: Bour⸗
chier førte 1723. endcel deraf med fig til Engelland;
By de beſad allerede noget deraf:! Skotkenderen Fra⸗
zer ligeledes; men til hoad Nytte var alt dette, da
der ikke ſandtes nogen, der künde ſorklare de hem⸗
melighedsſulde Skriftmerker? 8
Anquetil —en ſranſeſ ung Perſon — ſik 1754.
fire Bade med ußekiendte Bogſtaver at fee, afſkrev—
ne af den Oxfordſke Vendidad ade, ſom inter Men:
neſte kunde emen læfe” eller forſtgae, og fartede pag
Pypebllkke. det Forſet at berige Verden med nye Sund:
ſkaber. Nogle Herrer og Elſkere af Lærdom, ſom han
aabenbarede fr: Ferſet for, lovede at gisre for ham alt
hvad de kunde, men han vilde ey opholde fig derefter,
Forſadende fig paa ſit ved Beſperligheder hærdede Lege⸗
meezgik han ſom — Soldat — i debindiſke Kompag⸗

nies Tieneſte, for faaledes at komme til ſit Maal. Hr.

„Boucher, ſom antog Rekruterne, ſogte ved de op⸗
rigtigſte Foreſtillinger at bevæge ham til at forandre
ſin Beſlutning. Forgieves! Hans Mod vandt Seyer
over alle Farer og Hindringer. Ikke engang en el⸗

ſtet Broder kunde formaae ham til at give audet

Svar zend dette: Fat hans Reyſe var, nodvendig.“
Den 7 Nov. 1754, gik han fra, Paris, og giorde

efter, nogle Aars Forlsb i Indien Bekiendtſkab med |
to Lerde, Darab og Vaus, af-hvilfe den forſte, end⸗
og efter fine Fienders Tilſtagelſe, var-den lerdeſte De; |

ſtur i Zend og Pehlviſproget, ſom begge vare ham

meget nodvendige. Forſt lod han ſig underviſe i
Zeroaſters Theologie og Philoſophie, ſamt for 190
Rupier afſkrive et Exemplar af Vendidad i begge

Sprogene. Derpaa begyndte han paa Sprogene,
hvori hans Læreres dovne Langſomhed nær havde
bragt ham til Fortvivlelſe, da deri er heelt Aar vilde
opholde ham ved Alphabetet. Den Flid, han be—
ſtandig anvendte, og den Fremgang han giorde, var
dem flet ikke med. Imidlertid fik han dem, deels

med det gode, deels og med det onde, "overtalte til at

fie ham de beſte Haandſkriſter, og være ham be:
hielpelige til en Overſſettelſe i det Nyeperſiſke, ſom
han den 30 Martii 1759. begyndte, og i Septem⸗
ber: 1760, bragte til Ende. Hvor umueligt det end:
eg er for Fremmede at fee Ildens Helligdomme i

N N —

— 8 7

for Aar 1777.

326

Templet, fik han dog ved Darabs Hielp alting at
fee, anſkaffede fig derpaa de hellige Kar, og deyſte nd
for at oplede de fire hellige Vedes 7 Samſkretaft
Sproget, ſem endnu ere en Retteſnor for de fleſte
Nationer imellen Indus og Kina, men i dette Fore⸗
tagende var han ey ſaa lykkelig. Han fif vel et Udtog
af dem at ſee hos Branz inerne, men det ſtore Verk er
beſtandig blever ham ubekien dt. Den 15 Mart. 1761.
reyſte han igien til Europa, og kom i November til
Engelland, hvor han i fort Tid var en Krigsfange. Til⸗
ſidſt reyſte han igien til Frankerige, hvor han forærede
ſine 18 Haandſtriſter til det Kongelige Bibliothek.
Det var ham ey nok at have ført denne Skat
dil Europa „ men da han ſelv var den ſorſte og hid⸗
indtil den eneſte Europeer, ſom ſorſtod Zend og Pehlvi⸗
foretog han ſig at giore diſſe Skriſters Ind hold be⸗

kiendtere i'en franſt Overſettelſe, ſaa lige efter Orde⸗

ne ſom mueligt. — Imidlertid er den tydſke Over⸗
ſetter ey wmeget fornsvet med den, og man ved dog
ogſag, hvor liden Overeensſtemmelſe der er imellem
det. ſraufke og de oſterlandſke Sprog. Mangſoldige
Oſterlandſfe Ord, ſkiont; forklarede” enten i Anmerk⸗
ningerne eller i de foregaaende Afhandlinger, ere bes
boldte i! Texten, og give den en hemmelighedsfuld
Tone, ſom i ſaadanne Skrifter ey allene lader vel,
men endog har, vi vide ikke hvad for ſtort og hoytf⸗
deligt, ved ⸗ſig.· Tv, NET ; 5
De for den ſorſte Deel gaaende Afhandlinger ere:
1) Afhandling om de gamle Perſers Lære og Gudstie⸗
neſte. 2) Fragmenter over deres Statsſorfatuing ef⸗
ter Zorsaſters Lov. Begge ere meget vel udførte og al⸗
deles nødvendige, naar man vil ſorſtaae Zend⸗Bogerne.
De i dette Bind indeholdte 2 Boger ere Liturgiſke,
Izeſchne og Viſpered, indeholde kun Bonner til Or⸗
muzd og Izederne, og ere, i Almindelighed, den uvig⸗
tigſte Deel aſ Verket, ſkiont vi dog aldrig ville fald
pan at nægte dem deres ſtore Nutte. gf Br
Vrigtigere er den anden Deel, hvis. forudgaæ
ende Aſhandlinger ere: 1) Underſsgelſe om Zend⸗
Aveſtas Bogers gamle Wathed. 2, Underſogel⸗
ſer om Perſiens gamle Sprog, Zend, Pehlvi og
Perſan, med adſkillige Skriſtprover. Herpaa be⸗
gynder Jeſchts Sades, indeholdende deels Bonner,
deels og Amuleter for adſkillige Sygdomme ꝛc., ſarnt
Lovſange. Af diſſe ſidſte ville vi dog anſore en Lov⸗
ſang til Mithra, paa det at vore Læjere kan faae no⸗
get Begreb om Zoroaſters Stiil; 5

45 v N 1

3 Nine

„ Saßpetman Zoroaſter Jeg er Mithra's Skaber,

er digei Mithra — Darudi. Hvem ſom holder fig
- reen fra Mithra — Darudj, ham ſkienker Or⸗

„ Mithra, Orkenernes Beſrugter, Priis ved Izeſchne
nner Lyſets og Glandſens Kilde. Med Zur ſynger

J Guds Navn. Ormuzd, Herligheds Kon—
Age, Withra vore i Glands og Glorie! Han —
„ ſom beſrugter Orkenerne og dømmer med Retfær:
u dighed — han komme til min Hielp! — Gid
» Mithra, de torre Orkeners Befrugter, ſom har
2) tuſinde Hren sog ti tuſinde Pyne, og kaldes Ized,
„ være mig mandig med Rameſchne Kharom! Loy
„og Prits were dem ſiungne! Ormuzd ſagde til

enſom befrugter de torre Orkener, jeg har ſkabt ham,
„at du nu ſkulde ved Izeſchne og Neaeſch ldvprife
u ham. Naar Dragen, Mithra's Fiende, odeleg⸗
„ger mine Provintſer og ſoraarſager almindelig Nod,
faa bliver han ſtrarx, o Zoroaſter, flaget af Mithra,
„ fom og Mazendrans Dewer. Mithra ſporger
„ med Sandhed den ſom handler efter min rene Lov,
„ ſom er retfærdig. og hellig ſom Mithra; han ſkien⸗
„ ker den Haſtighed og Glands, ſom ey gior fig ſkyl⸗

„ muzd's Ild en reen Vey: de Helliges rene, ſterke,

2 ſortreffelige Feruere ſkienke dem, ſom ere frie ſra

„Mithra — Darudj, fortieneſtfulde Born. At bære

„jeg ham Lov og Izeſchne! Han kolnme over
„Irans Provintſer, og bringe Glade, Forftatid og
„Liv! Til Hielp komme han! Med Lys komme han!
„Med Lykke og Glæde, Medlidenhed, ned Sundhed
„dog Seyer komme han! Han bringe Reenhed, naar

„med Reenhed og Kraft og Levendhed Izeſchne og

„ Neaeſch blive ham ſtungne! Denne Mithra —,
„alle ſrugtloſe BOrkeners Beſtugter — tllintetgiore

„Darudj i den hele Verden. — Lopſyng deine ſtore

rſterke Ized, alle Skabningers Velgiorer! Jeg kom⸗
v mer for ham medi Zur, med ſorſtandig Bon, med J⸗

for Aar 1777. 323

Philadelphia. Les Bigarures un Circyen de Ge.
neve & ſes conſeils republicains. dediås aux
Amoricains avee quantité d' Aneedotes amu.
ſantes, intereſſantes & autres pour ſervir
a terminer Phiſtoire des Jéſujtes. Tome
premier. d Philadelphie de Imprimerie
du Congrès-Géneral. 1776. 308 Sider

i Octav. Hos Proſt for 4 Mrk. 8 f.

Eier aue umenneſkelige Medſart mod Amerika⸗
nerne i de ældre Tider, ſynes nu i viſſe Maader
ſammeſteds at ſkulde giengieldes. Lang Tid have
de beſiddet Landet i Roelighed, beriget fig ved dets
Produkter, bragt hele Ladninger af Guld — det
klere Guld — tilbage med ſig, men tillige hele
Ladninger — Blodſkyld og Forbandelſer. Nu op
reyſer ſig en europeiſk Colonie 1 Amerika mod ſin
Moder: Striden er unaturlig, men den forrige var
ligeſaa, og hvad billigere end at en Forbrydelſe ſtraſ⸗
ſes ved ſig ſelv?: — Hr. Rouſſeau, Forfatter af
dette muntre, med de meeſt ſtiklende Udtryk oz
Anekdoter over Genf, Voltaire, Engellenderne
og Jeſuiterne, men derhos med megen Statsklog⸗
ſkab opſyldte Skriſt, taler ſom en Republikaner,
opmuntrer Amerikanerne til at have ſamme Tanker
ſom han, og overtaler dem til en demokratiſk Regie⸗
ringsſorm. Saa megen Opſigt, ſom de amerikan⸗
ſte Stridigheder og Jeſuiter-Ordenens Ophaveſſe
have giort i Eukopa, ſaa intereſſant holde vi og
dette Skrift! for at vote, og ville i den Henſeende
anpriſe det for vore Leſere, ſom et velſkrevet og ſin
beromte Forfatter værdigt Verk. . 2

„ zeſchne til hans Wre.“ — — Ere Orpheus's f
2 — 7 2 „ 8 * .

Hymner ſmukkere? (Slutningen ſolger.) 1 e 2.
. 5 1 . 4 > 59 41 2 0 i 1 !
1 == rr 2 É nn g

== nar .

2839327 8 N RDM 5 i ; i
8 352.432 4 lud ra: 10 i eee e, 9 In sine 761 2% KU
"I 4

" 7
— JA

Inbentandg og. Udenfandt aiteratur.

47 FAR! 2 i W å

„ N SE
er min 3 z 8 LEE 214 dag i .
— . Ae nd ee ee: 0 3

Es 19 99
r 2 ver

den Almindelige verdens Ziſterie; kortelig]

i forfattet, og til Brug for Skolerne i Danne⸗
mark og Norge udgivet ved Abraham Ball,
oe preſeſſer i det grædffe Sprog og Bibliotheka⸗
t rius ved Kiobenhayns Univerſi tet.. Kisben⸗
havn „ ttykt hos Morten Hallager, boende
Paa Roſengaarden No. 115.

Mark 12 Still.) Sorſte Deel 173 Siber.
en Deel: 313 Sider i. Octas. A1

trin sir 37 10
Ge dette Verk for et Mee paa en vel⸗
aſkrevet Hiſtorié, og juſt ſaaledes, ſom Den |:
burde være indrettet ſor Ungdommen.
inddeelt i adfkillige Tidsrum, og hvert Riges Wege
venheder:i hver Periode ſortalte i adſkillige Para
1150 hvorefter” komme almindelige⸗
em Videnſkabernes, Kunſternes ne. Dilſfand i hvert
Bistum. „ Denne ſynkroniſtiſke Methode forekom⸗
mer os meget beqvem, dg de neden under her Side
anførte Sporgsmäale meget nedvendige for Ungdom:
men, ſom juſt derved ſaae Indfigt ib vert Stokkes Ind⸗
holde i Stedet ſor naar de,
lig fulde: ſporges om; Tom Papägover leſe deres ſo,
keſatte Lectierruden ad. Men vi ſavne et kortere Ud⸗
tog af hele Hiſtorien,
e 3 2 Sted

c 2: 2

——

en. KVAL LUNE Tabel over hoer

(Priſen er 3

— 1467780 É

„Hiſtorien! tk

e |

uden at vide hvad der egent⸗

ſaaledes ſom bed. den Hate, 125

4. ås N i 1 . $ .
epe or 1 GERE 1: 31551033 f
17. e ee 3

21 11 så it. Meme * 2

„tte

tidsrum, for vilde babe giort wegen . Nhe Den be:
romte Prof. Schroͤcks Hiſtorie er her lagt til Grund,
men med adſkillige Forbedringer, i ſer er den graæd⸗
ſke og komerſke Hiſtorie dibtløftigere udførte, til Brug
ſor de läriuſke Skoler. — Ogfaa Ulærde ville 4 i dette
Stift: 85 e e og. pig Lecture. 2 ke

15 4 1

z É —

„

üddengandſe Eitergtur⸗

ae Zend. Apeſta, Zoroaſters lebendiges
Wort, wok in, die Lehren und Meynungen
dieſes. Geſetzgebers, von Gott, Welt, Natur,
i Menſchen; ingleichen die Ceremonien des heili⸗
gen Dienſtes der Parſen u. fl f. auſbehalten
85 2 E ſind. i Erſter Theil, welcher mit dem, was
werde die beyden Bücher Izeſchne und
Viſpered enthalt Riga 1776. Bey Jos
hann Friederſch Hartknoch. 55 160 Sider, g
28 Sider Föxrerfüdring. Iwepter Theil,
515 außer einigen. Abhandlungen die ubrigen
"Bend: Sider, Jeſchts Sadesy Si- —ruze
unde oe Vendidad en chaͤlk, von J. F. lenker.
BITTE

10 11

. REED
i ' s
„

2
—— — —— — — 8 3—ä̃ũ 1 — .

Der andet Stykke i den anden Deel,

331 Nye kritiſk Tilſkuer 5 i 20 for Aar 1777. 332

— — —: —uu —yLTẼq —8

i å 1 8 1 8 g 0 = rl; *
Stlutningeng Nat, Seroſeß er Fugen Perodereſch emo

Si—ruze Eſterligning Ormuzd har ſkabt Hanerne paa Sør:

der, den forſte og viſeſte Fyrſte i Peſchadian's Dy;
naſtie, fra hvem Joroaſter regnede ? ſin Herkotnſt
1 fordrev, alt Out af Jorden. Det 21 Kap, handler
din Nathrelis Grſinoͤſpite til Menneſkeſlagten, ſom
er det ſra Floden Voorokeſche i Lüften vpfkigende
Vande, dek indeholder Sedekornene kil alfe Ting,
endog til Menneſkeſlagten. Derom ſiger Otmuzd:
. Solen faret, op med. Majeſtet, ſom en Seyers⸗
„ heldt, fra det ſrugtbare Albordj Spidſe, og lyſer
„ for Verden. Fra dette Bierg, ſom Ormuzd har
„ ſkabt til fin. Reſidenz, herſker den ober Verden,
v ſom leder til tvende; Skiebner 37; herſker onde de af
»Ormuzd i Overfledighed ſkabte Sedekorn og over
Pandet. , Jeg vaſker dit Liv med eindende Bai;
Sgdekorn. v 1168 ned Band ſom indeholder de Borns Grundſpike, ſeſn
„ne bære en Dod, ellers bliver han anfaldt- af „jeg ſkienker dig; ſom ſkaber Melk og; altings, Sad
— Olte — Hierne, Marv og Byrne J det

„ dr

—
på

1 bes" 2 * 50 7 2 2 ” 3
„ denne Synd kan akte üdſtettes ſor de Dodes Op: | fidfte „Kap. fortæller Ormuzd, at da han havde

» ſtandelſe.“ Fra det Idie til 18de Kap, indſkierpes] ſkaht Verden faa pragrig, og vandrede med Glade
d Selſeabet og ped Gudsfieneſten. Deri: i ſſh Stpehed⸗ „da fane Slangen, denne Dodeſdan.
kenhed 1 Tanker Ord g „Handlünger, 1 SE mig, og ſkabte af ſitt rige. Kilde til

Eeenigbed og Velglerenhed?“ dem ſom overtræder „det Onde, mis ni gange ni, ni hundrede, mi tuſin⸗

Gan farer dere aſſden ade gon Ahriman ag Egan (Stena Oghraum 1151

luder, ni gange ti tuſinde onde Lyſter imd mig.“

viſſe Donner pg endeel ſtrenge Bodevelſer. I det Til at fordrive dem fog give ham ſin forrige Glands

13de er et merkverdigt Styfke om Parſernes Pligter igien, udſendes Zoroaſtep, ſomſkab begyndt dermed
rig loge Sted Ver⸗ ved at ſorkynde Ormuzd's rd del err denne
Borges en revne Loy pg Benner & Ariemaen og da
» tal Alle, Dew, Aſchege Green), Bghners
*

uv di

—

g É ! *

' *

333 Nye kritik Tilſkuer

» Dig), Misundelſe, Ondt, Feber, Svaghed. og

„ Svagheds Aarſag, Gierrighed, udartede Lyſter,

„ vilkaarlig Sielens Dovhed og Blindhed, Slange,
» Løgn, heſſelig Ondſkab, Fordervelſe og ureen

n mer, ſorſoinde..

„ Gift, ſom Ahriman legger i de menneſkelige Lege-

Os ſortkommer Zoroaſter for en viis Philo—
ſoph og Lovgiver, der har villet forklare det Ondes
Oprindeſſe, bringe! fine Landsmenb til de naturlige
og borgerlige Pligter, ved en beſtemt Gudstieneſte,
indprente dem Weobodighed for det allerhoyeſte Væ:
ſen, ſom han foreſtiller under Mithra, Solens Bil⸗
lede:og den hellige SØ, og, give dem Begreber om
Sielens Üdodelighed, ſamt Belonning og Straf eſ—

ter. dekte Liv, diſſe veſentlige Punkter af alle Folke⸗
ſlagters Religion i hele Verden. 227% Hidge!

roaſterſke den reneſte; vel fuld af høne, hemmelig:
hedsſulde, efter Bogſtaven hoyſturimelige Fortallin⸗
ger, men dog derhos ledende til Dyden og Gudfryg⸗
tghed, ſom den ſtorſte Lykſalighed her i Livet.

Vi langes eſter den tredie og ſidſte Tome af
dete ppperlige Verk, ſom ſkal indeholde Bundeheſch,

lertid, dt imedens Europa's Lærde kappeviis giore
lig Umage for at ſorklare aſtatiſke Nationers Lere⸗

Bøger, er endnu ingen faldet paa at ſorttene fig no⸗

gen Tak af vor Edda, af hvilken den ſtorſte Deel
er hidindtil ey allene uforklaret, men "endog uudgivet,

ſkient tilovers i en temmelig Mengde Haandſkriſter.

Dog — det er fandt — herfor behevede man ey at
gisre Tan vidtløftige Reyſer, og Fortællingen derom,
vilde ey ſynes ſaa romanagtig . as

Samburg.

Af) hedenſke Religioner er üden Evigt den Zo.

i f É ; '
ſir Agr 17 334

Muſen⸗ Allmanach fuͤr 1778.
Herausgegeben von Johan Seinrich Voß.
Hamburg, bey L. C. Bohn. 12. 230
Sider, Med Digteren Solty's Billede,

Sem ſcdvanlig følger eſter Almanafken en. Sam⸗

ling af ſmage Digte, neſten af alle de beſte nye
tydſke Poeter. Deriblant udmerke ſig de af Bruck,
ner, Buͤrger, Claudins, Prokanzler Cramer
gver D. Zacharias i Kiel, Goͤcking Bensler den

: Yngre, Soͤlty, Klopſtock, Sprickman g Gre

ven af Stolberg. Man finder og her nogle artige

Fragmenter af en Hattemagerſpend ved Navn Staͤ⸗

dele, ſom viſer opmuntkingsverdige Talenter for
Digtekunſten. J vore Tanker overgage Solty's

Digte alle de andre i Nalvitet og Omhed. Unber⸗
tiden” ſavner man vel den Reenhed i Sproget. og
Korrekthed i Verſifikationen ) ſom ſaa meget 1285

hoye et: Digts Skinnhedz dog ⸗— man tilgiver ſdem
denne Feyl ſor deres pndige og ſmilende Mine, da de
ligne ben Skionhed, ſom ikke har nødig at laane Pry⸗

deſſe af Pynten. Hvor let og yndigt er ikke føl:

gende I i
) Liebenspflichten
Roſen auf den Weg. geftreut, - , + >
Und des Harms vergeſſen?n —
Eine kleine Spanne Zeit, 2
„Ward uns zugemeſſen.
Heute huͤpft im Früͤhlingstanz
Noch der frohe Knabe;
Morgen weht der Todtenkranz
Schon auf ſeinem Grabe.
Wonne fuͤhrt die junge Braut
Heute zum Altar ez
Eh die Abendwolke thaut, 1
RNuht ſie auf der Bahre. A r
Gebt den Harm und Grillenſang
Gebet ihn den Winden
Ruht bey hellem Becherklang —
Unter grünen Linden!
Laſſet keine Nachtigall
Alnbehorcht verſtummen,
Keine Bien' im Frühlingsthal.
Undelauſcht entſummen!
Schmeckt ſo lang' es Gott erlaubt
Kuß und ſuͤſſe Trauben,

—

337 Nye kritiſk Dlſkuer
Bis 15 Tod, der alles ranbt
. i Koͤmmt fi e euch zu rauben.

Unſerm ſchlummernden Gebein,
Von dem Tod' umduͤſtert,
Duſtet nicht der Roſenhain,
Der am Grabe fluͤſtert;
Tone, nicht der Wonneklang AE
Angeſtoßner Becher,
i Noch der ſrohe Rundgeſang
| Weindelaubter Zecher.
Di! det uden Tyjvl er for ſidſte gang vi fee denne
” elſtverdigt Digters Navn, ſom ſaa tidlig blev. bort⸗
kykket, i diſſe Almanakker/ vil man tilgive os, at vi
un anſore ſolgende muntre Stykke:

Die Beſchaͤſftig ungen.

3 . Sener liebet den Hoff, liebet das Stadtgeraͤuſch
nål Und franzoͤſiſchen Modewiz,
Küßt den Damen die Hand, miſchet den Potpourri,
Kocht Pomsden, und ſtricket Filet.

dal 77¹ var,
sl org Kaſtraten der Nachtigall, 5
Lebt vom Laͤcheſn des Herrn dreht, wie ein Bet:
terhahn,
Nach dem Winde des Hoſes ſich. ;
Dieſer liebet den Prunk gleißender Wiſſenſchaft,
Stapelt Bucher auf Buͤcher auf,
Und begaffet den Band, und den bemalten Schnitt,
Und den glaͤſernen VBüͤcherſchrank. *
Jener ſchachert umher wie ein Beſchnittener,
Stopfet Beutel auf Beutel voll,
K. Schließt ſein Koͤmmerleln zu, ae die Beu⸗
tel aus,
Und beaͤugelt den Seelenſchaz.
i: Nich entzücket der Wald, mich der bebluͤhmte
aum,
Mich der bean wife,

800 die Saͤle voll Tanz Wieſen des Frühlings >

for Aar 177% 336

Mich der Morgengeſang oder das Abendlied
Meiner Freundinn, der Nachtigall.
Daͤmmert endlich mein Traum e 5 40
auf, ?
Siebt der Himmel, das Maͤdchen mir,
Deſſen laͤchelndes Bild mir um die Seele ſchwebt:
Dann, dann bin ich ein Erdengott. å
Wie ein mächtiger Gott, flieg' ich den Himmel
durch, i
Reiße Sterne, wie Blumen, ab,
And bekraͤnze mein Haupt, trinke die Quelle leer,
nt Die durch Roſen der Engel fleußt. 165

Vi lenges meget eſter den Udgave af hans Poeſſer /
ſom Hr. Boye har lovet Tydſkland. Soͤckings
Tertullia er fortreffelig. Af vittige Epigrammer ere
folgende gandſke artige: af Wine en e
ſvabiſt Digter:
Hier lieget, und Gott ſeys gedanket! j
Ein Weib, das Tag und Nacht gezanket. 1
O tretet nicht hart lieben Leut REE
Sonſt weckt ihr einen neuen Strit.
Og dette af Zensler den Yngre. over en Graver: 2
Der Mann hat neunzig Jahr gelebt,
Und ſcharrte manchen einn
Wer andern Graͤbern graͤbt
Faͤllt endlich ſelbſt hinein.

Man vil med Fornoyelſe beſtandig bare dente Alma
nak hos ſig, for at være i diſſe behagelige Digteres
Selſkab faa ofte man lyſter, da deres Vers danne
Forſtanden paa ſamme Tid de berede Hiertet til edle
Folelſer, og kan med Nytte opfylde de tomme elf
kiedſommelige Hyeblikke, ſom endog den beſte og vi⸗
ſeſte Mand ofte maae ſole i Livet: — Naar ſkal de
Danſke og Svenſke have en Muſen⸗Almangk? Dit
feer, vel endnu temmelig 1 55 ud ?, É 1

pause: tune 30 VASE

— e en mr

—
—
C
st
2

ritiſt

Indenlandſkeog

Nye

Tilſkuer

ober

Udenlandſk Literatur.

e 5 1 7

Danſt "Lebns:Ret af Peder Roefod Under, | villig Sandel, og have deres O

Kiobenhavn 1777. Trykt paa Gyldendahls
Faorlag. 8. Sider 176.
Mes Fornoyelſe fee vi her et Stykke fra en Mand

der ved fine andre Skriſter har giort fig faa
beromt og æret, henhørende til det danſke Jus
publieum, et ellers temmelig uſedvanligt Syn
hos os, da en anden Proſeſſor ved vort Univer—
ſitet, ſom egentlig ſkulde lere den ſtuderende
Ungdom, hvad Jus publicum er ſor et Dyr, la⸗
der ſamme hvile i Fred og Roe. Man mage der:
ſor være Hr. Conſerentzraaden dobbelt Tak ſkyldige
ſor dette vigtige lille Skrift, da han ellers ved fin
Lov⸗Hiſtorie kunde have, ſuldkommen nok gt beſtille.
Forf. inddeler det i trende Capitler: I. Om ſtore
Lehne eller ſyrſtelige Lehne. II. Om mindre eller
private Lehne.
ber. Vi maae overalt beundre baade Forf. Grun⸗
dighed i fin. Videnſkab og det noye Bekiendtſkab med

den gamle Hiſtorie, uden! hvis: Hieſp denne Deel af 3dies Lehns-Ret af 1557.

Jurisprudencen vilde blive meget mork og uſorſtaae⸗
lig. I det forſte Kap. ſoger Hr. Forf. at oplyſe
Oprindelſen af det Ord Lehn; han igiennemgaaer
alle dets Bemerkelſer, og faſtſetter i den anden §. at
de førfte Ord man har brugt til at betyde Lehne, kom-

me glle derudi overeens, at de tilkendegive en vel?“ 3 » g ; ;
8 ; * KE Kia Sranſt

prindelſe af at
laane, give, forunde; han deler dem derpaa i

den femte §. i Sterre eller Mindre: De ſtore

eller fyrſtelige Lehne bleve ey ſorleenede uden til

de Kongelige Prindſer, de mindre eller private

til Hoveds⸗ og Embeds⸗Mend eller andre af Kon⸗
Man mage dog
ey ſammenblande Lehn-Gods med Patrimonial⸗Gods,

gen og Landet velſortiente Folk.

ſom de. Kongelige Born og deres Arvinger havde fuld
Rertighed over; thi Lehne vare Staten egentlig til⸗
hörende, og gave ey Lehnsmanden nøgen Eyendoms
Ret, men ikkun Nytten og Bruger af Lehnene, og
de havde den kun for deres Livstid. J Norge bleve
endog i de ſildige Tider Stiſtamtmend kaldte Lehns⸗

mend, fordi de vare forlenede med endeel af Lehnets

eller Amtets Indkomſter for deres Tieneſte. Forf.
oplyſer dette overaſt med Beviſer af den gamle dans
fe Hiſtorie. Skriſtet er tilfoyet Eſterretning om

III. Om vore nu verende Grevſka-][ Kong Valdemars Forordning, at ingen danſk Konge

maatte tillige være Hertug i Slesvig; 3 Lehnsrever⸗
ſaler-af 1406. og 1408. og endelig Chriſtian den
Det er uundværligt for
enhver, der onſker n ſig at have nogen grundig Ind⸗
ſigt. i denne Deel af den danſke Lopkpndighed.

phelen. Forſte Deel 188 Sider. Anden
Deel 186 Sider. Stor 8. Kiobenhavn
1777. Trykt hos Morten Hallager.

Der forſte Deel af denne beqvewme Chreſtomathie

til, Hr. Juſtitzr. ſranſke Grammatik beſtaager “

af en med Flid ſamlet Ordbog over de brugeligſte

Subſtantiver, Adjectiver og Verber, afdeelte i Klaſ⸗

fer, af grammgatikalſke Stiilovelſer over Artiklerne og

Forordene, eſter hvilket Monſter let kan dannes fle—

lons, Diogenes, Cicero's, Caſar's og andres forte

15 ſiden nogle af de ſmukkeſte blant Fontaines Fabler.

1 —

Sorge.

' [| '

re over de gvrige "Grammatifené Dele, og endelig

af endeel Gallicismi og Ordſprog. Den anden Deel
begynder med bersmte Mands: en Soerates, So⸗

Levnetsbefkrivelſe (her havde vi ogſaa guſket nogle lis
geſaadanne forte over beromte Nyere) nogle moralſke
Beſkrivelſer over Opdragelſen, Pligterne e. Til
Pvelſe i den poetiſke Stiil findes her Boileau's 8
Satire, Voltaires L'egaljté des conditions, og

J Veltalenheden: de ſkyttiſke Anbaſſadeüfere. Tale til
Alexander af Vaugelas Curtius. Til egentlig at
klende det frauſke Sprogs Genie, holde vi den Side

89. f. ind forte Beſkriveſſe over en Ambaſſadeurs Ind⸗

tog, de følgende. Breve af beromte Forfattere, en
Buſſy, Voltaire ꝛc.: viſſe Perſoners Afſkildringer,
af Buſſy, de muntre Fortellinger og Samtalerne
for meget- begvemme. En Larer vil derved letteſt
finde Leylighed til at forklare. det ſranſke Sprogs. Af⸗
vigelſer ſra det danſte. Til Slutningen anføres de
Skribentere, af hvis Verker han har betient ſig til
denne Samling.
Arbeyde, ſom er den ſuldſtendigſte Original, vi
endnu eye om det. Far, Sprogs Graumatik. 2

— —

Friemurer⸗Ordenens Apologie af Bro:
dee, Medlem af den FT" kesteſfke Loge
bil P g — . „ 75

— — pauei ene poſſunt
Vera bona stue illig multum diverfa,
remota

5 . .
N 2 SA i

— — — — — —y„— — — —

Franſt Sprog-Gvelſe for Dauſke af Hr. von A⸗

Mure beſeſtede Tausbeds Skole.

Hr. Forf. har herved ſuldendt et

holde dem hemmelige, ſortiener i det mindſte ikke at

for Aar 1777.

Erroris nebula.

340

Quid enim ratione
timemus

Aut cupimus? —

Philadeſphia, i Aaret 565 r. d. e. 3982 Nu
pan danſk. Odenſe, paa Chrifrian Iverſens
Forlag 1777. 118 Sider i Octav.

orſatteren har med megen Beſkedenhed og tilſynela⸗
65 dende (vi haabe og virkelig) Sandheds Kierlighed
meget vel forfvaret fin Orden, ſaavidt en Ting kan
forſvares uden at nevne, hvad den egentlig er. Han
ſorſikkrer, at den intet indeholder mod Reli igion, Sa⸗
der eller Stater. Han gior Forſkiel vaa ægte og
B 0 Loger, og advarer meget mod diſſe ſidſte, ſom
kke ſkal beſieles af den beſte Aend. Der ſynes, ſom
15 tillegger dem, ſom ere komne vidt i Frimurere
Ordenens Grader og til dens Inderſte den- hoveſte
Grad af Fuldkommenhed i Reenhed og Dod, fom kan,
ventes af Menneſker. Saa: fortreffelig denne Hen⸗
ſigt er, fan troer han, dog at, Ordenen har Aorſaa til
at ſkiule den, ſor gradeviis at forberede ſine Medlem:

mer dertil, og ſordi ſaa fan eve beqvemme til dette

Lys, da mange af Ordenens Medſemmer ſelv mage

ſor deres Livstid. blive ſtaaende ved de ringere Grader.

De ſom tilforn have haver ſlette Tauker om Ordenen
ville maaſtee endnu, tvivle lider, og vi vide intet be⸗
dre Middels til dere fuldkomne Overbevitsning, end
at de ſelv indtredeni denne ned meer end Kobber.
Forunderligt —
ikke det blinkende Svrerd — ikke en elſket Ægtefæls
les Taarer — ikke den aabenmundede Bakkus —.
have endnu opdager. det alleymindſte, og alle Menne⸗
ſkelighedens Tyranner, ſorſikkrer Föͤrſatteren, ſkulle
aldrig aabenbaxe det mindſte af Ordenens. Hemmelige
beder, Om end dette Selſkab ikke beſad den beſyn⸗
derlige Egenſkab at ſorene Folk af alle Lande, af al⸗
le Chriſtendommens Sekter med det ubrydeligſte Ven
ſkabs Baand, opvakker det dog Beundring, ſom den
155 Skole, hvori man kunde lere den vanfkelige
Kunſt — at tie, og et Selſkab ſom' nu og da hielper
til Levnetsmidlernes og Drüeſaftens Conſumption, be⸗
jonner Digterinder med Guld- Armbaand, kleder
uopdragne Born, foruden andre. Velgierninger, ſom
have en dobbelt Værd, fordi Velgiorerne ſtraber af

an-

— w‚g —

anſtes ſom en Sammenrottelſe af ſkadelige Borgere

—

Nye kritiſk Tilſkuer

— —— — —

eller eee en Uhyrer. 4

— ͤ — — — — — —

Udenlaudſk Literatur.

wien. Joſeph von Sonnenfels, k. k. wuͤrkl.
N. Oe. Regierungsraths, ordentlichen, oͤſſent—
N lichen Lehrers der Policey, Handlung und Fi⸗
nanzwiſſenſchaft, Srundſaͤtze der Policey—
Handlung und Linanzwiſſenſchaft. Er⸗
; ſter Theil, dritte Auflage. Wien, bey Jo⸗
ſeph Kurzboͤck 1770. St. 8. 456 S.
Zwepter Theil 1771. 517 S. Dritter Th.
1776. 306 S. Sælges hos Proft for
Nolr. 3 Mrk. 1 GE g

Fa]
—

"dø

af. Statsvidenſkaberne, vil her finde: dem fore⸗
dragne i et Syſtem, ſom viſt kan have fin Nytte til
at opklare Begreberne; og indgive dem, ſom endnu
ikke har nogen tilſtrekkelig Indſigt i denne ſor det
borgerlige Selſkab fu vigtige Videnſkah, endeel
rigtige og tydelige. Men for dem, ſom allerede vi:
de meer, ville mange erer ſorekomme meget
ubetydelige, Desuden ville blot metaphyſiſke Begre⸗
ber, ſammenlignede med en enkelt Stats Love (fom
her kun med den oſterrigſke) ikke være: tilſtrokkelige til
at forſkaffe nogen ret Grundighed og Styrke.
en Lærebog; der kan legges til Grund for akademiſke
Forelesninger, har dette Skrift meget got, men og
nogle af de med de fleſte Lærebøger følgende Übeqvem—
meligheder, at ſnart er her for meget, ſnart ſor lidt,
ſnart for tort og metaphyſiſkt, ſnart ſor enkelt og af
lene paſſende til den Stat, han ſkrev for. Den Lere⸗
tone, hvori det er affattet, foraarſager og, at det kun

vil leſes af egentlige Statsiærde, men det vil derved

giore mindre Nytte, end et Skriſt der er ſorfattet

lat og behageligt, ſom derfor leſes af mange. Skriſ⸗

tet er af folgende Indhold: Efter en Beſfkripelſe over

vem ſom behøver: de ſorſte Grunde af diſſe Deele

Som

*
— an SE — —
8

—— —— —

Politiken og dens Inddeling, hvormed han ſnart bli⸗

ver fardig, da han deler den i Politie-Handels—

for Aar 1777. 34

—— . ——ͤää — — — —

og Finanz-Videnſkaberne (hvorved alt det Udvortes
om Staternes Forhold med andre Stater ſavnes)
begynder han i den forſte Del om Politieridenſkaben.
Den aſdeles i tvende Dele. J den forſte Deel hands
les fra Side 5397. om den, offentlige Silkerhed.
J den anden Deel handles om den indvortes Privat⸗

ſikkerhed i Henſeende til 1) Handlingernes Friehed.

2) Politiets Forſorg for Borgernes moralſte Tilſtand:
Forſtandeus Oplysning og Villiens Forbedring, 3)
om Lovene til den private Sikkerhed for 8) Perſoner,
b) Mere og e) Gods. Tilſidſt ſluttes denne Deel med
Anſtalterne ſor den offentlige Sikkerhed. Alt hvad der
ſtager i nogen Sammenhæng hermed blüver fort 09 ta⸗
bellariſferindret. Vi ville til Preve pad Forf. Fore⸗
drag udtegne hans noget vidtloſtigere Tanker S. 121.
om Landsbyeprœſterneog Skoleholderne, e diſſe !
„ ſortiene fra. Statens Side en ſtorre Opmerkſem⸗
„ hed, da de have at danne en fan ſtor Deel Borge.
„res Tenkemaade og Seder. Begaes Ningeag⸗

„ telſe, og endnu meer deres ringe Indkomſter,

rr: holde duelige Mænd fra Embeder, ſom kun ſkulde
„ beſettes af dem. Indflydelſen paa den borger⸗
„lige Lykſallghed ſkulde beſtemme Rangen blant Be⸗

„ tieningerne! men ſaa ſkulde man og kun vælge de
15 dueligſte blant Medanſogerne. Skoleholderen
» ſkulle i det mindſte være den ſornemſte i enhver lille
„Lapdsbye. Findes der end nogle Landsbyepreſter,
5 ſom have overmaade ſtore Indkomſter, fag | bar an⸗
„ dre neppe en kummerlig Underholdning. For beg⸗
„ge bar det ret, at man lagde til det ſidſte Sted,
» hjvad der var overflodigt paa det ſorſte. Landsbye⸗

„ preſternes Indkomſter beſtaae enten i Penge, eller
i Jord ſom hører til, deres Embeder, i Tiender
„eller i viſſe af Underſaatternes Afgivter. Em⸗
„ſorg for Landveſenet adſpreder dem for meget,
„ og berover dem den Tid, ſom de fulde anvende paa
„deres Embede og Lasning. Menighedens Afgifs
„ter, naar de inddrives med Strenghed, giore Hyr⸗
„den forhadt i Hiordens Hyne, man beffylder ham
„ ſor en uchriſtelig Haardhed, eg alle Formaninger
„til Kierlighed blive kraftesleſe i hans Mund. Er
„han eftergivende, fad ſtaaer han i Fare for at mi⸗
„ ſte fine Indkomſter. Men Indkomſter i Penge

„ ſynes altſaa de beqvemmeſte for Preſterne, og diſſe

„ mage være tilſtrekkelige, at de kan holde dem an⸗

„ ſtendige efter deres Stand, fordi endeel af Folkets

„„ Agtelſe beroer derpaa, og at de tillige ved ſmoae
N i 5 32

—— —
5

—

9 Velgierninger kan give et Exempel paa en broder⸗
guy lig Biſtand. Ogſaa Skoleholderne burde være ſor⸗
z ſynede med tilſtrakkelig Underholdning.“

Den anden Del om Handelen beſtager af 16
Kapitler. Det 1 — om Landhuusholdningen, ſom
leverer Materialier til Handelen. 2 — om Ma:
nuſakturerne. 3. — om Handel med Fremmede.
4 — Om Colonierne. 5 — Om Fragten, 6 —
til Lands, 7 — til Bands. 8 — Om Aſſecurancen.

9 — Om Moyndterne, 10 — deres Omlob. 11 —
Crediten. 12 — Handelsſeſſkaberne. 13 — Ver⸗
elkurſen. 14 — Handels-Tractater. 15 — Han⸗

dels⸗Bilancen. 16 — Collegier ſor Handelen.
Den [tredie Deel, ſom indeholder Finanzſyſte—
met, viſer hvorledes de offentlige Udgifter ſkal beſty—
res af Domainerne, Regalierne, tilfældige Indkom⸗
ſter og Skatter; de overordentlige ÜUdgifter der⸗

imod ved ſorheyede Skatter, Stats⸗Crediten ogs
Tilſidſt handles om det beſtyren
Den⸗
ne Del er mindre tabellariſk og metaphyſiſk end

Pandtſotteſſer.
de Finanz⸗ Collegium og Finanz⸗ Profekter.

de ſorſte. Da Hr. Forfatteren forſt har brudt
Iſen i diſſe Videnſkaber for fine Landsmænd, har han
giort fig meget ſortient af dem, og kan giore god
„Tieneſte for enhver, ſom vil lere at kiende den oſter⸗
rigſke Statsforfatning og Love, ligeſom ran overalt
vil finde, at han tenker meget rigtig, om man og

ſkulle favne, at han ikke altid viſer den Kundſkab
om andre Statsſorfatninger og den Indſigt i Stats⸗

hiſtorien, ſom man venter af en oſſentlig Statslarer.

Danzig.

for Aar 1777. 344

— — — ——

Pflichten des Maurers bey dem
Grabe eines Bruders. Eine Freymaurer⸗
Rede in der Loge zu den dreyen Kronen von

2 V. E. —

Vale, vale, vale, nos te ordine quo na:
tura permiferit, ſequemur euncti.

Danzig, bey J. H. Flaͤcke 1777. 62 Sider
i Octav. a

Mlant endeel Friemurer-Taler, ſom os i diſſe Da⸗
ge ere tilſendte, finde vi denne i ſer meget ſmuk.
Sielens Udodelighed, det troſtefulde Haab om et
bedre Liv efter dette for denne Jords dydige Borge—
re og Straf for dens udydige, Kierlighed ſor Reli⸗
gionen, Opmuntring til Pligterne, en upartiſf ſimpel
Berowimelſe over den Afdøde, hvori han har fortient
Moes, og en for Tilhorerne advarende Erindring om
hans Feyltrin, hvor han havde ſeylet, ere de adle
Formaale for en uſminket, ærlig Veltaſenhed, ſom
ſynes at være kommen af en værdig Ordensbroders
og en dydig Mands inderſte Hierte. Enhver um
leſer denne Tale vil finde fig beſtyrket i de gode Tan⸗
ker man i Apologien fatter om dette Selſkabs Ind:
retninger. Og har den Afdøde tankt og handler fans |
ledes ſom han i denne Tale ſkildres (og hvorfor ſkul—
de man tvivle om en Friemurers Oprigtighed) kan
man haabe, at man har Aarſag til at onſke fig hans
Skiebne i Evigheden. Vi onſke Skriftet fan mange
Læfere det ſortiener, og ſige med Martial:
Cum mihi ſupremos Lacheſis perneverit annos,
Non aliter eineres opto jacere meos.

| I

Nhe

ober

— — => ————

Indenlandſk og Udenlandſk Literatur,

Preædikener, holdne til Hoymeſſe paa ſorſte og an:
den Paaſkedag 1775. for St. Knuds Menig:
bhed i Odenſe, af Dr. Nikolai Nanneſtad.
Odenſe 1776. i det Kongelig vrivilegerede
8 Addreſſe⸗Contoirs Bogtrykkerie. 8. 76 S.

Gr Præfener have vi leſt med Fornsyelſe for
deres Fynd, Ordentlighed og Simpelhed. Ma⸗

terien er vel igiennemtenkt, og afhandlet paa en ikke

gandſke almindelig Maade; en Egenſkab, ſom juſt
ikke bor udfordres hos alle Prakener, men fon dog
» meget tiener til at opvekke Opmerkſomheden. Den
forſte viſer: Vigtigheden af den Lerepunkt om
Jeſu Gpſtandelſe fra Døde.” I. J Henſigt til
vor Chriſtelige Troesſog Religions Guddommelighed
dg Sandhed. II. J Henſigt til den Naadeſtand,
ſom vi ved den mage nyde, og til det tilkommende
evige Gode, ſom derved kan ventes, Dette et me⸗
get grundigt og ſeerdeles eſtertrykkeligt fremſat. J
den anden beviſes Jeſu Opſtandelſes Vished af
hans Aabenbarelſer for ſine Diſciple. I. Je⸗
ſu Opſtandelſes Art og Beſkaffenhed, og tillige om
Beſkaffenheden af de Aabenbarelſer af ham, ſom ve⸗
derſores Apoſtlerne (dette er egentlig. to- ſerſkildte De—
le i een). 11. Den Sikkerhed og Vished, ſom diſ⸗
ſe Aabenbarelſer efter ſaadan Sagens Beſkaffenhed gi⸗

—

ve os for Jeſu Opſtandelſes Sandhed. J den ſor⸗
ſte Deel erindrer Hr. Dr. at Jeſus ikke ſtod op til et
jordiſt men til et himmelſt Liv, med et himmelfk
og uforkrankeligt Legeme, og altſaa- vare hans
Aabenbarelſer vel fuldkommen virkelige, men overna⸗
turlige eſter hans Legems. da werende Beſkaffenhed.
At Jeſus kom til Diſciplene ſom vandrede til Emaus,
gik ind i Huſet med dem, fad til Bords, ſpiſte med
og blev uſynlig igien for dem, "Heraf maatte nu
„den ſidſte Omſtendighed (ſiger han Side 52.) ſy⸗

„nes at have meeſt Overnaturligt hos fig, eller klar⸗

» ligf at fremviſe det. Men deri tages ſeyl. Det
„var ikke faa meget det Overvaturlige ved denne
„ Aabenbarelſe, at han blev uſynlig for dem allerbeſt
„ſoin han fad til Bords med dem, ſom mere dette,
» at han i Forveyen var ſynlig for dem. At han
„ blev uſynlig og ſorſvandt for dem, var ikkun at det
„Overordentlige i den ſynlige Legems Beſkaffenhed
„og Nerverelſe ophørte. Thi ikke at fees med do⸗
„deligt Legems Hyne, var naturligere for hans

„ ſorklarede og uſorkrenkelige Legeme, end at ve⸗

„xe ſynligt.“ Hr. Forfatterens Vendinger hap⸗

de vi paa nogle Steder onſket lige faa naturlige.

ſom de ere ſunple, ſaaſom Side. 26. naar han ſpor⸗
ger: hvori beſtaager da vel ſaadan Frelſe og Befrielſe
fra Synd ſormedelſt Chriſtum? “ Den haver, ſom
» af vigtig chriſtelig Underviisning og Kundſkab be⸗
„kiendt nok mage være, forſt dette i fig, at vi,
> ; : i 1 75 gar

Krifift Tilſkrer

7
„

—

Nye kritiſk Tilſkuer

—— . — —i v —— — — — — — 1 er mn — — Fm

„ naar vi ere blevne födde af GUD efter hans Vil⸗
„lie, formedelſt Sandheds Ord maae nyde fuld
„ Tilgivelſe og Forladelſe for al, før vor Omwendel⸗
» fe og Igienſodelſe begangen Synd, Mishandling
„og Overtrædelfe, af hvilkenſomhelſt Art ſamme
„ mage være, modvillige og herſkende Synder. med,
» hvori nogen maatte have levet, ligeſom ogſaa ſor
„ dem, i og under vor omvendte og igienſodte Til:
„ſtand, fremdeles imod. vor Villie os vedhengende
„Synd, Feyl og Broſt, det mage være Arveſynd,
„ eller Uvidenheds Synd, eller Skrobeſigheds Synd
„ zc. “ At Stilen her er noget gammeldags, ville vi
ikke laſte, men er den ikke ſtibv, tvungen og utydelig ?
vil den ikke giore de beſte Tanker, i ſar paa Pradikeſto—

len, uſorſtaaelige, eller at de i det mindſterkoſte megen Ui

mage at erindres, og det maae dog enhver offentlig La—

rer vogte ſig ſor? Af Lyſt til at pakke mange Ting

ſammen, at være fort og overbeviſende, bliver. ofte
en lerd Mand utydelig for fine ulærde Tilhørere, fom
ere ikkun lidet vante til at tenke, og ville have al⸗

ting tydelig ſremſat. At ſorene Grundighed og Ty—
delighed i en Praken er vanſkeligt., men ſortreffeligt,
naar det opnages. ST

— — — ——

Den gode Gpdragelſes vigtige Indflydelſe paa

det chriſtelige og borgerlige Liv. En
Tale, holden pan Opſoſtringshuſets Stiſtelſes
Dag den 29 Junii 1777. af P. Baagse,
Capellan til Vartov og Edukations-Inſpektor
ved Opſoſtringshuuſet. Kiobenhavn, hos
Johan Rudolph Thiele. St. 8. 36 Sider.

Denne Tale viſer agtverdige Indſigter' hos Hr.
SEdukations⸗Juſpekteren i den Videnſkab, ſom

nn ſaa meget mage beſkieftige ham, og en Jver for
"fit Embede, ſom bor findes hos enhver, der er be:
troet Opſigten ved nogen af vor udodelige Fride—
richs Stiſtelſer. Den er i ſig ſelv ſmuk; ikkun
havde vi onſket, at han mindre hapde opholdt fig
ved den flette Opdragelſes ſkadelige Følger, eller giort
dette til fit Hovedmggl. Af Lyſt til Modſctning

1 ,

-ftaae vi ikke.

ve været udeladt. Sandt og levende derimod beſkriver

for Aar 1777.

(ſom altid gior en meget god Virkning, naar. den
ret anbringes) har Hr. B. for meget udbredt fig
derover, faa at han ikke har havt Leylighed nok til
ſin Hovedſag. Imidlertid er det, han ſiger om den
rette Opdragelſe og dens Vigtighed, ſamt om det
Arbeydes Nytte, Hvortil Ungdommen i denne Stif—
telſe anviſes, (S. 19.) meget vigtigt og vel udſort.
Om de legemlige Straffer heder det S. 22.: "If
„kun naar de Unge efter igientagne Fermaninger
» frievillig og forſetlig vare gienſtridige, ikkun dr
„bor en ſmertelig Straf tiene dem til Lverbeviis⸗
„ning om Laſternes uverdige Folger. Ikkun ſordi
„de ſom fornuftige Vaſener handlede med Forſet,
„med Overleg mod deres Pligt, men dog paa far
„dan Maade, ſom mindſt ſkader Sundheden, ot
„ämindſt ſorderver Sielen, blot for at ſtandſe Begier—
„lighederne, aldrig for at giore Hiertet bedre, al—
» drig i Skrsbelighed, men heller aldrigseſtergivet,
„naar den engang vis er ſaſtſat.“ Diſſe Tanker
ere meget rigtige, men „uverdige Folger“ er ikke
et beqvemt Udtryk, heller: ſkadelige, fordervelige
Folger. De Ord: „ſom fornuftige Vaſener“ ere if
kerigtig anbragte, hellere: fordi de — handlede mod >
deres Pligt, da de ſom fornuftige Skabninger bur⸗
de have udvalgt det Gode, og aſſtyet det Skadelige
og Laſtverdige. De ÜUdtryk: "aldrig for at gis⸗
re Siertet bedre, aldrig i Skrobelighed“ ſor⸗
Vi leſe: aldrig i den falſte Tanke,
at Hiertet derved virkelig forbedres, aldrig i Forbit⸗
trelſe og Jvrighed. Det forſte kunde ellers gierne ha;

han Side 11. de ſordervelige Falger af Ungdomment
Opdragelſe i Selvraadighed og! ved. at blive ſoyet i
alting. „Den ſom i fin Ungdom blev ſoyet i Egen⸗
„ ſindighed, ſom uſtraffet var vande til at tiltale og
„ herſke rover de Ringere, han vil i en frørre Alen
„der, og om Magten betroes ham, raſe omkring
„ſig af Egenkierlighed, og vove de umenneſkelügſte
„Forſog (derte Biord kunde nok have værer mildere)
„ for at ſage fine Ouſker udførte, — Vandt til at
„ fane alt hvad hans Huſtker attraae, henvende ik⸗
„ kun til fig ſelb, begaaer han uden Forſfkiel alle de
„Laſter, Egenkierlighed og Selpraadighed kan fors
„fore ham til, og vil med lige faa folde Blod fee,
„at Dyden tredes under Fødder, ſom han ſoleslos
„ vil anføre den Fattiges Jammer, der græder i
„ Stevet. Alt er ham ligegyldigt, naar ikkun 915

Sj 2 5 2 Vil⸗

—

Nye kritiſk Tilſkuer

— —— —— —

29
” Villie, ſom er den ene Grundſcetning, hvorefter
„han handler, beholder Overvegten.“

* 77 ; f J.

A. ddenlandſtk Literatur.
5 Faris &. Breſt. Inſtructious før la Navigation
des Iudes Orientales & de la Cbiue, pour

ſervir au Neptune Oriental Dédié au Roi;
par M. d' pres de Mauunevillette, Cheva-

lier du'POrdre du Roi, Capitaine des Vais.
ſeaux de la Compagnie des Indes, Corre…

ſpondant de l'Academie Royale des Sciences
& Aflocié de l'Acndemie Royale de Mari-
ne. A Paris, chez Demonviele, Umpri-

meur de la Marine MDCCLXXV.

kort i ſtor Folio. Koſter 50 Rolr.

Me dette Skrift bor enhver Ssemand, der be⸗
É ſeyler det øftlige Indien, vere bekiendt; han
kan her finde mangfoldige nye, nyttige og ſikkre Ef⸗
tekretninger, og bruge Skriftet paa fine Reyſer ſom
| Lange og vidtloſtige Reyſer,

en vigtig Haandbog.

meur-Libraire de ' Academie Frangoiſe,
rue Saint Severin aux Armes de Dombes
& d Breſt chez Mallaſſis Libraire & Impri-
Stor

: 4. 574 Sider. Med hosſolgende 60 Soe—⸗

for Aar 1777. 370

ſom han i denne Udgave udførlig meddeler. Allerede
Aar 1749. afgik Forf. med Skibet le Glorjeux til
Isle de France & de Bourbon, det gode Haabs
Forbierg forbi, og ſiden den Tid har han of
te beſeylet endeel Kyſter af Africa. „Compagniets
„Flodes Forliis (ſiger han i Fortalen P. X XXIII.)
„ſom ſkede Aar 1762. paa en Pynt nordoſt for
» Den St. Vincent, en af det grønne Forbiergs
„Der, ſormedelſt Kortenes Feyl over denne Ges
„ Bredde, og ved en flet Cours, ſamt nogle parti⸗
„culaire Skibes ulykkelige Hendelſer, ſom Compag⸗
„niet ſendte til Isle de France & de Bourbon,
„nodſagede mig til et uſorventet Arbeyde, og end⸗

» ſkisnt jeg havde kun indſtrenket mit Foretagende⸗

» til det oſtlige Hav, fif jeg Befaling fra Miniſte⸗

„ ren at udgive en ſerdeles Veyledning for Seyſad⸗

„ ſen fra Frankerige til Indien, ſom kunde ſette
»Skibene i Sikkerhed ſor de Farer, ſom de hver
„Dag våre udſatte ſor.“ De medfolgende Kort
viſe Havnene i Frankerige, Kyſterne aſ Portugal og
Spanien, Barbariet, fra Cop Finis Terræ til
Cap Centin, med Herne Madera og Porto Santo,
Azores, de canariſke Der og Cap Bajador; derefter ſor⸗

ſolges de Kyſter, ſom forekomme pan Veyen til Chi⸗

na. Baade Academiet ſom har beſoget Udgaven og
Forf. have giort ſig overmaade fortiente ved dette
koſtbate Verks Udgivelſe. Da vi have ſaa mange
paa diſſe Kyſter erfarne Ssemend, vilde det være
dem let at berige vort Fedreneland med ligeſaadant
et Verk. *—ꝗ É *
5 25 . 2 Ege r

—

koſtbare Ladninger, mange Menneſkers Liv, og uns
dertiden hele Familiers Formue, ſom fvæver paa diſſe
Faxvande, udfordre ſaa meget meer en agtpaagiven ]
og ſorſtandig Soemand, der fører fig endog de mind⸗
ſte Jagttagelſer til Nytte. Vel har man havt den:
ne Neptune Oriental fra Aar 1745, da Forfatte⸗
ren ſelv, eſter lykkelig ſuldforte Rehſer, hapde den
Are at overlevere Kongen af Frankerige fit vidtlof⸗
tige Arbeyde, men hans ſiden den Tid giorte Erfa⸗
ringer og Jagttagelſer, ſaavel i Henſeende til Lande⸗
nes Beliggenhed, Soekyſterne, Havnene, Skiere⸗
ne, Indlobene, ſom i Henſeende til Lengden og Bredden,
Compaſſets Misviisning, Vindenes og Veyrligets For⸗
andring, har beriget ham med mange nye Kundſkaber,

Teufchatel. Collection complete des Oeuvres de
M. Dorat. Ci— devant Mousquetaire.
Neuchatel 2 PImprimerie de Ia Societé
Typographiqus 1775. 777. Stor g. 6
Tomer. ÅL 2

FDen førfte Deel af Hr. DoratsiVerfer indehol⸗
der forſt ti faa kaldte Seroider. Meget for⸗
nuftig ere de dog paa Titelen beneevnede Lettres
en Vers, thi det er de fleſte, og iblant dem alle fin⸗
der man kun fire, ſom med Rette kan bære Navn
af Seroide. Forſ. har ſelv indſeet det, og forſva⸗

— i — rer

Nye kritiſk Tilſkuer
rer fig derſor p. 69. med at nedtrykke Ovid,

denne Heroidens førfte lykkelige Opfinder: “ Main-
„ tenant Madame, ſiger han, permettez moi quel-

351

u ques reflexions kur ce genre de pobſie que vous,

„ aimez & qu'on a depuis peu reflufcité parmi
„ nous. Ovide en eft 'inventeur, mais ne peut
„ ſervir de modele.
„ tion brillante ne ſuppléent point d cette flam-
o me du coeur, qui doit animer tous les ouvra-
s ges de fentiment. Ovide ne verſe jamais de

„ larmes, & wen fait jamais répandre; chez lui,
ela douleur eft parke de toutes les graces du bel.

i ».efprir;: & la nature, fi belle quand elle eft
„„ fimple, y difparoit ſous le faſte des ornemens,
„„ II faut le lire & non P'imiter.“ Imidlertid
ſpnes os, at Ovid, ſom ſorſte Opfinder af He—
roiden, og ſom faa lykkeligt har dyrket den, burde
tiene til et Mynſter for dem, ſom efter ham ville
ſorſoge. ſig paa denne Bane. Vi merke, at Ovid
altid lader et Fruentimmer ſkrive til et Mand:
ſolk, og han mage viſt bave havt ſin Aarſag dertil.
Det Kielne, det Fine, det Lidenſtabsſulde, ſom kla
der ſaavel hos hans Fruentimmer, vilde viſt have
ladet ilde hos hans Mandſolk, ſom alle ere ſra Hel⸗
tetiden. Og hvad Figur gier ikke hans ſorſte Eſter⸗
( ſolger A. Sabinns mod ham, ſom juſt har ladet
Mandſfolkene ſvare Ovid's Fruentimmer? Vi mer:
ke og, at han beſtandig opholder ſig mere ved Ny⸗
delſen, end ved alle de Abſences, Regrets, og
"Hvad. alt det Toy heder, ſom de ſrauſke Digtere
ſor 209 Aar ſiden have moroét fig med, og nu i
Heroiden ſaaer fan ypperligt et Opkog. Vi ville
ſporge Naturen og Erfarenheden, hvilket der er met
paſſeligt med et Fruentimmers Karakteer? Hr. D.
gior denne Forſkiel paa Tragoedien og Hexoiden, at
denne ſidſte, mage være ſimpel, uden ſpillende Bille
der og opſkruede Ord. Man lee engang følgende
Vers, de forſte ſom 99 05 os 5 og ſee om de ere
rie derſor! Page 9 i
Deux nuasges brälans, Funde contre Jentre armés;
Font jaillir mille lehr de leurs chocs en-
flammés.
Lefpoir fuit: Varg envain fatte contre le fon-
; dre. &c.

Les eclairs d'une imagina-

„ andre eſt un peu antique;

„ rempli de ces idées, ſans m'y aſſujettir avec. la

5 5 ”approprier quel qu'une des benurés de nion mo-

artige, andre neſten blotte Riim.

ſolger nogle Fortallinger paa Vers: de tre Brodre,

over, Poeſiens Magt, fom er fan langt fra Dry⸗
deus og Ramlers Alexanders Feſt, ſom Pindart
Oder : Jouzon des demoifelles,

352

Pag. 472: On la diyinité, dont elle. fut Pimage,

Se montrant ſous ſes traits, emporta mon hom-

mage &.

Ellers ere Brevene gandſee vel ubforte, om juſt ikke
ſom Heroider. De ſmukkeſte ere O&avie å Antoi-
ne, Hero 4 Leandre og Julie à Ovide. De tre
Breve, hvori Zeila's Hiſtorie indbeſattes, have me—
get ſmukt, meget vorende, og det ſorſte vilde være
en ægte Heroide, hvis det ikke var imod Rimeſighe⸗
den, at en Vild af Amexika kunde ſkrive t- ſag blom⸗
ſtrende en Stiil. Dog dette glemmer man, haar
man leſer! det, da det virkelig er meget ſmukt; de
to andre ſtage langt neden for dette. Hero's Brev
til Leander er ikke fan vel udført, men man høre,
hvad Hr. D. i det foregaaende Brey ſiger om ſin For—⸗
gienger Ovidins, og ſammenligne det med hans
forrige Dom over ham: „Le ſujet de Héro å Le-
mais il n'en efl pas
„ moins agreable. Ovide Pa treité avec cette
„ ſeduction, ces graces voriées; & cet abandon
» voluptueux, qui le carsÅérife, — Je me ſuis

» ſervitude d'un traducteur: euren . Jai fir
„ dele, dont il fnudroit nme ambirionuer les de.
„ Hautg.“ Dette erbat nedrive med den ene Haand,
hvad mar. opbygger med. den anden. De gvrige
Stykker i denne Deel ere: ma philoſophie, Idylz
les de ſoint Cyr, et Hyrdeſtylke, tvende Oder:
le nouveau regne og inoculation, Andereon ei-

Weg &c. Mogle af: diſſe ere ikke af. Weg

"Det: andet. Bind indeholder en for Del Vers
af ſorſkielligt Indhold under de Titler; mes fontai⸗
ſies og mes nouveaux torts. De ere af lige ſaa
ſorſkielligt Verd ſom -Indhold. Pogle muntre og
Blant dem er et
poetiſkt Brev | til vor regierende Konge. Hereſter

Combabus, Kirſeberene. Den endes med et Vers

„Slutulngen bog al

ober

Judenlandſk så ae Literatur.

No. 45.—

tor Catechismus, indeholbende en. Chrifene
Slider, eller det vigtigſte af den chriſtelige
Lerdom om Sader og Dyder, ſorfattet. af

10 2 Willede Borchſenins. „Odenſe 1777.
Trykt i det Kongelige privilegerede; We

Contoirs Bogtrykkerie. 8.
Erg auff Catechismus (ett Gud zer 4 grakiſk
Smag. Den er, ſiger Hr. Forf. ſremdeles,
„ ſaavidt jeg bed, i ſit Slags den keneſte. Er
det fan, ſom det i Henſeende til danſke Catechismer
gandſke viſt er, da gid; at den og til evig Tid bli⸗
i ver uͤden Ligemand!“ En ſplinter nye Modal til
Drug for Born — nye i Form. — nye ved. hele]
Flokke af urigtige, ubeſtemte og ſkieve Sgkninger.
Ferelasningerne, ſom Forf: kalder dem, ere
Lullet, hver med fin Overſkriſt: „En Chriſten ſom
„Born, en Christen ſom ungt Menneſke o. ſ. b. 4e
Des Indretning ſkal verre Theoßphraſt iſt men på.
Drofdiſf og. Sao mot Lad dei ſun være! "Vi
Ulle eke trattes mid Forſ. om dette, eller om den
1 Siſtoriſt Cakechismüs, da her ere vig⸗
laaere Ding ad tale om. Unter enhver Forefæsiiitig 1;
i fudes blſoyrt dens Opløsning" Sporgsmaal og
SGleuſdare Herndi, ſaavelſbm f det; hele Verks Sdr
5 Sets anger Vorf, habe & fulgr

ren

20 i, gen bort ſra fig, ſom vil ſaane noget hos ham.

„den uſorbeberlige Plan, ſom den Sava reel: i
„ hans Catechisme hiſtorique føre har opfunden,
„og ſolm Forf, allerede tilſorn i et lidet udkommer

„„„Skriſt oſſentlig har aupriſt. n Chriſtens⸗ i
Skilderie er Opfkriſten paa Siderne. Vi dille
her viſe Laſereu nogle af de Trek, hvorved Skilde⸗

riet er ilde beſkiemmet, og falſkelig ſoreſtiller Vries:

ginalenz men vi ſorbiegaae mangfoöldige af ſamme⸗
Verdie. „En Cheiſten (ſom Barn) bliver tilbage:
„i Kirken lenge oſterat de Gamle har ſotlabt Kik
z ken. Luc. 2 43.40. (S. 40 Sime Forældre naf⸗
> vidende ſniger han ſig kidr baade Kirke og Skole.
9 Luc. 2, 4 3. — Han findes ikke blant ſine Lær

v. Kammerader eller i lyſtige Selſkaber. Lue. 2 27 A4.

„45. (S. 5 Naar han (ſom Tiener) farer ned

fr Hos bond, ſtager han altid med blottet d.

I Tim. 6, 1. (S. 9.) Han (ſom Naboc) viſer in⸗

„Matth. 5, 42. — Han tager hverken Rente eller

„anden Fordeel af de Penge, han laaner⸗ ud. 3
„ Moſe B. 25, 36. 37. Pſ. 1 5, 5.
prist fig ſelv. fattig; ; forat andre kan vorde rige.

(S. 26.) Ham

A. Cori 8, 19. (S. 45.) Han lader fig heller kle⸗
„de ud indtil den fidſte Traad, han bærer pan Krop⸗
„ pen end Dis vil ligge i Proceſſ wed nogen. Luc.
u 5, 29,30 Matth. Sy 40. 1 Corr 6, 2. (S. 63.0
„ Kom d gogenetil n i „ Beſegeſſs, ler han ikke
K 3 am om ander end om Ting, der angaae Re⸗

» ligt

77. | 5 ; 5

" B35

Nye kritiſk Tilfkuer
„ ligienen. Joh. 3, 1-2 1. (S. 75.0 Han er far frie
» for Synd, fom den Dede under Jorden. 1 Petr.
„ 2, 24. Rom. 6, 2. 11. (S. 77.) Han holder fig”
1 for ringe til at bukke fig ned for en anden og loſe.
yhons Skoe. Mare. k, 7. — Han agter fig uver⸗
„ dig til den Wre at nyde en andens Beſog. Matth.
5 8, 8. (S. 83.0 Han ſorlanger ikke engang, at
» Folk ſkal have fan hoye Tanker om ham, ſom han.
55 virkelig fortiener. Matth. 16, 20. (S. 86.) Han
» gager ikke i andet dil ſin Dods⸗ Dag end i hiemme⸗
» diorte Klader. Joh. 19, 23. (S. 88 „ il viſſe
„ Tider aſbolder han fig hele 85 igiennem fra
„» Mad og Drieke. Matth. 6, 16. 2 Cor. 11, 27.
» (S. 90.) For ar tækkes Gud, gaaer han endnu vi⸗
„„ dere i Kierlighed til Gud og. Naſten, end det er
„ ham udtrykkelig befalet. Luc. 17, 710. (S. 113. ns
Alt nok! — vil Læferen ſige. Men derſom vi ſtil⸗
tiende ſorbigik den 65 Forelesning (S. 125. f.) vil⸗
de vi ſelb maaſkee hos mange blive" mistenkte for
85 Heterodoxie. Her er den da:

SE En Chriſten priſer den Zerre Jeſum. 1

—

s Han berommer offentlig fin Frelſers Kierlighed i at
32 hengive ſig felv til et Offer ſor Verdens - Synd.

> For at frille andre det. livagtig for Øye., hvad Je⸗

>» ſus har lidt i Synderes Sted, ſaa modtager han

„i tilligemed flere et afbrudt Stykke af etoheelt Brod,
>» ber rekkes ham, og knuſer det under Tanderne.
„ Dette fkal afbilde, hvorledes Jeſu Legeme blev frie⸗
3» villig overgivet hans Fiender i Haende, og hvorle—
„ des det af dem blev mishandlet, da det ved Nag⸗
„lerne paa Korſet blev knuſet. "Ligeledes, modtager,

55 tilligemed flere udtommer det. Dette ſkaf afbilde,
» hvorledes Jeſu Blod indtil ſidſte Draabe blev, ud⸗

„„gydet af hans blodterſtige Fiender.
„ger denne gudelige Forretning, meget oftes ſit Liv,
55 for idelig at ſornye Erindringen af Chriſti ubegri⸗
„belige Menneſke⸗ Kierlighed i Chriſtnes Minde.
Meth. 26, 26.28. Marc. 14, 22:24. Luc. 22, 19.
20. 1 Cor. 11, 23: a5.

ſom han ſiger, Forelæsningerne.
Ecreren. 4e Er det'allene hiemme kit eget Hul,

wat han berommer ſin Frelſers Kierlighed i at
pe: i» hengiver 2 a 5 Iſſer fov 1 MUD BR gå 4

E 120. £
*

Diſc. '

Han. igienta⸗

Vi ville og meddele Le⸗
ſeren de tilfoyede Sporgsmaal og Glenſvar; de kan
titlige være en Prøve paa, hvorledes. Forſ⸗ bse,

es 5 2 0 1 sv
2 > 7.

for Aar 1777. 356

Diſcipelen. „Ney! offentligen. 5

Leer. Hvordan bærer. han fig ad ſor at ſeile! ane
„ dre det livagtig for Hye, hvad Jeſus har lidt
15 i Syndcres Steed?!“

Diſc. Han mobtager tiligemed flere et" afbeubt
„ Stykke af et heelt Brod, der rekkes Hare, og

— —

„i knuſer det under Tenderne. År

Bær, "Hvad ſkal Dette afbilde: 2 ?
Diſc. "Hvorledes Jeſu Legeme blev. frievillig over
» givet hans Fiender i Hende, og hvorledes det

» af dem blev mishandlet, da det ved Naglerne
„ paa Koerſet blev knuſet.“

Lær,” Hvad gior han ved et Beger fulde af Vin,
„ der vel tes ham?

Diſc. „Han modtager det — og tillige: med
»s flere udtommer det.“ ;

Lœr. Hvað ſkal dette aſbilde? 8

Diſe. "Hvorledes Jeſu Blød indtil ſtöſte SHEA
te hlev udgydet 58 Korſet af Hang, bledtørftige
„ Fiender.“

Cr. „Igientager han oſte i fre Ni henne di
zulige Forretning? E

Diſc. % Ja! meget ofte.“ 1
Aar. “ Hvi faa oſte ? f KE

i For idelig at fårnie Ekindein, gen 95 Cheri.
93 e e e i ehe,

9111570

Bi ere ikke blant dem der blase Allarm til Foil
gelſe over en. lutherſt Lerer, ſordi han id et eller ans”
det viger af fra den herſkende Meening. Vi tree,
at endog. den ſra Sandheden Vildfarende bor behand⸗
les med Omhed og Lemfeldighed; at man ikke der»
for ſtrar maae mistenke hans Hierte. — Men vf,
kan ikke andet end ſtorligen forundre: os, og beklage
den Enthüſiasmus, ſom har drepet Fexf. til at kom
me frem for Lyſet med ſogdanne Tanker. J. Begyn⸗
delſen af Fortalen giver han os den oprigtjge Forſk⸗

kring: * at Sandhederne ere øfte af den reneſte Kil⸗

de. Jeg, ſiger han, har itke ladet mig noye med
„ at udſkrive andre Moraliſter, Dette pills vel me⸗
” get letzt mig. h men Aud lidet zient mig

357% Nye kritiſk Tilſkuer

til mit Hyemetd.
1 Jeg giennemleſte det nye Teſtamente i Grundſpro⸗
u get fra ſorſt tic ſidſt.

„ ſkarpſiudigſte intet ſter. Jeg afſkrev med ſaa Ord

„ enbver enkel Sandhed, der henhorte til Moralen,
wligeſom den under Lesningen kom mig fore,”

Naar man undtager det noget myſtiſke om Aandens .

Raadſoreſſe, maatte man da ikke fatte et ſtort Haab
ved at leſe, hvilken ypperlig, Vey Hr. Forf. har bes
tragdt til Sandhedens Kundſkab og Vished? Ja!
Kilden, Forf. vil have sft-af., er den reneſte z men
med Spanden, ſom Forf. har brugt, mage det
ikke have været rigtig fat. Øg hvordan mon han har
raadfort fig med de beſte Fortolkere? Aldrig kan
bog Erasmus, Grotius, Michaelis o. ſ. v. med
de greſke Kirkefedre Origines, Theophylactus
0, ſ. v. (til ſaadanne Folk henviſer han os ſiden) bære;
Skölden, at de have forføre ham. Men Aanden
— der har vi det! — der ere mange falſke Aan⸗

zer üdgangne i Verden. Vi havde mange Ting at;

ige om den 26 Sider lange Fortale, men vi mage
dog ſpare noget paa Rummet. Alligevel mage vi
melde, at Forf. har tilſoyet et Üdtog, af diſſe moral:

e Forelesuinger i Gudernes Sprog, ſom Hs.
Velerv. faldet det. Det er et rimet Udtog, ſom
Born ſkulde lere uden ad. Pooſien ſtager ikke Fare
or at blive bedsmmet, ſaa ringe er den, men Ind:
Rae erer rigtig nok til Forelgsningerne. F. Er.

den 65 Forel:

8 Saum til Erindting af ſin Freſſers Dod og Pine
* Paa Ehriſtnes Samlings⸗Sted fees ofte at frem⸗
n e i h ine, e b
„ Og tage mod de Tegn, han os afbilde lod

1 Sit knuſte Legeine og reent udtømte Blod.“

Nu have vi vel givet en faa tilſtrekkelig Underret⸗
ning om denne Catechismus, ſom Forf. fornemmes
lig har ſtrevet for Efterſtegten, at vi tor haa⸗
be, det ſornuftige og oplyſte Publikum ikke ſkal an⸗
fee os derfor ſom formeente Dictatorer og Skum⸗
lere, eller dømme, at vor Sierne ved Skole⸗

Støv, ſom ved en Taage „er formorket. (fee | de beſte

Fort.) É |
— 0. .

Jeg tog Bibelen for mig.

Jeg raadforte mig alleveg⸗
„ne om Meeninagen med de beſte Fortolkere, og for. |.
„alle med den, and, uden, hvis Hyenſalve den [

i ſor Aar 1777. 6 35

AUldbenlandſt Literatur.

Riel und Zamburg. Beytraͤge zur Befårdes
rung theologiſcher und anderer wichti-
gen Renntniſſe von Kielſchen und auswaͤr⸗
| tigen Gelehrten. Herausgegeben von Jo⸗
hann Andreas Cramer. Erſter Theil.
Kiel und Hamburg, beh Carl Erſt Bohn,

4777. 420 Sider i Octav. 20

; SYS idenffaferné ſteer en vigtig Tieneſte ved ſaa vel⸗
Oſtrevne Afhandlingers Üdgivelſe, og endnu
ſtorre, naar det Hr. E. har lover i fin Fortale,
mage komme l de følgende Deele. Han giver nem⸗
i lig Haab om, at Hr. Woide, denne i den koptiſte
Littergtur faa erſarne Lerde, ſkal give en Eſterret⸗
ning om, begge de koptiſk⸗ egyptiſke Overſattelſer af.
det Nye Teſtamente, og en fuldkommen Beretning
om Gnoſtikerne, tagen af deres egne Skriſter, nem⸗
lig Valentius Sophia, et Haandſkrift, ſom Hr.
Bruce har ført med ſig fra Theben, ſkrevet pan
egyptiſk Papir og to Bøger om Gnoſis, det Udode⸗
delige og den ſtore Logos, hvoraf og loves en Over⸗
ſettelſe. J denne Deel indeholdes; 1) Bidrag til.
Forklaring over Kong Ezechias's Lovſang, Eſalc
38, 9 20., hvori tillige handles om denne Konges
Karakteer og det Underverk med Soelſkiven. 29
Tanker om Forſog til nye Gverſattelſer, ſornemme⸗
lig af det nye Teſtament. 3). Forſog til en ſorbe⸗
dret Overſættelſe af Pauli Brev til de Galater. 4)
J. C. Welthuſens nye Rimeligheder for D. A⸗
ſtew's Meening om hans grædffe haandſkrevne Nye
Teſtamentes Alder. Her handles om den chriſtelige
Tids⸗Regnings Alder hos Grakerne ved Aaret 834.
5) Over Begynbelſen af Johannes Evangelium.
6) Iſaak Beauſobre om de apokryphiſke Skrif⸗
ter, fornemmelig-af de førfte chriſtne Aarhundrede,
zog 7) M. Ehlers Afhandling om Siele⸗Evnernes
Udvikling i Henſeende til Menneſkets moralſke Dan⸗
neſſe. Endſfiont alle diſſe Afhandlinger ere vel
ſkrevne, holde vi dog den forſte, tredie og femte for

2
.

1—

— — —— —— —

1 0

3% Meier

Neufchatel. Collection Fojnplete des Oeuvres de
M. Dørat. Ci— devont Mousquetaire. a.
Neuchatel 4 Imprimerie de la Soeieté
Typographique 177 5.777. Ster 8. 6

i 144 * 17972

„ Sluthingen. : mad
Den tredie Deel indeholder Mois de Mai, et gand⸗
ſte artigt anakreontifk Digt. Desmere vand:
agtige ere les baiſers. De proſaſſke Eſterlignelſer af
nyere latinſke Poeter behage langt meer, deriblant findes
Stradas Strid imellem Nattergalen og enduth⸗Spil⸗

19885 751

ler, og Bien af Amalthee fra det 14 Aarhundrede.

Her er den: * Fille d'air, induſtrieuſe abeille, tu
„as beau pomper au lee de P'aurore la violette
„& le Thim du mont Hybla; tu as beaute
v noùrrir du ſaue des Roſes & compåfer ton tre-
u ſor de toutes les rieheſſes du printems: jamais

- don miel le plus odorant ne ſera fi doux, qu'un

5 baiſer de Hybla, fi parfumé que ſes levres, ſi

u frais que (on haleine: & "mm De zvrige Stykker
ere 50 Fabler, nogle af Gellerts og Hagedorns ef:
terlignede, men Dorat er ingen la Fontaine, ſna⸗
rere en Ja Motte. > Betragtninger dver den thea⸗
tralſke Deklamation og over Dandlen. Diſſe har.
behaget Forf. ſelv ſan vel, at han har givet dem et
uyt Opkog med en Sauce af Riim i fire ſaa kaldte
Poemer, ſom han nævner Tragoedle, Comoedie,
Opera, Dandſen. De indeholde adſkillige gode An⸗
merkuinger om diſſe Kunſter, men de ere jngen
Boileaus Art de la poeſe. — 15

90 „Den fierde Deel beſtaaer af en Roman: Sa-

erifices d Amour. Forſ. har udvalgt dette moral⸗
ſte Emne.: en ulykkelig gift Kone, ſom opofrer ſin
Kiereſte for ſin Pligt. Vi vlde juſt ükke, om en:

muntre Seykker ere egentlig hans rette Fag.. ma
Roman vil ſpkkes, naar man bygger den allene paa" |. - r Ea EDR
Hadan en eneſte Saß. Des, foo Mare] ET NS DN SN N
SE ; ; * . 2 i 10 aht S e N 2 N 1 > 2 2 2 i
B ; bes SEE SPADE DERE FIE — and 5
7 * *. * 2 ub 2 ” 15%

0 * U 2.

— C vær

3. U N

3 — 2
— — — —

de franſke Seeder, ryggesloſe.“

HKarakterer og hele Tildragelſer, ſoin Grandiſon, Cfar:
riſſe og Rouſſeaus Julie, blive i vore Tanker altid'
intereſſantere under Udarbeydelſen. De ſorſte hun⸗
drede Sider i dette Kierligheds Offer ere meget
kiedſommelige, ſiden bliver han varmere. Men nagr⸗
han her og i Malheurs d'ineonſtanes beſkriver Ele
ſkerens Friſtelſer, ere de alt ſöt vellyſtige og frit. ferie
drede. Over ſaadanne Situationer bor drages et
Slor. Forf. beklager fig ellers at man i Franke
rige har holdt dette Sujet for urimeligk, fotdi det
efter den franſke Galanterie er uſandſynligt, at en
ſmuk Kone kunde modſtage en Elſker i tre Maaneder?n
For at giere denne Forſeelſe mod fit Fudrenelands
Smag got iglen, har Hr. Dorat i 2
Den, femte Deel ſkrevet Malheurs dincon
ſtance; ſom juſt indeholder det Modſatte af den
ſorrige. Her er Karaktererne muntrere og tildeels ual⸗
mindeligere, men og oſte urfmelige og allene, eſter
8 "Begge Romaner ere
forſattede i Breve, men langt fra ikke ſom en Rich⸗
hardſons eller Rönſſeaus. Vifkan hverken roſe dem
ſom Breve eller Romaner. Lettre d'un philoſophe,
Floriéburt, en franſk Hiſtörie; les Tourterelles, et
gandſke artigt erotik Digt og et Brev pag. Vers bil
Keyſerinden af Rusſand udgiore det pvrige af dette,
Wild SST 1. 0 . 8 190 den

dene! 4

In fret 2

Dien ſidſte Deel inbeholder Häns theatrale,
Verker: le Celibataire (den Gifteſkue) er bleven vb
ført for det Kongelige Herſkab i Paris. Regulus, er
Sorgeſpil; la Feinte d Amour, et Lyſtſpil; Ade;
laide d'Hongrie, Tbeagene og Pierre le Grand,
Tragoedier. Deraf ſorekommer os Adelufde dkſon-—
rie og Piexre le Grand taalelige. De andre fige
ikke meget. Overaͤlt har denne Forfatter vovet ſig
til ſor mange Materiev. Epitreß en vers-og ſmage

Indenlandſt og Udenlandſt Literatur.

5 BESES 1777. e

Sor ſo g i det Sselſo mme. I Voltaires Billede. Veb Uhrer mindes Leſeren
Ads D eee om Tidens Koſtbarhed. Ved den Sieldbundnes
SEenſemhed! hyilke alvorlige Folelſer ops | Billede oppakkes Medlidenheds Følelfer ſor de Ulyk⸗
viakker du i mit Bryſt — [ alige e 19 un e Aj forfætlig eller 29 55 5
? gs i! ; r. ſetlig Skyld. I den ſyvende Betragtning, ſom har
Suer dorphe 5 til Overſkriſt: Sengen, males den ſovende Etendig⸗

3 Kiobenhavn. Trykt hos Paul Herman Hdecke
2777. 8. 152 Sider. "Sælges hos Bog
utryffer, Hoͤecke for 1 Mrk. g Sk.

hed Vinteren lerer, at ogſaa de ubehagelige Ting
i Naturen kan tiene Menneſket til Gode. Venner⸗
ne ſkildre Venſkabets Sodhed og den ſoelſomme overba⸗
rende Siel, ſom bor findes hos-hine, naar dette ſkal
være beſtandigt. Den ſidſte leverer os nogle Trek til
5 af Menneſket. Blant diſſe har den
|

Feen Hr. Emanuel Balling betreder her
Den Vey, ſom viſt vil blive ham erefuldere end den
han ſogte at betræde ved fine Overſctteſſer. Diſſe
Betragtninger, helligede Religionen og Dyden, ere
beſtemte til at opvekke menneſkekierlige og fromme
Folelſer i Leſerens Hierter. Hans Tanker ere ſmel⸗

over Vinteren meeſt behaget os. Eſterat Forf. har

ſtildret Vinterens Redſeler, modſatte Sommerens
Yndigheder, maler han de nønfomme Vinterforly⸗

ſteſſer, Skibet ſonderſtodt af Iſen, den Fattige i ſin

Hytte ſkielvende af Kulde, den gamle Doende omgi⸗

tende, edle, malende, undertiden endog høne og op. ven af Jammer, den reyſende Vildſarende i Snee⸗

loftzde. Dette Forſog, ſom Forf. beſkedentlig kal,“ Veyret, og Fenaſlernes Skrak; tilſidſt gaaer han

der det, beſtager af 10 Betragtninger: I den over tilbage at male Naturen. Hvor heldig er ikke det⸗ e
Natten opſvinger han ſig u til den Almægtige, ſom te Billede tegnet: Vandt til Søften; og lengſel⸗
bannede dens funklende Lys, og teller Verdener. „fuld efter dens Forbigang, byder det Forandrings⸗ ;
J den anden føler han Søvnens' VWelgierninger og | ,, loſtende Menneſke med en tüfredsſtillet Mine den

Almagtens Under i at opholde ſine Skabninger. „ ſtrenge Vinter vere velkommen. Hvor gradeviis

Den tredie, overſkrevet Addiſon, ſkildrer den deen |, nærmer den fig! Med fine folde Aandedrotte pit⸗

de Chriſtens Sindsroelighed. Den ſierde maler „ ſter den paa Skovene, og deres Prydelſe falmer,
Fafetaukeriets Svaghed og ſkadelige Folger under en på nedregner til deres Oprindelſe, og omhyller den Mes

„Si i Mm AR z dete.

ug med. udødelige Oyne — fee Gud. .
den vver. Voltaire er noget rom, og den ſidſte har en

55 derlige € Stamme ved deres faldne Lav. — Den

„ bruſer med ſterkere og mere giennemtrangende

„ Vinde — og over Engenes og Agreunes Stuppe
n Udbredes et ſtrengere Ode. — Hvor afvorlig Gli:

I de belmorke Natter før"

„ver nu dens Aaſyn!“
» ker den fit Radſelſkumle Zepter, og kyſer Naturen
„ved fin mørke Kappe. — “ Naar han S. 111.
har beſkrevet den gamle Matrone paa ſit Dods Leye,
ender han med denne lykkelige Vending: “ — Wvi⸗
„ge Gud! hvilket Syn! Er dette den deylige Eva
„Dotter, ſom kun for 50 Aar ſiden var Ungdom:
„mens Yudling og Sundhedens Barn? Som
i ſprang iblant Flokken med Mod og Munterhed, og
„ trodſede Farer, ja Døden ſelv? — Da loe hun

„af den Bekymrede, ſtoppede Øret for den Elendi—

vs ge, og. holdt fin Haand tilbage for den Nodliden⸗

„ de. Ja! — da ſprang hun ubekymret og letſin—
„dig imellem fange Forældre, og ved ſin forhaauende
„ Latter paadrog fig deres døende Sukke. Sukke,
„ ſom den retferdige Himmel horte, og nu gienglel⸗
u der med diſſe Lidelſer, igiennem hvilke den, ſtedſe
- 32 naadig, vilde berede hende at doe Angerfuld —

og ſalig.“ I den forſte Betragtning: ſorekommer⸗

i ſer dette oploſtede Sted: „O Hvor er Guds
»Trone? — hvorfra nedſteg den Almægtige. ſelv,
53 naar han ſordum beſogte Jordens Dydige? —
2 Opleſter hans Guddoms Sade ſig langt, langt
„over diſſe hans Henders Gierninger, og giemmer
» fig over alle ſynlige og uſynlige Verdener, for det

„ ſkabte Bye? — eller er det ophsyed Midt imellem
» dem alle, men omtrukken med Evighedens uigien⸗

„ nemſeelige Gardiner, alt for hellig til at beſkues af

„ Stovets Born, — førend Doden har nedbrudte
den broſtfaldige Hytte i Gravens morke Skiod,

Hog et finere Legeme er üdviklet af fit Støv, i

„ hvilket Sielen kan imodtage alle ſalige Indtryk,
Den an⸗

falſk Kunſt, og er desuden uforſtagelig. — Forf.

har ved dette Forføg giort ſig meget ſortient at |.
: Around es til Forſatteſſe. Kun nogen mier Mate:
rie, Mindre almindelige Situationer, meer Aſvex⸗
ling vg Tankerne mindre 9 vil giore den

dobbelt Behagelig, ”
„ e ene e

75 for Aar 1777. 364

—

Udenlandſk Literatur.

Kopenhagen und Leipzig. eue Sehe
nebſt Proben einiger alten. 0

EY BLOT TIL LYST.

Kopenhagen und Leipzig 1777. Verlegks
Chriſtian Gottlob Proft, privil. Univerſitaͤts
Buchhaͤndler. 8. 163 Sider .

Noa alle vore Leſere kunde ſoreſtille fig, hvilken
Plage det cer, at vere fordømt til at læfe flette
Vers, «vilde ingen af dem misunde os vort Kunſt⸗
dommer⸗Embede. Forſatteren af narverende har
gandſke viſt ſoreſtillet fi ſig, at Verden endnu ikke havde 2
nok af dem. Svulſtige Ord og ſorfrosne Tanker
paſſe ſig lige ſaa got ſammen, ſom en knypttet Nave
i et blaat Ones At Rogte af dem' har Fſtaget i“
Muſen- Allmanakkerne gior intet til Sagen. Det
er kun et Beviis pda, at oaſaa der er ikke alt ig
Guld, ſom glimrer. De gamle Vers kunde Hr. K
gierne have ladet ſove i Fred. Til en Prøve. paa
eis Talenter er her den ſorſte 54 af:

RJ *

2 5 An die Göttin Elegie. .
Dll lehrteſt, Schoͤpferinn der ſanſten Freude,
Mein ſunges Herz, im ſchwarzgewebten Kleide
Der Schwermuth, deiner Freuden Spuren
Empfinden oſt; gehuͤllt in Wolkennacht
Fa du dein Thron; auf cheubeſteken

; Fluren.

Im inondbeglånsten Hain empfand ich deine

Macht.
Soramodigheds ſortvevede Kledning — de dug
beſielede Enge — den maaneglindſende Lunds ,
Det er vel nok? Forfatteren kan ellers wars en
meget brav Mand, men Poet? — - umuelig.
1 400

Leipzig. Dachliot her, dar iſt Sammlung ge-
U ebnimener. Seine der Alen, Ins Renetk: vor-
Nucl.

36% NMye kritiſk Dilſkuer I.. ber Mar f, ' 265

ebinſteii Muſeir in Europa. Zum Nutten bee e mae d ua: De koſte dog Penge, og
J e e „ e i ee la | or hvad ere mange af dem, uden den ædle Tids For⸗

der felobel Runſis und Runſtter i ena „ dervelſe? Mau liabe min Samling, ſaa vil man

ſend Abdriicken ediret vou Phil. Dau. Lip-] „ kunde undvere meget. — “

tert. Anno MDCenx vll, — Oackglto // |

NE be erſtes mychlogiſches Tauſend 344, S. — 1 Sale ua neee ged. Bemerkninger
de Morse SE K7 6e Smagens og Kunſtens Hiſtorie, ſamt om Verket“
' ee! zweytes er sy ig 30 ſelv. En deraf: ville vi anføres Da Nogenbeden paa
S. med 48.S. Fortale og Indledning. — de fleſte Gemmer og Marmore er af ſaa udmerkende

Supplement zu Philipp Daniel Lipperts en Ferne fam langt BEF BARSK de veſtlige Folke ;

3 ſlags, anfører han forſt Hr. Calcoens Vidnesbyrd

K om de oſtlige Nattoners Fortrin herudi, og beſtyrker

g 3 Dactyliotheclbeſteßhend in tauſend und neun.
„und vierzig Abdruͤcken. Leipzig, bey Sieg⸗ fe en med ſin egen Erfaring (Side XL.).
ae a 2 8 i »Medens Krigen varede ; ſiger han, da der ved den!
117. 0 Kr. (ri < ”. t ed 7 ' 7 7
3 1 5 1 di 189 SEN » Bfterrigffe Krigsbær vare fan mange af ſremmede
» 39.3 Ark Fortale i ſtor Qvart. Salges til: | Nationer, fane jeg ſaavel unge Karle, ſom Mæend
ſammen hos Proft for 6 Rdlr. 12. » af middelmaadig Alder, der vare fødte ved Graken⸗
n sejer fryd 8 Nene, zantt „211 d kant og Macedonjens Grandſer, endſtiont de
D 1 anne. d' ſamtlig bleve kaldte Kroater. Skionheden af de⸗
Sit vidtloſtig og vel anvendt Lesning afde Gamle, ! re . ö annmnnenn
E en fund Krit, et ſandt Bekiendſcab med iv . e 158 lette og hurtige Beva⸗
Kunſt, og en ſtor Nidkierhed for dens Udbredelſe her— i? ÅR AR b ige og lobe, og den utvungne edle Stil⸗
eher e ar Er teter het ee e bet, fm. man os 98 faldet
i dete fortreffelige Verk. Hvad for en Kunſtner,, e ata, e ate un var
a hvad før en Lærd.), ſom har beſtelnt ſig til Alder-⸗“ Mie e e 7 75 8 5 0. Som-
demmens Studering, eller ønffer grundig at forſtage „ Elben „ geande 5 2 Å 11 de 8 ade ſig i
de Gamle, vil vel undvære, den Hielp, ſom denne ] ellers. 177110 bos dem alle de Skigaheber, fom +,
Veyviſer vil kunde forſkaffe hann? Endnu mere, . kun tilbøre Kunſtens hope Still. Blode
ſor 60 Dukater erholder han af Hr. Lippert, go |” dine en Bene 71 Adang ikke ſeedt, men ſmi⸗
de, ſkarpe og meget ſterke Aftrykke af baade det hiſto⸗ ]“ ke bh Ap ee 25 lider ſter⸗
riffe og mythologiſke Tuſinde, da man i Rom mage nes Sammenfsyelſ 3 wenes og Fydder⸗
give 50 Dukgter for 100 Aftryk i Svovl, ſom, dog] 9 rå at. le l pe 1700 ks 88 Fan forſſk⸗
"meget let kan ſpringe, og derhos ey ere af den beha⸗ ts“ HD ANE bund ere karmors kan neppe eet ſets
geligſte Lugt. Vi have Lerde i Danmark, vi have. „ies i Ligning med diſſe ſkienne Legemer, ſom dog
og Mecener; ſkulde ingen af dem for Landets, Wres 1” ere faa au paſſede eller kielent opfodte. Dev hed
ig Kunſtens ÜUdbredelſes Skyld, ville giore denne ]“ mange guulagtige Hund var Bled, og fane ikke fag
Udgift, og beſtemme denne prægtige Samling til]? fynd. ud, ſom den kun par var draget over Knok⸗
lunſke Kunſtneres og unge Lærdes. Nytte? En ] ler og Muſkler, men ſoldede ved fin Tykhed alle de
Dansk har dog ſtor esl ben 8 e der Or; [97 ſkarpe Fordybninger, ſom ellers blive til ved Livets
Schmettows Underſtsttelſe havde Verden favner ]“ 1 0 r at hver S
Agen af det, ſom nu er dette Verks ftørfte Birafer. get 115 eh Pente Bemerkning Aae Kunſtne⸗
"ro Ut ingen Kal kunde undſkylde fig med Penge: ren til at danne fig efter hiin edle Smag, og ikke
efter ſin egen Phantaſie, eller de almindelige Aka
demie⸗Tegninger, hvilke man, efter faa erfaren en
Kienders Dom, bor ſatte uendelig dybere ned.

wiangel, gior Forf. et Forſlag, ſom har vort ſuld⸗
— fomne Biſald. Naar jeg kommer i Bogſamlinger,
| »figer han, og feer mig omkring eſter de Verker,
u ſom ſkulde befordre Kunſten og Smagen, ſaa fin⸗
u der jeg en Mængde Skroller, ſom ikke ere verde at

8 88 8 50 ' Al

Nye aal Tllſkuer

Tuſinde den forſte Aſdeling Saturnus og Jupiter,
hvorved gives i Kobber en. Tegning: af to foerifÉe.
Mondter med den laurberkronede olympiſke Jupiter,
og en Gemme med Ganymedes af Mufeum Floren-
tinum. — 2 Afdeling, Neptunus, Pluto, Cy⸗
dele og Ceres. — 3 Aſdel. Miner vo. — 4. Af:
deling, Apollo 5 Diana. — 5 Afdeling, Vul⸗
kanus, Venus og Mars. — 6 Aſdeling, Mer⸗

kurius. — 7. Aſdeting, Bacchus og hans Sel—

ſkab. — 9 Aſdeling, Herkules. — 9 Aſdeling,
mindre allegoriſke og egyptiſke Guddomme, Aeſku⸗
lapius og Hygea, Viktoria, Lykkens⸗ Dyders-⸗ og
Overflodigheds⸗Guderne, Kaſtor og Pollux, ſorgu⸗
dede Lande og Steder, Aurora, Cephalus, Phae⸗

ton, Muſerne, e Svada, Genius, Cupi⸗
do og Pſyche, Oſiris, Iſis, Serapis og andre æ⸗
gyptiſke Guddomme, Sirenerne, Minerva's Ugle,
Hurpyierne, Sphinx og Chimera. — 10 Aſdeel.
r og andre Ceremonier. :

JI det hiſtoriſke Tuſi inde boreſtler den ſorſte A=
deling nogle Helte, ſom have lepet ſor eller ſtrax

” efter den Troſanſke Krig og Homeriſke Steene. —

Anden Afdeling, "Kongelige og andre beromte Per-
ſoner af Macedonien, Afrika og Aſien, gradſke Feldt⸗
herrer, Lovgivere 7 Verdſligviiſe, Digtere og andre
. Berømte. Mænd. — Tredie Afdeling, Rom ved fin

Begyndelfe, Konger, Raadsherrer os andre beromte feet,

Mænd, Keyſere, Keyſerinder og deres Born. —
Fierde Aſdeling, Soldater, Sadvaner, Leege,
hvad ſom angaaer Kunſter og Haandverker, ſamt
Dyr, Symboler, Griller, Kar og Maſker. Af

havde d ee nogle hellere ortient 9;
. 8 n 9 l Lerdoms⸗Elſker vil ſkienke den ſortreffelige Sauninte

5 Sne iblant de myrholegiſke Steene. fag

bederlig. Stenene b med Smog, andres
4 Sk 8
63 70 f 9012

3 ſor Aar 1777.

— —-—-¼ — —

En Srriſtet ſelv indeholder i; det: mythologiſke.

de med 3 overmaade vel indrettede Regiſtere.

Forfatterens: Orden og hele Indtetning er ue ;

Pærer ne ————

hed yttrer han fin egen Meening, og anſorer, hvad
han i de Gamle har fundet, ſoni herpaa kunde
paſſe fig; dog uden at være en Slave af dem.. Alk

drig ſkulde man vente ſaa ſtort et. Bekiendtſkabr med

den gradſke og romerſke Alderderdom af en Mond,
der, ſom Hr. L. ſelv ſiger om fig i Fortalen“ ar:
bender ſor ſit Brod om Dagen, og laſer om Ratten.
Dog, juſt af ſaadanne kan man vente det meeſte
til Videnſkabernes Fremvexrt. Om de gamle grad⸗
ſke og romerſke berømte Mænd ſaager de Ularde, og
mange Lærde, ſom ey endnu have anvendt Tid nok
paa at kiende dem, en meget god Eſterreining. En⸗
hver Afdeling er prydet med Kobbere over Begyn⸗
delſen og eſter Slutningen, ſom ſoreſtille Mynter,
Statuer; Gemmer og andre Alderdommens. Lepnin⸗
ger. Derks Tal belober fig i hele Verket til 27,
ſoruden endeel andre Vignetter, alle ſmukke, alle
fortreffelige, naar vi allene undtage den om Venus,
bvis Udforelſe langt frau ikke ſvarer til Antegget> dogs
dette er kek Kobberſtikkerens Skyld. — 7

Supplementet indeholder, (om før” er 5% tiv

Beſkrivelſe over 1049 Gemmer, henforte under de

—

forrige Klaſſer, prydede med 6 Vignetter og forfone: i

dikationen til Keyſekinden Marie Therefte "over,

gaaer i Pragt, alt "Hvad vi i dette Fag endnu have
At anfore nogle af Stenene med deres Beſkri⸗ 1
velſe og Forfatterens lærde Kommentar, var gand⸗
ſke unødvendigt, da vi haabe, at Lerdom er i a
. ffor Priis 7 Danmark, at dette Skriſt her maae fir”

de fin fortiente Afgang og at dog i det mindſte ten

Ibm her beſerveh til "Offentligt Brug.

De⸗

353.

Forklotinger ſremſettes og proves. Med Beſkeden⸗

——

itiſt

over

Tilſkuer

bå —

Judenlandk og: Udenfandg Literatur.

Ro, 478

77. . Br.

| Felgende er os kiler,
Mine Serrer!

Endbeient jeg ikke lenger ſormedelſt mine For⸗
retninger kan have den Fornoyelſe at være et
Medlem af Deres Selſkab, vil De dog vel ikke
negte folgende Recenſton Sted i Deres Journal,
fra meget mindre, da den er et nødvendigt Sand:
heds Forſvar mod en Mands Anſald, ſom let
kunde indſee og folge Sandheden, naar han kun
"vilde," og ſelv mage tilſtaae den, hvor nodig han
end 5 Jeg er 2. |

CAN

Altmindetig Samling af Stiftelſer og Gavebre⸗
5 ve i Fongeriget Forge med ſornodne Op:

i: lysninger. Anden Deel. Uodgivet paa det
— typographiſke Selſfabs Bekoſtning. Kioben⸗
„ havn 1777. Trpkt bos H. C. Sander og
H. C. Schröder. 4. 269 Sider. SIG az:

8 dette Skrift har Juſetstäad Schlegel e
det typographiſke S Bekoſtning løbet ind⸗

Recenſion denne Beſkyldning.

2
7

rykke et Manifeſt imod min Recenſion i den kritiſfke

Tilſkuer før aſvigte Aar No. 43., hvori han anmel⸗
der de Aarſager, ſom har bevæget ham til, ikke at op⸗
fylde de ſtore Løfter, han havde giort Publikum i For⸗
talen til den forſte Deel. Aldrig kan nogen Necenſi⸗
on onſke'ſig nogen ſterkere Bekreſtelſe, end den, min
har erholdt af Hr. Juſtitzr. ſelo. Man finder ben
her næften heel og holden indrykket, og Prof. Igien⸗
drivelſe derimod beſtager i ſlet Intet. Jeg vil anſo⸗
re det vigtigſte af begge Deele, og det oplyſte Publi⸗
kum vil ſelv afgiore Dommen. Jeg har ikke talt
et Ord" imod Nytten og Vigtigheden af dette Verk.
Det er uſandſerdigt, naar Hr. Schl. paadigter min
Tvertimod, jeg har
ſagt alt, hvad der kunde ſiges (og maaſkee meer end
kyndige Nordmend vilde tilſtaae, at jeg burde have
fag) til Roes for Hr. Frimans Arbeyde, nemlig:
„at man deri finder en god og fuldſtendig Af⸗
„ ſkrift af alle de nveſte Gavebreve og Fundationer
” fra dette og forrige Aarhundrede, Bergens Bye an=
17 gagende. „ Det er dog vel alt hvad en Affæriver
og Samfer af Dokumenter, hvoraf intet er hans eget,
kan forlange. Alt hvad jeg erindrede ved den ſorſte
Deel, beſtod deri, at jeg ſavnede de ældre Skisder og
Gavebreve. Herpaa er ſo i Hoffmans Fundationer

anvendt megen Flid, og Deraf er dog intet d Hr. Ir.

Det fod Hr. Fr. frit før at indſkrenke fig til de nye⸗

re, men ſaa er det og en Recenſent tilladt at f ge:

Nu De, HERRE

pen

Nye kritiſk Tilſkuer

de geldre ſavnes her. Detle indſage Juſtitzr. ved Vet:
kets Bekiendtgiorelſe. Han frygtede, det vilde giore

Verket mindre kierkommen, og lovede derſor at opret⸗

de det paa fin Side ved „at ſorſkoffe fra Archiver og
„ Bibltotheker her i Staden de Eſterretninger og
„ Dokumenter, ſom Dertil maatte behøves, i fær i
„ Henſigt til de eldre Tider.,, Dette tilſtaaer
han her, at han flet ikke har giort, altſaa ſiger han jo
det ſamme, ſom jeg havde ſagt. Men hvorfor (ove
de han det da?: Hpvad er da dette Løfte ander end
blot ſmigrende Ord, hvormed han har vildet lokke Le⸗

ſeren at tillegge Verket ſtorre Verdie, end det virke⸗

lig beſad? Publikum domme, hvorvidt dette er bil⸗
ligt. Saar Hr. Schl. ikke fandr fig forbunden til

at giore dette Tillæg (endſkiont Publikum, i ſer Nor⸗

ges Indvaanere, med Billighed kunde önſke fig dette
af en Mand, der har fan let en Adgang til Kilder—

ne, og her aabnedes fan god en Leylighed til at ſee det

der og Gadebtede fra ældre Tider, ſom jeg eyer, ere
. Aamlede fra Bergens Dye og andre Steder i Norge.
Adſkillige af dem findes va her i Staden i det Kon⸗

trykt, ſom maaſkee ikke kommer ſaaſnart igien) faa
Havde han jo ikke nodig at give denne Forſikkring.
Han tager fin Tilflugt til den falſke Undſkyldning, at
„han da havde omſtobt andres Arbeyder. „ . Slet
ikke Hr. Prof.! det var ikke ander, end hvad Sal,
Langebeck, Kammerherre Suhm og andre har
giert ved faa mange andre Skriſter. Det koſtede
desüden ikke fan megen Tid og Moye, ſom han fore:
giver. Hr. Schl. havde kun at anmode" Vedkom⸗
mende ved Bibkiothekerne og Archiverne, faa vilde
enhver giort fig en Fornsyelſe af at anviſe ham de be⸗
hovende Dokumenter, derſom han ikke kiendte dem

ſelv. Han kunde da ladet dem udſkrive paa Selſka⸗

"Bets Bekoſtning, og paa deres behorige Sted i Ma:
Nuſcripter indrykke. Dermed var al hans Arbeyde
ſordi, og herved var ſlet ingen Omſtobning. Al hans
Arbeyde ved derte Skrift⸗har da ikkun været at beſor⸗
de Correkturen. Det kunde han dog vel ſom For⸗
ſtander for der typographifke Selſkab paatage fig, og
at føre Correſpondencen imellem ham og Samleren,
var en nodvendig Folge af hans Embede, De Skios⸗

gelige Geheime⸗Archiv, hvorfra Juſtitzr. let kunde har
ve fanet dem, naar han efter Løfte havde ſpurgt efter

sam De tal ved en anden Leylighed meddeles Publi⸗

for Aar 1777.

— —

Det jeg har erindret mod de Verkers vidtloſ⸗
tige Tryk og unødvendige Koſtbarhed, ſom udgives
pan det typographiſke Interreſſentſkabs Bekoſtning,
ſornermer flet. ingen af dets Medlemmer. At man⸗
ge brave Patrioter have velmeent ſammenſkudt de⸗
res Gaver til dette Selſkabs Oprettelſe, veed jeg me—
get vel. Men at deres Henſigter og Hyſker ikke als
tid opfyldes, beroer jo ikke paa dem. Hvor mange
Medlemmer maac ikke tiſſtoge mig, at de ikke ſkiotte
om endeel af de Skriſter ſom udkommer, fordi de ik
ke exe almeennyttige nok. Andre bcklage, at de ikke
har feer det udrettet, ſom de havde ventet. Jeg har.
ſaſtet den Skrift, hvormed: den forſte Deel af, diſſe
Gavebreve var trykt. Hr. Schl. maae felv tilſtaage:
„Selſkabet havde eenſtemmig beſluttet, at Verket
„ſkulde trykkes i ſamme Format og med ſamme
„Stiil, ſom de dauſke Fundationer, derimod ere diſſe
im trykte med ſtorre' Stiil. „ Smukheden ſom Hr.
Schl. tillegger denne Skriſt, kan ingen fee, ſom har
ſammenlignet begge. Men hvorfor blev den daſſtorre?
Jo, „fordi Bogtrykkeren havde den ikke mindre. „
Man ſkulde ſnart troe, at her var intet andet Bog:
trykkerie i hele Staden, end det Sanderfke, eller! gt
det typographiſke Selſkabs Ferſtander havde forpag⸗
tet det. Hvorfor blev det ikke overladt til den Mand,
ſom trykte de Hofmanſke Fundationer, og vidſte fan
god Beſkeed med hele Indretningen, eller en anden,
ſom havde havt den beqvemme Skriſt? Selſkabet
havde dog i fin Plan beſluttet, at de andre Bogtryk⸗
kere ſkulde ogſaa fortjene noget ved dets Indretning.
At Selſkabets Skrifter koſter 2 5. Arket, gaaer ende⸗
lig an, men at nogle af dem koſte 3 ß. er dog vel for
meget, da Forleggere, ſom ingen anden Underſtsttel?
fe have end deres egen Flid, fælge Skriſter med fün

Stiil og to gange faa meget pan Siderne, ſom enten

her eller i Stroms Tilſkuer, for 12 ß. Endelig har
det behaget Juſtitzr. at giøre mere end jeg nogen Tid
havde i Sinde at ſordre af ham. Han forelegger
Publikum en Fortegnelſe pan de Bøger; ſom ere be⸗
ſorgede udgivne ſor Selſkabets Regning. Han til⸗
lade mig med mange af dets Intereſſentere herved af.
giore et Par Erindringer. Vi finde her ikke flere
end X11 Skrifter i 7 Aar. Det er dog vel lidet for
et Selſkab, der er forſynet med ſaa anſeelig en Fond.
Deriblant er et til 6 5. ſom intet typographiſk Sel⸗
ſkab . behovede at paatage ſig, da her ikke er faa. ſtor
REED Mist Trang

2 * N
Fa / 28

373
Trang paa Forleggere. Ligeledes kunde Hr. Etakt. ,
Muͤller gierne uden ſin ſtore Sfabe ſelv ſorlagt fit
Skrift om Pilelarven, og Hr, Stroms Tilſtkner,
Vilde enhver anden Forlegger bave z ſolgt for 5 Mk.,
i Stedet for nu 10 Mk., naar den ikke var blevemſaa
tyk, med en velſignet ſtor Stiil, og alting
trukket efter Haaret. Publikum demme nu imel⸗
lem de norſke Gavebrevers Udgivere og mig. Smid:
lertid har min Recenſion dog virket ſaa meget got, at
„Stilen her er noget tettere, ſkiont ikke mindre, og
Priſen billigere. Ellers ſapnes her, ligeſom ved den
ſorſte Deel, de ældre. Gavehreve. 14

g Hr. Frimans Brey til Tilſkuerens Forfattere:
kunde jeg ſorbigaae, da deri endnu ikke er beviſſt, at
leg har taget feyl 1 mine Erindringer mob ham. Den
Beretning i den ſorſte Deel, at Nü⸗Kirken er faldet:
Sr Povels Kirke af en Mand ſom druknedeß er en
Sagn, ſom ſlet ikke ſortiente at Hr. Forſ. kude kal⸗
de nogen Con⸗Recter op af ſin Grav! til Vidne for.
den. Hr. Fr. ſammenblander aabenbare Ny⸗Kirken
med en anden Kirke ſom var i ſamme Sogn indtil
Ildebranden 1756., og hvis Kirkegaard” enbnu kal⸗
des St. Povels Kirblegaard. NykKirken er aldrig
bleven kaldet St. Povels men vel St. Clemens Kir⸗
ke. Hans ſpillende Indfald til Slutningen beviſer!]
endnu ikke, at de gamle Gavebreves Bekiendtgiorelſe
er unyttig; mindre at den er latterlig. Sad maat⸗
te man meget mere ſige, at gamle Loves og Forord:
ningers Udgave var unyttig, da de ere forandrede og.
ophavede ved de ſeenere. Dette gielder ikke engang .
om de gamle Gavebreve. J det mindſte burde. de
bekieuͤdtgiores til ſeyldig Admindelſe af vore Forſadres
Gavmildhed, og til mange Stridigheders Afgiorelſe.
De give og ofte meget Lys i Byernes ældre Hiſtorie,
i ſer i faa vigtig en Byes ſom Bergen. Men ofte
ſorties de, fordi man da fik Kundſkab om adſkillige
Donationer, ſom Vedkommende maatte onſke nedſenkte
i en evig Forglemmelſe. Imidlertid har det ikke været-
min Henſigt at afſkrekke Fortſetterne af dette Verk
fra deres brave Beſtræbelſer, men at gisre dem opmerk⸗
ſomme paa, hvad man med ſtorſte Billighed kunde
vonſke fig af dem, eller i det mindſte havde Ret til
at ſordre af Udgiveren, naar han lover, at man her

ſkal finde diſſe gamle Sager. ser
Narverende anden Deel begynder med en Be⸗

ſkrivelſe 1) over den i Bergen værende tydſke St.

Nye kritiſk Tilſtuer

— —

—

sø

i Susdſtord.

Sondmor.
10) Klokkeren. Jørgen Amdams Gave til Vand⸗
Elvens Preſtegaard i Sendmors Provſtie.
Legatum i Nordahlen.
ſtopher Sieltneſſes Stiſtelſe for uopdragne Fader⸗
og Moderloſe Born i Ulvigs Praſtegield.
Bonden Saldor Sellands Gave til Kinſervig Fats

tig⸗Caſſe. Dette er alt hvad deune anden Deel in⸗

Maric Kirke, dernaſt 2) St. Cathrine Fattig⸗Huus.
3) Manufaktut⸗Huſet. 4) St. Jorgens Hoſpital.
5 De Socfſarendes. Fattig⸗Hunus. 6) Ober⸗Com⸗

misſienen for det Fattiges Vaſen. Dernaſt Stiſtel⸗

ſerne van Landet, ſom ere: 1) Vangs Enke-Fattig⸗
Huus paa Voſſ. 2) Kongelig Legatum til Struds⸗
havns Kirke. 3) En Donation i Gravens Preſtegield
i Hardanger. 4) En Donation til Enker i Forde Kalb
5) En Donation i Kinders Praſtegield
i Hardanger. 6) Skolen i Wiig. 7) En Donation
i Indvigen i Nordfiord. 8) Skolen i Borgund pan
9) Sindings Gave i Jordingfiord.

11)
12) Selveyer-Bonden Chri⸗

13)

deholder. Skulde der i Bergens Stift, ſom en

Fierdepart af Norge, ikke findes flere end 13 Legata

paa Landet? — "Hvorfor har Hr. Fr. ikke efter
Conſerentzr. Zofmans Exempel, ſom dog ſkulde være

hans Monſter, indført: de Oldſager, Indſkrifter,
ſamt andre Merkverdigheder, ſom maatte forefindes
i Landsbye-Kirkerne? Derte har jo Zofman giort,
endog ved de ubetydeligſte. Skulde ey i Sange Kir⸗
ke ved Lyſe Kloſter, paa Sellge, Aarſtad og andre

Steder i Stiſtet findes Levninger fra Alderdommen,

ſom vare verd at melde om? Ere ikke Kloſter⸗Godſer⸗
ne, ſom ved Reformationen bleve henlagte fil Kirkerne,

Grunden til diſſes Legata, og hvor behageligt er det

ikke, at kunde overſee den hele Hiſtorie af en Stiſtel⸗
ſes eller Kirkes Gaver fra de eldſte til vore Tider?
— J Sofm. Fund. findes og Efterretning om alle
Herreder, Sogner, Herregaarder, deres Tilſtand og
Merkverdighedek. Hvor vel havde det ikke været,
om man her havde funder lige ſaadan Efterretning
om dette Stifts Fogderier, Bogder og Preſtegield,
men dette maae aldeles ikke ventes her. Naar jeg
altſaa ſkal upartiſk ſige mine Tanker om dette Hr.
Fr. Arbeyde, faa er det langt ufuldſtendigere end det
Sofmanſke, og min Dom om den ſorſte Deel giel⸗
der i alle dens Punkter og Clauſuler (paa ovenmeld⸗
te Undtagelſe nær) iligemaade om nærværende,

uden⸗

for Aar 177 37

—

376% Nye kritiſk Dilſkuee ſor Aar 177. 375
ikke for raadeligt, at han med biſſe Tanker egter hans
Soſter, beſaſer hain gt holde ſig "nogen Tid inde, og
aabenbarer den gamle Kiobmand- haus Sans Tanke

An denlandſk Literatur.
Leipzig. Werther, Sieber, ein unvollſtändigss

e 1 25 "maade: Denne bliver ſaa opöragt, at han ſtrax ſender
ASA Familien⸗Stüch. 2 . 1 bam til Amerika paa et Skib til General Waſſingthon,
* >" n Wirſt ſchauen, was du ſchauen wirſt. med den latterlige Begiering, derſom han ikke inden

to Aar merkede, at Sonnen blev en ſand Chriſten,
ſkulde han lade ham ſette paa det ſarligſte Sted, for
at ſkydes ihiel. Kan nogen Opfindelſe være urimell⸗
gere! Hiſt og her ſpiller et Indſald; Karaktererne
ere ogſaa taalelige nok, men det beſte har Forf. ſtiaa⸗
let af andre, og udfylde Reſten for ſit Honorarium
med falffe, ſkieve, hemmelighedsſulde Tanker og de
kiedſommeligſte Tirader. Her er det vigtigſte blant
det altſammen. Verden behover ingen Griller,
n ſom kun ere ſmuk luſtige at hore inden fire Vegge,
nog ved Livets Soelſkin, men Kraft og Virkelighed;
og en Religion, ſom giver. mig Mod til at bare For:
„dens tungeſte Skiebne, fordi jeg engang ſkal blive
„ ſkadesles- derfor, er uden alle Spørgsmaal langt
„mere paſſende, behageligere og bruͤgbarere ſor det
„ menneſkelige Hierte, og tillige da dette har fin egen
u Logik, naturligere end et Syſtem, ſom ikke berige
„mig ſra ſamme Skiebne, og dog betager mig alt
„ Haab om det Tilkommende.“ De ſom laſe alt
det der er nyt, ville vel ikke igiennemgagae detfe

3 NMieder⸗Teutſchland 1776. 8. 236 Sider.
„ Salges hos Proſt for 3: Mkr. ;

"AXlant denne Sperm af Werther-Skrifter ud⸗
merker dette fig ved fin Corpulenthed. Man;
har forlangt vore Tanker over denne Bog. Her
ere de: Hvem der har Lyſt at ſmage en lang Sau⸗
ce over Intet, finder den i dette Skrift. Al Lei-
den des jungen Werthers ikke burde leſes-afs dem,
ſom ikke ere beſeſtede nok i Religion og Sedelighed,
zer en Sandhed, ſom vel ingen behever ſaa vidtloftig
at overbeviſes om, i ſer da den urimelige Hiſtorie, fon;

Srribenten har opdigtet til fit Argument, viſt ikke
kan virke noget Indtryhk. Man foreſtille ſig: “En

ung Kiobmands Son elſker en Jomſrue, fon: han;
leverer denne Bog. Hun har aldrig left en-Roman
for, og bliver fan rort ved Werthers" Stich:
ne, at hun forfalder i den dybeſte Melancholie og i

* — en Feber, ſom har giver Skriftet fit kunſtige Navn.] Seri 5 b i É i £
E Jomfruens Broder opdager, hvem der har leveret hen— Sn l de lade 5 aun ad, ØENS 0
j TT. de den, kalder hendes Kiereſte for: fig, og underſoger at giore hvad dem 90 12 : — i
hans Grundſetninger. Det unge Menneſke forſva⸗ Se 98 yſter . sure
1 err meer af Letſindighed end Overbevitsning den Wer⸗ sien g ' 2 drr
i i therſke Sætning, Hans Kiereſtes Broder holder det, | 2 lng Ke
8 — ͤ —— ———— — — ꝗ e — 5

Nhe

ritiſk

Dilſtuer

o ber

Indenlandſk og Udenlandſtk Literatur.

HOR No. 48.

—

1777.

Anviisning for en dauſt Juriſt, angagende Lov:
kyndigheds adſkillige Deele, Nytte og Hielpe⸗
midler, af Peder Rofod Ancher.
havn 1777. Trykt paa Gyldendahls Forlag.

144 Sider i Octav.

Ewwfione vort Fedreneland endnu itte har faa ſtor
en Mængde af juridiſte Skriſter, ſom andre
Lande, i ſer Tydſkland, hvor man let ſorvildes i den
Labyrinth af Lærebøger og Afhandlinger, og kan komme
paa Afveye, "faa er dog en Veyledelſe og Anviisning,

hvorledes man hos os med Nytte kan ſtudere den

temmelig vidtløftige juridiſfe Videnſkab, af ſter
Vigtighed. Uden nogen Ledſager, der tager Be-
gynderne ved Haanden, for fiffer at lede dem til de
rette og frugtbare Kilder, vilde de vanke om i Mor-
ket, ſom den Blinde, og tage fat paa den ſorſte
Bog i denne Videnſkab den beſte; kaadeligſt er det
derfor, at de, forlade. fig pag Kienderes Erfaringer,
og Hr. Forf. ſom i mange, sad med en grundig Ind⸗
ſigt og e ſterk Dommekraft ar leſt og underſogt faa
mange Skrifter i dette Fag, kan ſikkerſt viſe enhver
den Vey, han narmeſt bør tage til Themidis Tempel.
Prof. inddeler fit Skriſt i 3 Kapitler. J det ſorſte
viſer han Lovkyndighedens adſkillige Deele, i det an⸗
det de juridiſke Videnfkabers Nytte, hpori han for:
Wh; ſigter til den Indfipdelſe, alle ple

Kioben⸗

byder vort indffrænfede Rum os ſaadant.

borgerlige Love, og B. om den theoretiſte Lovkyndig⸗
O o

hedens! Dele har paa hinanden indbyrdes, og at de alle
eke ſammenkiedede i et uoploſeligt Baand; i det tre⸗
die Kap. handler han om Hielpemidlerne til Levkyn⸗
dighed: dette Kapitel, fon vi anſee for det vigtigſte,
ſaſtſetter ſorſt: at Sprogkundſkab er af ſtorſte Vigtig⸗
hed ſor en Juriſt, og iblant Sprogene holder han
det Romerſke for uforbigiengelig fornødent; i Beſyn⸗
derlighed anpriſer Hr. Forf. overmaade Cicero; at

en Juriſt mgae være ſerſynet med grundig Indſigt

i Hiſtorien. og Phiioſophien. “ Hiſtorien (ſiger han
„ p. 36.) det ſtore Lys for Sandhed, den erfarne
„Leremeſter om de forbigangne Tider, maae i man⸗
„unge Henſeender være en Juriſtes Veyſeder. Hvor
„uſſel en Kundſkab, der ikke ſtrekker fig videre end

„til den liden Cirkel af vore egne Tiders Erſaren⸗
„ hed? Ikke at vide, hvad der er feer, fer vi bleve

» fil, det er altid at være et Barn, ſiger den ſtore
15 „Taler de Oratore 34 Kap. Hvor gierne vi end
vilde anføre de Skribentere, ſom han anyrifer ſom
de beſte i enhver af Lovkyndighedens Deele, faa for⸗
Tilſidſt
ſolge to Bilage med Titel: A. Den proteſtantiſte
Kirkes Meening om Moſe Lovs almindelige Forbindt⸗
lighed og dens Indflydelſe i vor danſke Lov, det gi⸗
ver en Efterretning om, hvorvidt. Moſe "Lov om
Renter og ſorbudne Leed i ZCgteffab ,… ſomt Tiender,
kan tiene til Retteſnor for nærmere Beſternmelſe i de

heds

6 eee
.

—

379 Nye kritiſk Dilſkuer
heds Nodvendighed. Heri viſer han, at det er of
ſtorſte Vigtighed ſor en grundig Juriſt, at indſee
Lovenes ſande Meening og Analogie, og at al Cr:
arenhed og Praxis er uden ſoregaaende theoretlſk
Kamdſeab bygget paa en frag Grund. Hr. Forf.
er ſom ſedvanlig overalt oplyſende, tydelig og grun:
dig. Skriſtet anpriſer fig ſelv for alle, der med ſand
Nytte ville legge en god Grundvold i denne vigtige
Videnſkab. 5
(mn

—— —— ü＋ͤi— 7 ͤd—— —2ę.nZ ———=

Beſchreibung der Stadt Kopenhagen und der

8 Koͤniglichen Landſchloͤſſer, durch E. C.
Zauber, Koͤnigl. Cantzley-Secretair. Zwey⸗
te ganz umgearbeitete und ſehr vermehrte Auſ—
lage. Kopenhagen 1777.

No. 22. 23. und 24. 200 Sider i Octav,
ſoruden et halv Ark Fortale og Indhold.

—

8 „Kiobenhaon ken ſremfor mange andre ſtore Steder

roſe ſig af gode Beſkrivelſer. Hvor pregtigt et
Verk er ikke Thurahs Hafnia hodierna, og hvor
gode Eſterretninger om dens oſſentlige-Bygninger
findes ey i- ſamme Forſatters danſke Vitruvius,
Varker, ſom endog udenlands ere bekiendte, da de
ere baade paa danſk, tydfE og frank. Om dens
gamle Tilſtand haves desuden en temmelig Mangde
Eſterretninger i Pontoppidans Origines Hefnien-
ſes, ſamt adſkillge andre Boger, Men eſter aft;
dette er Hr. Haubers Arbeyde ikke unyttigt, tverti⸗

mod, det gier de forrige for en deel unsdvendige.

Man finder i det en god og noyagtig Eſterretning,
og juſt ſaadan, ſom en Fremmed behøver den, om
alle Stadens og den omliggende Egns Merkvardig⸗
heder. At give her en vidtløftig Receuſion over den,
var unsdvendigt; det ſorrige Oplag er bekiendt, der:
- Havde Publici Biſald, og Hvor meget mere da
dette nærværende, ſom har vundet. anſeelige For⸗
bedringer og Tillæg ?2 — De ſornemſte cre om Ja:
turalie⸗ og Kunſtſamlinger og Bibliotheker, hvoraf
en ſtor Deel, baade offentlige og private, nævnes og
tildeels beſkrives, i ſer deres Malerier, hvoraf Hr.
B, viſer fig at vare en Elſker og Kiender; thi Bi⸗

Bey Friderich
Chriſtian Pelt, Buchhaͤndler auf der Boͤrſe |

de bør være denne Patriot meget forbundne for. —

Romeo og Julie, et borgerligt Sørgefpil i fem

ge af en Weiſſes Stykker lige fan lykkelig, agte 10
7 * tak SES. 3 de

for Aar 1777. 380
bliothekernes Sieldenheder (og de ſortiente dog og at
navnes) forbigaaes med Taushed, det Kongelige al⸗
lene undtagen.” Ved et Par Steder ville vi giore
nogle Anmerkninger. Side 116. ſiger Forf. at det
oldenborgſke Horn er af Sølv forgyldt; burde det
have veret udeladt, at det er blaat og violet emaille⸗
ret? — Side 146.: Alle danſke Bibler og Catechis—
mer blive trykte paa Woͤyſenhuſet. Det jforſte er

gandſte fandt, men Catechismer blive trykte af hvil⸗
ken Bogtrykker, ſom ſelw vil.

Dog magſkee Hr.
Forf. vil have det forſtaaet om Pontoppidans For:
klaring, men i faa Fald har han talt lider for ube⸗
ſtemt. S. 171. anfører han den Anſtalt, at ſiden
1771. ere alle Huſe numererede, og deres Navne
ſkrevne pan Hiornerne. Her ſynes os, at Hr. Fri—
derik Knutzens Savn, ſom allerforſt fod ſit Huus
pan Hiornet af ſtore Gronnegade og Diderik Bad⸗
ſtiers Gang, numerere, burde have varet anført,
da han bor betragtes ſom Ophavsmand ſor denne nyt⸗
tige Indretning, hvorved man let og magelig, uden
at ſporge fig for, kan finde enhver, man har at bes
ſtille med; en Indretning, ſom ſornemmelig Fremme⸗

Dog, dette er ey aſſſtor Vigtighed; vi ere forſikkre⸗
de, at Fremmede, og diſſe er det egentlig beſtemt
for, ville være fornsyede med Skriſtet, og takke
Forf. ſor hans Arbeyde. Endeg indſodde Kioben⸗
havnere ſkulle heraf lere meget, ſom de ey vidſte
tilſorn. 3

Handlinger, ved C. §. Weiſſe. Af det tyd⸗
fte overſat. Kiobenhavn 1777. 8. 120
S. Salges hos Pelt paa Vorſen for 28 f.

aa fortreffeligt et Sorgeſpil af et blant Tydſk⸗
lands ſtore Genier fortiente fan haldig en O⸗
verſetteſſe; vi har fulgt dem begge Spoer for Spoer,
og fundet den danſke fuldkommen i Digterens Aand,
og ikke at eſtergive Originalen noget i Skionbed.
Sorgeſpillet ſelv er overmaade rørende, fuld af henryk⸗
kende Steder, og udføre med den lokkeligſte Kunſt.
Maatte den ubekiendte Overſctter levere os de bvrſ⸗

—

Nye kritiſk Dilſkuer
det for en ſand re for vor Literatur, og et Bevijs,
hvor meget vort Sprog i Solbergs og Snedorphs
Tidsalder er bleven dyrket. De Ord: indvilge een
noget, bor være: bevilge, tilſtaae. En Faders
Amt, ſkulde være: en Faders Rettighed! — ge:
ſvind er tydſk. É DE i

— — —„-ꝛ— —ẽñ—a œF̃ĩ —- ᷑ — —- — —

Udenlandſk Literatur.“

Bern.

1776. 7 Ark ei Oetav. Sælges hos Proft

ſor 5 Mk.

SJymkeligheden af det Arbeyde, ſom Hr. J. har
O paataget ſig, bor tiene til hans Undſkyldning,
i ſald han ey har opnaaet. fit Oyemerke. Hvor
vanſkelig er det ikke at male Affekterne i deres hoye—
ſte Grad? Og dog hvor lidet er dette imod Idea—⸗
let af den hoyeſte Skionhed, der mage findes hos
den ſkionneſte af Menneſkets Born? Det er
nu ikke Menneſket mere, det er den med Menneſke⸗
ligheden forenede Guddom; ethvert Trak bor viſe
Beſkueren, hvem der foreſtilles, uden at tage ſin Til⸗
flugt til de urimelige gamle Paaſund, at give Ehri⸗
ſtus et Skin om Hovedet, en Verdens Kugle, en
Seyerfahne, et Kors ꝛc. i Haanden. Den höyeſte
Skisnhed, Godhed, Mildhed, Medlidenhed —

ey ſom fandtes hos et Menneſke — men ſom kun⸗

de have Sted hos en Gud i menneſkelig Skikkelſe,

er det ſom Hr. J. har ſorſogt at udtrykke i 19 Ho⸗
veder, tegnede af ham ſelv og atzede af Dun⸗

ker; og hvad Under da, om han, henſmeltende
under fit vigtige Formaal, kun har "givet fag
Bemerkninger ſor den Kunſtner, ſom eſter ham vil
arbeyde paa denne Bane? Det er endda vel, at

diſſe ere gode, ſkiont forfattede i en Stül, ſom u⸗
1 nage lerne EN Upartiſe kunde
„vi ſige, at vi favne Skionhedens Ideal hos dem

neſten alle, men de karakteriſtiſke Trek udvikler Forf.

mueligen nogen fornuftig vil roſe.

meget noye. De ſoreſtille: 1) Chriſtus lidt over et
Aar gammel, paa fin Moders Skisd.
vende ved fin Moders Bryſt. 3) Forlangende no⸗

get. 4) Chriſtus lærende paa Vierget. 5) Som

13) Taalmodig hængende pan Korſet.

Chriſtus Köpfe, von C. 4, Junker.
Bern, bey der typographiſcher Geſellſchafft,

2) So⸗

for Aar 1777. 382
Straflæerer. 6) aa Brylluppet i Kana. 70

Opvakkende Lazarus. 8) Ved Synderinden, ſom
toede hans Fodder. 9) Indſettende Nadveren.
10) Liggende magteslos paa Jorden eſter den blodi⸗
ge Sveed. 11) Udfort til Golgatha efter Hudſtry⸗
gelſen. 12) Korsſaſtet med tilbagekaſtet Hoved.
14) Ved
Min Gud, min
15) Nedtagen

den Tidspunkt, da han raabte:
Gud, hvi haver du ſorladt mig!
af Korſet. 16) Nyelig dod. 17) Som Urte⸗
gaardsmand aabenbarende fig for Maria. 180
Tilkiendegivende fig for hende; eg 19) farende til
Himmelen, — Som et Anhang følger 5 Maries
Hoveder; det forſte og fletteſte eſter Piacetta, det
andet og tredie af Hr. Junker felv, men det fierde
efter Corregio, og det femte efter Bourdon.
De to ſidſte ere upaatvivlelig, hvert i fin. Henſeende,
de beſte. — Hans Tanker over Mariehoveder ere
artige, og ſortiener at laſes; han holder Marias
Ideal meget lettere end Chriſti, eſterdi deri ingen
Guddommelighed ſkal være, men kun Skionhed og;
Godhed; to Egenſkaber, ſom dog endnu — gid ik⸗
ke fan ſielden — findes ſamlede i een Perſon. Alle
holder han dem ſor at være abſtraherede, ey ſom
Zeuxis malede Selene, af mange ſerſkildte Skion⸗
heder, men kun aſ et eneſte Subjekt, hvilket. mange
Gange, ſkiont Hr. J. ey vil ud dermed, har været

Malerens Elſkte; dog det er ligemeget, naar det

kun er ſmukt. — Som en Prøve paa Forf. Skri⸗
vemaade ville vi anføre Begyndelſen af hans Forkla⸗
ring over det ſidſte Mariehoved: “Dir, der du dieß
„ Geſicht, in ſeiner ganzen Individualitaͤt, — mit

„jedem charakteriſtiſchen Reitz, in dir ſelbſt denken,

» deinem Buſen entwerſen, und nun unter der auf⸗
„wallenden Kraft deines Geſühls, hinſchmeltzen
» koͤnnteſt; — dir trau ich: ſpraͤck', får ich auch
„unter duͤſtern Monds Daͤmmern, auf meiner Min⸗
„ na ſchauerlichen Grab, und du grabbelteſt einwaͤrts
» die Mauer r' unter, und ſchlichſt herau, — ſpraͤch,
> Unter Handdruck, * du mein Bruder! du des
„ waͤrmſten ſreundſchaſtlichen Gefühls empfaͤnglich!““
„und wir giengen, hoff ich, zu Gott, — wir gien⸗
„gen, fo lange noch Reitz, und des guten Gefühl,
„ dieſen Buſen heben, hinab!“ — — — Alt nok!
ville vors Leſere ſige, og vi ſynes det ſelv. Vi vil⸗
le da kun anføre. det Onſke, hvormed Forf. ſlutter
ſit Skriſt: „Moͤchte doch mein kleines Werkchen, 2

- 2 ØR ss Ve⸗

5
*

Nye kritiſk Tilſkuer

„ Vehikulum ſeyn, dir, den ganzen Werth der Phy⸗
„ ſtognomik (der Gelehrte, der Mann kennt ihn) be⸗
» greiflich und eindringend zu machen!“ Det on⸗
ke vi ſelv. ' A ;

…n

Stokholm. Nya Stats - Siſtorien i Sammen⸗
drag. Til ſwenſka- Ungdomens Tjenſt ſoͤrfat⸗
dad af Swen Lagerbring, Canc. Råd och
ift, Proſeſſor i Lund, ſamt Led. af Kongl.
Wit. Acad. o. Kgl. Patriot. Saͤlſkapet. Soͤr⸗
ſta Delen, ſom handlar om Dannemark,
Stockholm. Trykt uti Kongl. Finſka Bok⸗
tryckeriet hos Johan A. Carlbohm, 1777.

215 Sider i Octav, og 8 Sider Fortale.

Meere en af Dannemarks ſtorſte Lerde i ſine
Skrifter gior fig al Umage for at tilveyebrin⸗
ge en god Forſtagelſe imellem de tre nordlige Natio⸗
ner, ja i et af fine nyeſte Verker viſer en Svenſk i
et Lys, ſom langt ſordunkler baade Nordmanden
og den Danſke, feer: man med Forundring, at
een af de lerdeſte Sveuſke, i Steden for at følge faa
roesverdige Fodſpoer, i et til Ungdommens Tieneſte
beſtemt Skriſt, griber enhver Leylighed til at ned—
krykke de Danſke, og giore dem forhadte, for deris
mod paa alle Maader at ophoye fin Nation, endog,
Hvor det ey ellers kan lade ſig gisre, paa Sandhe⸗
dens Bekoſtning. Dog, man kiendte allerede Forf.
i Tænfemaade imod de Danſke af Grev Aſchebergs
Lefwerne, ſom for nogle Aar ſiden udkom, og
hvorudi han paa faa, laſtverdig en Maade behandler
den Nation, ſom Naturen han beſtemt til Sverriges
Naboe. Naar man undtager denne Partiſkhed, ſom
tilſorn har veret baade hans og vor Nation faa egen,
men dog i faa oplyſte Tider ſom vore, burde aſſkaf⸗
ſes, er hans Verk ſanledes, ſom man bor vente det

af ſaa ſtor en Lerd. Viſt nok er det en Imitation
af Kammerherre Suhnis Hiſtorie, dog i de ældre
Tider meget kortere, men i de nyeſte meget fuldſten⸗
digere, i ſer udi vor nu regierende Konges Levnet,

for Aar 1777.
ſom er opfylde med ſaadanne Anekdoter, hvoraf end—
og mange tilſorn i Danmark vare ubekiendte. Ind⸗
ledningen om Danmarks nærværende Tilftand er,
ſkiont fort, dog meget god: Forf. anſetter deri Ind⸗
byggernes Tal til 2 Millioner. Hvad han ſiger om
de danſke Heſte, ſortiener at merkes: “ Swerrige
„ koͤper en anfcelig Hop danſka Haͤſtar, oaktad alt
„Foͤrbud. Men man har utan Twiſwel goda ſkaͤl,
mat intet wara Lurendreyarne beſwuͤrlig, ty man
„ ſmyger Haͤſtar från Seland, inunder ſielſwa Wal⸗
„ larne af Koͤpenhamn, och kan man intet på hoͤfli⸗
„gare Saͤtt gagna fig ſielf, och ſtada fin Granna.“
Skulle dette Bedragerie, nu, det ſaa tydelig er aa-⸗
benbaret, ey kunde afværges, at ikke de, ſom have
den beſte Fordeel deraf, endog oven i Kiobet ſkulde
belee os derſor? — Side 8. fremfører Forf. For:

ſkiellen paa de danſke og andre lutherſke Theologer:

» Man troer i Almindelighed, at fornuftige og dydi⸗
„ge Folk uden for den Chriſtne Forſamling kan
„blive ſallge, og man tillader 2Egteſkab med fin
„afdode Huſtrues Soſter.“ En artig Ironie nok!
— Om Videnſkabernes Tilſtand i Kiobenhavn og de
ſornemſte Bog: og Raritet-Samlinger ſammeſteds,
giver Forf. fan megen Efterretning, ſom en reyſende
Svenſk behover, for at ſaae at fee alt hvad ſom ſmukt
og ſortreffeligt ek. — Om Landets Indkomſter
og Krigsmagtens Tilſtand handler han meget noy⸗
agtigt, hvorfor han made takke de ham her frå ,
Staden tilſendte Eſterretninger. Hiſtorien ſelv de:
les i ſem Aſdelinger, hvoraf den ſorſte handler om
Skioldunge⸗Slegten, den anden om den Sigurd:
ſte Slægt, den tredie om Kong Svend Ulf⸗
ſens Regiering og Eſterkommere til Kong Walde⸗
mar den Tredie, den fierde fra ſamme Konge til det
oldenborgſke Huus, og den ſemte fortſetter Hiſtorien
indtil denne Tid. De tre ſidſte Afhandlinger ere igien

inddeelte i mindre Perioder, faa at den tredie indehole

der 5, den fjerde 4, og den femte 13 Kap. Stilen

er ſpendſk, det er at ſige, den nærmer fig meget til den 5

ſranſke Vittighed, og til en oftere bidende Satire end
de Danfkes. — Forf. lover i fin Fortale at ſortſelte

dette Arbeyde over de andre europeiſke Stater, og vi

ere viſſe paa, at han her vil viſe mindre Vartiſhed.

i ; Ind

talen ſelv duer noget.

øver

enlandſk og Udenlandſk Literatur.

No. 49.

Lovtale over David ved Peder Rasmus Lang⸗
horn. Kiobenhavn 1777. Trykt hos Mad.
Godiche. 8. Sider 2185. *

Lovtale over David af Hr.

at han derfor altid ſkulde ſkrive ſlet. Hiertelig gierne

wilde vi ſige alt Got om dette Skrift, naar vi kunde

ſige det med Sandhed, men — der er ſaa mange

Taler og Loptaler til, at naar alt det var Veltalenhed,

ſom kaldes ſaa, maatte denne ſieldne Kunſt nu om⸗

ſtunder blomſtre i hver en Krog i Europa.

kan vi med Saudhed ſige om Hr. Langhorns Ar⸗

beyde, at man kan leſe det uden Frygt ſor at treffe

»paa anſtodelige eller latterlige Tanker midt iblant de

alleralvorligſte, (denne Feyl har Manden her aflagt)

det er og mindre ſuldproppet med Spilfegterier og Ind⸗

fald.

Hans elſkende, elſtede og elſteligſte, og

| Langhorn! —
GHyvem i al Verden ſkulde have dremt om det?

— Dog, lige meget hvem Skriſtet kommer fra,
og hvad Manden tilſorn har ſkrevet, naar kun Lov:
Det var ubilligt at domme,
ſordi en Mand een, to eller ti gange har ſkrevet flet,

Dette.

Tilſki

—

den ſeedvanlige Stiili alle Haranguer. Vel ſandt, ak

ſamle hele Skokke af Epitheta, og de almindeligſte

Loci communes over det man i Almindelighed falder
en ſtor, en god, en viis og en from Mand, ſaa⸗

ſom S. 149. forſlaaer ikke til en Karakteriſtik, min⸗
dre til en Lovtale; men det er ubilligt at ſordre,

Hr. L. ſkulde være en Thomas, en Abſalons eller

Fnuds Lovtalere, dertil er hans Siel ikke ſtemt.

Hvorſor vovede han fig da dertil, vil man ſporge? Ja,

ſkulde -alle de lade være at ſkrive, form mangle Talen⸗
ter dertil, vilde vore Bogtrykkere, Papiirmagere og
Boghandlere tabe Hundrede Fordele, ſom de nu daglig
kan vente ſig. Det er ikke heller ſagt, at ingen maa⸗
delige Skriſter burde ſorſattes. Der ere dog mange
Leſere, ſom ikke kan følge de hoyere, ſom ikke ſorſtaae
fig pan det ægte Gode, det ſande Smukke, ogſaa⸗
diſſe ville og bor leſe; og dem, ſom ikke beſidde
megen Indſigt, ikke juſt nogen. fün Smag, vil
Hr. Es. Fortelling om David ikke allene paa man⸗
ge Steder ſornoye, men og enytte. Andre Laſere vi⸗

de, at de ikke bor ſordre meer end eſter en Forf. Pund,
og da lade de ham enten være uleſt, eller hoppe over,

hvor de ikke finde ham eſter deres Smag, hvor han

de vorige af deſlige Deyligheder finder man her ſiel⸗ er timelang og fan vidtloſtig, at man let kan falde i
den; man treſſer paa mange virkelig gode, riztige Soon over ham, f. Ex. naar han vil ſige os, at Da⸗

og ſunde Tanker enkelte ſmukke Üdtryk, og adſtil⸗ vid var Jonathane Ven, faa Bliver diffe fire Ord

ligt over Davids Karakteer, ſom, endſkiont det ikke trukket ud til 7 Sider, og naar man lykkelig og vel
juſt er ret ſom det burde være dog kan gage an eſter har överſtaaet dem, kiender man endnu ikke Davids

Pp 1 2 8 3

G
*

—

387 Nye kritiſt Tilſkuer

og Jdnathans Venſkab ſra andre Menneſkers. Blant
meget andet vil Forſ. &oreltilling. om Davids Han:
del medi Bathſeba og Uria viſt ikke behage nogen.
Her er far lidt, ſagt, for lidt tænkt, og dette lidet
meget flet udtrykt. Dog, at udtrykke dette ſuldkom⸗
men, Dertil hører en Timeyerſt, en Lavaterſt
Sief. Anmerkningerne, ſom ere hebraiſke, gradſke,
latinſke, hollandſke, engelfke, franſke og tydſke —
vort fiere Modersmaal ikke uforglemt — viſer, at
Fork kiender en Joſephus, Philo, Chandler,
Bayle, Delany og andre; de kan og ofte have
ſamme Nytte ſom et ſmukt Moto af de Gamle paa
et Skriſt, hvoraf man ellers ikke lerer meget; men
at Hr. L. undertiden kiorer til Rings med diſſe go⸗
de Mænd, ag viſer fig lidt for ſtolt, ſom en Mand,
man ſkulde efter hans Ord tråe om, at være Lærdom:
men ſelv, det kan vi juſt ikke roſe. Saaledes har
han S. 50. udſkrevet et temmelig langt Stykke af
Calmet med denne Indledning: „Jeg kan ikke bas
te mig at aſſkrive følgende grundige Tanker, der
„have (an meget tilfælles med mine egne" Hvem
ſom ikke vidſte at Hr. Langhorns Tanker vare grun:
dige, veed det dog vel nu.

af, at iher er dog mere got end man maaſkee ventede,
og viſt meer end man er vant til af den gode; Mand,
i fær har den ſidſte Deel af Skriſtet, ſom beſkriver
David ſom Regent i Fred, mange ſmukke Steder,
kun at de ikke ere dybt nok hentede ud af Davids
Siel. Heraf ville vi udtegne følgende Trek. S.
170: * David er Retfærdigheds Tiener; men
nog Statens: med oplyſte og velgiorende Oyne
„ vandrer han Staten og dens hele Cirkel igiennem:
„ bøder paa Lovenes Mangler; retter feylende Søs
inder og vrange Vaner; udregner Statens Velmagt;
„ ſtopper Kilderne til dens Afmagt; ofrer det færdes
„ les, endog Yudlingers Vel for det almeenes Bed—
„ ſte, hvilket vi ſpeyle i den kaarede Maade, paa
„ hvilken David tilfredsſtiller hine ſornarmede Gibe⸗
„ oniter og ſaaledes dammer, at den angſtende Hun⸗
„gers Nod ey griber videre om ſig i Riget. Da⸗
„vid forbedrer Borgerens Kaar; trivllliggior Ne⸗
„ eings⸗Veye; aabner nye og flere; fremmer Han:
„ delen; lokker Konſter og Videnſkaber ind -i fine
„Niger; bekleder ledige Embeder med Duellghed:
„ det ſorringer ikke den ſtore David at ſortelle: at
n han harde ſtore Miniſtre omkring Thronen og dy⸗

— —— äũE— . — hk

kaarede Maade er Langhornianſk. — Side
Dog — let tilgiver
man Hr. L. det Feylende og Svage, i Betragtning:

» at ſpare, hvor han bør, være gavmild). beſtyrer Ris

„ Vandheld, i odeleggende Vandſkyl, i ſtore

„af Krigs⸗Uroeligheder, nagr Flaader ſkal ſamles,

un Fremmede ſor at ſage Undſatning.— “

for Aar 1777. 388
» dige Embedsmend i Riget amen det mere ſorhoyer
„hans Viisdom, ſom brugte dem, thi han kiendte
„og troede, at han var fig ſelv ikke nok; og hans
» Retfærdighed og Skisnſomhed, ſom deels dannede
„dem, deels giorde at de ville lade ſig bruge af ham.
Ja! hvo vil ikke med ſit Pund og Gaver tiene en
„ retfærdig og ſkionſom Konge? David ſetter Udue⸗
„lighed og Lift, og Opſetſighed, og Utroeſkab fra
„Embedet; hegner om Dyd og Fortieneſter; freder
„Helte og veyer deres rette Vægt: myrdes Abner,
„hvilket Mord i Davids Been! hvilket Stød 4. Da⸗
„ vids Hierte! Nagende Sorg leſes i Kongens An-
„ ſigt; Kongen. blander ſig med i Liigſkaren; gaaer
„ Baaren nærmeft; færdig at ſette Axlen under Liget.
»» Den edelmodige Konge nærmer fig Heltens Grav
„med fønderrevne Klæder, vil ikke vige fra Abners
„Aſte før han har vandet den med ſine erkiendtlige
„og Joab anklagende Taare: enhver Tilſkuer on:
„ ſkede fig ſelv i Hyeblikket den Lykke at være Krigs⸗
>» helt; thi man leſte af Kongens Adfærd; at det
» vel lonnede Umagen at vere det.“ Speyle i den

177. findes en Tanke neſten værdig den frie, den
dybtenkende Rothe: „Den gode Huusholder blant
„ Fyrſterne er ikke den, ſom noyes med blot i
„aſmga -og ligegyldige: Ting at indſkrenke. Udgiſ⸗
„terne; thi med dette kan Staten endnu ſorar⸗
„mes og ſiunke under Gield: (det ſyge Hierte
„ helbredes ikke derved, at en Splindt udtages
» af den ſpolmende Finger); men lad os falde: ham
„den gode Huusholder, den Fyrſte, ſom (uden at
„vere tarvelig, hvor han bor være pragtig, uden

„gets Skatte ſaaledes, at Underſaatten kan leve
» med Kongen, begge leve med hinanden og leve vel,
„og Staten endda vide fig ſorſikkret til hvem 9

lds⸗
„» vaader, i Misvexter ogei paakommende Tilfælde

„ruſtes, tiltakles, bemandes, med Levnetsmidler
„ forſynes, naar Krigshere ſkal ſtilles paa Benene,
„har at holde ſig; (dette ligner Forſatterens chi⸗
„ neſiſke Prediken) her kiendes det, at Fyrſten er
„god Huusholdek over betroet Gods, naar han da
„ færdig. kan udreede den eſkede og behovende Hielp
„ uden at Staten enten haly eller heel ſkal fælger. til

Side

Nye kritiſk Tilſkuer

— — — —
— —
— — —

S. 2 ſiger han om Iſraeliterne: “ Deres Forfa⸗
„dre tyggede fan kummerlig de ſuure Druer under
men kronet Tyran.“ Det ligner Forf. ſedvanlige
Udtryk. S. 21 fortaller han om D. „at man beh:

» fede Kobber-Hielm, Kyritz og Sværd fra det Lon: |

„gelige Toyhuus. Dette Toyhuus har nok ikke
været ſtort. Hiſtorien ſiger, at det var Sauls egen
Ruſtning. Og det om David hundrede gange igien⸗
tagne: min Helt, ſkurrer tilſidſt hoyſtubehagelig.
Vi have imidlertid det Haab, at Hr. Langhorn
gior fine Sager en anden gang endnu bedre, derſom
Strribent⸗Feberen tiere ſkulde pttre ſig paa hans Siel,

ſiden den dog denne gang har været taalelig i fine.

Paroxysmer.
i 8.

Rappsse. "Kongelig Allernaadigſte Sorord⸗
ninger og aabne Breve, ſom til Island
ere udgivne. af de Hoyſtpriſelige Konger af
den oldenborgſke Stamme. 1 Deel. Trykt.
urdi det Kongelige Allernaadigſt privilegerede
gik Bogtrykkerie pan Rappsse udi Island, af E.
G. Hoff, 1776. 404 Sider i Qvart, fame

2 Ark Fortale. : :
H. m. Betilſon, Syſſelmand ud! Dale: Syſſel
i Island, ſom har udgivet dette Skrift, har

da Skriſtet ey allene er til ſtorſte Nytte ſor Island,
men endog for andre danſke og norſte Provindſer,
mm efterdi ogſaa herudi findes Anordninger, der ikke ere
beſtemte for Island allene. Mange rare og. vigtige:
Dokumenter ere ved denne Samling befriede fra en
truende Undergang.
her indeholdte Breve ere ey af ſynderlig Vigtighed,
og havde maaſke fundet være udeladte, men det viſer
dog en priſelig Nidkierhed hos Udgiveren, at han ik⸗
ke har vildet udelade det mindſte, ſom paa nogen
Maade kunde tiene til hans Fadernelands Hiſtorie.
De ſorekommende faa islandſke Breve ere og overs

ſatte pag danßk, og naſten alle ſorſynede med Ari: I

Vel fandt, at mange af de.

for Aar 1777,

* 2

— ͤ—

merkninger, ſom for det meeſte udbrede et ſtort Lys
i Tidernes Hiſtorik. Man har Aarſag til at ſorla⸗
de fig paa Afſkriſternes Rigtighed, da Hr. Ketil⸗

ſon ſaa noye følger den gamle Ortographie, at vi

hidindtil ey have feet meget, hvori Alderdommen fag
noye er fulgt, endog med fine Feyl, hvor de havde
været meget lette at ſorandre. Foruden de egentli⸗
ge Forordninger findes her og adſtillige andre gamle
Dokumenter, f. Ex. Altings Anordning om Tien⸗
den af Jorde, ſom i 20 Aar havde lagt under Kon⸗
gen og Biſkoppen, af 1489: Pinings Dom af

14903 en anden Dom af 1508; den faa kaldede Mo⸗

drevalle Retterbod af Kong Saagen, ſamt et Par den
angaaende Dokumenter ꝛc., og en Forordning af 1508
om de tydſte Kiobmends Handel 1 Opſlo, hvilken,
i hvor merkvardig den end er, havde her intet at

beſtille. Ligeledes ſorundre vi os og over at ſinde herr

en islandſt Overſetteſſe af det Brey, ſom ſtager ſor⸗
an Kirke-Ordinantzen, da det angaaer ſornemmelig
Rigerne og Fyrſtendommene; dog, det ſkader intet,
at Samlingen derved er blevet fuldſtandigere. O⸗
veralt indehoſdes heri 11 af Kong Chriſtian 7, 7

af Kong Sanſes, 13 af Kong Chriſtian 2, 3 ff
Kong Friderik 1, og 77 af Kong Chriſtian

Forordninger og aahne Breve, ſorſynede med er gand⸗
ſke brugbart Regiſter, og en Fortale, rear
meeſte handler om denne Samlimgs og dens llogi⸗
velſes Hiſtorie, juſt ikke til (tor Åre for Hs. Vel⸗
byrdighed Hr. Amtmand Stephenſen, men Udgi⸗
veren burde jo tale for ſine Principaler. Vi vente

i Aar den anden Dét af denne nyttige og opmun⸗
tringsverhige Samling, ſom d før for Hiſtorieſkrl⸗
veren vil blive uundværlig, g.

derved bevliſt ſine Landsmænd en vaſentlig Tieneſte.e F n 115. ;

Udenlanoſk Literatur,
Labdin, Teitrés written. bye he lots lien ho
nourable Flilix Dormer Sraubope Earl of
Cbeſterſtield to his Som Fhilip Stanbope „ Esqs
late Enroy Extraordinary at the Court of
Dresden together with feveraf other piecer
on various ſubjects published by Mrs. Exo
8 ge⸗

390

Exc. begynder med den tidlige Opdragelſe fra hans

391 Nye kritiſk Dilſkuer
genia Stanhope from the originals now in
her poſſeſſion. The ſecond Edition. Lon-
don. Printed for 8. Dodsley in Fall- Mall.
Vol. 1. 1774. ſtor 8. 352 Sider. Med
Grevens Portrait. Vol. 2. 358 S. Vol.
3. 376 Sider. Vol. 4. 364 Sider.

Zeipzig. Briefen des Herrn Philip Dormer
Stanhope, Graſen von Cheſterfteld, an

ſeinen Sohn, Philip Stanhope „Esquire

ehemaligen ouſſerordeutlichen Geſandten am
Dresdner Hofe. Aus dem Engllſchen überſetzt.

Leipzig, bey Weidmanns Erben und Reich.
6 Deele i 8. 17769 Salges hos Proſt
for 3 Rd lr.

Mu har her en Samling af Breve, ſkrevne af
en ſtor Statsmand, en lærd og en vittig Mand,
opfatte for. at danne en overmaade elſket Son, Hr.
Philip Stanhope, Esquire, til engang at glimre
ſom en fuldkommen Hoſmand, ſom Taler i det engel⸗
ſke Parlement, eller ſom Miniſter ved udenlandſke
Hoffer, ſom han og blev ved det Dresdenſke. Hs.

Sons ſpedeſte Alder. Intet maae her ſorſommes,
ſor at legge den Srundvold hvorpaa det hele tilkom⸗
mende Liv ſkal bygges. De Gamles Lesning anſaae
Greven af Cheſterfield, ſom' aller fore: Mænd for; de

eegte Mynſtere, der ſikkerſt kunde danne endog Stats⸗
mandens og Miniſterens Smag og Indſigter.

Hiſtorien anpriſer han ſom Statsvidenſkabernes Fo⸗
ſtermoder. Philoſophien og de ſkionne Videnſkaber

— —
VW

for Aar 177.

392

med alle fornødne Indſigter, bereder hans Fader ham

i hans 18de Aar til at reyſe udenlands, for at kien⸗
de Menneſket. Paa hele Reyſen mage den unge
Herre meddele ham fine Bemerkninger over alt, hvad
han ſeer og ſoretager ſig. Han finder i ſin Fader
den mildeſte Ven og den troeſte Ledſager. Naar han
kommer tilbage til fit Fedrenelands Skiod, veyleder
han ham med fine Erindringer til at giore fit ſorſte
Proveſtpkke ſom Taler i Parlementet, og underviſer
ham om alt, hvad han har at iagttage ſom dets ære:
fulde Medlem. Hovsor behagelig og nyttig fkulde al
denne Underviisning være, derſom den ikke blev van⸗
ziret ved nogle betydelige Feyl.. Overalt ſremſtikker
den liſtige Hoſmand, da man faa gierne onſkede at
finde den redelige Statsmand, den ærlige Fedrenelan⸗
dets Ven. Den gamle Greve gior fig overalt Umas
ge for at danne ſin Son til en fiin, mu; igiennemdre⸗
ven Skielm, ſom veed at vende Kaaben paa alle Kan-,
ter; og det har dog koſtet ham megen ſorgieves Moye,

ſom han ſelv idelig flager over, da det lader til at

hans Son var mere tilbsyelig til Wrlighed end han
ſelv. De Begreber han indprenter ham om Menne⸗
ſket og om fine Pligter ſom Medborger, ere ikke al-
tid de edelſte. Han pradiker ikke ſielden Falſthed
og Sorſtillelſe ſom Dyder, og at legge. fig ef;

ter gifte. Fruentimmers ukydſke Fortroelighed, ſom
et meget tilladelige Middel til at erfarer alle Ting.

Hans Stiil er ellers fün og vittig, den er og meget
ſortroelig, og pan mange Steder den ægte Breyſtiil,
men man bliver kied af at hore et og det ſamme mes
get tidt igientaget, og hans Vittighed indeholder, ſom de
fleſte vittige Folks, mange ſalſke Tanker. De ere ifke
heller alle af ſaa wigtigt et Indhold, ſom man fulde
vente fig. Imidlertid ere de dog en meget intereſſant
Læsning for. unge Statsmand, ſom vogte ſig for haus
ſalſke Grundſetninger. De'give og undertiden meget
artige Eſterretninger om Forandringerne i det engelſke

ſom dens Brodre!“ Tidlig indprenter han fin unge! Miniſterio og ved Hofferne i den ſidſte tydſte Krig.

Leaerling Lyſt til Videnſkaberne og en utrattelig Flid.
Etfterat den unge

Stanhope nu var bleven üdruſtet

* — 71

SOS katningen fg) 2.

—

22 5 > Nye:

i fi (i Ti U |

— —

3 | ober

Indenlandſt og udenlandſt gif eratur.

No. 50.

.
*

Den ſindrige Herremands Don Qui oe af
Mancha Levnet og Bedrifter, forfattet af
Miguel de Cervantes Saavedra, overſat ef.
ter det i Amſterdam og Leipzig 1755.
udgivne ſpanſse Opleg af Charlotte Doro-
sben Biebl. Kiosbenhavn 1777. Trykt hos
Hallager paa Gyldendahls Forlag. Stor
8. 364 Sider.

Li fan vel ſom ſnart har Jomfrue Biehl bragt
dette fortreffelige Skrift til Ende, og derved for.
tient fig lige faa megen Tak af fine Landsmend, ſom
hun har forſkaffet vor Litteratur megen Wre ved at
eye fan lykkelig en Overſettelſe. Denne ſidſte Deel
indeholder mange ſindrige Opfindelſer og meget mun⸗
tre Fortællinger. Blant andre Eventyrer, ſom Her—
tugen og Hertuginden paa Slottet opfandt for at ha:
ve Fører af Don Quixote, indbilder de ham, at
Dulcineas Fortryllelſe oploſes, naar Sancho giver
ſig ſelv godvillig tre tuſinde og tre hundrede Snert,
ſom denne vil nødig til, indtil D. G. mod Enden
af Hiſtorien lover ham 4 Stilling for hvert Slag,

bliver Sancho ſort hen til en Bye, hvor man bilder
ham ind at han er Gouverneur, og plager ham med
en Doktor, ſom forbyder. ham baade at ſpiſe og drik⸗
ke, og med hundrede Sager, ſom Dommer og Com⸗
mendant, og endelig ſoreſtiller et Anfald imod Hen,
da han bliver iført et Harniſk, hvori han falder og
ligger nedſynket i en dødelig Angeſt, imedens man
giør den forferdeligſte Allarm over ham, og endelig
udraaber Seyer. Men ſaa glad han var i de forſte

Dage, faa ſortredelig bliver han over diſſe Uheld;

han iler til fin Herre igien, ſom han endelig, efter
det ſorunderligſte Fald igiennem en Hule, finder ved
Slottet. Don Quixote drager "derfra. til Barcelo⸗
na, hvor Barcelaureuſen Samſon Caraſcho i Skikkel⸗
fe af en Ridder binder paa nye an med ham, over⸗
vinder ham, og forpligter ham til at vende hiem
igien, og ikke i et Aar at maatte begynde noget rid⸗
derligt Foretagende.
giver han fig paa Hiemveyen, men bliver hentet til⸗

bage med Magt, for at Sancho WN den

ſkionne Altezidora til Live igien, ſom foreſtilles lig⸗

gende død midt paa Slotsgaarden paa en overmaade
Sanchs bliver paalagt fire
og tyve Snupperter, tolv Nap og fer Knappengals⸗

prægtig Paradeſeng.

da Sancho legger fig inde imellem Træerne; faa hans ſtik paa Armen og Kroppen, ſor at redde den Døde.

Herre ikke kan fee ham, og der ſlaaer diſſe under de] Eſter dette Eventyr og Sanchos Pidſken paa deres.
ynkeligſte Jammerſkrig, i Stedet for at flaae fig | Hiemven (hvoraf D. G. dog ingen Virkning ſaae),

ſelv. Imedens de endnu opholde fig paa Slottet,

nager de endelig deres Fodebye, hvor Don &. føre
Ag N S

Med ſtorſte Skamſuldhed be⸗

395

Nye kritiſk Dilſkuer

4 1
— — —

eſſter bliver ſyg, ſordemmer alle fine Ridder⸗Griller,

og dder meget chriſtelig, faa at Samſon giver ham det
Vidnesbyrd oder hans Grav: .

Han dede klog og levede en Nar. 2

Overalt ſtikler Cervantes pan den, ſom havde vovet
fig til at flikke de to mye Deele til hans ſorſte For⸗
tælling om Don Quixote. Blant andet fortæller
den opvakte Alterzidora, at hun havde været ved Por:
ten af Helvede; hvor et heelt Doſin Dievle uden
Burer, i ſmade Troyer, med Halskraver og Mans
chetter af brabandſke Kniplinger, ſom naſten ſkiulede

oſſtaffes, ligeſom Carl 11. i Sverrig, ved et Grev
til Hoſretterne 1683 og 1684 ſtrengelig forbod at
blande fremmede Ord imellem det ſpendſke Sprog,
anſee vi en net danſk Stiil lige faa ſmuk ſom den la⸗
tinſke. Enhver Forlegger ſkader fig viſt ſely med den
latinſke Stiil, da mange Ulerde, i ſer Fruentimmer,
legge den beſte Bog uleſt bort, ſaaſnart de syne den:
ne latinſk⸗danſte Skriſt.
* ef

— 3 —

—

Hænderne, ſpilte Bold med Boger, ſem ſyntes at] Jas Eccleſinſticum verus five Thorlaco + Ketilianum,

være fulde af Vind og Avner. Det ſom hun meeſt
forundrede fig over, var at ingen af diſſe Boldte
holdt mere end et Slag ud, faa at bande nye og gamle
Boger tog ſaaledes af, at det var en Grue; i ſer
ſangde en af de nye (de vare af Ild ſom Raquetter)
med ſaadan en Hurtighed, at ved det ſorſte Slag
var den hele Bdg Stop og Aſke.
de til den anden: „See engang, hvad det var ſor en
„Bog? og Svaret blev: det er den anden Deel af
„Dol uirates Hiſtorie; dog ikke den, ſom er
„ forfattet af Cide Zamete, men den, ſom har en

„ arragoniſt Forſatter, ſom giver fig ud for at være |:

„ bårnfød i Tordeſilas. Skil mig af med den, raab⸗
„te en anden Dievel, og ſleng den ned i Helvedes
„ Aſgrund, ſag at den aldrig kommer før mine Hy⸗
„ne. Er den da faa ond? ſparedes ham; ſqa ond,

Een Dievel fag: I

conſtitutum An, Chr. MCXXIII. — Eri.
ſtinurettr hinn gamli ed Dorlaks oc Ketil. Bi.
ſeupa. — Ex Mess Legati Mag næani eum
Verſione lutipa, lectionibus variautibus, no.
tis, collatione cum jure Canonico, Juri.
bus eccleſiaſtieis exotisis, indieeque Vocum
edit Grimus Joh. Thorkelin, Isl. Havniæ &
Lipfiz 1276. Apud Frider. Chriſtian-Pelt.
Typis Auguſt. Frider. Stein. 8. 176 S. a
ſamt 62 Sider Regiſter, foruden Fortglen ic.
9 t vore gamle Kirkelove Tid efter anden blive udgiv—
ne, ere til ſtor Nytte for Hiſtorien. De give

„ ſagde han, at om jeg endog umagede mig for at | Oplysning ey allene om Landers da værende Tilſtand,

„ ſkrive den verre, faa kunde det dog ikle lykkes mig.“ de brugelige Skikke, Kirke Ceremonierne ꝛ0., men
Hvad ſynes gaſeren om denne Dievle⸗Satire? — | endog. Menneſkelighedens Hiſtorie ſelv. Hr. Th.
Sanchos milde Domme ſom Gouverneur, hans Fiend- ſortiener altſag. Tak, at han har beſtemt fig til alle
ſkab mod Doktoren, ſom forbed ham alting, hans de gamle Kirkeloves Udgivelſe, ſom have været bruges
Brev til fin Kone, hendes Svar og Opforſel, "for: lige i Norden, af hvilke i ſer de gamle Danſke ſor⸗
tiener blant tuſinde andre Moerſomheder virkelig det⸗ tiene en nopere Reviſion. Vel ere de ſor en Deel
te Nayn, ligeſom den hele Hiſtorie det ſtore Biſald tilſorn udgivne og trykte hos Gotfred af Ghemen,
alle Europas oplyſte Nationer have ſkienket den, og men faa fulde af Feyl, at man har Moye ved at
derved hekrefter Cervantes Ord, ſom han har lagt kiende dem igien. —Endnu ere og endeel Statuta epi-
Don Guixote i Munden om fin Medbeylers Ar- fcopalia og Synodalia tilovers, af hvilke det mind⸗
beyde: Er den god, ſanddrue og paalidelig (er ſte er trykt, men dog nok fortiente at udgives, da
„ den en ægte Frugt af et virkeligt Genie) vil den leve | man endog i dem finder mange til Hiſtoriens Oplys“
„mange hundrede Aar; men det flette Skrift vil ikke ning tienlige Omſtandigheder, ſom forgieves ſoges
5 have en lang Reyſe til fin Grav. — J Henſeende | andenſteds. — J Fortalen beſkriver Hr. Th. de af
til den latinſke Skrift, hvormed dette Verk er trykt, ham til Udgaven: brugte Haandſkriſter, alle af den
erindre vi: ſaalenge der endnu ikke er kommen nogen | Magnaanſke Samling. Vi have allerede engang |
Forordning ud, at vor egen danſke Stiil ſkal rent] tilſorn yttret vore Tanker om Hr. Ths. Latinitet,

—

— —— — —— —ͤ—ę — 7777 7——

og have endnu ingen Aarſag til at frafalde vor Dom.
Overſcttelſen er alt for kunſtlet, og fvarer fler ikke
til Originalen; den er desuden opfylde med Talemaa⸗
der, ſom ere imod der latinſke Sprogs Taſebrug, f.
Ex. p. 31. : Ambulator mendicus (gaungomadr),
hyilket vi, uden for ſin Sammenhæng, vilde over:
jætte ved en tiggende Døgenircbt. (thi ſaaledes vilde

vi forflave Ambulator), da dog Hr. Th. dermed vil
have ſorſtaget er omlöbende Betler. De til⸗
ſoyede Anmerkninger ere baade mange og tildeels vig—
tige, hvoriblant vi i før ville have erindret den Note
P. 116. ſq. om Aarſagerne til Wateſtabs Ophavelſe i
gamle Dage, og den om Korſets Brug paa Regiſte—
reis 13de og folgende Blade. Regiſteret er i- ſer
vel ſorfattet, og et nyttigt Bidrag for den, ſom en—
gang vil fkrive en islandſk Ordbog: et Verk, fon
mange hidintil ſorgieves have puſket. i

.
— — 6—ĩ—ͤ— —— — — —

Jus Eccleſiaſticum uovum five Arnæanum, conſti-
tutum An. Dom. MCCLXXV. Kriftiun-
rrerir in 1 edr Arun Biſcups. Ex MSS.

' Legati Magnæani cum verfione Latina, Lec-
tionum Varietate, Notis, collattone eum

8 ig Jure Canonico, Conciliis, Juribus eccle-
ſiaſtieis exoticis, Indiceqve vocum primus

edit Grimus Fobannis Thorkelin Isl. Haſn.

MDCCLXXVI. Typis Hallagerianis, 8.

236 Sider, foruden Fortale og et Kobber,

vad vi have ſagt om Hr. Th. Udgave af den
- gamle Chriſtenret, ville vi og have ſorſtaget om

den mye; dog favne vi her den Fuldſtendighed i Re

giſteret, ſom findes i den forrige, Fiont vi tilſtaae,
at det vel ey kunde blive ſtorre, aaa Hr. Th. ikke vil⸗
de tage nogle Ord. med, hvis Forklaring allerede var
udgivet. De Haandſkrifter, hvorefter Udgaven er
beſorget, beſkrives i Fortalen, hvoriblant en Papiir⸗
Kodex, ſom Biſkop Sarboe eyer, meget roſes.
Kobberet foreſtiller det meget kunſtige &, hvormed en
1363. ſkrevet Pergament⸗Kodex, ſom eene er fulgt
i Texlens ÜUdgivelſe, begynder, og tillige en liden

Stkkriſtprove. J dette Bogſtav fees, fornden de fire

*
7

Evangeliſters og St. Pauli Symboler, ogſaa en Aſ⸗
tegning paa den gamle Maade at dobe Bern- Øs
verſettelſen er her ſom i den forrige, hvorpaa vi kun
ville anføre følgende Exempel, p. 138.: Brudlaups
gerd ſius [kal madr cgi Life a Pann Dag edr nutte.
Sem utu norguniu eplir er heilagt edr feſiat. Det-
te er overſat: Nuptias celebrare non licet die noe-
teye, eujus mane Feſtum, diesve jejunfi ſeqvi-
tur. Vi havde heller ſagt: cujus eraſtinus eſt
Feſtus &c. Mane ſtaaer her meget ubegvemt; the
ey at holde Bryllup paa den Dag, efter hvis Mor⸗
gen følger en Hellig- eller Faſtedag, er uden Tvivl

det ſamme, ſom ey at holde Bryllup vaa en Hellig⸗

eller Faſtedag, hvilket ſtrider imod Originalens Mee⸗
ning. — J det hertil foyede Tillæg, hvor Hr. Th.

ſtriver Apendix med et p, haves følgende Styk⸗

ker: 1) nogle Sententiæ juris, ſom hidindtil have
været udgivne. 2) Pave Innocenti HI, Brev til Bi⸗
ſkopperne paa Island af 1198. efter Balluzit Ud⸗
gave, og 3) et Statut af Erkebiſkoy Paul i Trond⸗
hiem, ſom her forſte gang udgives i Originalſproget,
eſterat Biſkop Finnur Johnſen allerede har ind⸗
rykket en gammel islandſt Overſettelſe deraf i ſin is⸗
landſke Kirkehiſto'rie. — Vi onſke, at Hr. Th. vil
de ſortſare med at udgive, hvad ſom i dette Fag end⸗
nu er tilovers, men derhos, at han i fine Overfættelfer
vilde mere holde fig til Originalen, og noyere føge
at udtrykke det gamle Sprogs. Genie, hyvilket gier⸗
ne kunde lade fig. giore, uden derfor at henfalde til
Barbarismer — Han beſidder jo baade Indſigt i

Sproget, og tillige Indſigt i Kritiken, en temme⸗

lig vidtloftig Læsning og en god Anvendelſe deraf,
hvorfor vil han da ikke ſoge at rettẽ denne eene Feyl, og
da ville vi i ham vente en anden — Torfæus.

— 6 —

Udenlandſk Literatur.
London. Lettres written by the late right ho-
nourable Pl ilip Dormer Stanbope Earl of
Cbeſterfield to his Son Philip Stanbope, Esꝗ-
late Envoy Extraordinary at the Court of
Dresden together with: feveral other pieces
om various ſubjeets published by Mrs. Eu- 85

399 Nye kritiſk Tilſkuer .

— — —

genia Stanhope from the originals now in
her poſſeſſion. The ſecond Edition. Lon-
don. Printed for S. Dodsley in Pall. Mall.

Leipzig. Briefen des Herrn Philip Dormer
Stanhope, Grafen von Cheſterfield, an
ſeinen Sohn, Philip Stanhope, Esquire
ehemaligen auſſerordeutlichen Geſandten am
Dresdner Hofe. Aus dem Engliſchen überſetzt.

(Slutningen.)

Al hvad han ſiger om Udenlanbs Reyſer, om Foye⸗
lighed. og et'artigt Væfen, kan ikke nok anpri⸗
ſes. Man finder og overalt mange artige og rigtige
Anmerkninger, ſaaſom i det 263 Brev. Unge
» Menneſker ere altid lige faa tilboyelige til at troe
om fig ſelv, at de ere viſe nok, ſom Drukne,
z at de ere edrue nok. De holder Fyrighed for en
„ langt bedre Ting end Erfarenhed, ſom de kalder
„Lunkenhed. De have kun halv Uret; thi derſom
„ Fyrighed uden Erfarenhed er farlig, faa er Erfa⸗
„ renhed uden Fyrighed mat og manglende. Begges
»Forening, ſom er faa ſielden, er Fuldkommenhed.

Den hurtige Vittighed, ſom du ſaa partiſk tilleg—
„ger mig, og faa billig Sir Charl William, kan
vel forſfaffe mange Beundrere. Men troe mig paa
5» mine Ord, den gior kun faa til vore Venner; den
» ſtinner og ſunkler ligeſom Middags Solen, men
v den brænder og ligeſom den. Man maae derfor
» altid frygte fig for den. — Sund Forſtand, Foye⸗
» lighed, Mildhed i Sæder, Opmerkſomhed og Ar:
„ tighed, det er de eneſte Ting, ſom virkelig indta⸗
2 ge og ſor en lang Tid -fængfle Hiertet. Sog al:
„ rig eſter Vittighed: viſer den fig af fig ſelv, fan
er det vel; men ogſaa da bor vor Fornuft komme
» derimellem, og give Agt paa, at Vittigheden ikke
»yttrer fig paa nogens Bekoſtning.« Vi ſkulde
ſorelegge Leſeren et heelt Brev, men de vigtigſte ere
ſadvanlig for lange for vort Rum. Her er nogle af
de intereſſanteſte Trek i det 265de, ſom uden Tvivl
ville behage. „Udſtudeer, beſog og omgaaes idelig
„ med mange Mandsperſoner og Fruentimmer; ſtu⸗
2» deer dem ikke allene efter deres Udvortes, hvorved
un de følgelig er desmere pan deres Poſter, men ſor⸗

„nemmelig i deres Indvortes og ei deres Huuſe, hvor
„ de mindre ſorſtille ſig. Gier dig ſaadanne Begreber

» og Erfarenhed, at de virkelig ere, ikke ſom du læs

g denne om Vittighed foran i det 252 Brev:

„ tvungenhed, Lærdom, et ſpogende Vaſen, Flittig⸗

„ Maade med eders Fortroelighed og eders Fiendtlig⸗

400

for Aar 1777.

„om Tingene, ſom du finder dem ved Jagttagelſer

» for at de ere eller Fulde være; det ſidſte ere de als
» drig gandſke. Til den Ende lad dig ikke none med
„ almindelig og ſedvanlig Oingang; men overalt,
„ hvor det kan free, der ſet dig ſaaledes faſt i de bes
„ ſte Familier, ſom du havde hiemme der. — Var
„ ligeſom du var hos dig ſelv i St. Clond; og naar
„ nogen privat Mand indbyder dig efter Moden til
„at opholde dig nogle Dage pan hans Landgods,
„ faa modtag hans Indbydelſe; det vil nødvendig
„ hielpe dig til en Sinds Smidighed og en Lethed,
„og antag mange Slags Sader og Skikke; thi en⸗
» enhver enſker at behage dem, man er i Huuſe hos,
„og man kan kun behage Folk, naar man retter fig
» efter deres Sind. Intet er mere indtagende end
„en munter, utvungen Overeensſtemmelſe med Fol⸗
„kes egne Sæder, Vaner, ja endog Svagheder.
„Alting bor et Menneſke føre fig til Nytte. Han
„ ſkal til det Gode være alt hvad Alcibiades gemeen⸗
„lig var til det Onde, en Proteus, ſom antager
sr hvad Skikkelſe det ſkal være, og bærer den med
5 Munterhed og Friehed. Hede, Kulde, Pragt,
„Afholdenhed, Alvorlighed, det Ceremonielle, U⸗

» hed og Fornsyeſſe, ere Moder, ſom han mage vis"
„de at antage, aflegge og forandre, ligeſom Leylig⸗
„ heden udfordrer det, lige faa let ſom han tager fin
„Hat paa og legger den fra ſig. Alt dette erhver⸗
5 ves blot ved Omgang og Bekiendtſkab med Ver⸗
„den, ved Omgang med mange gode Selſkaber, ved
„at analyſere eber Karakteer, og ved at trenge ſig
„ind i mange gode Bekiendteres Fortroelighed.!“
Ved Enden af den ſidſte Deel findes nogle blandede
Stykker af ſamme berømte Forf., deriblant nogle
Maximer, opfatte for den unge Stanhope, af ſam⸗
me Karakteer ſom Brevene: ender! ſande, men man⸗
ge falffe, og mange ſkadelige for en dydig Mand.
Vi ville anføre. een S. 2992 „Hold altid en vis

„heder i eders Venſkab og Fiendſkab: gior ikke det

„ ſorſte farligt eller det ſidſte uforſonligt, for der
„er mange Forandringer ved Lykken.“ Den tydſke

Overſetteſſe have vi ſammenlignet med Originalen,
og fundet meget god. 8 4

0 2 12 m: N 2. ger ;
15. GQ som Sr de big 770 . 2 *
5 : £ ober

72 8754 11 *

Dilſkuet

Jndenlandg og Aenlamf Literatur.

7 1 . 7 7 1
3 i * a *

Claus Frees Zornemans Pröve-Overſettelſe i ſer det G. Teſtamentes, Overſettere og Fortolkere⸗
af det gamle Teſtamentes Skrivter, ſom un Se 1 8 21 055 sie 55 5

ſines Sammenhang og illighed hos Propheten,

indeholder Profeten, Michah. Med for: gior han folgende 7 Afdelinger : Den førfte Afdeling

8
klarende „Omſerivning: og Anmerkninger; for beſtader af det 1ffe Kap. eſter den ſedvanlige Indde⸗

* ſter 3 Mark.

«Lærde eg Ulerde. Kisbenhavn. Trykt hos ling; anden Afdeling 2det Kap., hvor det Irte

Morten Hallager yyy. 227 Sider, ſorü⸗ Vers er flyttet op imellem det 6 og 7 B.; tredie
i . t
den 8 Sider Forandringer og Tiſſetninger / og es e er e ee en eee

ning af V.); fierde Afdeling 3die Kap. 1-4. 9-12
„ et halv. Ark Titel og e . 8. 5

V. ſemte Afdeling 4de Kap. 18 V.; femte Aſde⸗
ling Ade Kap. 9:14 V. og Ste Kap.; ſtette Aſdeling
ste Kap.; og fovende Aſdeling det 7de Kay. Den⸗
ne Omflytning af hele Vers i Texten, ſom Hr. Prof.
har vovet at giste et Par gange, er uden Ty ivd et
for en lige faa beſkeden ſom ſorſtandig Kritikus noget
ſor driſtigt Foretagende, men ſom dog er taaleligere

118110 7410 k
Grue en. Prøve / ſom vil gisre ein Fotſat⸗
ters Indſigt og Flid megen Ære; og endſkiont
de Lerde, ſom kan ſkionne og domme om Hr. Prof.

Arbeyde, maaſkee ikke ſtelden ville have Grund til at
nægte, ham deres Bifald, ſaa ville de dog derfor ikke i ſaadan en Proeve, end ſom i en ordentlig Bibel:

miskiende hans Fortieneſter, endog i det ſom de mod⸗ Overſettelſe. Det Foregivende, at der i de ældri
ſige ;, de ville; tanke vi, tilſtage , at Hr. Z., i Be⸗ Tider ſkulde være ſkeet en Fordytning og Forblandel⸗
tragtning af Arbeydets ſtore Vaͤnſkeligheder, har ſe af hele Setninger og ſtorre Stykker i den hebrai⸗
' udrettet: megetz:—=meget/tilHverfertélfens" virkelige ſke Text, manaſer al hiftorije Rimelighed. Vi
Forbedring: — meget ved fit opmuntrende og, end⸗ mene, at Hr. Prof. Dathe har grundig beviiſt det⸗
ogſag da, naar han ſeyler, lererige Exempel for an: lte i en Afhandling mod Harrenberg: De ordine
dre, til, med megen Vaerſomhed og ſkaro Bedem⸗ iPericoparum biblie. non mutando, fom er indført
melſe, at ſegge Haand pan en Sag af "an (tor Vig: | i Bibliotheca Hagena Cl. III. p. 233 · ſqv. For
tighed; — meget ſor' de unge Stud: rende, till at hver Afdeling kommer en Eſterretning om dens Ind⸗
syer bevife; den. zom, höad⸗ Kundſkaber og Ferdighe⸗ hold, ſom de fleſte gange kunde gielde for en kort ſo⸗

der de. due. ſorſkaffe fi 9,75 1 at blive Stiſtens/ 03 5 G Forklaring. Derpaa VAR Hr. Ås: nne
7 r 1 2 n É vers

Dog ikke altid.

idien til. Strid.

43 Mye kritiſk Dilſkuer

———4— ͤ ͤi6ů.— —-—- —yę— — —— —

ODverſettelſe i en uafbrudt Orden, ſaavidt deraf hen:
horer til enhver Afdeling, Denne er gandſke for;
ſiellia fra vore fædvanlige danſke Overſettelſer, ſom
nedſtamme hver paa fin Maade fra Luthers tydſke.
Forandringerne ere meget ue til Forhedring, men

J Almindelighed er denne nye Over:
ſettelſe tydeligere for den danſke Leſer, men derfor er

ikke ſtrar den ſande Mening truffen, eller den peos hinanden.
Phetiſke Stiils Karakteer faa none udtrykt, ſom den

kunde og burde. Vi ville fremlegge en Prove ſor

å
. 299
(> ER | s EF; 1 *

I V. 6. ! tordner dog ikke faa ſterk, ſige bif
e Voldsmend: Ja, enten vi bebreyde, eller ikke ber

dreyde eder diſſe Laſter ? Skammen ſkal dog gaae
eder over. y ;

V. 11. Men kommer der en Lognyrofer . form] ==

gaaer om, og giver fig ud for Spagemand, og van:

ber: Jeg vil ſpaae eder for Viin, og for ſterk Drik b

0 ſaadan een er den rette Profet ſor dette Slags
PE
V. 7. Hpad er der da, at de, paa Grund af,
at de ere Jakobs. Afkom, ville ſporge: Om Gyds
Bac MOD g bed ser ſerkortet? Om dette ſparer til
hans forrige Forhold? Thi, er dette ikke mit Ord z
Lad dem være' gede! Med den Redelige vil jeg om⸗
geages. . É
b . 8. Men mit Folk har allerede lenge reiſt. fig
ſom Fiender imod mig: De kaſte Klederne af ſig,
Kappen paa den eene, Operkiolen paa den anden Si⸗
de; faa træffer Hexen mig ſtolt forbi, og vender om

„V. 9. De ame Madre plant mit; Folk tive.
de ud af deres beqvemme Boliger, og bort fra deres
ſmade Born; de berope mig min Are uden Ophor.

. 10. Derſor og J, op, og ud af Landet]

Mer er intet Bliveſted for eder; rhi Landet er alt u⸗
rkent og ſordervet, dg Fordexvelſen er dødelig,

— *

6702 for Aar 1777. 404
Laſeren za og / da vis dogrellers zeſter vor Plan ogſga
anmelde udenſandſken Skrifter oſaa behytte vi os af
denne Leßliglhed tillgat opvæffe hos gi ſordeelggtige
Tanker em en tude; Ovetſetteſſe af denne og 0

Propheter (6), hvis Foͤrfatter er Hr. Conſiſtoria
Raad Struenſee i Halberſtadt. Vi ville ſette den
Hornemanſfe dg Struenſeſke Overſettelſe lige over for
Leſeren kan da ſelv damme, og ved -
Sammenligning desbedre kiende enhver af diſſe tven⸗
de Qverſzekelſers Egenſkaber .. FE 2%
Se RED AE * sy A

41 135
4 5 53 9 93455

2 —
* —— STS RS Se rar

| V. 6. Redet nur nicht weiter davon — Sie
reden — Sie ſollen aber nicht weiter davon re⸗

—
U
1

(AJ
1
£
j

7747 79

V. 7. Das iſts, was ſo oft geſagt iſt; das
Haus Jacob hat den Geiſt des Jehbva enttüſtet —
pflegt er fen n zu handeln 2 „ Thue ich denen, die
rechtſchaffen ſind, nicht Jauter Gutes? „g

må sær 3; 12 * 581612 5 f (| 4 1
V. g. Schon lange hat mein Volk ſich zum
Feind aufgeworſen, anſtatt Frieden zu halten —

Ihr zieht den Mantel denen aus, die ſo zuverſicht⸗

lich daher gehen, als Leiſte, nach geendigtem Kriegez

e in ea VE 12 AE z
V. 9. Die Weiber meines Volks! vertreibt ih
aus ihren angenehmen Wohnungen; von ihren Kinn
dern nehmet ihr meinen Schmuck, ohne ihn je wieder
zu geben. N 1 EL ODER 1 sål måne

B. 10, Auf — und geht — hier iſt eures

Bleibens nicht. — um der Unreinigkeit willen, die
alles verderbt zu und well das Verderben erſchroͤcklich

iſt. — —

und. Mich. „bid. 1773. Jerem. J.
vet fit rette Navn. 82 5

—

„

405 Nye kritiſk Tilſkuer TØ

blevne ſande Iſraeliter med eder! da ſpal jeg ſette diſ—
ſe alle tilſammen, ſom een Faarehiord i een Faare⸗
ſtie, ſoin een Faarehiord i eet Indelukke, pan een
Grasgang; fon kideelne og tamme Ohr mane de lade
deres Roſt hoxe eſter Menneſfer.

yrden ſtal reyſe fig, o babne Udgangen
l Ha 12 e Fulle bryde frem 99 trænge fig igien⸗
nom Ydre; gad ud med ham.“ Deres Konge
ſtal gage frem foran dem: Jehova ſkal være deres
"Anfører.
sun A 7 8
40 Vi have med Sub: 1000 derte Sthkte, for ve ved
den tydſke. Forfatters⸗ Exempel tillige at : gotgiore.,
hvorſedes ders ere Udveye tilrat finde "Sammenhæng
og Meeningsi Prophetens Jae uden at bruße den

An, så på

povklige Forflyttelſe.—
Eſter Overſettelſen følger ni ii hver Afdeling den
ſorklarende Omſkrivning, men Stykkeviis, et el⸗
ler uflere, Vers, og 'ſaa Anmerkningerne imelſem.
Her ſynes os, at Hr. Prof. flet intet har agter paa
en. Omſkrivnings Grandſer. Vi henviſe Laſeren til
Omſrivningen af det 2det Kap 5 forſte Vers, hvil
ke i den blotte Overſettelſe ikke ere vanſkelige at for:
ſtaage. Den begynder Side 54. og udgier neeſten
5 hele Sider. En ſaa ordrig, og med alle fine ora⸗
toriſke Udpyntninger (. til Ex. Kap. 4, 3. S. 115.
dog ſaa kiedſommelig Omſkrivning erindre vi os ikke
tilſorn at have leſt. Undertiden indſniger fig vel og
een og anden ikke ſaa gandſke paſſende Foreſtilling,
. Er. ubetalte Renter, S. 56. Hr. H. har da
og giort meget vel i det, ſom vi ellers under andre
Omſtendigheder ikke kan bifalde ; nemlig, at han har
bragt fine kritiſte, philologiſke ꝛc. Anmerkninger ind
imellem Omſkrivningen; thi derved har han no⸗
genlunde bevaret eller, tilbagebr agt den ſorſkeude Til
fachen zog Laſers Taalmoßkgbeb! Naar. ellers en
ſorklarende Omen! 080 (9 2 5 farere a

220 % 0 f..

cb) er Hier, idet. Forf. i en Aung
d N &: Her, recht fepne Han“ a
ge id; hoͤrt es, ihr Haͤuſer 1 8

* æn

1 K 3 — >

. „ . 2
19. 4275 Men eder, alle Jakobs redellge Eſter⸗
kommere, ſkal jeg tage til mig, og ſamle de over:

730 S. 33.
mm S.

muß wiederhohlt werden aus V. II.:
del 4 for ſtz Vers af det 3 Kap. hermed ſaaledes; So aber ſa⸗

—
—

for Aar 1777. 406

— — —

pæn merke: Her begynder Struenſee en nye
Afdeling.)

V. 11. Wenn ich als ein begeiſterter RE,
und der Luͤgen redet, zu dir 'von Wein und Mofſf⸗
redete: fo waͤre ich ein Prophet ſür dieß Volk.

V. 12. (Wenn ich ſagte) “Ich will dich ver⸗
„ ſammlen Jacob, ganz dich verſammſlen; und will.
„das Uebrige alles zuſammenbringen; ſie ſollen ſeyn
„wie eine Heerde von Bozra, wie eine Heerde in
„ der Hürde; es ſoll rauſchen von Menſchen; ;

V. 13. „An ihrer Spitze wüde ein Durchbre⸗
1 cher daherziehen. Sie werden durchbrechen; durch
alles hindurchdringen, und aus den Thoren aus⸗
„ziehen. Der Koͤnig an N Spitze unter An⸗
5 führung des Jehova. — 2 — * 0 b).

ved bet G. Teſts. prophetiſke Bøger? 25 da“ bor
den iagttage mueligſte Korthed og Tarvelighed, ſog
ſtager vel allerbeqvemmeſt ved Siden af Overſettelſen.
Anmerkningerne ere fulde af mange ſmuͤkke og lærde
Ting. J Sardeleshed gior Hr. Prof. fig Umage
for at opdage, oplyſe og bekraſte de hebraiſfke Ords
Bemerkelſer af de andre orientalſke nerbeſlegtede
"Sprog, det Arabiſke, Syriſke og Chaldaiſtfe. Han
beraaber fig derhos oſte paa fin Clavis Dialectorum
orient. Ebr. Chald. Syr. & Arab-; et Striſt,
ſom ventelig ſnart ſkal komme ud, og af hvilket, ef⸗
ter S. 162. den ſorſte Prove er trykt i Actis Acad.
Havns En gandſke god Sag er denne Sprog⸗Ana⸗
logie; allene, at den ikke fager en alt for ſtor Rang,
og alt for ſter Indflydelſe. — Det er jo vitterligt
nok, hvorledes det fra den færde Schultens Tid af
er gaaet: med mange; ſom vilde udmerke fig ved For⸗
klaringer over det Hebralſfe. Men det er maaſkee
endnu for tidligt at advare vote Landsmænd. — J⸗
midlertid forekommer det os, ſom at Hr. S. under⸗
tiden taler efter de Beviſer, han fremforer, noget
for afgiorende, og ikke faa tvivlſom, ſom der vel er
Aarſag til. F. Ex. ved II) S. 7. rt S. 10.
νον S. 40. N S. 202,
Mod Sorflaringen af” Kop. 5, 1.
; vil⸗

So wuͤrde ich ih⸗

215.

gef.

40 Nye kritiſk Tilſkuer
vilde vi omtrent have erindret det ſamme ſom en anden
Recenſent (Kr. Journal No. 34. indeverende Aar).
Vi tie da, og ſpare Hummer. Side 153. hennifer

r. H. til. Wiebuhrs Beſchreibung von Ara—

— — — — —ͤ— ——

bien; Tab. XV. Fig. A., for, at fre Oper t skÉe i

deres Horn. Nepype fees det der af nogen, ſom ikke
veed eller troer det i Forveyen. Der kan ingen Tvivl
være, at jo dette Skrift er for Lærde, og for dem,
ſom ſoge at blive det; ligeſom det og forſt var for Hr.
Prof. Tilhsrere, der bekom det Arkeviis, til Brug
ved hans Forelæsninger,» Som Anmerkninger for
Forde og Studerende. gierne kunde have værer
ſerevne paa Latin; fan behsvedes endnu mindre en
Undſeyldning „for det meget Orientalſke blant
danſke Aumerkninger“ (ſ. Fortalen).. „Men ſhal
denne Undſkyldning, ſom det ſynes, være for Uler⸗

e, ſom Forf. og har nævner paa Titelen, da vide

vi viſſeligen ikke, hvad ſor en Klaſſe af ulerde Leſe⸗

re Hr. H. har havt for Opne ved fine Anmerknin⸗
For Ulerde havde han ſtrevet, naar hån
havde ladet den ſorklarende Omſkrivning for fig ſelv

agſtrykke. Vi ere den Beſkedenhed, med hvilken Hr.

virkeligen falſke, ſkieve og lumſke?

lengere ud. —

H. taler om fir Arbeyde til det danſke Publikum;
men vi ſorundre os desmere, at han, ſom felp be⸗
»kiender, „han endnu hidtil ikke heller har have Aar:
„ fag til at klage over ſalſke, ſkieve og lumſke Bedom⸗
„ melſer“ deg alligevel tillader fig at tale i: en Tone,

ſom at Hannibal var ved Porten. — Hvor mange

danſke Bedommelſer kan Forf. vel oppiſe, ſom ere
Kan Recenſen⸗
ten ikke lige far. vel ſornermes, ſom Skribenten?
Øg kan en Kritik ikke blive lige faa lumſkeligen bes
handlet, ſomet Skrift? vad ſkeer ikke, naar den:
ne Egen: og Foſter-Kierlighed kommer med i Spiller?
— Vi havde maaſkee endnu nogle Erindringer
mod adſkillige Steder i, Fortalen, og mod en vis
Uorden og en kiendelig Forhaſtelſe i Skriftet ſelv.
— Men, da vi hapde nok engang leſt den anden
Side af Fortalen, toge vi i Betenkning at vove os
Hr. H. er og et ſkrobeligt Menne⸗

ffkez og vi — ja! vi føle meget vel, at, uagtet al
ke; og AM Uagtet «

vor Forſigtighed, ere vi dog ikke ufeylbare. — U⸗
gierne give vi endog den mindſte Anledning til, at
en Paſſion ſkulde nedſtode os blant ſmaage og ube.
tydelige Perſoner.— i

30 (mr

7
*

for Aar 1777/7 408

— — — — — — — ——r

Udenlandſk Literatur.

eipzig und Winterthur. Phyſiognomiſche
Sragmente zur Befoͤrderung der Men—
ſchenkenntniß und Menſcheyliebe, von

Zoheann Caſpar Cavate .
7227 Gott ſchuf den Weenſchen ſich zum Bild.
Leipzig und Wintherthur 1775. Bey Weid⸗
manns Erben und Reich, und Heinrich Steuer

und Compagnie. Stor Median⸗Qvärt. 272

DOider. Med 68 pregtige Kobbere af. de bes

Fromteſte Meſtere, og en ſtor Del, alle Bergs

dende, Vignette. . 8 NH >

Hemm kan betragte, leſe, og — føle bette af fine
lüddvortes Skionheder plegtige, og af ⸗ſin ind:
vortes Vardie ſortreffelige Verk, uden at opſyl⸗
des af en dyb Beundring ſor dets Forf. ſkabende Ge
nie, og enn glad Henrykkelſe ved at ſee den menneſke⸗
lige Kundſkab beriget med en gandſke nye Videnſkab,
ſom vil antende det uſorventeligſte Lys i Philoſo⸗
phien, Natur- og Sadeleren, og lere os at kiende
Menneſket — Guddommens berligſte Skabning
hev paa Jorden — af dets indvortes og udvortes
ſande Beſkaffenhed. Hvem kan tvivle om Phyſiogno⸗
mikens — den Videnfkab at kiende Menneſkets
indvortes Karakteer af dets Udvortes — om dens
Sandhed mai Nytte, ſom ved Naturens Betragtning
har lagt Merke til den Orden, den Liighed og den
Overeensſtemmelſe, der herſker imellem alle Gud,
dommens Frembringelſer, og ſom tillige af Siele⸗
Læren og af Erſarenhed kiender den ſtore Indflydelſe
Sielen har paa det menneſkelige Legeme. Vel gage
endeel Ting for ſig i Legemet efter ders egen Maſkin⸗
Byguing, f. Ex. Blodets Omleb, Vaſfekildninger⸗
ne, Spiſernes Fordeyelſe, uden at Sielen ſynes at
vide, eller tage Deel i dem; men hvem ſom deraf
ſlutter, at Legemets svrige Modifikationer, . Ex.
Anſigtets Trak, Legemets Stilling, Gebeerderne, e:
ke ſtage i nogen Forbindelſe med Sielens Beſkaſſenn
hed tager werkelig Fehl. Selv Menneſkets Farve)
hans meer eller mindre Fyldighed, hvor meget beroer
"Dette ikke ofte paa en munter og glad eller paa enobe⸗
zorpvet og lidende Siel; enten CHEN ſorgles og 95
A N ee EBRCS å Er

ee ee FOR es 3300 et

…”.
ir

382

409 Nye kritiſk Tilſfuer

—

Karakteerd eller paa en ſterk onſtrennget og grublen⸗

de Aand. Man betragte kun de fleſte Barn i den
ſpedeſte Alder, naar endnu ingen heſtige Sindsbe⸗
vegelſer yetre fig. hos dem, have de ikke da gandſte
andre Anſigter? Alting ner jevnt, rundtußetv⸗
dende, ogechverandre meer lignende, end i de JL;
dres. Derimeb ſaaſnart Sindsbevageſſerne begynde

—— u — — ä—6ääͤ —

—

ſior Aar ,

410

— —

Viſt vil man finde Mangler, meget Uſuldſtandigt,
ofte Uvished, ofte Morke, men hvor er den Videns
ſtab, ſom er ſuldkommen? Og det hele koſtbare
Skrift er dog kun, eſter Forf, egen Tilſtaaelſe —
Stykker og Forføg ; dog beroer det Heele ikke paa blotte
Spekulationer og Fantaſier, men oſte paa Virkelighe⸗
der, noyagtige, ned ſtorſte Skarpſindighed anſtillede Er⸗

at ſremſpire, bliver Panden enten højere, eller ſpid⸗ ſfaringer af Naturen. Vi vide ikke bedte at legge dets

ſere, Iundbopningen over Naſen hos nogle dybere,
hos andre fladere, Naſen bliver: enten krummere,
fladere eller ſpidſere og Munden begynder at ſage
Tek og Boyninger, ſom alt ſorandrer ſig ved ne
Sindsbevegelſer, og beſtemmes ſor det meſte ef⸗
ter Meuneſkets indvortes Beſkaffenhed og. Alderen,
hans hele Liytigiennem. Er dette upaatvivleligt,
Hvorfor: ſkulde da ikke net ſtorr — et dertil: ſodt; Ge⸗
nie, ſom Lavater, ved mange Aars optnerkſom
me Betragtning af de menneſkelige Phyſidgnomier,
foreenet med ſtor Skarpſindighed aſtin Folelſe, den
beſtemteſte Smag og en fyrig Indbildningskraſt kun⸗
ne ſamle ſaadanne Erfaringerz hvoraſ han med Vis;
hed kunde ſlutte ſig til, og adſkille mangfoldige Men;
neſkers Karakteer fra hverandre, ved afk agte, paa de⸗

res Üdvortes? Og: hvor ſtor en Nytte ſkab dette ikke

vere til 2 % Man lerer nu at ſkille hundrede⸗Sieleka⸗
rakterer fra hverandre, hvorom man for ikkun havde
et dunkelt. og forvirret Begreb; man lerer endnu meer

at beundre og ophsye den guddommelige Viisdom, ſom
ogſaa viſer ſig i denne Orden imellem det Udvortes

og Indvortes hos Menneſket, i ate lade den Dydlges
Anſigt tale om hans redelige Hierte, og de Udydiges
med Beſkiemmelſe vidne om deres Laſters Hvor ver;
digt ſor Philoſophen og hvor overmande tigt for
Theologen, da det er ham hoyſt magtpaaliggende med
Vished at kiende de Perſoners Kärakteer, paa hvis
Forbedring han ſlal k anvende al 'ſin Flid? : Hvor vig⸗
tigte for! Dommeren at leſe: den ſkiulte Forbrydelſe i
Misdederens Oye, hvorved den Uſkyldige faa: ofte
teddes, og hvor uundværligt ſor Legen at) kiende ſin
Syges Temperament og Sindsbeſkaffenhed, da ſag
mange Sygdomme ofte beroe ſaa meget: derpag.! —
Enhver ſom har trengt ind til dette Verks Aand,
og ſtudetet det mere end angang, mage -tilſtaae, at
denne Videnſtkab ey lige ſaa vigtig, ſom' den Maade,
hwörpaa dens Opfinder har dyrket og her bekiendt⸗
Siork den, opbekker den bllligſte Beundring fon hans
phyſtognemiſke-Tnlenter) hans Smag dg Hans Flld.

ee —

W pE

ſom fortiener megen Opmerkſomhed.

Fortieneſter for. Dagen, for dem, ſom endnu ikke kien⸗
de dette udsdelige Verk. — et af de ſortreffeligſte, vort
Aorhundrede har at opviſe — end ved et nogenledes
udførligt. Üdtog af dets vigtigſte Jadhbold, uden at
forglemme at tilſoye vore; Erindringer, hvor "Forf.
philoſophiſke Aand ſynes ſor nogle Hyeblik at have
forlade ham, eller hvor hans hoytſvavende Indbild⸗
ningskraſt har fort ham uden for Sandheds, Virke⸗
ligheds eller Rimeligheds Grendſer . ss
J Fortalen erindrer Forf; at han ikke har villet
opføre noget phyſiogn. Syſtem: dertil var Videnſka⸗
ben or. nye; det «fører ikke altid? ſag ſtor Nytte
med ſigꝛſom man indbilder ſig,; og det vil ſiden blive
let: naar man ſorſt har ſikkre Erfaringer at grunde
det pag. Dog vil han i diſſe Fragmenter ſevere,
hvad han har ſamlet til denne Videnſkab i alle dens De⸗
e Jog lette dets Brug: ved fuldſtandige Regiſtere.
Ir Indledningen om den menneſrelige Taturs
Værdighed: har han indrykket den beromte Serders
Tanker om dette vigtige Emne al hans aͤlteſte Ur⸗
kunde des Menſchengeſchlechts — et Skrift,
Det 1fte Frag⸗
ment handler om Ringheden af Forf. phyſtogno⸗
miſke Kundſtaber. Med den edle Beſkedenhed,
ſom anſtager Sandheds Elſkere ſaa vel, tilſtager
Forſ eat hans phyſiognomiſke Kundſkab er meger
1 liden, at han utallige gange har taget fenl i "me
„Domme, og at har: endnu daglig tager feyl.“ An⸗
ledningen riß at Hr. A. har, lagt fig eſter denne Kund⸗
ſkab, fortæller han Side 8.: Eſterat han i ſin Ung⸗
dom adſkillige gange var bleven meget rort ved. viſſe

Perſoners mexrkvardigt Trek, og ſiden, avet ſig i at

tegie Porktaiter, blev han i ſer-rort ved den berom⸗
te Lamberts Ph. sog da han tre Aar derefter teg⸗
nede ſin dodſyge Ven, Felix Seſs, falde han i ſtor.
Forundring ved at blive en beſynderlig Liighed vaer
imellen denne og Hr. Lambexts Naſe, hvorved
han bievropvakt til ten ſerdeles Opmerkſomhed. No⸗

gen Tid. dereſter anſaat Forf, tilligemed D. Zim mer⸗

mann

ſoragtes af alle Fornuftige?

4 Nuye kritiſk Tilſkuier

mann et Optog af Soldater, hobrved Hr. E fald⸗
te ei Dom“ over et Phyſiognomie ) ſom ſatte Hr.
Zimmermann i ſtor Forundring, og hvoraf han
tog Anledning dt opmuntre Förf. til uophorlig at ar⸗
deyde denne Videnſkab. Endelic eſteb endeel Aar
bektendtgiorde Hr. . ſit⸗ſorſten Forſdg. Phyſiogno⸗
miken, ſom en Forelesning /i det näkiltforſkende Sel⸗
fab 1 Zürich. I det ꝛdet Fragmenr beſkrives Phy⸗
ſiognomien, Phyſtognomiken „og deute Videnſkabs
adſkillige Dele. Phyſiognomie ib en ſnevrere For⸗
ſtand (hvori Forf. ofte - bruger diſſe OLD) betyder An:
ſigtets Trak, og Pöſlognomik Kindſkab zom Anſig⸗
tets Trak og deres Betüdning. 2 ensbidkloftigere
Meening er Phyſtognomiken eln Ferdighede i aklkien⸗
de Menneſkets Indvortes ved hans Udvortes. Den⸗
ne Kundſkab er enten Fundamental Phyſtogno⸗
miken (den Phyſiologiſte ) „nden !angtomiſte)

medicinſke, Temperament⸗Phyſiogn. “ den mo⸗

ralſke eller den intellectuelle. Den movalſte udfor?
ſker Menneſkets Tilbsyelighed dg Kkeeſtes til at wirke
eller lide got og ont) af deudvortes Tegan! Dencdn⸗
tellectuelle Menneſkets Siele⸗ Krerſter / ſauvidt de kan
kiendes ved haus Dandſelſe, Skikkelſe, Bevegelſe / Far;
ve og alt det svrige Udvortes. Med diſſe ſidſte beſkief⸗

tiger Hr. L., ſig ier. Tredie Fragment, nogle Grun

de, hvorfor Ph. hidindtil er bleven foragtet og
udleet. 1), De flette Skrifter der eß üdkommet

over Phyſtogn. Man har brugt den til Sandſige⸗

re og Charlatanerie. . Hvor kunde den da andet end
; 0 2) Folk af det men:
neſkekierligſte Hierte frygte ſor den, Dadleſyge, hvor⸗
til denne Kundſkab kan anvendes og for at-obdage
ſlette Karakterer der, hvor de af Menneſkekierlighed
formodede gode. 3) Mange ivre af Forſtands Svag⸗

hed; 4) af Beſkedenhed og Ydmyghed, da de ikke

tiltroe fig ſelb det Gode, Phyſiognomiſten leser i de⸗
res Anſigt. — En edel Bemerkelſe af Forſ!: — 3)
Men de fleſte af den ſorgelige Aarſag, at de ſelv ere
onde, og frygte for at deres onde og' hykkeſſke “ Hierke
ſkaß opdages igiennem deres Træf og Miner. 2 % De

w troe hemmelig paa denne Videnſkab), og fole / ſat

„ de ikke fe ſaaledes ud, ſom de vilde fee ud naar
5 de vare gode, og havde en glad og god Samvirtig⸗
hedt I et Tilleg til dette Fragment taler Forf:

et Par Ord om Ligegyldighed mod denne Videnſkab,

ſom han ſlutter med: “ Hvem ſom ſoler en Trang til,

v daglig narmere: og änderligere dat tage Deel!i den

—

1 for Aab 177 . gik

— times — — — ]
i

srmennefBeligerDBatir, hvem ſom ikke behover at
„ ſklule ſig under en kold Indſkronkthed, eller at ſpin⸗
„ge ſig i Veyret ved en vedvarende Forägt over an⸗
„dre, han vil her med megen Glede mode ſine egue
Tanker og mange ganges finde fine inderlige Foſel⸗
er züdtrükte 49097074 739Ficrder: Fragment, mogle
Viduesbyrd for Phyſtogkomiken gen Salomo, Jet
ſus / Syrachs Son, Galenus, Plinins ) Cicero, Mou
tagne / Bato, Ernoſtk ). Hallen, Sulzer, Wolf då .
Gellert.“ Den ſidſtes Tanker herom findes i han
Tg Forelæsning. „Femke: Fragment, røver den mei
neſkelige Naur. „ Et' moget vigtigt Kapitel,) . Hk.
Forſ: antager deri, at Menneſtet har et tredobbelt
Liv: et phyſiſk, et intellectueltſog et moralſk Li, eſt
ter deetre Hoved⸗Evner'! Forſtand , Billie vg Kraſt;
at Teenkekvaſten har -ſit Sede i Hiernen, Begierlig⸗
hederne, Atteagen og Villien i Hidetet og Kraſten i
det hole Legenſe; ſornemmelig i Haanden og Mum
den; dog at deal have deres Oprindelſe af eef Vaß
ſen) ſom er: Sieleit der er i det hele Legemen Det
ter yil Forf. imiplortid ikkun have ſorſtaaet omen;
neſkets: Siel, eſter den blotte Natürforſfers Jagt
tagelſer. Det mage desuden vere unægteligt / at
Sielens egentlige Sede hos Menneſket er. i Hovedet,
ellers madtte Hiertet ſtyre Henderne, Fodderne og de
øvrige Lemmer, efteratt Hovedet var aſhuggetſ da Hier
tet bevæger ſig endnu ſaa lang en Tid'rſter. “: Siette
Fragment om, Fuldkommenheder, n Almindelighed⸗
Den menneſkelige Natur er tillige fuldkommen og un
„ fuldkommen. 4 Deu er endnn ikke hvad den kan og
„ hvad den: ſkal blive — men den. er dog, hvad den eſ⸗
„iter dens narverende Tilſtand (nagr man tager alle
„ dens Beſtemmelſesgrunde dertil): kan blive. . Skal
Maturforſkrren; ſbal-Menneſkeſorſkexen beſkieſtige ſig
med begge,Deele, baade med den wenneſkelige Natuls
Fuldkommenheder og Ufuldkommenheder? Ja! W Meß
„ han ſkal heller ppholde ig ved det. Skisnne og

„ Fuldkomne — heller foretegne og analyſere⸗dekte

ii for ſig ſelv ograndre) endidet Slette og Ufulbkom;
danes! Hoem ſom kung ſeer paa Feyl,, eller meet.
Weller heller ſeen pad Feyl end pag Fuldkopunenbei
„der, der ingen god Phyſiognomiſt / intet got. Men⸗

„„neſke. —. Intet er beqvemmere til at giore Men⸗

„ neſket menneſkeligers , end Opdagelſe og Betragt⸗

„ ning. af den menneſkelige Maturs Skionhed. Alz

d levegne / hvor - andreiſes intet ; eller falde, til-Kied⸗

„ ſommelighed „ eller kun ſeer e Ufstdkommanbeffe
ö ; 3

fee

* 7

ais verile ue Aer e, 414

— — —j4äj— — — ——

rr — Ler —— — Fr ——— — —́—ʒ——̃¶ ͤ˙ꝛ2—A— ————

—— —— — — —-V—-ꝶ n * 7
„ ſeer: det Skionhedſs gende Bye / Okianhed og Or, ſkient Anſigt /, eſſer Laſterne / der aigre det haſſelige⸗
„ den, i REST nd Wilſede 725 av: e Sane Bor eee Egenſkaber, her er fornemmelig

„pm err uudtemmetig z allevegne finder der fin: ude | den ſerſt : .

a een Echieste, vallepegne, ben, (amme. PM ee e ended dee Sygdomme Tilfal⸗

u boſteler og pplyfeß detz aſlevegnen under alle Mee de Kgld Klima og andre Ting⸗ (man erindre fig al⸗
„rneſk/hedens-Niliner endnay Kia af hans Kiedondg ene Kopperne): alt dette bar ſtor Indfindelſe vac
„Brend af hans Bien.“ Viſt ſyar Korſteren Dum: Menneſkets Skikkelſe. Men det hliver dog viſt, at

hei og Laſternes Tean, men haus Hierte bliver Løg | Trgfkene, Minerne hos mangſoldige Menneſter ſor⸗
et Menneſke⸗ er Broder Hiertez z det bløde ved at] ſeſonves ved Dyderne, og blive haſſelige ved Laſter⸗
ſinde, den menneſkolige Masur hes ſag mange fan uderz ne. , Et Fruenummer fan være ſeion, rege meſſigt,
fin ſordervet og ſvrand ret. Syvendx Frosment ? om ſtion, og dog, ifke behage, fordi der er noget viſt i hen⸗
Phyſiogſemiens Sandhedz ; Den hele Natur des Trak, ſom vidner om noget ſlet Indvortes.
er Phyſioa ꝛ0mic zedet Udvomes tifkiendegiver dets Ind⸗Ogſagzi et grimt Anſigt kan de moralſte Skionheds⸗
vortes Beſtaſfenhed. „Hvent Inſekt kienden ſin Fiende linjer indtage og behage. Men man erindre fig til⸗
og ſin Gens hvert Barn elfkert ogefrygter, den, at lige, at et Menneſke kan være ſodt med en ſardeles
vide hvorfor „ blot efter Phyſtognomien: alle Sten Diſpoſition til uedle Sindsbevagelſer, ſom ere nd⸗
der, alle. A dere, alle Natiqner, domme om det. piklede og hefeſtede, ved en ſtet Opdragelſe, og; kan
Indpertes af det AUd portes. Selv Hykleren eſtera; have heyſket over ham en; Tid lang; beraf kan Anſig⸗
ber den! gode⸗Karakteer“ ſordi⸗han peed, man dam⸗ tes Trek pare , blevne fordetvede og haſſelige. Nu
mer ham af Anſigtet. . Naarzhveyen Pere, hoert] vender, hau tilbgge til Dyden = han begynder frø en
det Æble. hur finn Phyſſiazuemte, ſkulde da ikke Jor-] vis Tid at arbeyde paa ſin Forbedring, gat ſtride jmod
n dens Herre ogſaa have ſin 2“ Sttende Fragment, Laſterne; def forrige Træf ere, der endnu en id
om Phyſiogndmik ſom en Videnſfab. .. Detz lang de vidne, om hans natuxlige. Tilbsveligheder,

„ de er den, ſiger Forf,, dige ſaadel ſom Phyfiken, ot, Hans forrige Laſter: men han kan dog eſter fin

„ Cęgekunſten, Eithotheologignzog de ſkionnen] nerverende ind portes Tilſtand vaxe et vitkelig dudigt
„Videnſfaber, thi den horerſdertih „ Ligeſom alle] Mange. „ Phyſiognomiſten feer. dette Merke, og
midiffe indtil gen vis Grad kan bringes under beſtemte | han zdommer ſom en Zopyrns om Sokrates 21 at
„Regler, og have deres beſtemte, Karafzerer z det] hang af Naturen har mange Tilboyeligheder til det

„ ſamme kan og Phyſiognomiken blive. Viſt nok mane | Onde; dette maae den Dydige lige fon; lidet blive

un den overlade meget, til Geniet, til Sglelſenz den forkrydelig oper ſom denne Viſe. Phyſſognomiſten

„ har tile meget ſom den burde indeholde „ ingen be dommer om Nafuren, og ikke om Manden. Er den

„ ſtemte og ingen beſtemmelige Tegn men hpilken Dydige endnü haſſolig, faa har han dog i hans laſe ſil⸗ z
„ Videnſkab, fom ikke er vern, mathemofiſk z hargike de Tilſtand værgt langt haſſellgere, og hans Trak ville
„ ke ſamme Mangler,2 Alle, Resler il de ſkisnne Vi: under Dydens „lesveſſe akke abe men vinder ; Dette

u denſkaber,, give endnunintet Digter Genie Al⸗ ſces daf ⸗ſaa mange unge Menneſker, der endnu fre
» le phyſiognomiſke Fragmenter giore endnu ingen til] got, ud midt under deres Üdſpavelſer, mien ſoim dog
„Phyſſognomiſt; ſom ikke af Naturen bringer Ge= |. paa; en fkort Tid have ſtiemmet fig; meget, og fane

b»mie og Folelſe dertil med ſig.““ Niende Fragment, langt ſmukkere ud, førend. de overgaye ſig fil Laſter⸗

om Harmonien imellem den moralſke og legem ne. : Dil Forklaring og Beſtyrkelſe herpa ſolger 3

lige. Skienhed.: Forfatteren aſtſetter folgende, Tilſeg. Det ſorſte viſer 5 lortreffelige Idegl⸗ Profiler
ſom en upaatvivlelig Regel, i Phyſtognomikens “ An- aſien ung Nar, en ſtolt Praler, en Drukkenbolt, en

5 ſigtets Skionhed og. Hgſſelighed barret rigtigt og | gierrig androg; en Horeſcger. Til det andet er et
» negagtigt Forhold eit Skionheden ig Hasſigheden ſtort Judas⸗Hoved af Holbein. Det er det agte
zi Meuneſketsdmoralſke Beſkaffenhed. “. Phyſtognomie af en Gierrſg. Men dømmer Forf,

» Jo moralſe bedre; deſto ſkiounere, len ikke en gierrig-Apoſtels — ikke en ſtor Siels,

» Jo moralſk ſlemmere; deſto heeſſeligere. "om vel henrives af ſin Lidenſkab — vel bliver en
Viſt nok eva det / Ale Dydem allene, der giwer et] i Sgtan, men dogſendnu altid en for: Siel. “ Til
2 ' i al menig NU "8-30 slam d U . 5 det

——

8 x

LC; . Nye kritiſt Bute

—

det tredie derer et Chriſtus⸗Hoved af Solbein, der⸗
til er en Vignette med Chriſtus ſom kyſſes af Judas.
Ade Tilleg: et Eece Homo af Rembrand, omrin:
ig af Soldater og Praſter. Ved Chriſtüs⸗ Hobedet

vnes Skienheds⸗Idealet 6g det Taalmodige, font
Garde ſremſkinne under Smerterne. De andre deri,
mod ere ſortreffelig ſokeſtilede; ; deres Ondſkab tilidrei
dem ud af Bynene.
Forf. diſſe merkverdige Tanker: „Man har endnu

»valdrig türdet fordre ved Befalinger og Forſkrifter
„ faa. meget” Got og Out of Menneſket? ſom jo et

„got Meuneſke ber i Stand til! og ' har Villie til at
„» giore; ikke heller udtrykkelig türdet nevne og for:
55 byde alt det Onde, ſom et ont Menneſke jo eri
„ Stand til at ore og ville. Ja, jeg vilde endnu
3) ſige meer: Jeg troer, det beſte Menneſke har /i

„ det mindſte indelukt i fi Hiertes Dybhed, meer Out

ag Ufig / end man mogen Tid har ſagt om den' Slem⸗

„ meſte, og den Slemmeſte ! meer Got, end man no⸗
„gen Tid'har ſagt⸗ om den Beſte. Hoem ſom⸗ nde
5 betragter fit eget Hierte, vil immer finde Helvede og

„ Himmelen deris Kierlighed, ſom opliver alting us

» den for fig — Egenkferlighed, "form" nedbryder al⸗
„ting uden fig ſelv; Godhed, ſom underkaſter ſig
„ alting; Egenkierligheb, ſom vil herſke over altingz!“
Til Vignet er herved et Ehriſtus⸗ Billede, fon os ik⸗
ke ſynes meget om. Fte Tillæg: Demokrit af Ru⸗
bens, ſortreffelig tegnek. Til Vignet la Metrie's
ſorrokte Billede, med den heſſeligſte grinende Mine,
ſaaledes ſom han ſelv har ladet ſig aſmale. 6. 7.
og gde Tillæg: Laſter af Hogarth; og en Gruppe

af Felix med tre andre, da Paulus "prædiker" før

ham, uforlignelig vel giort, i ſer den Mpperſtepraſt.
Tode Tilleg: tre Profiler af Posſt og Codowiecki.
11te Tilleg: Iphigenie, da hun ſkal ofres, eg Oreſt
og Pylades af Weſt, ſortreffelig vel; tegnede. Her
lever Venſkab, ligeſom den edeſſte Sorg i det Late
Tillæg : hvor Calas's Datter, henſunken i Jammer,
fager Aſſked med fin ulykkelige Fader. Et Stykke
af den ſtore Codowiecki, man "aldrig: kan blive træt
at beſkue, og aldrig nok kan beundre- Lavater
ſiger ſelb om det, at han holder diſſe Adieux de
35 Galas ſor et af de iherligſte, naturligſte og N

J Anledning heraf yttrer

252777 ES SE ET FT ER

% for Aa vn, 415

— —— — rå — — å

„ Stykker, han i ſit Liv har feer: "1300 Tilleg: Tho⸗
mas og Chriſtus af Pikart eſter Raphael — et Dø:
perligt Stykke. Chriſti⸗Billede og Stilling er for:
l en i ſer Panden / ellers er han neget or gam⸗
ſom gierne er Fehlen. vd alle Chriſtils⸗ Billeder.
Omeidsningen af alle de ondte Figuret) have” faa
meget gdelt. , aabenhiertigt, frit; fra ral. List og Shie⸗
dighed reent, at enhver ikke gandſke Foleslos oͤfHler⸗
tet maatte enſke at være Medlem af ſaadant et Sel⸗
ſtab. 14de Tilleg: 4 Poktraiter, ſoxeſtillende den
udodelige Raphſel. Hyekaſt, Still, Gale
Mund, og i ſckk i Hyenbrynenes Vending! il Naſt
i det fierde Billede fee" mig overmande” høofolife
höyt, ſom i” alle" denne ſtore⸗Meſters Arbeyder⸗
Hvem foler ikke Sandheden af Forf. Udraab: „En
„Figur af Raphnel, en Strophe af Rlopſtock,
„en Avie g af Pergoleſe — naar Jeg Vil opløfte mit
” Oye, Ore og Hierte, 109 mætte det med⸗ Glade;
zhvad vil jeg meer. “ — J det TIde Tillæg glos
Anipperdollings og! den hambotgſke Sberover
Stortzenbechers ſkrekkelige Billeder den ſterkeſte
Kontraſt. 16 de Tilleg: Judas med Praſterne da
han modtager Solvpengene, af Rembrand. 17d.
Tillæg: et ſmukt Hoved af Raphael. i8de Til⸗
leg: igien den ſterkeſte Kontraſt⸗ af det forrige: tre
Carrikaturet af de hieſſeligſte 6g nederdregeigſte Men⸗
neffer 19 de Tillæg? 8 Oumridſe af Moſes, Pro⸗
pheter, Apoſtler og Helgene. Herved ſorklarer han
i ſer Panderne, fon hau med Rette anſcer for det
fikkerſte Mindesmerke om Sielens Hpyhed eller Ne⸗
drighed, om ! det Overordeutlige; det Sterke, det
Store, det Hohe. ode Tilleg': Herkules imellem
Dyden' og Vellyſt. Herkules's fortreffelige Stilling,
Muſkler, Anſigt, alting vidner om hans Styrkez
han vender ſig med en berenkram halv tvivlende Mi⸗
ne til Dyden. Hendes Stilling er edel, men Mi⸗
nerne ſlette; Vellyſten er ikke letſerdig, ikke ſmigben⸗
de nok. forde Tillæg : en Omrids af den vatlkanſke
Apoll, et Anſigt man ikke kal ſee få ig met paa, og
ſom i fær ſortiener alles Opmerkſomhed em legen
fig eſter de ſkiͤnne Kunſter.
2 e og Necenſſonen over de efterfolgens
de Dele ſka 8 e ne Ba ang. .
fe i: VA . rl 8 6 Se babes
914 ' 2 HE
* Sider" J

—

Sera wbgäder per Torsbag⸗ iet Lat Far til dem n ſem lade. fg. "tegl hos Ae "boende i i ber
Helliggeiſtſtrade No. 141., for 8 Mark Aae geen

LE SDR ee
. : over 8
e, . den Nye Kritiſke Silftuers
a forſte Aargang 1777.
eecenfereds og bedømte” Ste ter
Fir- : ' ente ter SE,

Forfatternes Navne⸗

2 T n pa

1 2 pig . — — den lee rat" b billige *
Abraham auf Motia, . rinteher⸗ SENDE afte: Bind i 209.
»Almanak (Muſen) ſor 1778 334 Balling (Emanuel) Forſog i det Foelſomme 361.
Amors Reiſen 26 ¼81. Banks og Solonders Reiſen im Süd⸗ æg
Anacreontis Carmina Falte Fiſeheri i god SE Meer

i 137.
„Ancher⸗ (Peder Koſsed) danſk Lehns⸗ Net 3 37: Baſtholm (Chrigian, Or.) aandelige Taler 289.

— —— — Anviisning 5 en danſk Barnet, et Digt, overſat af Gleim 96.
Suri t 377. ee om Strid imellem Aanden- 109 Bes
WA Amer eninger CTilfeuecens) gi: Hr. Jon⸗ —

ſtav
Bekiendegißrelſe (af be ſkionne Videnſkabers

ges Svar 4 1364.
Anquetil overſetter Zend⸗ Aveſta el 3³5. : Selſkab) - z 23T.
Aphelen⸗ e 19 5 danſke og franfre oc — — — om en coole Encyelopedie 279.
en bog 7117 161. Bertuch, Polyxena, et Monodrama 123.
— — — — franfe Spidg⸗ Dale 339. Beſchaͤfftigungen, et tydſk Digt af Soͤlty 335.
Apologie Friemurer-Ordenens. ihid. Beytraͤge zum erſten Thale der E
d. Arnaud Donna Ema „ 188. der Bibel 216.
— — Oeuvres 2 ; 208. Bock (Erid,; Sam. Dr.) Hit orig Autitrinita- ;
ZA bc- ; v i riorum, maxime Sdeinianismi 118.
5 8 2 8 Vorchſenius (Villads) tvende Taler 258.
vår 18 „ — — — hitcoriſf Catechismuss 354.
; Vaag . (eber) den gode 2 Wigktgsts Sad Boråfi ade, et fon fe Digg 267.

. Indſſydelſe pan det chriſtelige BØ: borgek⸗ Bogh (Nikolay Seidelin) etymologife Betragt⸗

FS lige Liv 347.
: DØ Syllege Opufcuiorum Nedico-

— — — en Tale om Fornuften til nære ”
Prag. Vol. I. 46. 53. (mere Eftertanke „ — *
Balle (Nikolai Edinger Dre Chriſti Leres her- Breo tit Tilſkueren med Recenſion 12 359.

lige Indflydelſe paa det. e Livs. Breve af Baber, Sevigne, Pompadour. o. 1.5
É KS Eb 3 113.
* 3 8

6 * 22 Brie⸗

8 RR jer
1 i Sy : år er. ! i
. — « 2 — 8 3 $ *

ning over de Navne Elohim og Jehova 11.

., verſakte af 5 J. * r

4
1
1

Negtſter. 5 v

—— r NE TRE ÆRE
g ; Pag
Brieſe an meine Lieben 4 484,
0 Cultur durch die Roͤmer 163.
uͤſch (J. Georg) Verſuch einer Mathematik 29.
Buüͤſching (Anton Friderich) Beſchrelsunz ſei -
ner Reiſe von Berlin z 102.
C. en

cat ius Geſchichte Hönig Lache des Pier i

zehnten O2.

Texvantes (Miguel de) Don N Levnet,
overfat ved Jomfrue Biehl, aden Tome 25.

— HE NE she Tome 321.

Somme overſat af Bertuch 321
Charakteriſtik der Bibel, ſee Niemeyer. -
Cheſterſield (Phillip Dormer Stanhope, Gre⸗
ve af) Lettres to his Son „2390. 398.
— — — Brieſe Å 39%. 399.
Chriſtus⸗Koͤpſe, fee Junker.
"Ticeronis de Officiis libri tres & de claris
oratoribus Ed. Monradi 212.

„ea

Cramer Joh. NUR cheologiſche Bene 358.

8 i D.

Datum i in Blenedg n 2005

Deutſchheit (neue, ümiger geitberſtreichüngen) 25 T.

Dictionoire 3 8 Geogrephidde de
== Petalie ) i 64.
Dorat Oeuvres 358. 359.

n Sen Carl Fefe, afte Del: 5.

E.
ej Ebert 8 Jacob, Prof.), Autre

anven" Det Mata dehre 126.

— Stykke

F. ais (Carl Wilhelm) pbitofoppifeje Uuf:
fabler, tyde af, Gleim og. L'Iliade, Traduction douvelle 255
Falkner Thomas) Wechenben von 15 Jonge (Nikolai) e ge,

Å gonien b e 8. Beſkrivelſe 0. 1 15 É

; Fe af Holy J df Man grene 230. Junkers Hheiſas, Kopfe : MAS 385

Forſog def ffionne og nyttige Videnſkoßer, 1zte 2
; 29.4

orordnülger og gabne⸗ Breve ſor Jeland, D. 385 all gurnbend den "tlminbelige Verdens BE *

„ nen und metkwärdigen Büchern, 1 Band 70.

Freytag Fried. Gotthilf) Nachrichten von felt:
8 oder die Huſaren⸗ Beute

ade Tome af Jomfrue. Biel 393.

Hendrik den Fierdes Jagt, overſat af Khudſen 85

Zofman (Tycho de) „ om danſke

Serre (Claus Frees Prof. 0 Prost Over —

18 * 8

Jageman (Chriſtiano iGiufeppe) Antologis Du
d een får junge Damen und Wichtir 6. 29

ſtoxi 3
Rolpiu (Alex,) de, cabin læſi enibug. Nlele-
* 121. —

9 egiſter.

8 Pag.

Garten: Bibliothek (hamkurgiſche) 5 320.
Gellerts Tod, et Digt FN * 7.
Gerſtenberg die Amerikanerin F
Geſchichte von Hamburg, 1 D. f 93.

. Gesners Skriſter, 8 fås gran af i
Hubert 207.

Glasfåi. (Salomonis) "Philologia facra Ed. a
Dathii 5 0 3.
Gleims (F. W.) Fabeln 103.
Grillenfaͤngereven — 48.

d Taler af et We g Seſreb, 1 B.

2 Hefte 305.
Gute Nacht Baſedow — 2443.
H. 2 "530
Salladat oder das rothe Buch £ 95.
Hamlet, Prinz von Daͤnnemark * 221.

i . 11 05 00 ikens ſorſte ee £

f 233 ·
Zatting (Albert) berge til en Prater —
„ ſtorie 5 116

Zervey (James) Betragtninger over den ſtier⸗⸗
—nefulde Himmel, overſat af Lodde 51.
— — — Betragtninger over Natten 196.

Adelsmænd + 97.

futtelje af 3 Michah 5 GIR 401. i

Poetica Italiana

K. %

29.
e 201

: Brat

t ' r

4 Neichiſſde r. |

Pag.
Brag n de Kong ehrten den Tredies

wish. FE NES Forme i in je-

Hiſtori
Kone jer
308.

gem Indigenatus -
77

— U
L. „ A ⁰ egn å

Lagerbring nya Statshiterien, I Deel om
3 Dannemark eg de DE
|« Langelech (Jac. ) Seriptores rerum danica-
rum si , 145.
— — Medaille, gen til hans Erindring" 152.
Napchern (Rasmus Peder) Lovtale over Da i
vid É s 385.
Laſſen (Nis) angaaende Spogelſer og Varsler 24%
„Auvater (Johann Caſpar) hundert e

383.

r Lieder 2 I „ : 0 20 i 85.
— — — Forbryderen uden Lige 262.
— — — phyſiognomiſche Fragmente, |

erſter Theil 2 s 408»
Leben Wittekind des Großen 27
— Johan N des chan von
Sachſen 110

—

edenspflichren, et tooſk: Digt af Holy 344 44

»Leiding Weihnachtsgeſchenk får kleine Kinbeh 47

Lengnich! (Carl Benjamin) Beytraͤge zur
0 Kenntniß merkwuͤrdiger Buͤcher, Tr Th.

Lexicon Abruptionum- in Numismatibus
AR Romanorum £ 2 sit

Lied vor der Communion af Lavater mg,

8 eer Dactyliotheg- FREIRE ß 1364

a i
Dre omme, on få

20. l *

N
Mangelsdorfs (Carl Ehregott) une Wort
an das Publikum 250.
Mannevilette, Inſtructions fur la Navigation 349.

Morat de l'homme … std 275.8
Marmontel les Incas i . 217.
Memoirs of Brizisb Ladiemg 227.237.
Moller (Søren) Joſephs Liv og PER 264.
Muͤller (Olaus Heinrich)“ nee von dem 0
„ GSeſchlechte derer von Suhm "LC 15 110 101.
Miller lader z 311.

108

BOA i

Reg iſtet.

— — —— —
N. >
S | Peg
ranneſtad (Nikolay Dr.) Aken paa
Paaſſedag 397.
Neue Gedichte nebſt Proben einiger alten 364.
Nikolay (Joh. Dav.) das neue Teſtament 6.
Niemeyer Characteriſtik der Bibel 88
— — Abraham auf Moria K 297.
22 78 O. e
See, (Jer. Je) Orbis santigvi primæ
lineæ 127.
Over Indſods⸗ Retten , af et Selffab É 33-
102 P.

pflichten d des Maurers 344.
Pinto Auſſaͤtze wichtige Punkte d ber Staat
% Wirthſchaft betreffend

Prahl (Jakob Peder) . Calechts⸗ 2
127 mus for Bornholm 84.
Preſentirt das Gewehr 256.
Prof froerfåtming af then Heatge Steir 178.
Ko: . W458 „N. i MEET
Raritäten des Kiers von Rummelsburg, uffe
og aden Del. 243
Relation de la Cobfẽderation ds pologne 304.
Richter (Adam Daniel) Lehrbuch einer Natur,
6 hiſterie 125.
86 Nothe (Tyge) Ehricendomnens Viekning pvaa
Folkenes Tilſtand 1 Europa, 2den Deel 65.
. — — —.— zZdie Deek 2
— — die Wuͤrkuͤng des Ehriftentfums,
i 2den Deel 285.
Rößler (Chr. Frid H Bibliothek d der Kirchenv. 205.
Rouſſeau Bigarrures, I Deel 328
5 S. 5
Salt (Car. ) Chreffomathis Grammatico ſyn-
” taétice paradigmatiaccx 11.
Saint Mare (de) Oeuyres 27.

Samling af Stiſtelſer og Gavebrede Steig é 36

Scheby (Alex. Dodens og Livets eee, 7 —

„ Oprinde ſſer

ESS, —— "afbridte Tanker dm "Verdens Ende 3
Sche⸗

Mes öſt ..

Y Pag!

Scherer (J. B.) nordische Nebenſtunden 124.

Schlegel (Joh. Heinrich) Geſchichte der Koͤni⸗

ge von Daͤnnemark, 1fte og 2den Deel 287.

: Schloſſer (J oh. Georg) politiſche Fragmenten 153

: Seblozer Te jouet des jolis gargons — 11.

Seiller (Georg Fried.) kurze Geschichte der ge⸗
; offenbarten Religion

Seriouse (J. Ad. de) Liberté de Penfer &

checrire

— 190, velſe 81. É
Sbakespear; Hamlet, Prinz af Dannemark; 277: P Uforgribelige Tanker om Dondeftendenø: Op⸗ N
Shakespears Levnet : 157 yt 8 283
Sivers (Henr. Jakob, Dr.). merkwürdiges SÅ Urſu nus labs, 5 Balladen und eber 285.
; Stück aus der” Gefſhichte K Stig Güſtavs 4 1
des erſten ; 3011 10% madrester
9 til Brug 5 den 90 Skueplads 257 V. 0
veſen (Svend) islandſte Jus Kiminsle 108; *
Sommer eg Bade Mecum får fugtige Late; mdt Diel | 255.
me en Slg Sea geapble til ung⸗ 1 — — das neue, I, 2. og 3 De 277.

Sonnenfelds Joſeph von) Grundſaͤtze der Po⸗ i 4

* 4

5. Udtog af rden Ades. Leonets a

— — ———ñ es er

PF SERENE TT

ERE EEN at jus Eceleſiaſticum vet. 396.

— — — — us Eccleſiaſt. novum 397.
. 111 nein 4 15978

Ueber den Kuß und über die Langeweile 253.

ene (den) ar nyde en fornsyelig Sinds⸗

licey, Handlung und Finantz⸗Wiſſenſchaft 341. weluggheld overſat ved BWolquarg- . 314 i
trobel (Georg Theodor) Litterair⸗Geſchich!? e Fin
tee von Philip M elanchthons Locis Theo. 5 W. Wed d ee
logieis e Ee ene
e neue Ueberſckung der. Dropheten 4044 8 5 Romeo og: Julje „ „380.
185 7 rige i 85 7 % J e 7749. i Werther⸗Fieber Ae teten 375.
* 77 1708 85 Vinlelman deſeription des pierres grukes . ;
N 2 (Thormodus Notæ in n Serier Regan e du Baron de Stofgh zii, MAA
Daniæ 236 Wodan, der: Sachſen Held uud Gott 069.
Thorhalleſen Efterrerning om Ruder paa | Zemire & Zilas Poëme Se, 78.
1, Grønland”; —. e) 225 Jou Aveſta 2212 en felt 125 324339
Torkelin (Grimus Janz) "Konge Erfde g Sellikofers Predigten d en 22.
Rikis' Stjorn 105 l — — Aureden and Gebete ST SA 318.
g 8 3 RL:
2 King RAO 276217 Br N. CID D Nose IN.
3 2 i 8 5 1m 0 Cf. Ind g
j . ts H z e KEEL IRS EUS
a : tot sb Sind
1 N 2 7 31. 1110 3 31. Sr ykfe nl . VEL AR LET Boned 55
9 Blaue Subferibenternes Navne ere følgende ved Trykken fee 9

5 Side X. Linie 5. — Schutte, las! Schulze Ridder⸗ og Eonferenzragd. pig
— — — 5. — Schylze, les: Schytte, Foged i Norge. 7 J 8 f.
— — 2 8. — „ Trosler. las: ee N * z 7

929

Internet Archive Audio

Featured

Top

Images

Featured

Top

Software

Featured

Top

Texts

Featured

Top

Video

Featured

Top

Mobile Apps

Browser Extensions

Archive-It Subscription

Save Page Now

Full text of "Den Nye Kritiske Tilskuer 1777"

See other formats